SOP om STASI Før og Efter Murens Fald i Historie og Tysk

Side 1

1/22

Indholdsfortegnelse

1. ......................................................................................................... Error! Bookmark not defined.

2. Indledning ........................................................................................................................................ 2

3. De økonomiske vilkår i DDR samt dagligdagen i DDR .................................................................. 2

3.1. Dagligdagsvarer og luksusvarer ................................................................................................ 2

4. Politiske vilkår i DDR – dannelsen af en arbejder ........................................................................... 3

4.1. Forskoleuddannelse ................................................................................................................... 3

4.2. Skolesystemet............................................................................................................................ 4

4.3. FDJ – Freie Deutsche Jugend. Et skridt i tilblivelsen af en socialist ........................................ 5

5. Oprettelsen af STASI ....................................................................................................................... 6

6. Stasi og dets virke ............................................................................................................................ 6

6.1. Overvågningsorganet og IM’erne ............................................................................................. 6

6.2. Stasi i vesten – Ohnesorg sagen ................................................................................................ 7

7. Stasi og dets udvikling ..................................................................................................................... 8

7.1. Abteilung XX ............................................................................................................................ 9

7.2. Angsten for at blive angivet ...................................................................................................... 9

7.3. Hvad kunne føre til en ”Sicherheitsüberprüfung”? ................................................................. 10

8. Stasi overvågningsmetoder ............................................................................................................ 11

8.1. OPK, forkortelse for ”Operative Personenkontrolle” ............................................................. 11

8.2. OV, forkortelse for ”Operative Vorgang”............................................................................... 12

9. Stasi-arkivernes offentliggørelse, samt diskussionerne for og imod ............................................. 12

9.1. Offentliggørelsen af arkiverne herhjemme? ........................................................................... 14

10. Das Leben der Anderen ............................................................................................................... 16

10.1. Hohenschönhausen................................................................................................................ 16

10.2. Personer i Das Leben der Anderen ....................................................................................... 17

10.3. Analyse af filmen .................................................................................................................. 18

11. Konklusion ................................................................................................................................... 22 Noter og henvisninger ........................................................................................................................ 22 Kildeoversigt ...................................................................................................................................... 22

Side 2

2/22

2. Indledning

Jeg har fået til opgave at skrive omkring DDR før og efter Murens fald. For at udføre min opgave, har jeg indsamlet informationer fra forskellige steder, i form af artikler fra internettet og fra aviser, samt en film og en enkelt bog. Alle informationerne vil blive behandlet og læst, således jeg kan give en fyldig og grundig beskrivelse af mit emne.

Jeg har tænkt mig at beskrive hvordan dagligdagen var for en almindelig borger i DDR politisk og økonomisk, samt give et indblik i, hvordan Stasi konstant var tilstede i dagligdagslivet. Jeg har tænkt mig at beskrive, hvordan Stasi overvågede folk, og at komme med eksempler på, hvorfor folk faktisk blev objekt for overvågningen.

Overvågningen samlede en masse informationer i de såkaldte Stasi-arkiver. Efter Murens fald ønskede mange helt almindelige borgere, at få indsigt i disse arkiver. Diskussionen gik meget frem og tilbage både for og imod offentliggørelsen af arkiverne. Jeg har tænkt mig at finde forskellige udsagn, der taler både for og imod offentliggørelsen, samt redegøre for disse og forholde mig til offentliggørelsen.

Jeg har derudover tænkt mig at se filmen Das Leben der Anderen for at få et indblik i Wieslers verden, og for at forstå hvad, der ændrer ham som person, fra en streng og indoktrineret Stasi-officer til et godt og et harmonisk menneske.

3. De økonomiske vilkår i DDR samt dagligdagen i DDR

Livet i DDR var præget af stor kontrol, men også af stor sikkerhed: der fandtes arbejde for både mænd og næsten alle kvinder, stort set alle børn kunne få en plejeplads (børnehave osv.), priserne på dagligdagsvarer var lave, huslejerne var til at betale [1] og så var uddannelser gratis.

3.1. Dagligdagsvarer og luksusvarer

De lave priser på dagligdagsvarer var naturligvis ganske fine, men udvalget, kvaliteten og mængden af varer var stærkt begrænset [2]. Der fandtes alt, men bare ikke altid. Skulle man have specielle ting, som vi alle i Vesteuropa tog for givne, eksempelvis frugter, skulle man i særlige forretninger og betale høje priser. Et farvefjernsyn var allemandseje i Vesteuropa, men skulle man have et sådant i DDR, skulle man betale omkring DM 7.000,-, og en luksus som en almindelig telefon fandtes ved Murens fald kun i 17 procent af husstandene.

1

ZDF Hinter der Mauer, s. 2

2

http://www.mdr.de/damals/lexikon/1594283.html, 07 DEC 09

Side 3

3/22

Andre luksusvarer, som eksempelvis møbler, stereoanlæg og almindelige husholdningsapparater, havde en så overdrevet høj pris. Drømmen om en bil var heller ikke noget man bare lige fik opfyldt

– man skulle nemlig vente ti år på at få sig en Trabant, eller en Trabi som den kærligt hed i folkemunde. [3] Selvom lejligheder var billige, kunne udbuddet heller ikke her følge efterspørgslen.

For at illustrere priserne i DDR har jeg her stillet nogle eksempler op [4]:

Rundstykke DM 0,05

Et kilo kartofler Dm 0,17

Husleje for lejlighed til fire personer DM 55,00

At priserne var så lave og stabile, var noget staten gik ind og sørgede for. Derudover skal man tænke på, at der i princippet ikke fandtes arbejdsløshed – alle havde et job. Om det så reelt var et job, kan man så spørge sig selv om bagefter. I planøkonomi, som DDR var underlagt fra Moskvas side, er alle garanteret et job.

4. Politiske vilkår i DDR – dannelsen af en arbejder

Fra barnsben, allerede fra første dag i vuggestuen, børnehaven osv. blev alle børn stærkt præget til at elske den socialistiske arbejderstat DDR. Pædagogerne var tvungne til at opdrage børnene således de ikke kunne tænke andet end godt om den stat de boede i. De enkelte personer, som bare stak en anelse udenfor, ved at kunne tænke selvstændigt og ved at være kritiske overfor systemet, blev allerede tidligt overvåget og bemærket. Jeg vil senere i min opgave komme ind på denne overvågning, og hvad den i praksis gik ud på.

4.1. Forskoleuddannelse

Indtil treårsalderen gik stort set alle børn i DDR i vuggestuen. Det var gratis at have sit barn gående der, idet staten betalte for dette. Hvor vi i Danmark kun kender til de kommunale plejeinstitutioner, fandtes i DDR derudover også børneinstitutioner ved mange arbejdspladser og kirker. Vuggestuerne

3

ZDF Hinter der Mauer, s. 2

4

ZDF Hinter der Mauer, s. 2

Side 4

4/22

var underlagt sundhedsministeriet. Som sagt gjorde staten meget ud af ”dannelsen” af børnene, så de blev overbeviste socialister.

Fra treårsalderen til børnene blev seks år gamle, kom de i børnehaven. I 1982 gik 91 procent af

børnene i børnehave. Denne var dog ikke gratis, men forældrene betalte kun DM 0,55/dag for denne

plads. Børnehaverne var underlagt ”das Ministerium für Volksbildung”. I børnehaven lærte børnene at passe ind i systemet og blev ”uddannet” i at have flid, være glade for orden, disciplin og at ”følge med” – det skal forstås således at børnene lærte at høre efter og at gøre hvad der blev sagt. De skulle fra et tidligt stadium have en socialistisk personlighed [5].

4.2. Skolesystemet

I DDR fulgte havde man ti års skolegang, fra første til tiende klasse. Man fik undervisning i almindelige fag, som matematik, fysik, kemi osv. Tysk undervisningen hed ”Muttersprache- und Litteraturunterricht” – man skulle lære at elske modersproget. Fra femte klasse fik man undervisning i russisk og først i den syvende klasse, kunne man vælge mellem engelsk og franskundervisning. Et fag som vi ikke kender herhjemme, er ”Staatsbürgerkunde”, som eleverne fik undervisning i fra det syvende klassetrin. Eleverne skulle lære at begå sig som borgere, og skulle lære forskellen på den socialistiske stat kontra andre statsformer. Faget var dybt propagandistisk, idet det i stor udstrækning kun viste det positive ved socialismen, og fremhævede det socialismen tænker om eksempelvis vores styreform. Nedenfor kan ses et eksempel på hvad eleverne lærte [6]:

Sklavenhalterstaat Feudalstaat sozialistischer Staat bürgerlicher

Staat

Machtinstrument | Machtinstrument | Machtinstrument
der Sklavenhalter | der Feudalherren | der Bourgeoisie

Machtinstrument der Arbeiterklasse und aller anderen

Werktätigen unter Führung der marxistisch-leninistischen Partei

Produktionsmittel | Produktionsmittel | Produktionsmittel
sind Eigentum | sind Eigentum | sind Eigentum
der Sklavenhalter | der Feudalherren | der Kapitalisten

Produktionsmittel sind Eigentum des Volkes

5

http://www.ddr-geschichte.de/Bildung/Vorschulerziehung/vorschulerziehung.html, 10 DEC 09

6

http://www.ddr-geschichte.de/Bildung/Schule/Staatsburgerkunde/staatsburgerkunde.html, 08 DEC 09

Side 5

5/22

Ausbeutung Ausbeutung Ausbeutung beseitigt der Sklaven der Arbeiter

Ausbeutung der feudalabhängigen

Bauern festes Bündnis der Arbeiterklasse mit der Klasse der

Genossenschaftsbauern, mit den Angehörigen der Intelligenz und allen anderen Schichten des Volkes

4.3. FDJ – Freie Deutsche Jugend. Et skridt i tilblivelsen af en socialist

Som fjortenårig DDR-borger kom man med i noget, der kan sammenlignes med vores spejderorganisationer. Organisationen, kaldet Freie Deutsche Jugend – forkortet FDJ, var dog ikke som sådan en spejderorganisation, men mere ment, som en fritidsbeskæftigelse med direkte tanke på, at den unge skulle komme til at elske DDR.

Der skulle skabes en fælles ånd i hele folket. Trods det at medlemskabet var frivilligt, var alle dog bevidste om, at såfremt man valgte ikke at være med, så havde det store følger for ens karriere, anseelse og uddannelse. Medlemskabet af FDJ talte med som en del af studentereksamenen [7] eller uddannelse. Når man var færdig med sin uddannelse, trådte man ud af FDJ og direkte ind i Sozialistische Einheitspartei Deutschlands, forkortet SED.

Man kan derfor sige at staten gjorde alt for at ”strømline” befolkningens tanker og handlingsmønster. Folk blev født og blev opdraget som arbejdere og socialister allerede fra barnsben, kom så i skolen hvor de fra starten var stemplede til en bestemt rolle i samfundet, når de så blev fjorten år gamle blev de medlemmer af FDJ, afsluttede deres uddannelse og blev så medlemmer af SED. Statsapparatet var effektivt og gjorde alt for at uddanne dets folk til at blive socialister.

7

http://www.ddr-geschichte.de/Bildung/Schule/FDJ/fdj.html, 08 DEC 09

Side 6

6/22

5. Oprettelsen af Stasi

Stasi; forkortelse for Staatssicherheit [8]. I starten var Stasi underlagt indenrigsministeriet men blev så oprettet som selvstændigt ministerium i februar 1950, og hed ”das Ministerium für

Staatssicherheit”, forkortet MfS, og kan sammenlignes med vores eget PET; Politiets

Efterretningstjeneste, idet det reelt var et hemmeligt politi – som derudover havde uindskrænkede

        9
beføjelser .

Stasi var i praksis et kæmpe overvågningsorgan med det klare formål at sikre SED’s dets magt. Det blev kaldt for SED’s ”sværd og skjold” og fungerede som forsvarer af den østtyske socialisme. Stasi menes at have indhentet informationer om cirka hver tredje borger i DDR.

6. Stasi og dets virke

Formålet med Stasi var at beskytte socialismen og så derudover at beskytte DDR mod statsfjender overalt. Disse statsfjender blev ikke bare anholdt i DDR, men blev også tilbageført fra vesten, hvor de havnede i Stasis egne fængsler, eksempelvis til Hohenschönhausen i Berlin. Tilbage i DDR blev de afhørt og sendt til såkaldte skueprocesser hvor de blev dømt [10].

Et andet kerneområde indenfor Stasis virke, var dets overvågning. Stasi var overalt og ingen kunne være sikre på at de ikke blev overvåget. Østtyskerne sagde tit at ”væggene har ører” og refererede klart til STASI. Senere i min opgave, vil jeg komme ind på to af de metoder Stasi arbejdede med, nemlig en OPK, ”Operative Personenkontrolle” en personovervågning, med telefonaflytning, almindelig aflytning og registrering af alt, og så en OV, ”Operative Vorgang” med lidt grovere metoder for indhentning af information og undergravning af integritet og autoritet.

6.1. Overvågningsorganet og IM’erne

Stasi var ikke blot et personovervågningsorgan, men var også ansvarlig for den interne sikkerhed i Nationale Volksarmée, NVA som var det østtyske militær og så for det østtyske grænsepoliti, for jernbanerne, overvågning af lufthavne osv. Det krævede en enorm stor ressource at drive denne

8

http://www.bpb.de/themen/DNS8RW,0,0,Die_Geschichte_der_DDR.html, 08 DEC 09

9

ZDF Hinter der Mauer, s. 9

10

ZDF Hinter der Mauer, s. 9

Side 7

7/22

overvågning, så Stasi gjorde meget tit brug af almindelige mennesker som en form for informanter, eller stikkere, kaldet IM’er. IM står for ”Inofizielle Mitarbeiter” [11].

Stasi gjorde ofte brug af disse informanter og havde mellem 0.000 [12] af disse folk spredt udover det hele. Disse IM’er var ganske almindelige mennesker, altså naboer, kolleger, venner som tit var tvungne til at angive andre. En måde at hverve disse IM’er på, var at tvinge folk til at blive IM’er for at undgå straffe for småforseelser. Udover disse IM’er, havde Stasi sidst i DDR tiden omkring 100.000 fuldtidsansatte. Når man så sammenligner med indbyggertallet på 16,7 mio. i

1988^{13}, så er det ganske mange.

6.2. Stasi i vesten – Ohnesorg sagen

Stasi var opbygget efter sovjetisk forbillede og virkede på samme måde som KGB. Som nævnt tidligere virkede Stasi ikke kun indenfor DDR, men var også vidtforgrenet i vesten. På samme måde som KGB, havde Stasi også placeret agenter og informanter rundt omkring.

Den nok mest kendte sag, hvor det viser sig at Stasi havde placeret en informant i vesten, er mordet på Benno Ohnesorg [14] i 1967. Her var det en vesttysk politiofficer der skød Ohnesorg under en demonstration rettet mod den Iranske Shahs besøg i Berlin. Politiofficeren hed Karl-Heinz Kurras og var overbevist kommunist, som ønskede at hjælpe DDR. Da han meldte sig under fanerne ved Stasi, blev han overtalt til at arbejde videre indenfor politiet i BRD. Han var ansat indenfor krimminalpolitiet. Han gjorde som han blev bedt om, og ingen mistænkte noget som helst. Da han skød Ohnesorg, blev han naturligvis suspenderet og anklaget, men blev frifundet og blev senere forfremmet.

Det var først efter ti års ”granskning” af Stasi arkiverne, de to historikere Helmut Mühler-Engberg

og Cornelia Jab fandt ud af at Kurras havde fungeret som IM’er for Stasi^{15}. Han gik under

dæknavnet ”Otto Bohl”, og blev registreret som IM’er i 1955. I 1962 søgte han om medlemskab af

11

ZDF Hinter der Mauer, s. 9

12

ZDF Hinter der Mauer, s. 9 samt

http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Tyskland,_%C3%98strig,_Schweiz_og_Liechtenstein/DD

R's_historie/Stasi, 08 DEC 09
13

http://www.zahlenbilderdigital.de/d/552212/inhalt.html, 08 DEC 09

14

http://www.information.dk/191964, 11 DEC 09

15

http://www.faz.net/s/RubFC06D389EE76479E9EB196C3/Doc~E254C1CCAF2444DE9909C2BA756B1917

0~ATpl~Ecommon~Scontent.html, 11 DEC 09

Side 8

8/22

SED, og blev optaget i 1964. Da han i 1967 skød og dræbte Ohnesorg, gik Stasi ind og fjernede hans navn så ingen umiddelbart kunne finde ham – det var på det tidspunkt han fik sit dæknavn.

Det viste sig at Kurras havde overgivet informationer omkring Vestberlins aktiviteter rettet mod Stasi, og at han havde overgivet navne på flugthjælpere osv. Det viste sig også hvordan Kurras modtog sine opgaver og videregav sine informationer – hver lørdag klokken 1200 og søndag ved

                                                               16
1530 tiden, skulle han per radio modtage opgaver og videregive informationer

. Det har nok været en radio i stil med radioamatørers.

Stasi gav ham penge for sine ydelser, men efter mordet i 1967 blev han alt for kendt et navn, så man trappede ned med at bruge ham. Det var netop samtidigt som man ændrede og fjernede hans navn i arkiverne.

7. Stasi og dets udvikling

Til at starte med var Stasis ikke helt så udviklet, som det senere blev. Dets opgave var at beskytte

                                                                 17
DDR mod ”de fra vesten styrede imperialistiske agenter, spioner og sabotører” . Dette blev dog

ændret da Erich Mielke blev minister for MfS. Han tiltrådte posten i november 1957 og indførte straks en masse stramninger indenfor DDR grænsen.

Hvor Stasi til at starte med var meget mere fokuseret på den ydre trussel, skiftede de kurs og koncentrerede sig nu både om de interne og eksterne trusler [18]. Selvom Stasi i forvejen var en form for magtsikringsapparatur for SED, blev det nu udbygget massivt. DDR blev inddelt i 15 amter og

209 kommuner som alle skulle overvåges. Derudover voksede Stasi nu til at være 91.015 medarbejdere, og fik et budget på 4,2 mia. DM til at drive de 20 hovedafdelinger.

Hovedafdelingerne fik ansvaret for det tidligere nævnte sikkerhedsovervågningsarbejde af NVA, grænsepolitiet osv. Derudover lyttede Stasi med på både telefonopkald og radioopkald foretaget både i DDR og Bundes Republik Deutschland, forkortet BRD [19].

16

http://www.faz.net/s/RubFC06D389EE76479E9EB196C3/Doc~E254C1CCAF2444DE9909C2BA756B1917

0~ATpl~Ecommon~Scontent.html, 11 DEC 09
17

ZDF Hinter der Mauer, s. 9

18

ZDF Hinter der Mauer, s. 9

19

ZDF Hinter der Mauer, s. 9

Side 9

9/22

Udover at være en efterretningstjeneste, havde Stasi faktisk deres helt egen fodboldklub i Berlin; nemlig FC Dynamo Berlin.

7.1. Abteilung XX

Al overvågningen foretaget af DDR genererede en kæmpe bunke indhentet information om alt fra himmel til jord. Alt blev registreret og blev gemt i arkiver, som naturligvis voksede i takt med det indhentede. Stasis Abteilung XX, som var en hemmelig afdeling indenfor det i forvejen hemmelige

politi/efterretningsvæsen var massivt bidragene til den stadigt voksende arkivbeholdning.

Abteilung XX overvågede blandt andet kirkerne, altså der hvor folk normalt kunne komme ind og tale i fortrolighed med præsten, samt overvågede hvad der skete indenfor medierne, uddannelsesinstitutionerne og sundhedsvæsenet. Det var en form for sikring indenfor rækkerne, og stod for at vejre stemningen blandt befolkningen. Deres opgave var naturligvis også at skride til handling i de tilfælde folk blev lidt for åbenmundede.

7.2. Angsten for at blive angivet

Med oprettelsen af Abteilung XX, blev der for alvor gjort brug af de føromtalte IM’ere, da det jo logisk nok krævede enormt store ressourcer at indhente og bearbejde alle informationerne. Som nævnt ovenfor havde Stasi omkring 0.000 IM’ere til at hjælpe dem.

Dette kunne naturligvis ikke rigtigt holdes hemmeligt for hele befolkningen, da de jo så hvad der skete rundt omkring. Det medførte at folk blev forsigtige og stille, da alle gik rundt og var nervøse for at netop det de gjorde og sagde, kunne få dem i vanskeligheder, da Stasi jo var overalt. Stasi

                                                                            20
planlage at isolere omkring 10.000 borgere som var betegnet som ”fjendtlig-negative-kræfter”.

20

ZDF Hinter der Mauer, s. 10

Side 10

10/22

7.3. Hvad kunne føre til en ”Sicherheitsüberprüfung”?

Overvågningen var en del af hverdagen overalt i DDR. Hvis en borger søgte nyt job, skulle han først gennem en sikkerhedsgodkendelse førend det kunne lade sig gøre at skifte job. Det samme gjaldt hvis man søgte ind på en studieplads, søgte om tilladelse til adoption osv. Noget af det sværeste at opnå, var at få tilladelse til at rejse til vesten fra DDR. Der skulle man virkelig gennem hele apparaturet og undersøges på kryds og tværs. [21]

Det der blev undersøgt, var om den enkelte borger havde:

• En positiv eller loyal indstilling til staten. Hvis der opstod tvivl om dette, blev der beordret overvågning, en såkaldt ”Sicherheitsüberprüfung” af den pågældende ansøger.

• At man overholdt socialismens bud.

• At man ikke havde et forhold eller en indstilling, som kunne føre til at man havde kontakt til modstanderen (vestlandene) som kunne føre til subversive aktiviteter.

                                                                     22
• At man ikke havde kontakt til nogen som havde en ”fjendtligt-negativ” indstilling.

Fandt man det mindste, der kunne tyde på en borger ikke var helt så loyal eller positiv overfor staten, blev der givet ordre til yderligere undersøgelser, som beskrevet nedenfor. Stasi kunne finde på at udspørge naboer eller kolleger omkring en person, for at finde ud af hvordan den undersøgtes indstilling var overfor staten.

Fik man ofte besøg fra vesten, eller hvis der eksempelvis blev sagt at naboen, eller kollegaen læser meget, kunne man risikere at Stasi overvågede en og man kunne risikere strengere overvågning.

Hvis man kom til at åbne munden lidt for meget omkring sine meninger omkring staten, og hvis de var lidt imod den linje der blev kørt, kunne man risikere at eks. naboen sagde det videre til Stasi. Så kunne Stasi så småt begynde at fylde disse informationer ind i ”strafferegisteret”, for senere at kunne dømme eller tvinge den pågældende til en IM-rolle – denne blev af og til brugt for at presse den pågældende til at acceptere at blive IM’er. Såfremt man ikke makkede ret, kunne man få

”Berufsverbot” eller hvis man var studerende en ”Ablehung zum Studium”^{23}.

21

STASI Intern, Macht und Banalität, Ausgegeben vom Bürgerkomitee Leipzig, s. 201

22

Gælder alle anførte punkter: STASI Intern, Macht und Banalität, Ausgegeben vom Bürgerkomitee Leipzig, s. 204

23

STASI Intern, Macht und Banalität, Ausgegeben vom Bürgerkomitee Leipzig, s. 201

Side 11

11/22

Årsagen til man skulle igennem en ”Sicherheitsüberprüfung”, var at staten af sikkerhedsgrunde ikke kunne have folk siddende i betydningsfulde stillinger, med mindre man var helt sikker på hvad personen stod for. Man var bange for at folk kunne finde på at misbruge deres stilling til fordel for

                         24
ikke-socialistiske staters fordel .

.

8. Stasi overvågningsmetoder

Som anført ovenfor, kunne alle risikere at falde i Stasis søgelys og risikere overvågning. Blev der fundet noget belastende, kunne objektet blive udsat for skrappere overvågning.

8.1. OPK, forkortelse for ”Operative Personenkontrolle”

En OPK skulle undersøge alle ”fjendtligt-negative” handlinger, også selvom de var af svag strafferetlig karakter i rette tid. Objekter (den overvågede) for en OPK var:

• Personer som havde begået handlinger af ”fjendtligt-negative” karakter ifølge MfS.

• Personer der havde udvist afvigende eller negativ holdning overfor den socialistiske udvikling, for eksempel overfor politikken, partiet (SED) samt føringen af staten. [25]

Objektet fik sig et kaldenavn. Grunden til man fik et øgenavn/kaldenavn var, at det ikke skulle være

gennemskueligt for andre end de, der overvågede den pågældende, hvem der var tale om. Her blev objektet aflyttet når han talte telefon, objektets post blev gennemgået og læst og så blev objektets lejlighed undersøgt.

Årsagen til denne overvågning var, at finde ud af om den overvågede havde ”konspirative eller statsfjendtlige hensigter”. Det var en mild overvågnings metode, i forhold til den næste. Stasi forsøgte ofte at hverve den pågældende som IM’er, for at objektet kunne slippe for

            26
strafforfølgelse .

24

STASI Intern, Macht und Banalität, Ausgegeben vom Bürgerkomitee Leipzig, s. 203

25

STASI Intern, Macht und Banalität, Ausgegeben vom Bürgerkomitee Leipzig, s. 205

26

ZDF Hinter der Mauer, s. 10

Side 12

12/22

8.2. OV, forkortelse for ”Operative Vorgang”

Den mere grove overvågningsmetode blev kaldt for en OV, forkortelse for ”Operative Vorgang”.

Personer som blev overvåget således, var menneskerettighedsfortalere, kritiske kunstnere, folk fra kirken, samt især folk der havde søgt udrejsetilladelse. I filmen ”Das Leben der Anderen” hører man Wieslers kollega, Udo, tale omkring at overvåge såkaldte ”Friedes Aposteln” - en klar henvisning til den overvågning mange menneskerettighedsfortalere var underlagt.

Formålet med denne overvågning var at finde klare tegn på overtrædelse af DDR-love, og Stasi brød gentange gange menneskerettighederne ved disse overvågninger. Det skete ved at de trængte ind på privatlivets fred, altså indenfor dørene hos den pågældende og satte mikrofoner, kameraer osv. op. Ikke nok med det, så blev de pågældende også aflyttet mens de kørte bil.

Ofte blev objektet ”undergravet” så offentlighedens tiltro til den pågældende forsvandt. Man sigtede dermed direkte på at ”ødelægge” personens integritet og autoritet, ved at desorganisere, lamme og isolere objektet. Det værste ved denne form for overvågning var, at den pågældende ofte ingen anelse havde om hvorfor det skete [27].

9. Stasi-arkivernes offentliggørelse, samt diskussionerne for og imod

Da Muren faldt tilbage i 1989, ønskede mange borgere i DDR at få adgang til de arkiver Stasi havde oparbejdet. De ansatte i Stasi gjorde dog alt hvad de kunne for at undgå dette, velvidende at det måske nok engang blev til virkelighed. De gjorde derfor alt hvad de kunne for at destruere bevismaterialet, blandt andet ved at makulere en hel del papirer og desuden at rive så meget som muligt i småstykker. Det lykkes ikke at destruere alt, så Stasi efterlod 112 hyldekilometer med diverse dokumenter, 46 reolkilometer med videooptagelser og derudover cirka 15.500 papirsække med papirer som var iturevne. Alt i alt vil det sige, at arkiverne ryger op på i alt 158 hyldekilometer

– den samme distance som fra Berlin til Rostock.^{28}

27

ZDF Hinter der Mauer, s. 10,

samt Stasi Intern, Macht und Banalität, Ausgegeben vom Bürgerkomitee Leipzig, s. 205
28

”Optegnelser fra Stasis kælderarkiv”, Aktuelt, 18 MAR 98, side 16

Side 13

13/22

Den 15. januar 1990 kæmpede en folkemængde sig adgang til Stasi-bygningen i bydelen

Lichtenberg i Berlin. Ret symbolsk blev der sagt at disse folk fravristede SED det sværd og skjold

(læs Stasi). Den dag i dag, sidder folk og sætter de omtalte iturevne papirer sammen, ved hjælp af scannere, som kan identificere og genkende hver eneste lille stump, for til sidst at kunne sætte alt

sammen^{29}.

Almindelige borgere fra det tidligere DDR har ret til at se de ting, der står opført omkring dem selv.

Journalister og forskere har også relativ fri adgang. Der er nogle der hævder at Stasi blot var en almindelig lovlig anerkendt institution, om end hemmelig, som også flere andre landes efterretningstjenester.

Det bemærkelsesværdige er dog at det for det meste er folk, som tidligere var ansatte i Stasi både som officielle og uofficielle medarbejdere. Deres fastholdelse af at Stasi og dets arbejdsmetoder var lovlig, bør nok ses i lyset af at de er bange for at offentligheden reelt skal få indblik i hvem de er og hvad de har gjort. Mange gange kæmper de imod offentliggørelse af deres egne navne i værker

(bøger og udstillinger) – og med succes. De demokratiske retsmidler hjælper dem i dette [30].

Alt andet end lige, er det da heller ikke underligt at disse folk med næb og kløer kæmper imod dette, da der flere steder i Tyskland findes folk som tidligere var ”børnehavepædagoger, skolelærere, universitetsprofessorer, politifolk og politikere [31]

”, men nu enten har fået ødelagt deres karriere, eller helt har mistet deres job.

Det er helt givet, at mange af disse folk nok har været presset til at overgive informationer til Stasi som IM’er. Andre har nok gjort det for deres egen vindings skyld. Måske har disse informationer gjort at andre mennesker er blevet straffet, overvåget eller noget helt tredje, men langt de fleste informationer har nok været ganske harmløse. Disse folk risikerer at blive hængt ud som ”stikkere”.

Man kan godt forstå mange folk ønsker vished omkring deres egen situation og de undersøgelser de har været underlagt. Det er dog vigtigt at man ser på hvilke informationer der er blevet givet, og hvad de har været brugt til, førend man dømmer disse informanter. Herhjemme undersøger man jo

29

”Aktindsigt til seks millioner mennesker”, Berlingske Tidende 26 JUN 09, 1. sektion, side 7

30

”Aktindsigt til seks millioner mennesker”, Berlingske Tidende 26 JUN 09, 1. sektion, side 7

31

”STASI-arkiver vækker stadig debat i Tyskland”, Flensborg Avis, 04 OKT 00, side 23

Side 14

14/22

også folk forud for sikkerhedsgodkendelser. I kraft af mit eget job i forsvaret, er jeg blevet sikkerhedsgodkendt til ”Hemmeligt”, og har været underlagt en undersøgelse af min egen person, men jeg har dog underskrevet en erklæring om samtykke forud for undersøgelsen. Det var ikke praksis i DDR, og måske var det da virkelig heller ikke nødvendigt at undersøge folk så voldsomt som de gjorde.

Stasis overvågningsmetoder har selvfølgelig trængt meget langt indover privatlivets fred, og dermed også krænket de overvågede ret voldsomt. Det er ikke mærkeligt at disse folk naturligvis ønsker indsigt i dette – det ville jeg også selv, såfremt jeg havde en mistanke om en overvågning af min person. Hele problematikken med IM’erne er i mine øjne roden til et stort dilemma – skal man se dem som frivillige informanter, velvidende mange af dem rent faktisk var tvunget til at ”fodre” Stasi med informationer, eller skal man lige træde et skridt tilbage og så tingene fra IM’ernes perspektiv? Jeg mener man skal huske på der er mennesker på begge sider af denne sag. Skulle man tale om en straffesag mod disse folk, mener jeg kun at man skal straffe efter de regler der er fastsat af de pågældende landes love.

Overvågningen i DDR-tiden var ret paradoksal idet det store net af IM’er gjorde at alle på den ene eller anden måde kom i betragtning. Som tidligere nævnt, var det ikke fjerne og ukendte folk som angav hinanden, men nære venner, familiemedlemmer, kolleger osv. Det kom utroligt tæt på alle borgerne. En del liv brød faktisk sammen – nogle gik så langt at de begik selvmord over den skam de følte over at have fungeret som IM’ere [32], og frygten for at det skulle blive offentliggjort.

9.1. Offentliggørelsen af arkiverne herhjemme?

Herhjemme var der naturligvis også folk som gav Stasi informationer. Offentliggørelsen af Stasi arkiverne har sikkert givet mange sved på panden, af ren og skær nervøsitet over om det nu kom til kendskab hvad de har begået af kriminelle handlinger. Dog var der kun omkring 50 sager der blev undersøgt nærmere, men kun i et enkelt tilfælde er en tolder blevet idømt fire måneders fængsel,

                                33
sigtet efter den milde spionageparagraf.

Spionageparagrafferne er fastsat i straffelovens §§ 107 – 109 og lyder som følger:

32

”Optegnelser fra Stasis kælderarkiv”, 18 MAR 09, s. 16

33

“Spionerne der klarede frisag”, Berlingske Tidende, 15 MAR 02, side 4

Side 15

15/22

”§ 107: Den, som i fremmed magts eller organisations tjeneste eller til brug for personer, der virker i sådan tjeneste udforsker eller giver meddelelser om forhold, som af hensyn til danske stats- eller samfundsinteresser skal holdes hemmelige, straffes, hvad enten meddelelsen er rigtig eller ej, for spionage med fængsel indtil 16 år.

Stk. 2. såfremt det drejer sig om i § 109 nævnte forhold, eller handlingen finder sted under krig eller besættelse, kan straffen stige indtil fængsel på livstid.

§ 108: Den, som, uden at forholdet falder ind under § 107, i øvrigt foretager noget, hvorved fremmed efterretningsvæsen sættes i stand til eller hjælpes til umiddelbart eller middelbart at virke inden for den danske stats område, straffes med fængsel indtil 6 år.

Stk. 2. Såfremt det drejer sig om efterretninger vedrørende militære anliggender, eller virksomheden finder sted under krig eller besættelse, straffes med fængsel indtil 6 år.

§ 109: Den, som røber eller videregiver meddelelse om statens hemmelige underhandlinger, rådslagninger eller beslutninger i sager, hvorpå statens sikkerhed eller rettigheder i forhold til fremmede stater beror, eller som angår betydelige samfundsøkonomiske interesser over for udlandet, straffes med fængsel indtil 12 år.

Stk. 2. Foretages nævnte handlinger uagtsomt, er straffen hæfte eller fængsel indtil 3 år, eller under

formildende omstændigheder bøde.”^{34}

I daglig tale kaldes § 107 for den strenge spionageparagraf, hvor § 108 kaldes for den milde. Man kan undre sig over at staten ikke har fundet anlæg for at sigte andre, men disse sager var efterhånden forældede da PET og justitsministeriet i 1999 bad om indsigt i Stasi-arkiverne. Den strenge spionageparagraf har en forældelsesfrist på 15 år, men kan under særlig omstændigheder, som eksempelvis krig og besættelse, aldrig forældes. For den milde paragraf gælder der en forældelsesfrist på fem år, men her kan den stige til 15 år under samme særlige omstændigheder,

som nævnt ovenfor.^{35}

Man kan undre sig over, at statsadvokaten ikke har kunnet finde grundlag for videre anklager, da der helt givet har været langt flere sager med spionage end de halvtreds der blev undersøgt

34

http://www.journalisthojskolen.dk/showcase/arkiv/multimedie/2001/Stasi/flash/lovflash.swf, 14 DEC 09

35

http://www.journalisthojskolen.dk/showcase/arkiv/multimedie/2001/Stasi/flash/lovflash.swf, 14 DEC 09

Side 16

16/22

nærmere. Selvfølgelig har det da nok taget tid at gennemgå sagsakterne, men det er tankevækkende at det kun blev til en fængsling, og at den vel at mærke kun omfattede den milde spionageparagraf.

10. Das Leben der Anderen

10.1. Hohenschönhausen

Filmen begynder i Hohenschönhausen i Berlin. Hohenschönhausen er et fængsel i udkanten af Berlin, hvor jeg selv har været for cirka fire år siden. Fængslet var et af Stasis varetægtsfænglser, faktisk hovedkvarteret for de sytten der fandtes [36]. Fængslet er berygtet for den hårdhændede behandling mange fanger fik, både i kraft at psykisk og fysisk vold, eller tortur om man vil.

Da min gamle handelsskoleklasse fik en rundvisning i fængslet, var det en tidligere indsat der fortalte om sine oplevelser derfra. Han var blevet arresteret for at have overfaldet en politimand, men det var nu nærmere omvendt, og så var politimanden klædt i civilt og identificerede sig ikke. I virkeligheden havde den tidligere fange faktisk kun ytret sig kritisk overfor ”ensretningen” i DDR gennem stort set hele sit liv, og det var åbenbart blevet for meget for Stasi. Han var ganske ung da han blev taget til fange – omkring sytten år gammel.

En af de ting vi fik fortalt, var hvordan han gentagne gange var blevet afhørt, fået afbrudt sin søvn osv. Det værste han kunne fortælle om, var at han var blevet udsat for såkaldt ”kinesisk vandtortur”, hvor han blev spændt fast og anbragt et sted hvor der langsomt dryppede vand ned på hans hoved.

Det lyder umiddelbart ikke så voldsomt, men når man sidder afklædt, i et koldt rum og får koldt vand dryppet ned på samme punkt time efter time, så bliver det koldt og begynder så at gøre ondt på det sted vandet konstant rammer. Faktisk så det føles som om man bliver slået med en hammer.

Det finurlige og sjove ved denne fange var, at han altid havde holdt utroligt meget af Danmark. Han boede på Rügen som barn, og i klart vejr, kunne han se Lolland – Danmark var hans forjættede land. Ved at se Olsen Banden film igen og igen, havde han formået at lære sig selv dansk, så vores rundvisning foregik på et sjovt ”Egon Olsen”-sprog.

36

http://www.stiftung-hsh.de/downloads/CAT_212/_Flyer_daenisch.pdf, 16 DEC 09

Side 17

17/22

10.2. Personer i Das Leben der Anderen

Gerd Wielser: Kaptajn i Stasis afdeling XX. Foreslår en OPK af Georg Dreyman da han er en arrogant type som ikke passer ind i DDR. Studerede sammen med Gröbitz som kadet. Arketypen på en socialist; han er overbevist om at dét er det bedste i verden. Var en ”stræbertype” i sin studietid og hjalp

Grubitz.

Grubitz: Oberstløjtnant i Stasi og leder af den kulturelle afdeling. Derudover chef

for afdeling XX/7 hvor Wiesler er ansat. En rigtig ”giftig” fyr, forstået

på den måde, at han ikke skyer nogen midler for at komme fremad i rang. Er ikke nær så skarp og vågen som Wiesler, og ”stjæler” derfor sin kollegas ord da han skal fortælle hvad han syntes om Dreyman.

Christa-Maria Sieland: Skuespillerinde og meget afholdt af sit publikum. Hun er kæreste til Dreyman, og har desuden en tvungen affære med Bruno Hempf, kulturministeren. Er meget usikker på sit eget talent, om end hun er virkelig god. Bliver anklaget for at være ”narkoman”, efter at have afvist

Bruno Hempf. Han vil gøre alt for at undgå at se hende på scenen. Da hun bliver fanget, prøver hun dels at forføre og overtale Grubitz til ikke at spærre hende inde. Hun er bange for et ”arbejdsforbud” og bliver derfor IM’er. Da hun angiver sin kæreste er hendes liv i opbrud – da

Stasi gennemsøger lejligheden for en skrivemaskine, og de finder gemmestedet, men ikke maskinen, løber hun ned fra lejligheden og direkte ud foran en lastbil for at begå selvmord.

Paul Hauser: Journalist, som er lettere, eller ret og slet meget kritisk overfor DDR.

Han har været taget til fange af Stasi, og er ikke specielt glad for dem.

Han er ked af ikke at kunne udtrykke sig frit, og ved han er under overvågning af STASI. Har kontakt til Gregor Hessenstein, som er redaktør på ”Spiegel”. Fornærmer Bruno Hempf ved en fest ved at påpege at det er et citat han har fået fra Lenin.

Albert Jerska: Regissør med arbejdsforbud. Han har tilsyneladende gået for vidt i sine bemærkninger, eller udtryk og har derfor mistet retten til at arbejde. Han var meget dygtig og meget afholdt, især af Dreyman. I filmen har han haft syv års arbejdsforbud og er sunket i alkoholen og er blevet særdeles

Side 18

18/22

indadvendt. Læser meget vestligt litteratur og er især glad for Brechts værker. Begår selvmord, efter at have været til Dreymans fyrre års fødselsdag. Giver Dreyman noderne til ”Die Sonate vom Guten

Menschen”.

Georg Dreyman: Hovedperson i filmen. En meget afholdt dramaforfatter, og bekendt af blandt andet Margot Honecker (undervisningsminister ),

Erich Honeckers kone (SED formanden helt til slut i DDR-tiden).

Kæreste med Christa-Maria. Er egentlig fint tilfreds med at være i DDR, idet han ikke har den fjerneste tanke om at han bliver overvåget. Det går først op for ham sidst i filmen, da Hempf taler med ham. Han vidste godt at Hempf havde en affære med Christa-Maria, takket være Wiesler.

Bruno Hempf: Kulturminister og tidligere Stasi-mand. En meget ubehagelig mand, der heller ikke skyer midler for at rydde sine rivaler af vejen. Han får overtalt, eller rettere beordret, Grubitz til at afholde en ”OV” af

Dreyman, med den tanke at feje ham ad banen. Har som nævnt en affære med Christa-Maria.

Gregor Hessenstein: Redaktør for ”Spiegel”. Bekendt af Hauser. Han skaffer Dreyman en miniskrivemaskine, således han kan få trykt og udgivet en artikel omkring Jerskas selvmord.

Frau Meineke: Dreymans nabo. Hun opdager at der sker noget i sin nabos lejlighed, men bliver selv opdaget da hun står og ser ud af dørspionen. Hun bliver beordret til stilhed, da hun ellers vil have en søn som ikke længere vil have en plads på sit medicinstudium.

Egon Schwalber: IM’er. Afløser for Jerska, men slet ikke god nok. Han bliver konfronteret med at være IM’er af Hauser, men afviser blankt at han skulle være i

Stasis tjeneste.

10.3. Analyse af filmen

DDR fremstilles som en meget grå og trist, farveløs og verden, hvor der dog kunne være liv og til tider glæde. Vi møder Wiesler som afhøringslærer på Stasi-Hochschule ved Potsdam-Eiche, hvor han er i gang med at undervise. Han fortæller om hvordan statens fjender ”arrogante” og at man skal have tålmodighed for at knække dem – faktisk cirka fyrre timers tålmodighed. Det var cirka

Side 19

19/22

den tid Stasi brugte på at holde fanger vågne, og at afhøre dem kontinuerligt under deres varetægtsfængsling. En form for tortur, hvor den tilfangetagne kommer til at lide voldsomt under søvnmangel.

Wiesler er meget glad for socialismen og er meget negativt indstillet overfor de, der er negative, eller bare stikker lidt udenfor, ved at kunne tænke en smule selvstændigt. Det ses tydeligt da en studerende spørger til ”om det da ikke er umenneskeligt, at holde fanger vågne så længe?” – her ser Wiesler blot ned på klassespejlet og laver et lille mærke på den pågældende. Hans karriere er nok stærkt begrænset herfra. Man fornemmer klart og tydeligt, at Wiesler er en kold og gennemskuende mand, der nærer en stærk mistro til mange mennesker.

Til slut i undervisningen står hans chef og klapper af Wieslers undervisning, nemlig Grubitz.

Grubitz har forstået at smigre sig ind hos overordnede med sin kækhed og frækhed, dog uden at være gået over stregen. Han er Stasi-mand, men stik modsat Wiesler, som ønsker at tingene skal foregå korrekt og efter en streng disciplin. Vi hører hvordan de to for tyve år siden sad på selvsamme skolebænk som kadetter. Grubitz inviterer Wiesler med i teateret for at se et stykke der sker indenfor teaterverdenen.

Under teaterforestillingen nærer Wiesler en stærk mistro til den arrogante forfatter Dreyman. Han foreslår selv at lave en OPK på ham, men det afviser Grubitz. Han mener Dreyman er korrekt og partitro, så der er ingen grund til at overvåge ham. Først da han skal mødes med minister Hempf, ”stjæler” han Wieslers ord. Hempf stjæler straks idéen, da den jo kan få fjernet rivalen til Christa- Maria. I stedet for en let OPK vælger han at beordre en OV på Dreyman. En opgave der skal kunne hjælpe Grubitz med at komme frem i rækkerne, idet han ville få ”einen ganz dicken Freund im ZK”

– i bogen er det dog angivet som ”einen mächtigen Freund im ZK”^{37}. Da Grubitz fortæller hvad det

kan komme til at betyde for både sin egen og Wieslers karriere, bliver Wiesler beordret til at påbegynde overvågningen. En overvågning, der kommer til at forandre ham som person.

Wiesler begynder sin opgave fuld af tiltro til han nok skal finde noget. Han starter med at få sat en masse forskellige overvågningsudstyr op, samt at gennemsøge lejligheden uden dog at finde meget

37

Das Leben der Anderen, Filmbuch von Florian Henckel von Donnersmarck, s. 30

Side 20

20/22

andet end lidt vestlige tidsskrifter som ”Spiegel” og ”Frankfurter Allgemeine”, samt et par enkelte bøger, som nok ville have vækket opsigt andre steder end lige hos Dreyman.

Han dækker selv Wiesler i dag- og aftentimerne, men får hjælp til natovervågningen af en seniorsergent. En noget fedladen fyr, med en sjov Berliner dialekt, som er meget glad for at få lov at overvåge en kunstner – her er der jo alt andet end lige lidt mere lidenskab og ”aktion”, forstået på seksuel måde, end hos de såkaldte ”Friedes Aposteln”.

Til Dreymans fyrre års fødselsdag, modtager Dreyman noderne til ”Die Sonate vom Guten

Menschen” fra sin gode ven Albert Jerska. Jerska begår selvmord, og da Dreyman modtager nyheden om hans bortgang, synker hans verden mere eller mindre i grus. Han mister fokus og kan ikke koncentrere sig om at skrive dramaer længere. Han sætter sig ved sit klaver og spiller sonaten, mens Wiesler lytter med. Dette, sammenholdt med den lidenskabelige kærlighed Christa-Maria og Dreyman har sammen, som Wiesler også lytter med på, får Wiesler til at indse at han mangler kærlighed og omsorg i sit eget liv.

Efter dette, starter Wiesler med at forandre sig trin for trin. Han griber ind overfor Christa-Marias affære med Hempf, ved at lade Dreyman se at der er noget i gære; i forbindelse med aflytningen af lejligheden, har de pillet ved el-anlægget således at man kan aktivere ringklokken ved hjælp af to ledninger i overvågningsrummet. Wiesler aktiverer ringklokken og får Dreyman ned til hoveddøren for at lukke Christa-Maria ind, her erfarer han at hun netop bliver sat af Hempfs limousine.

Senere konfronteres Christa-Maria af Dreymans iagttagelse, men vælger alligevel at smutte ned for at være sammen med Hempf. Hun fortryder dog, og løber ind på en bar, hvor også Wiesler er. Her har de en ordveksling, hvor Christa-Maria indser at hun er et godt menneske, som ikke bør gøre som hun gør. Hun har et stort talent og er afholdt af sit publikum. Christa-Maria vælger så at løbe retur til Dreyman, hvorefter ”heftige Intimitäten volgen”. Wiesler griber ind og ødelægger den grå, triste og trøstesløse verden. Han bestiller blandt andet en prostitueret, for at få lidt afløb for sine drifter, men da han får ”udløsning”, tager den prostituerede sit tøj på og smutter igen, trods han beder hende blive hos sig.

Wiesler forandrer sig meget, og gør meget for at hjælpe Dreyman, da han på et tidspunkt ønsker at skrive et indlæg til ”Spiegel” omkring Jerskas selvmord. Faktisk så meget, at han fjerner

Side 21

21/22

bevismaterialet, i form af en skrivemaskine, gemt i Dreymans lejlighed. Dette bliver først opdaget af Dreyman, da han nogle år efter Murens fald opsøger Stasi-arkivet for at læse sine sagsakter.

Hempf fortæller om overvågningen. Dreyman finder ud af at Wiesler var ham der overvågede ham,

ved at se det røde fingeraftryk på det sidste overvågningspapir. Der er skrevet ”HGW XX/7” –
Hauptmann Gerd Wiesler XX/7.

Wiesler arbejder nu som avis-, eller postbud i Berlin. Dreyman finder ham, men vælger ikke at opsøge ham. Dreyman skriver derefter en bog med titlen ”Die Sonate vom Guten Menschen”, hvori han retter en stor tak til Wiesler. Wiesler finder denne ”tak” ved en tilfældighed og for første gang i filmens fortælling, ser man et smil på den triste, grå mands læber.

Side 22

22/22

11. Konklusion

Gennem mit arbejde med denne SRP, har jeg fået et kæmpe indblik i en verden, hvor overvågning var almindelig. DDR var selvfølgelig et sted præget af tryghed i form af job, uddannelse osv. men når alt kommer til alt, så var det et meget effektivt diktatur. På mange måder mener jeg at det kan sammenlignes med Saddam Husseins Irak, hvor der også var et et-partisystem med Baath partiet.

Irak var også præget af stor overvågning med en masse folk der angav helt almindelige borgere.

Vi skal være glade for at vi lever i Danmark, og at vi har de fundamentale rettigheder, som ytrings-, forsamlings- og ikke mindst politiskfrihed. Jeg kan umuligt forestille mig hvordan livet reelt var som borger i DDR, men kan kun forestille mig, at det må tage mange år, før den mentalitet må forsvinde helt fra deres sind.

Begreberne ”Ossies und Wessies” er for længst blevet en del af tyskernes sprog, og henviser klar til at der er forskel på hhv. Østtyskere og Vesttyskere. Jeg har selv venner fra Pankow i Berlin, i kraft af at min tidligere skole i Kolding, havde en udvekslingsaftale med Carl von Ossietzky gymnasiet.

Ossies er lidt mere tilbageholdende, og lidt mere ”ydmyge”, så at sige, end wessies. Dette beviser klart min påstand om at det tager lang tid før man opnår samme grad af selvstændighed og frihed.

Noter og henvisninger

Alle fodnoter henviser til de artikler jeg har benyttet.

Kildeoversigt

Stasi Intern, Macht und Banalität, Herausgegeben vom Bürgerkomitee Leipzig, Forum Verlag Leipzig

Das Leben der Anderen, Filmbuch von Florian Henckel vin Donnersmarck, Surhkamp Taschenbuch

3908

Filmen ”Das Leben der Anderen”, 2004