Tyskland fra 1871-1918

Problemformulering

1) Beskriv graden af demokrati i kejseriget 2) Hvorfor tager tyskland initiativ til 1 verdenskrig?

Det nye kejserige i midten

I 1862 bliver den preussiske krigsminister Otto Von Bismarck udnævnt til ministerpræsident og allerede fra starten bekendte han sine planer om et samlet tyskland, med en preussisk kronet kejser. Bismarck nævnte i en tale: ”Jeg vil købe nogle, skræmme andre og atter andre vil jeg slå og til sidst vinde dem alle sammen ved at føre dem mod Frankrig” med dette citat begyndte Preussen at føre krig! Den tidligere krigsminister Bismarck havde moderniseret militæret betydeligt siden det pinlige nederlag i den første Slesvig Holsten krig og det gjorde det muligt for Preussen at føre krig mod Slesvig Holsten i 1864 mod Østrig i 1866 og mod Frankrig 1870-71 alle 3 krige med Preussen som sejrherre. Med den hurtige sejr over Frankrig fik Preussen indlemmet Alsace Lorraine i deres rige. (En handling Frankrig aldrig glemte og som kostede dyrt ved forhandlingerne efter 1 verdenskrig) Pga. begejstringen over sejren øjnede Bismarck en mulighed sammen med de tysknationale kræfter at iscenesætte kejserudnævnelsen, og efter korte forhandlinger med de tyske statsledere blev det den 18. jan 1871 på det franske slot Versailles at Wilhelm den 1 blev kronet til Kejser, af et samlet Tyskland, fra Bayern i syd, til Slesvig Holsten i nord.

1) Beskriv graden af demokrati i Kejseriget

Forfatningen af 1871

Kort efter dannelsen af det samlede tyskland kom der en forfatning, en forfatning som gav det tyske rige et demokratisk styre. Øverst havde man Forbundsrådet hvor de enkelte delstatsregeringer havde et bestemt antal pladser. Her skal det nævnes at Preussen havde 17 pladser og det krævede bare 14 at nedlægge et veto.

Forbundsrådet havde ret til at blande sig i rigslovgivningen som blev vedtaget i Rigsdagen og deres primære opgave var at se om den var i uoverenstemmelse med delstatens egne love. Under forbundsrådet havde man så Rigsdagen, som fungerede rimelig parlamentarisk med folkevalgte repræsentanter, valgt ved hemmelig afstemning hvor alle mænd over 25 år havde stemmeret. Rigsdagen var den lovgivende magt og samtidig var det dem der stod for budgetterne. Kejseriget som bestod af 25 større eller mindre forbundsstater havde så hver deres Landdag som gav en følelse af selvforvaltning hos de forskellige stater, som alle hørte under samme kejser. Valgene til disse var så til gengæld af meget ringere demokratisk grad.