Den Mexicanske Udvandring til USA - Opgave om Migration

Side 1

HH3IG07 DIO 2/12/2008

1 af 14

Indholdsfortegnelse

1 Indledning ............................................................................................................................ 2

1.1 Problemformulering ..................................................................................................... 2

2 Mexicansk indvandring i USA fra 1990 – i dag .............................................................. 3

2.1 Årsager til den illegale immigration .......................................................................... 4

3 ”Mexican Americans” .......................................................................................................... 5

4 Urbanisering......................................................................................................................... 7

5 Initiativer og bestræbelser på at forhindre indvandringen til USA ............................ 8

6 Holdninger i USA ................................................................................................................. 9

7 Præsidentvalgets påvirkning af fremtidig holdning til indvandring i USA ................10

8 Konklusion ...........................................................................................................................12

9 Refleksion ............................................................................................................................12

10 Kildeliste ............................................................................................................................14

10.1 Bøger: .........................................................................................................................14

10.2 Internet adresser: ....................................................................................................14

10.3 BILAG ..........................................................................................................................14 Bilag 1 ..............................................................................................................................14 Bilag 2 ..............................................................................................................................14 Bilag 3 ..............................................................................................................................14 Bilag 4 ..............................................................................................................................14 Bilag 5 ..............................................................................................................................14

Side 2

HH3IG07 DIO 2/12/2008

2 af 14

1 Indledning

Befolkningssammensætningen i ”mulighedernes land”, USA, har siden dets opdagelse i 1492 d.

12 oktober^{1}, været bestående af immigranter fra hele verden. Europæere, asiater, afrikanere

osv. har de sidste 500 år været en del af amerikansk historie og hver især bidraget til det multikulturelle og storslåede land, vi i dag kender som det forjættede, mulighedernes og frihedens land. Det er drømmen om et bedre liv, som driver de fleste immigranter til USA. For nogen er det et ønske om rigdom og magt, for andre drejer det sig bare om overlevelse og om et liv med nogenlunde forhold. Det er disse drømme og håb som årligt driver ca. en million

mennesker til at krydse den mexicansk-amerikanske grænse som illegale indvandrere^{2}.

Størstedelen af disse indvandrere er af mexicansk oprindelse, og det er dem jeg vil fokusere på.

Vi har i forbindelse med engelsk undervisningen arbejdet med mexicanske immigranter. Dette var et emne jeg med det samme følte interesse for. I samtidshistorie har vi arbejdet med USA herunder også lidt kultur. Det var ud fra en blanding af interesser for disse to områder, at jeg valgte at fokusere på emnet mexicanske immigranter i USA.

1.1 Problemformulering

• Redegør for den mexicanske udvandring til USA i perioden 1990 – i dag.

• Analyser hvordan dette har haft indflydelse på amerikanske, kulturelle og samfundsmæssige forhold.

• Vurder, hvordan præsidentvalget kommer til at påvirke den fremtidige holdning til indvandring i USA.

• Jeg vil redegøre for årsagerne til og for de forhold som er skyld i den betydelige immigration fra Mexico til USA. Jeg vil forsøge at finde og uddybe historiske begivenheder, hvori disse årsager og forhold kommer til udtryk.

• Ud fra fakta og diverse kendsgerninger vil jeg analysere, hvordan immigrationen fra Mexico har haft indflydelse på kulturelle og samfundsmæssige forhold i USA. Herunder vil jeg tage fat på emner som: urbanisering, begrebet ”melting pot”, den økonomiske situation og politiske holdninger samt initiativer fra regeringens side.

• Afslutningsvis, vil jeg fokusere på præsidentvalget der i øjeblikket er aktuelt og på baggrund af tidligere etablerede kendsgerninger, forsøge at vurdere, hvorledes den fremtidige holdning til indvandring i USA vil blive påvirket af dette.

1

http://www.sispain.org/english/history/discover.html

2

http://www.cis.org/articles/2003/back1203.html

Side 3

HH3IG07 DIO 2/12/2008

3 af 14

Selve redegørelsesdelen af rapporten kommer til at henvende sig til faget samtidshistorie. I forbindelse med udarbejdelsen af denne del af rapporten vil jeg kunne anvende metodelæsning og være i stand til at være kildekritisk, eftersom jeg i forbindelse med undervisningen i dette fag er blevet udsat for en bred variation af forskelligartede tekster. Alt hvad der hedder analyse, perspektiveringer, refleksioner, referencer og egne meninger vil henvende sig til faget engelsk.

Dette vil de, fordi jeg i forbindelse med undervisningen i dette fag, gentagende gange, er blevet stillet lignende opgaver. I forbindelse med redegørelse for hvordan fagene; samtidshistorie og engelsk bidrager til opgaveløsningen, vil jeg her fremhæve begreber som ”urbanisering”, ”The Melting Pot” og kulturelle forhold i USA, - hvilke er emner, der er blevet arbejdet med i faget engelsk. Samtidshistorie bidrager med kendskab til historiske, faktiske oplysninger om migrationens forløb og globale forudsætninger i den aktuelle periode.

2 Mexicansk indvandring i USA fra 1990 – i dag [3]

Herunder redegørelse for årsager til og forhold omkring indvandringen fra Mexico til USA.

Et berømt citat og kendt ordsprog fra en mexicansk diktator Porfirio Diaz: "POOR MEXICO!

SO FAR FROM GOD, AND SO CLOSE to the United States,”^{4} – oversat: «Stakkels Mexico! Så

langt fra Gud og så nær USA!».

USA har de sidste 18 år været udsat for en massiv indvandring af mexicanere. Gennem

1990’erne steg antallet af immigranter i USA med hele 11,3 millioner. Ét land, var især dominerende, nemlig Mexico. I dag udgør bare den illegale del af den samlede immigrerede befolkning i USA 11-12 millioner mennesker (3,6 % af USA’s befolkning), heraf er 6,3 millioner

mennesker mexicanere^{5}.

For at give et konkret overblik over, hvilke PUSH faktorer der har været udslagsgivende i forhold til den massive og til tider desperate emigration fra Mexico, har jeg valgt at lave en kortfattet redegørelse over nogle af de faktorer og forudsætninger, der højst sandsynligt har sit at skulle have sagt i denne kontekst.

1990’erne var i Mexico et årti præget af svingende økonomiske situationer, en ustabil regering og blodige oprør.

3

http://www.leksikon.org/art.php?n=3085

4

http://www.frontpagemag.com/Articles/Read.aspx?GUID={AC391916-9A32-47BF-B62A-4A67AE2F5299}

5

http://news.bbc.co.uk/2/shared/spl/hi/guides/456900/456958/html/nn3page1.stm

Side 4

HH3IG07 DIO 2/12/2008

4 af 14

D. 17. december 1992 skrev Mexicos, USA's og Canadas regeringer under på frihandelsaftalen NAFTA (North American Free Trade Agreement), der på sigt skulle skabe ét fælles frihandelsområde.

NAFTA aftalen har fra år 2000 indebåret, at det mexicanske marked er fuldstændig åbent overfor varer fra USA og Canada. Landet er derfor blevet dybt afhængig af eksporten af sine råvarer - især olien - og af arbejdet i de nordamerikansk ejede industrier, hvor lønningerne ligger over 10 gange lavere end i USA.

Inflationen blev i Mexicos præsident Salinas' regeringsperiode reduceret fra trecifrede tal til 9 % i 1993. Staten modtog fra slutningen af 1988 til midten af 1993 21 milliarder dollars ved privatiseringen af statslige virksomheder, men samtidig var den private udlandsgæld steget med

11 til 34 milliarder.

Den hidtil ukendte guerillaorganisation Ejército Zapatista de Liberación Nacional (EZLN, den Zapatistiske Nationale Befrielseshær) indtog d 1. januar 1994 4 større byer i landets sydligste delstat, Chiapas.

I første omgang forsøgte regeringen at bortforklare oprøret, men iværksatte alligevel en militær aktion. Da dødstallene oversteg 1000 og rygterne om optil flere henrettelser blev bekræftet, tog de nationale og internationale protester til.

Antallet af dødsfald i forbindelse med forsøget på at nå over grænsen til USA blev i 1998 firedoblet sammenlignet med antallet fra foregående år. Ved de steder, hvor flygtningene hyppigst forsøgte deres indtrængen, tog USA's grænsepoliti langt hårdere midler i brug og intensiverede patruljeringen. Dette tvang de illegale immigranter til at søge nye og farligere ruter. Men trods farligheden og de efterhånden utallige dødsfald sender de lave lønninger i Mexico og manglende arbejdsmuligheder til stadighed flere over grænsen til USA. Antallet af illegale indvandrere stiger derfor fortsat i eksempelvis Californien.

2.1 Årsager til den illegale immigration

Årsagerne til migration kan deles op i to overordnede kategorier: ”PUSH-PULL” faktorer^{6}. PUSH

faktorer er emigrationsårsager, altså grunde til at man forlader sit nuværende opholdssted.

Disse faktorer kunne eksempelvis være naturkatastrofer, sult, krig og politisk forfølgelse. PULL faktorer er noget andet. Disse har en tiltrækkende effekt på migranter. Eksempler på PULL

6

http://www.geography.learnontheinternet.co.uk/topics/migration.html

Side 5

HH3IG07 DIO 2/12/2008

5 af 14

faktorer er bl.a. familiesammenføring, mulighed for uddannelse og arbejde, rettigheder/ friheder

og status.

Altså er det håbet om bedre vilkår og muligheder, som får mennesker til at migrere. De samme kendsgerninger gør sig gældende når man ser på mexicanernes og i det hele taget alle latinamerikanernes motiver for at immigrere til USA, uafhængigt af om de beslutter sig for at gå den legale vej eller den illegale. I Mexico lever hele 40 % af befolkningen under FN’s

fattigdomsgrænse^{7}. I mellemtiden er USA mulighedernes land. Et land, hvor man er sin egen

lykkes smed. Det er forholdsvist nemt at få arbejde og stort set umuligt for en mexicaner at forværre sine nuværende levevilkår.

I Californien er 70 % af alle landbrugsarbejdere mexicanske^{8}. Selvom dette er et af landets
dårligst betalte erhverv, tjener en mexicaner stadig bedre end han/ hun ville have gjort i Mexico.

Menneskelige relationer så som familie er endnu en PULL faktor som er værd at tage i betragtning. Som tidligere nævnt, menes det, at foruden de mexicanere, der bor legalt i USA,

befinder der sig 6,3 millioner illegale mexicanere^{9} i USA. Så snart illegale immigranters familie

og venner for nys om deres succesfulde indtrængen i USA, vælger mange selv at prøve lykken.

Hvorfor ikke bare immigrere legalt? For det første er det efterhånden så svært at anskaffe sig det visum, som man behøver for at immigrere til USA, at mange ikke engang opfylder de krav,

som den amerikanske regering stiller. Dem, med de færreste penge bliver nemlig afvist^{10},

hvilket betyder, at dem med måske det største behov for USA’s muligheder og lempelige vilkår må se sig nødsaget til at finde en anden udvej. En udvej, som ultimativt kan koste dem livet.

3 ”Mexican Americans”

Herunder en analyse af, hvordan indvandringen fra Mexico til USA har påvirket kulturen.

Hvad er en amerikaner? Et spørgsmål som mange af verdens filosoffer har brugt meget tid på at reflektere over. Heriblandt, en mand ved navn Hector St. John Crévecoeur. En amerikaner var ifølge ham en person, som havde efterladt sine gamle fordomme og vaner i Europa og

havde opdaget en ny levevis i sit nye land.^{11}

7

http://www.mexico-child-link.org/mexico-factfile-statistics.htm

8

http://graphics8.nytimes.com/packages/html/us/_EXPORT_FEATURE/index.html#section1

9

http://www.usatoday.com/news/nation/immigrant-survey_x.htm

10

http://leeiwan.wordpress.com/2006/10/18/illegal-immigration-usa-and-mexico/

11

Porsdam og Pedersen, ”USA i det 21. Århundrede” s. 10

Side 6

HH3IG07 DIO 2/12/2008

6 af 14

”The Melting Pot” et begreb som opstod i begyndelsen af 1900 tallet. På dansk betyder det ”smeltediglen”. ”The Melting Pot” skal forstås som værende et symbol på USA. Indholdet af smeltediglen er USA’s befolkning og alle deres forskelligheder. Ideen er, at alle disse forskelligheder bliver smeltet sammen gennem årene, for til sidst at resultere i det man kalder; et multikulturelt samfund.

Hvor kommer mexicanerne så ind i billedet? Latinobefolkningen i USA overhalede i år 2000 antallet af afroamerikanere i landet, hvilket gjorde dem til den største minoritet med hele 12,5

%^{12}. Størstedelen af latinobefolkningen i USA er af mexicansk oprindelse. Ganske simpelt er

der altså rigtigt mange mexicanere i USA. Hvordan kommer dette så til udtryk? Mexicansk kultur er på mange måder blevet accepteret og anerkendt af amerikanerne. Dette kan blandt andet ses på madkulturen, musikkulturen, sports- og underholdningsindustrien, i kunst og i litteraturen.

Imidlertid er det de overordnede forhold og retningslinjer, som ligger til grund for et lands kulturelle sammensætning, der virkelig er afgørende for én kulturs tilpasning til en anden. Disse er kendsgerninger, der gennem tiden er blevet defineret af en række teoretikere og forskere.

Den mest anerkendte og anvendte profil indenfor dette område er en mand ved navn ”Geert Hoftsteede”. Han har fundet frem til en række kulturbestemmende faktorer, som inddeler de forskellige lande i grupper alt efter undersøgelsesresultater. Et eksempel på dette og som i den grad er relevant i forhold til den mexicanske immigration til USA er graden af landets ”individualistiske orientering”. Undersøgelsen viste at USA var verdens mest individualistisk prægede land, mens Mexico kom på en 32. plads med hele 3 gange så få point. Dette viser

hvor betydelige barrierer disse to kulturer er oppe imod^{13}.

Men det er ikke kun kulturen, mexicanerne har bidraget til. Deres mentalitet og livssyn har nemlig været afgørende forudsætninger for, at den amerikanske drøm fortsat kunne leve videre i bedste velgående. På baggrund af elendige forhold i hjemlandet og et målrettet og hårdtarbejdende folkefærd, er arbejdspladser som den almindelige amerikaner aldrig kunne drømme om at udfylde, blevet optaget af disse legale og illegale mexicanske indvandrere.

12

Porsdam og Pedersen, ”USA i det 21. Århundrede” s. 9

13

”Geert Hoftsteede’s Theories on Culture” s. 97

Side 7

HH3IG07 DIO 2/12/2008

7 af 14

4 Urbanisering

Herunder en analyse af hvordan samfundsstrukturen er blevet påvirket af indvandringen fra Mexico – med særligt fokus på storbylivet

Mexicanere og resten af latinobefolkningen i USA har en tendens til at samle sig i en slags ghettoer. Disse ghettoer er enten integreret i eller ligger i udkanten af storbyer. De mexicanske indvandrere ”los chicanos”, som de bliver kaldt, holder for det meste til i de sydvestlige stater i USA. Heriblandt er ”hovedstaterne” Californien og Texas. Fælles for den samlede

latinobefolkning i USA er at den hovedsageligt holder til i storbyer (80%)^{14}.

Bush-regeringens stramninger med hensyn til immigrationsområdet ledte i protest til offentlige initiativer. Bush’s underskrivelse af lovforslaget ”Secure Fence Act” bragte den store spansktalende befolkningsgruppe fra Sydstaterne i protester. De ønskede at bevare retten til at opholde sig i USA og afholdt derfor en betydelig og bemærkelsesværdig aktionsdag: ”Un día sin latinos” hvor alle landets latinoer indstillede arbejdet og lod altså derved USA mærke, hvordan hjulene i den amerikanske hverdag ikke var i stand til at løbe rundt uden såvel den illegale som

den legale (lavtlønnede) latinoarbejdskraft i USA^{15}.

Størsteparten af de Mexicanere som lever i storbyområder, altså i ghettoerne, har en række ting til fælles. De er alle lavt uddannede og har alle ”dårlige” jobs. I disse områder har den mexicanske ungdom tendens til bandedannelse, og mange ender med at leve et liv i

         16
kriminalitet .

Mexicanerne i USA har det, der kaldes ”dobbelt statsborgerret”. Dette betyder, at de kan vedligeholde deres statsborgerskab i Mexico og samtidig være amerikanske statsborgere.

Efterhånden som den mexicanske befolkning øges, stabiliseres og spredes i USA, vil den på baggrund af dette dobbelte statsborgerskab i fremtiden få mere indflydelse på samfundsorienterede forhold. Disse er bl.a. de økonomisk orienterede, samfundspolitiske og

demografiske forhold i både USA og Mexico^{17}.

Jeg tror, at denne udvikling i den latinoamerikanske befolkning, Mexico i særklasse, kommer til at resultere i radikale ændringer, rent politisk, fra USA’s side. Eftersom det er optil USA at

14-15-16

“Latinos i USA (mexicanos)” s. 138-139

17

http://www.laprensa-sandiego.org/archieve/march28-03/dual2.htm

Side 8

HH3IG07 DIO 2/12/2008

8 af 14 beholde de mexicanske indvandrere i landet, efter de er blevet gamle og har tjent deres penge.

Som jeg ser det, har USA, via aktionsdagen ”Un día sin latinos”, fået en smagsprøve på, hvad der vil ske, hvis den latinamerikanske befolkning, så småt begyndte at forlade landet. For at imødekomme denne fremtidige sårbarhed, må USA’s regering initiere nogle tiltag, som enten vil gøre dem mindre afhængige af udefrakommende arbejdskraft eller forsøge at styre og administrere de illegalt arbejdende indvandre, som allerede er i landet.

5 Initiativer og bestræbelser på at forhindre indvandringen til USA

Siden USA's nuværende præsident George W. Bush i sin tid blev valgt er sikkerheden ved den sydlige grænse, som deler USA og Mexico, og som holder illegale indvandrere på afstand blevet mere og mere intensiv. I oktober 2006 underskrev han en lov kaldet ”Secure Fence Act”.

Herunder, et uddrag, fra præsidentens tale, umiddelbart, før han skrev under på lovforslaget:

”Since I took office we have more than doubled funding for border security -- from $4.6 billion in

2001 to $10.4 billion this year. We've increased the number of Border Patrol agents from about

9,000 to more than 12,000, and by the end of 2008, we will have doubled the number of Border Patrol agents during my presidency. We've deployed thousands of National Guard members to assist the Border Patrol. We've upgraded technology at our borders. We've added

                                                  18
infrastructure, including new fencing and vehicle barriers”

De penge, der er budgetteret med til at sikre den mexicansk-amerikanske grænse, er altså blevet fordoblet, akkurat som bemandingen af grænseposterne ligeledes vil blive i slutningen af

2008.

Yderligere foranstaltninger, som der i forbindelse med underskrivelsen af lovforslaget ”Secure Fence Act” vil blive muliggjort og givet tilladelse til er:

“The bill authorizes the construction of hundreds of miles of additional fencing along our southern border. The bill authorizes more vehicle barriers, checkpoints and lighting to help prevent people from entering our country illegally. The bill authorizes the Department of Homeland Security to increase the use of advanced technology, like cameras and

satellites and unmanned aerial vehicles to reinforce our infrastructure at the border”^{19}

18

http://www.whitehouse.gov/news/releases/2006/10/html

19

http://www.whitehouse.gov/news/releases/2006/10/html

Side 9

HH3IG07 DIO 2/12/2008

9 af 14

Udover anvendelsen af flere teknologiske sikkerhedsredskaber, vil USA jf. udraget foroven, bygge et hegn, som kommer til at løbe 1125 km langs grænsen, for at holde de illegale immigranter ude. Dette hegn er blevet fordømt i Mexico. Præsident, Felipe Calderon, anser hegnet for at være en stor fejltagelse fra USA’s side, der kun vil føre til flere mexicaneres død i deres forsøg på at komme over grænsen. Han sammenligner sågar det nye hegn med Berlin-muren:

“Humanity committed a grave mistake in building the Berlin Wall […] I'm sure that the United

States is committing a grave mistake in building this fence."^{20}

6 Holdninger i USA

Problemet med illegale immigranter er et meget ømtåleligt emne. Ikke mindst fordi USA’s egen befolkning netop selv er immigranter, men også fordi de fleste eksperter er enige om, at de illegale arbejdere gavner den amerikanske økonomi. Mange sektorer, som for eksempel landbrug er afhængige af den illegale arbejdskraft, hvis ikke arbejdskraften skal stige i pris.

Derfor sørger mange arbejdsgivere for falske papirer til de illegale arbejdere^{21}. Men hvad skader

de så, så længe de bare gør deres lavtlønnede arbejde, som de fleste amerikanere alligevel ikke vil have? For det første nyder de godt af ”Social Services”, såsom skole, hospital etc. Ting, som den amerikanske skatteyder betaler for. For det andet mener nogen, at de illegale arbejdere presser lønnen ned, så de amerikanske borgere ansat i samme job ikke kan opretholde lønniveauet. Af disse grunde mener mange, at der er brug for love, som stopper de illegale immigranters muligheder for at gøre brug af de sociale tjenester, og som giver hårdere straffe til de arbejdsgivere, som ansætter illegale indvandrere. For når der ikke er arbejde at komme efter, er der færre, som vil prøve lykken. Der er også amerikanere, de

såkaldte ”Minutemen groups”^{22}, som via en form for selvtægt, har påtaget sig det ”ansvar” at

pågribe illegale migranter ved grænsen og i byerne tæt ved. Men amerikanerne er splittet i denne sag, for på den anden side er der også andre, som har en mere venlig indstilling mod de illegale migranter, der finder deres indflydelse på økonomien så ubetydelig, både på grund af deres lave indkomst, og fordi de fleste som regel tager hjem, før de får brug for det sociale sikkerhedsnet.

20

http://news.bbc.co.uk/2/hi/americas/6090060.stm

21

http://leeiwan.wordpress.com/2006/10/18/illegal-immigration-usa-and-mexico/

22

http://video.on.nytimes.com/index.jsp?fr_story=2d028da0d947c1e6089a9c75

Side 10

HH3IG07 DIO 2/12/2008

10 af 14

7 Præsidentvalgets påvirkning af fremtidig holdning til indvandring i USA

”Indvandrere fra Latinamerika kan sværge nok så megen troskab mod det amerikanske flag:

Illegal indvandring har givet Republikanerne, hvad de mener er en vindersag i

præsidentvalgkampagnen.”^{23}

89 % af den amerikanske befolkning mener, at illegal immigration er et problem.^{24}

Kongrespolitiker fra Iowa ”Steve King” udtaler, at han mener Indvandring er valgkampens

hotteste emne.^{25} Hvad kommer præsidentvalget til at handle om? »Det kan siges med ét enkelt

ord: indvandring. INDVANDRING! Den multikulturelle epoke i USA er slut.« - Siger Jan

Mickelson radiovært i Iowa.^{26}

Bliver det en republikansk eller demokratisk regering? Hvordan vil den valgte regering påvirke nuværende amerikanske forhold og holdninger omkring emnet immigration?

“Very seldom have I seen an issue that aroused this much passion with the American people.”^{27}

– John McCain republikansk præsidentkandidat.

Demokraternes tilgang til emnet er mere passiv end republikanernes. De betydningsfulde profiler på republikanernes side som eksempelvis Huckabee, er i modsætning mere aggressive.

Dette kan blandt andet findes i nogle af de udtalelser, han har gjort sig som fx: »No amnesty«, »Deport those who don't belong. Make sure they never come back« samt hans forslag om, at alle ikke-dokumenterede immigranter (11-12 millioner mennesker) i løbet af 120 dage skal

melde sig selv og forlade landet.^{28}

Hilary Clinton blev kritiseret for hendes modvillighed til at tage et standpunkt imod spørgsmålet

om illegale indvandre skulle have lov til at tage kørekort.^{29}

Til gengæld har hun forslag til en handleplan, herunder defineret i korte træk:

• Hun tror på afstraffelse af de arbejdsgivere, som udnytter disse ikke-dokumenterede arbejdere.

23

http://www.weekendavisen.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=//SAMFUND/0&SearchID=21562

24

http://www.humanevents.com/article.php?id=13599#continueA

25-26

http://www.weekendavisen.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=//SAMFUND/0&SearchID=21562

27

http://www.ndnblog.org/?q=node/1584

28

http://www.cbsnews.com/stories/2007/11/01/politics/main3442014.shtml

29

http://www.ontheissues.org/2008/John_McCain_Immigration.htm

Side 11

HH3IG07 DIO 2/12/2008

11 af 14

• Hun mener, at hårdtarbejdende, skatbetalende indvandrere, som er villige til at yde en ekstra indsats, og som har respekt for loven, skal have muligheden for at opnå legal status i landet.

• Samtidig, tror Hilary på styrkelsen af den mexicansk-armerikanske grænse, således at

der ikke kommer yderligere illegale indvandrere ind i USA.^{30}

Kort sagt vil Hilary altså gøre det muligt for de illegale indvandrere, der indtil videre har opført sig pænt, at blive legale og dermed i stand til, lovligt, at gøre brug af sociale ydelser.

Efter demokraterne oplevede denne betydelige reaktion på et ellers, (udadtil), harmløst spørgsmål, stod det dem klart, at de blev nødt til at tage emnet immigration mere seriøst for at have en chance i kampen mod republikanerne, og blev derfor straks mere protektionistiske.

Forudsat, at Mickelson’s og King’s antagelser er korrekte, og at emnet indvandring i den grad bliver et afgørende tema, hvem skal man så satse på som præsidentkandidat? Er det den portion af immigranter, der har ret til at stemme, samt den del af den amerikanske befolkning som har indset og erkendt USA’s afhængighed af denne udefrakommende arbejdskraft? Eller er det den del af befolkningen, som føler sig truet, og som har en særdeles aggressiv holdning til emnet?

Republikanernes klientel er uden tvivl af aggressiv natur, mht. emnet immigration. De eftersøger en radikal og mærkbar ændring her og nu. Som det ser ud lige nu (d 14. februar 2008) står McCain stærkest. Dette gør han, efter min mening, blandt andet fordi han har et helt konkret og til dels også håndgribeligt løsningsforslag angående immigranter i USA.

De betydningsfulde demokratiske kandidater og McCain har stemt ja^{31} til ”the comprehensive
immigration reform”^{32}, som detaljeret viser i hvilken rækkefølge the ”Secure Fence Act”, Bush i

sin tid underskrev, vil forløbe.

Bliver den nye regering republikansk, kommer immigranterne til at opleve stramninger rent politisk, og de sikkerhedsforanstaltninger, som allerede er blevet iværksat af Bush, vil hurtigst muligt, blive ført til dørs.

Bliver den nye regering derimod demokratisk, bliver forholdene og de rent politiske holdninger til emnet indvandring af venligere og af mere lempelig natur.

30

http://www.hillaryclinton.com/issues/immigration/

31

http://www.ontheissues.org/Immigration.htm#Headlines

32

http://www.whitehouse.gov/infocus/immigration/

Side 12

HH3IG07 DIO 2/12/2008

12 af 14

8 Konklusion

Indvandringen fra Mexico og for så vidt resten af de latinamerikanske lande vil, efter min mening, fortsat finde sted i fremtiden. Dette vil den uafhængigt af om de nye sikkerhedsforanstaltninger træder i kraft eller ej.

Kulturen og det amerikanske samfund vil fortsat være under indflydelse af latinamerikansk kultur, især mexicanere vil i fremtiden på baggrund af estimerede væksttal komme til at fylde en betydelig og indflydelsesrig rolle i amerikansk kultur og samfund.

Jeg mener grundlæggende, at indvandringsproblemet i USA tager udgangspunkt i amerikanernes identitet. De ”oprindelig” (hvide) amerikanere føler sig troet af udefrakommende arbejdskraft og er havnet i en dyb identitetskrise. Deres lønniveau og arbejde er i fare og dermed også deres samfundsmæssige status. Deres kultur er under kraftig påvirkning og som skatteydere, mærker de til, at ikke-dokumenterede immigranter gratis modtager sociale ydelser.

Ifølge min mening bliver udfaldet af præsidentvalget af afgørende betydning. Mange amerikanere vælger den person, de mener, håndterer og i fremtiden vil håndtere denne krise bedst.

Spørger man mig om, hvad den ideelle løsning ville være, er jeg meget enig med Hilary’s synspunkter. Nemlig hendes overordnede ønske om at legalisere og i det hele tage styre indvandrerproblemet mod noget konstruktivt i stedet for bare at smide dem ud af landet. Jeg mener, at negative holdninger i fremtiden, hos det amerikanske folk, bør imødekommes ved at skabe en løsning, hvor, man netop konstruktivt arbejder med at forbedre forholdene også for indvandrerne på uddannelses-, sygesikrings- og det sociale område. Dette vil forbedre mexicanernes status i samfundet uden at forringe den tilstedeværende status for den enkelte amerikaner. Mexicanerne vil på denne måde blive legale, komme til at betale skat og i det hele taget bidrage til samfundet i stedet for at malke det for alle dets goder.

9 Refleksion

På baggrund af arbejdet med DIO og i forhold til arbejdet med erhvervscase på 2. år, kan jeg redegøre for og har bemærket en betydelig udvikling.

Denne udvikling kan blandt andet udledes via de notatteknikker og studietekniske redskaber, jeg i forbindelse med studieområdet har anvendt.

Side 13

HH3IG07 DIO 2/12/2008

13 af 14

Jeg har vedlagt to notat skrivninger, et resumé og en refleksionsskrivning. Før i tiden, i sær, i forbindelse med erhvervscaseområdet fyldte mine refleksioner flere sider. I dag er jeg i stand til at udvælge informationer og nærmest si dem alt efter deres vigtighed. Da jeg i sin tid lavede min første refleksionsskrivning, kunne jeg knap nok huske forløbet i selve fremlægget. Jeg kunne selvfølglig finde ud af det ganske let, fordi jeg havde mine noter, men i dag kan jeg stort set huske rækkefølgen informationerne kom i og gengive med en, for mig, overraskende nøjagtighed diverse fakta o. lign.

For resuméer gælder nogenlunde det samme. Jeg kan hurtigere end før skrive et, for mig, fyldestgørende resumé, eftersom jeg nogenlunde ved, hvilken information og dele af teksten, filmen eller foredraget der er relevant i forbindelse med, mine overvejelser omkring emnevalg.

Notatskrivninger kan virke en smule rodet, set med fremmede øjne, men for mig selv er det som at kigge på et nøglekort. Ved hjælp af pile og diverse små tegninger hjælper jeg mig selv til at huske sammenhænge og på denne måde, har jeg fundet ud af, at tingene sætter sig bedre fast.

Mindmappet, som også er vedlagt er yndlingsværktøjet inden for studietekniske redskaber. Det er via dette jeg altid danner mig et overblik over, hvilke muligheder jeg har at bevæge i mod ud fra hoved emnet. Hvis jeg blev bedt om at definere min studietekniske stolthed, ville dette uden tvivl være bedste bud.

Side 14

HH3IG07 DIO 2/12/2008

14 af 14

10 Kildeliste

10.1 Bøger:

Porsdam, Helle og Carl Pedersen: USA i det 21. århundrede. Bind 98.636, USA i det 21.

århundrede. 1. udg. Forlaget Columbus, 2005. (Bog)

Rejsen rundt i Californien. Redigeret af: Politiken. 1. udg. POLTIKENS FORLAG, 1994. (Bog)

“Latinos i USA (mexicanos)” DIO kompendiet, den spanske del.

”Geert Hoftsteede’s Theories on Culture” DIO kompendiet, den engelske del.

10.2 Internet adresser:

www.whitehouse.gov http://video.on.nytimes.com

www.ontheissues.org www.laprensa-sandiego.org www.hillaryclinton.com www.mexico-child-link.org www.ontheissues.org www.humanevents.com www.weekendavisen.dk www.ndnblog.org www.cbsnews.com

http://news.bbc.co.uk

http://leeiwan.wordpress.com

http://.nytimes.com www.usatoday.com www.geography.learnontheinternet.co.uk www.leksikon.org www.frontpagemag.com www.sispain.org www.cis.org

10.3 BILAG

Bilag 1 – Hurtigskrivning og registreringsskrivning

Bilag 2 – Resumé

Bilag 3 – Mindmap

Bilag 4 – Referat

Bilag 5 – Notatskrivning