Den Russiske Revolution og Lenins betydning

Side 1

Side 1 af 16

Den Russiske Revolution

Forside

Indhold

Indledning .......................................................................................................................................................... 2 Problemformulering ...................................................................................................................................... 2 Introduktion til den russiske revolution ............................................................................................................ 3 Zarens fald – optakt til februarrevolutionen ..................................................................................................... 3 Arbejderdemonstrationen ”den blodige søndag” og oktobermanifestet ..................................................... 4 Lenin før og under februarrevolutionen ....................................................................................................... 6 Den provisoriske regering og sovjetterne ......................................................................................................... 7 Bolsjevikkernes vej til magten - oktoberrevolutionen ...................................................................................... 8 Opstanden i juli og august ............................................................................................................................. 8 Bolsjevikkerne tager magten – statskuppet ................................................................................................ 10 Det russiske samfund efter statskuppet .......................................................................................................... 11 Analyse af Lenins tale ...................................................................................................................................... 12 Konklusion til Lenins rolle i og efter revolutionen ........................................................................................... 14 Litteraturliste ................................................................................................................................................... 15 Bilag 1 – Hvad er sovjetmagt? ......................................................................................................................... 16 Vigtigt at vide i denne opgave:

- Lenin blev egentlig født med navnet Vladimir Ilyich Ulyanov.

- På grund af hans perioder i eksil har han brugt adskillige dæknavne som fx

• Vladimir Ilyin

• Vladimir Lenin (mest brugte)

• Nikolaj Lenin

- Lenin levede en periode i eksil pga. sine politiske holdninger

- Visse datoer i denne opgave kan godt være misvissende, da Rusland i dag følger den gregorianske kalender, men dengang fulgte den julianske kalender. Dette kan give en 13 dages forskel på datoerne.

Side 2

Side 2 af 16

Indledning

Jeg har valgt at skrive om den russiske revolution i dansk/historie opgaven. Grunden til at jeg har

valgt netop dette emne er fordi jeg generelt er meget interesseret i historie og de større, kendte revolutioner der fandt sted i Europa og Amerika. Derudover valgte jeg emnet fordi jeg syntes at det var relevant, da den fandt sted i netop mellemkrigstiden som vi arbejder med og fordi at revolutionen, og den efterfølgende borgerkrig, førte til skabelsen af Sovjetunionen, som senere ville komme til at spille en vigtig rolle i 2. verdenskrig og resten af verden.

I denne opgave vil jeg arbejde præcist ud fra den nedenstående problemformulering og forsøge at finde svar på ét overordnet spørgsmål. Til slut er det meningen at opgaven som helhed skal kunne give svaret.

I løbet af denne opgave vil jeg også fortælle om zarens fald i februarrevolutionen, om den provisoriske regering og tiden op til oktoberrevolutionen, for at give læseren en bedre forståelse af selve emnet, og om hvordan Rusland gik fra at være et monarki til 70 års ekstremt diktatur. For at gøre opgaven så overskuelig som muligt er den skrevet i kronologisk rækkefølge efter hvornår begivenhederne fandt sted.

Problemformulering

Det overordnede spørgsmål:

Hvilken betydning havde Lenin for den russiske revolution og for det russiske samfund efter revolutionen?

Jeg vil opbygge opgaven således:

Jeg vil redegøre for baggrunden for samt udviklingen og konsekvenserne af den russiske revolution herunder Lenins rolle i forløbet, for at give et indblik i revolutionens gang fra absolut monarki til

                 1
diktatorisk ”republik” .

Herefter vil jeg analysere én af Lenins taler og ved hjælp af argumentationsanalyse og appelformer, undersøge hvilke virkemidler han brugte for at overbevise tilhørerne om hans budskaber.

Til sidst vil jeg, ud fra den samlede opgave og de angivne kilder, vurdere hvor stor betydning Lenin havde for udviklingen af revolutionen og for opbygningen af det russiske samfund efter revolutionen.

1

Jeg har valgt at kalde bolsjevikkernes regering for en diktatorisk republik, da det var en form for ét-partis republik, hvor det kun var tilladt at støtte bolsjevikkerne.

Side 3

Side 3 af 16

Introduktion til den russiske revolution

Den russiske revolution er en vigtig del i Ruslands historie, som direkte førte til en blodig borgerkrig og senere skabelsen af Sovjet Unionen i 1922. Gennem revolutionen skete adskillige vigtige begivenheder som senere ville få betydning for Ruslands fremtid og som ville have indflydelse på resten af Europa.

Den russiske revolution var opdelt i to dele, februarrevolutionen og oktoberrevolutionen.

Februarrevolutionen skete spontant og blev gennemført af almindelige bønder og arbejdere, uden nogen form for planlægning eller revolutionære ledere. På kort tid førte det til zarens fald, i og med at han blev tvunget til at abdicere og give afkald på magten, hvilket førte til dannelsen af den midlertidige provisoriske regering og gjorde at Vladimir Lenin, som tidligere havde levet i eksil, kunne vende tilbage til Rusland.

Oktoberrevolutionen var en planlagt og gennemtænkt revolution med bolsjevikkerne i spidsen.

Det var en væbnet kamp mellem forskellige grupper som forsøgte at komme til magten og skabe en ny regering. På dette tidspunkt var Lenin kommet tilbage til Rusland og var blevet en front figur for bolsjevikkerne, som efter hårde kampe formåede at tage magten i Petrograd og Moskva.

Zarens fald – optakt til februarrevolutionen

I mere end hundrede år, før februarrevolutionen i 1917, havde ”det russiske imperium” været styret af tsarer og tsarinaer [2]. Rusland havde længe været blandt de største og mægtigste imperier i verden og var ledet i form af et absolut monarki, hvor monarken havde den totale magt.

Tsaren havde enevælde og udvalgte selv sine ministre, men i sidste ende var det altid ham der havde det sidste ord og tog de vigtige beslutninger. Denne styreform gjorde at der var voksende utilfredshed blandt samfundets underklasser [3] og gjorde at det kun var en lille udvalgt elite der blev hørt i politiske debatter og anliggender.

Gennem århundreder havde Rusland været et landsbrugssamfund, hvor langt de fleste mennesker var bønder som levede under slaviske forhold med hårdt arbejde, fattigdom og uden politisk indflydelse. Bønderne tilhørte nærmest de højere klasser og var fordelt mellem godsejerne, som forlangte hårdt arbejde, og frit kunne ”sælge eller købe” bønder som de havde lyst. Godsejerne ejede altså bønderne og forlangte at deres arbejde skulle yde højt udbytte, på trods af deres dårlige forhold. Dette førte til megen vrede blandt bønderne, da godsejernes krav oftest var alt for høje i forhold til bøndernes arbejdsvilkår og dyrkningsmetoder.

2

En tsar var en mandlig monark og en tsarina var en kvindelig monark.

3

Den typiske underklasse består normalt af bønder og arbejdere, og kaldes også for arbejderklassen

Side 4

Side 4 af 16

Dette ændrede sig først i 1861 hvor det såkaldte livegenskab [4] blev ophævet og gav bønderne deres ”frihed”, samt retten til at eje egen jord. Denne ændring var dog kun formel, da den reelt ikke ændrede på noget og faktisk kun forværrede situationen. Bønderne var så fattige at de stadigvæk var økonomisk afhængige af godsejerne, og derfor blev nødt til at blive ved med at arbejde for dem, derudover skulle de nu også betale enorme summer af penge for at købe jord af godsejerne, for at kunne arbejde. Godsejerne udbød kun den dårligste jord og beholdte de bedste landsbrugsområder for sig selv og enhver der var villig til at arbejde for dem.

Dette gjorde altså at de bønder der købte egen jord, oftest endte med at leve under endnu dårligere forhold end tidligere, da de nu ikke havde råd til de nødvendige redskaber og brugte forældede dyrkningsmetoder. Dette gjorde at mange af bønderne oplevede store fald i udbyttet af deres jord og derfor levede på et endnu lavere eksistensminimum [5] end før, på grund af stigende priser på almene varer som fx brød, hvilket med tiden førte til store konflikter og had mod enevældet.

Arbejderdemonstrationen ”den blodige søndag” og oktobermanifestet

I januar 1905 havde spændingerne mellem bønder, arbejdere og tsarstyret endelig nået bristepunktet. Adskillige revolutionære politiske partier [6] var gennem tiden blevet dannet, og selvom de var uenige om mange elementer vedrørende landbrug og økonomi, var de dog enige om at tsaren skulle væk. En fredelig arbejderdemonstration udenfor Vinterpaladset i St.

Petersborg (dengang Petrograd) blev forvandlet til en massakre, hvor hundredvis af demonstranterne blev dræbt af soldater, loyale overfor tsaren. Denne massakre blev hurtigt kendt som den blodige søndag. Strejker, oprør og mytterier blandt bønder og hæren fandt sted i hele landet, da man hørte om massakren, og adskillige godsejere blev dræbt som følge deraf.

Til trods for at landet var i en anarki-lignende tilstand, forblev det meste af hæren loyale overfor tsaren. Dette gjorde at man blev nødt til at samarbejde og nå til enighed for at stoppe konflikten.

Tsar Nikolaj 2. forsøgte derfor at stabilisere situationen ved at give adskillige løfter for ændringer og reformer i sit oktobermanifest [7] i 1905. Blandt andet lovede tsaren at give borgerlige og politiske rettigheder til befolkningen, at give ytringsfrihed samt oprette et nyt regeringsorgan til et

nyt tokammersystem, hvor en folkevalgt statsduma skulle fungere som en rådgivende/vejledende

magt for tsaren.

Kort tid efter manifestet var blevet fremlagt for befolkningen, faldt folket til ro. De høje forventninger til de mange reformer, gjorde at tsaren havde formået at holde på magten.

4

At godsejere kunne eje bønder kaldtes for livegenskab og betød ganske enkelt at man kunne eje folk som slaver.

5

At leve på eksistensminimum – at leve under dårlige forhold hvor man lige akkurat har hvad der skal til for at overleve.

6

Der var 2 store partier: socialdemokraterne og det socialrevolutionære parti. Socialdemokraterne var opdelt i 2 fløje

– bolsjevikkerne (flertallet) og mensjevikkerne (mindretallet).

7

Manifestet kan ses på denne side: http://www.folkedrab.dk/sw53697.asp?usepf=true.

Side 5

Side 5 af 16

Det tog dog ikke lang tid før at der igen opstod uenigheder mellem den folkevalgte statsduma

(folket) og tsarens regering [8]. Selvom tsaren havde godkendt den mindre demokratisering som oktobermanifestet gik ud på, var det stadig ham der havde den absolutte magt. Tsaren kunne til hver en tid selv tage beslutninger og da dumaen kun var en rådgivende magt, behøvede tsaren ikke at lytte til de forslag dumaen kom med.

Dette, sammen med modstanden fra de stærkt socialistiske og radikale partier i dumaen, medførte at den 1. og 2. dumaforsamling hurtigt blev opløst af Nikolaj 2. og i stedet blev efterfulgt af en mere konservativ duma, sammen med en ny lovgivning der favoriserede de jordbesiddende klasser. Derved kan man sige at den fulde magt stadig lå hos tsaren.

Selvom oktobermanifestet var blevet godt modtaget af både tsaren og befolkningen, steg utilfredsheden stadig støt. Adskillige løfter om reformer og ændringer blev ikke opholdt, og den eneste rigtige grund til at tsaren blev ved magten var at han havde militærets støtte. Dette ændrede sig dog under den 1. verdenskrig.

Kort tid før den blodige søndag havde tsaren lidt et stort nederlag i krigen mod Japan [9], hvilket havde forårsaget at tsaren havde mistet en del af sin tillid og autoritet hos hæren, og for at genopbygge denne tillid var det vigtigt at han opnåede succes og kunne vise at han var den rigtige leder for det russiske imperium.

Da Rusland indtrådte i 1. verdenskrig, som Storbritanniens og Frankrigs allierede, led Rusland nogle enorme nederlag, som yderligere brød tilliden til tsarstyrets og Nikolaj 2.s autoritet.

Derudover led den russiske økonomi, transport og fødevareforsyning kraftigt under krigen, hvilket førte til stærk utilfredshed blandt befolkningen, da manglen på brød samt de deraf høje priser, gjorde det svært at klare sig.

Den 12. marts 1917 brød det hele sammen, da folket efter lang tid fandt ud af at tsaren havde opløst den folkevalgte duma. Nye spontane demonstrationer gik i gang i Petrograd og resten af Rusland, og folket marcherede mod Vinterpaladset. Nikolaj 2. forsøgte at bruge politiet og hæren til at beskytte sig og nedkæmpe demonstranterne, men efter de mange nederlag mod Tyskland, havde tsaren fuldstændig mistet al tillid fra hæren. Både soldaterne og politiet gik sammen med demonstranterne og indtog Vinterpaladset. Derved havde Nikolaj 2. intet andet valg end at abdicere.

Med den endelige udmelding vedrørende Nikolaj 2.s abdikation [10]

d. 15 marts 1917, var februarrevolutionen fuldført.

8

Mere specifikt kan man kalde det et statsråd, hvor tsarens udvalgte ministre rådgiver tsaren om forskellige politiske anliggender. Et sådan råd ville ofte bestå af: en skatteminister, en statsminister, en justitsminister, en forsvarsminister og en minister for flåden.

9

Krigen mod Japan foregik fra

10

Se den officielle udmelding her: http://www.folkedrab.dk/sw53718.asp?usepf=true.

Side 6

Side 6 af 16

Lenin før og under februarrevolutionen

Lenin blev født i 1870 og levede til 1924, hvor han døde af et hjerteanfald. Indtil 1887 levede Lenin et meget almindeligt liv, han gik på universitet i Kazan hvor han studerede som ung. I 1887 blev Lenins storebror Aleksandr Ulyanov henrettet for at have medvirket i planlægning om at myrde den daværende russiske tsar Alexander 3., denne begivenhed samt hans fars død ét år tidligere og hans søster Anna Ulyanova’s bortvisning fra deres hjemby, gjorde at Lenins liv ændrede sig markant. Dette gjorde et stort indtryk på Lenin og førte til at Lenin blev til en engageret politisk radikalist, med stor interesse i lovgivning og revolutionære teoretikeres og demokraters værker og ideer.

Han begyndte især at tage interesse i studiet om Karl Marx og den revolutionære bevægelse. Han blev dog hurtigt bortvist fra universitet, da det blev opdaget at han havde været med til at starte et mindre studenteroprør på universitetets grund. Udover at Lenin var blevet bortvist fra Kazan universitetet, var han også blevet afskåret alle muligheder for at studere andre steder, og som om det ikke var nok, var han også kommet under konstant politiobservation på grund af sin brors attentatforsøg mod tsaren. Men Lenin ville studere videre uanset hvad. Han begyndte at uddanne sig selv ved at læse kendte værker af Karl Marx og Freidrich Engels og selvstudere lovgivning, politik og økonomi. Efter nogen tid, med engageret arbejde og selvstudier, formåede Lenin at tage en juridisk embedseksamen.

Få år senere, i 1890, fik Lenin endelig adgang til at studere på universitet i Sankt Petersborg

(Petrograd). På bare 2 år formåede Lenin at blive en af de absolut bedste studerende på universitetet, og blev tildelt et første klasses diplom i lov [11]. Efter ca. ét års tid med adskillige sager om ejendomsret på landet, havde Lenin fået et større indblik i de økonomiske forhold for bønderne og indså at der var brug for forandring. I 1893 flyttede Lenin så til Sankt Petersborg og begyndte at anvende revolutionær propaganda i sin kamp for frigørelsen af arbejderklassen, og bare 2 år senere dannede han en marxistisk revolutionær gruppe til at støtte sin sag.

I december 1895 blev Lenin og hans gruppe opdaget, og Lenin blev arresteret og fængslet i 14 måneder for at ”plotte” mod tsar Alexander 3. Da hans 14 måneders fængsel endelig var ovre i

1897 blev han sendt i eksil i Sibirien, hvor han skulle bo indtil hans eksil var slut i år 1900 [12].

Efter Lenins eksil var ovre rejste han rundt i Europa. Blandt andet besøgte han München, Bryssel, Geneve og London. Mens han rejste var han med til at etablere en avis med navnet Iskra [13], som var en politisk avis for russiske socialister, som blandt andet indeholdte revolutionære artikler og tekster. Avisen var dog ikke særlig populær blandt tsarstyret og var delvist forbudt i Rusland, så man var nødt til at smugle avisen ind i Rusland for at folket kunne læse den. Lenin var med til at lave avisen, sammen med sin lillebror Dmitri Ilyich Ulyanov.

11

Lov eller lovgivning

12

Mens Lenin var i eksil skrev han over 30 værker og gik under navnet Vladimir Ilyin.

13

Betyder gnisten – avisens motto var ”Fra en gnist vil en brand blusse op”.

Side 7

Side 7 af 16

I år 1905 rejste Lenin så tilbage til Rusland for at støtte den mindre revolution mod tsarstyret, som endte med sejr til tsarstyret med det såkaldte oktobermanifest. Ét år senere blev Lenin valgt ind som medlem af præsidiet af RSDLP [14], hvorefter han i 1907 måtte flygte tilbage i eksil i Europa.

Fra 1907 til 1917 levede Lenin i forskellige dele af Europa indtil han igen rejste tilbage til Rusland, efter tsarens fald ved februarrevolutionen i 1917. I den tid han levede i Europa og i tiden under 1.

verdenskrig, følte Lenin at Rusland var blevet draget ind i en uønsket krig af de kapitalistiske og imperialistiske magter England og Frankrig, hvilket styrkede hans modstand til krigen.

Selvom Lenin var en politisk radikalist og modstander af tsarstyret, spillede han ikke nogen særlig rolle i februarrevolutionen.

Den provisoriske regering og sovjetterne

Dagen efter at Nikolaj 2. abdicerede, udnævnte dumaen en provisorisk [15] regering, som skulle lede landet indtil en grundlovsgivende forsamling havde udarbejdet en ny grundlov for Rusland.

Den provisoriske regering kunne dog ikke bare tage magten og lede landet, da der i løbet af demonstrationerne op til februarrevolutionen var blevet dannet sovjetter i langt de fleste byer i Rusland. Disse sovjetter var råd valgt af forsamlinger af bønder, soldater og arbejdere til at repræsentere dem og deres holdninger. Den mest magtfulde sovjet var Petrograd-sovjetten, som var blevet så magtfuld at den provisoriske regering måtte dele magten mellem dem. Dette førte til skabelsen af en form for dobbeltmagt, hvor sovjetterne videregav folkets krav om frihed og brød

(mad) til den provisoriske regering, som så skulle tilgodese disse krav.

Man kan sige at der igen blev dannet en form for tokammersystem, hvor den provisoriske regering repræsenterede de højere klasser og de liberale, mens Petrograd-sovjetten repræsenterede bønderne, arbejderne og soldaterne.

De to magter havde også meget forskellige holdninger for hvad der burde gøres her og nu, samt hvilke planer der lå for fremtiden. Den provisoriske regering gik ind for krigen og mente at man ville kunne opnå visse fordele ved at fortsætte krigen, Petrograd-sovjetten derimod arbejdede kun for at skabe bedre vilkår for arbejderklassen og ønskede at hver enkelte borgers mening skulle blive hørt, hvilket grundet modstanden til krigen blandt arbejderklassen, ville betyde flertal for at stoppe krigen.

14

RSDLP – Russian Social Democratic Labour Party, på dansk kaldet det Russiske Socialdemokratiske Arbejderparti.

15

Den provisoriske regering var en midlertidig regering, som kun skulle eksistere indtil en ny rigtig, folkevalgt regering kunne blive etableret.

Side 8

Side 8 af 16

Bolsjevikkernes vej til magten - oktoberrevolutionen

Den 3. april 1917 kom Lenin, og adskillige andre revolutionære fra eksil, tilbage til Rusland efter at have hørt om tsarstyrets fald. Hans holdninger og ideer til skabelsen af et mere retfærdigt samfund, hvor arbejderne og bønderne kunne blive hørt og ville have politisk indflydelse, var nu muliggjort. Allerede fra Lenins ankomst var han en fremtrædende skikkelse hos den bolsjevistiske fløj af det russiske socialdemokratiske arbejderparti, og hans ide om at al magten skulle gives til sovjetterne var vellidte blandt de lavere klasser i samfundet.

Ved hjælp af slogans om ”jord til bønderne, brød til folket og fred til landet” [16], tordnede Lenin frem og blev hurtigt populær hos dele af befolkningen. En af de holdninger der var meget populære var især modstanden til krigen, som mange russere var trætte af, efter flere års nederlag.

Lenin ønskede at hjælpe bolsjevikkerne med at komme til magten, da han nu så muligheden for at realisere sine ideer, og allerede dagen efter sin ankomst til Petrograd holdt han sin berømte tale, bedre kendt som aprilteserne [17], som i bund og grund er en handlingsplan for partiet. Hans tale vandt i første omgang ikke den store tilslutning og blev direkte forkastet af bolsjevikkerne, men efter et par uger blev handlingsplanen godkendt og accepteret.

I talen om aprilteserne, formåede Lenin at opnå støtte på følgende måder: Han formåede at fremstille den provisoriske regering som ansvarlige for krigen og gav derved folket en syndebuk for krigen mod Tyskland, ved at angribe krigen på følgende måde ”I vort forhold til krigen, som fra Ruslands side også er under den nye regering Lvov og co. ubetinget er en imperialistisk røverkrig,

                                             18
som følge af denne regerings kapitalistiske karakter….”

, derudover brugte han sine slogans om

”brød, jord og fred” samt al magt til sovjetterne”, hvilket appellerede til bønderne og arbejderne som længe havde længtes efter forandring.

Opstanden i juli og august

Selvom bolsjevikkerne og Lenin havde holdt succesfulde taler og opnået støtte blandt mange, var de stadig i mindretal i Petrograd-sovjetten og i resten af Rusland, og det blev ikke bedre i juli 1917.

Siden februarrevolutionen havde der været forbedringer i Rusland, forholdende var blevet bedre og lønnen var steget, men det var fødevarepriserne også, og i juli førte det så til en stor spontan

arbejderdemonstration, hvor arbejdere med udgangspunkt i Lenins hovedpunkter/bolsjevikkernes

politik, krævede forandring. Da bolsjevikkerne ikke kunne gå imod deres egen politik, var de nødt til at sympatisere med arbejderne og derved tage skylden for demonstrationen.

16

Citat: Slogans brugt af Lenin og bolsjevikkerne.

17

Læs teserne her: http://www.marxisme.dk/arkiv/lenin/1917/04/04-april.htm.

18

Uddrag fra aprilteserne.

Side 9

Side 9 af 16

Den provisoriske regering så demonstrationen som et forsøg på statskup og brugte denne opstand

som til at legitimere arrestordrer for lederne af bolsjevikpartiet/fløjen.

Dette forårsagede at Lenin og adskillige andre bolsjevikker måtte flygte fra Rusland eller gå under jorden.

Der gik dog ikke lang tid før den nyvalgte borgerlige krigsminister, Kornilov, forsøgte at gennemføre et reelt statskup. Kort tid efter juliopstanden havde Alexander Kerenskij fået statsministerposten og Kornilov, som havde megen støtte fra de borgerlige, var blevet valgt til krigsministerposten, som tidligere havde været Kerenskijs. Kornilov var nu den øverstkommanderende i militæret, og besad derfor umådelig meget magt, og han gik stærkt ind for fortsættelsen af krigen.

Siden februarrevolutionen var den russiske hær næsten faldet totalt sammen, soldaternes moral var lav, og for at ændre på dette foreslog Kornilov at tage ekstreme metoder [19] i brug for at genopbygge hæren og styrke militæret. Disse forslag og metoder ville indskrænke bøndernes og arbejdernes rettigheder, og skabe stor vrede mod Kerenskij, samtidig med at Kornilovs magt ville blive større, men på grund af frygt for at Kornilov skulle finde på at forsøge statskup, gennemførte Kerenskij forslagene.

I august 1917 forsøgte Kornilov så endeligt statskup. Kornilov krævede at Petrograd blev erklæret i undtagelsestilstand, at al magt blev overdraget til ham og at alle ministre, inklusiv statsministeren, skulle gå af. Kerenskij nægtede dog og indså nu at Kornilov, med sin militære magt ville forsøge at indtage Petrograd med eller uden hans støtte.

Kornilov havde dog ikke nær så meget styr på hæren som han havde troet og det tog en hel del tid for ham at samle støtte fra de udisciplinerede og krigstrætte russiske soldater på fronten, og selv efter mange forsøg, formåede han kun at samle få mindre grupper af soldater til sin side.

I mellemtiden havde Kerenskij forhandlet med bolsjevikkerne, for at få hjælp til at forsvare Petrograd hvis Kornilov angreb. Til gengæld for bolsjevikkernes støtte ville han frifinde alle de tilfangetagne bolsjevistiske ledere, og give dem våben til brug mod Kornilov. Det blev dog aldrig nødvendigt for bolsjevikkerne at kæmpe mod Kornilov, da han kort efter blev taget til fange og hans forsøg på statskup, nedkæmpet.

Bolsjevikkerne var nu igen ved fuld styrke i og med at deres ledere igen var samlede, derudover stod de nu overfor en ny stor mulighed til at samle støtte fra folket, da den provisoriske regering var blevet stærkt upopulær som følge af Kerenskijs gennemførsel af Kornilovs ekstreme forslag, samt Kornilovs forræderi. Hele den borgerlige del af regeringen havde mistet støtte, og da den

19

Blandt disse metoder var fx ideen om at man ville give dødsstraf til soldater der nægtede at følge ordrer.

Side 10

Side 10 af 16 provisoriske regering altid havde været bolsjevikkernes indædte modstandere [20], gav det bolsjevikkerne chancen til at samle et flertal.

Kornilovs forsøg på statskup var en særdeles vigtig begivenhed som gjorde at bolsjevikkerne fik stor fremgang i Rusland, da folket så hvor svag den provisoriske regering egentlig var.

Bolsjevikkerne tager magten – statskuppet

I efteråret 1917 oplevede bolsjevikkerne stor fremgang, og formåede at opnå flertal i langt de fleste og vigtigste sovjetter i Rusland. Deres flertal i Petrograd og Moskva, skyldtes især Kornilovopstanden i august og var en stor sejr for bolsjevikkerne. Folket havde set regeringens svaghed og bolsjevikkernes styrke.

Grundet den store mangel på mad, de stigende priser, den økonomiske krise, Kornilovs kupforsøg samt den igangværende verdenskrig, havde folkets utilfredshed med den provisoriske regering nået et kritisk niveau. Landet var blevet forvandlet til et komplet anarki, hvor arbejderne og bønderne gjorde oprør i hele landet, dræbte godsejerne og fordelte jorden mellem dem selv.

Arbejderne ville have kontrol over og forbedringer i fabrikkerne og bønderne ville have bedre vilkår og mad, hvilket var præcis hvad bolsjevikkerne hele tiden havde arbejdet hen imod.

Bolsjevikkernes styrke lå især i deres to ledere, Vladimir Lenin og Lev Trotskij, som var vellidte blandt folket og som fremstod som stærke ledere, der kunne skabe resultater. Hvorimod

Alexander Kerenskij og den provisoriske regering havde vist at de ikke kunne formå at løse landets utallige problemer.

Lenin, som var bolsjevikkernes leder, havde grundlagt den politik bolsjevikkerne førte og var derfor direkte ansvarlig for partiets succes. Han var især populær blandt arbejdere og bønder for den måde han ledte, uddannede og organiserede sit partiarbejde og partimedlemmer på.

Lev Trotskij havde tidligere været leder af Petrograd-sovjetten og var populær blandt soldaterne i og omkring Petrograd, hvilket gjorde ham til en vigtig brik i bolsjevikkernes kup i oktober.

Da bolsjevikkerne fik flertal, sendte Lenin straks en besked ud til alle sovjetterne og foreslog at de med det samme skulle tage magten [21]. Dette forslag blev dog afvist og Lenin blev nødt til at vente med sin revolution, til d. 25. oktober, hvor den alrussiske sovjetkongres skulle samles. Det var på dette tidspunkt at Lenin og Trotskij besluttede at de ville tage magten den 25.

Den 25. oktober indtog soldater, loyale overfor Trotskij og bolsjevikkerne, dele af Petrograd og Vinterpaladset. Lenins revolution var nu i fuld gang. Bolsjevikkernes soldater havde overtaget

20

Den provisoriske regering havde aldrig rigtig formået at opnå støtte, da den skulle tilfredsstille de borgerliges og sovjetternes ønsker på samme tid og derfor måtte føre en form for kompromispolitik, som ikke direkte var til fordel for nogen af parterne.

21

Se brevet her: http://www.marxisme.dk/arkiv/lenin/1917/09/12-bolsj.htm.

Side 11

Side 11 af 16 store dele af byen, og selvom den provisoriske regerings ministre og Kerenskij var sluppet væk, var Lenin sikker på at sejren var nået.

Da den alrussiske sovjetkongres endelig åbnede, viste det sig dog at bolsjevikkerne var faldet i mindretal da både mensjevikkerne og det socialrevolutionære parti, var imod dem. De to andre partier krævede at bolsjevikkerne gik ud af Petrograd og stoppede deres revolution.

Lenin svarede dog bare igen, ved at tage sig en lur mit i mødet, hvilket ledte til at mensjevikkerne og de social-revolutionære udvandrede fra mødet i protest. Da de to andre partier havde forladt mødet betød det at bolsjevikkerne nu kontrollerede Petrograd-sovjetten med et stærkt flertal, og de kunne derfor nemt danne regering og få Lenin valgt til deres officielle leder.

Denne nye sovjetregering gik under navnet Folkekommissærernes Råd, og skulle kun være en midlertidig regering indtil en ny forfatning kunne oprettes. Men da man endelig fik indkaldt en grundlovsgivende forsamling, havde det bolsjevistiske parti mindretal, og kunne derfor ikke få de andre partier til at underlægge sig sovjetregeringen.

Dette ville Lenin dog ikke acceptere og besluttede derfor at bruge soldater til at opløse forsamlingen med magt. Derved var oktoberrevolutionen gennemført. Resultat blev en ny samfundsorden, hvor bolsjevikkerne havde fået monopol på magten i landet. Det blev begyndelsen på et langt og barskt diktatur.

Det russiske samfund efter statskuppet

Efter oktoberrevolutionen ville bolsjevikkerne hurtigt opdage at det var en del sværere end de havde regnet med, at opholde deres løfter. De gik en kaotisk tid i møde, med kriser, politiske modstandere, borgerkrig og hungersnød.

Da det viste sig at bolsjevikkerne heller ikke kunne holde deres løfter, ligesom den tidligere regering, fik de hurtigt befolkningen mod sig. De havde problemer med at opdele jorden ligeligt mellem bønderne, og kunne ikke formå at producere nok mad til befolkningen.

Derudover måtte Rusland betale en høj pris for at stoppe krigen med Tyskland og Østrig-Ungarn.

De måtte afgive enorme landarealer og mistede dermed mange industrivirksomheder.

Efterhånden som modstanden mod bolsjevikkerne voksede, blev Lenin også nødt til at finde på en måde at kontrollere sine modstandere. Med råd fra Stalin besluttede Lenin at bruge terror og forfølgelse til at stoppe ”folkets fjender” [22].

22

I dette tilfælde var det ikke folkets fjender, men i stedet bolsjevikkernes fjender.

Side 12

Side 12 af 16

Dette drev hurtigt folket til at gøre oprør, hvilket førte til borgerkrig mellem de hvide, de røde og de grønne [23], samt en efterfølgende hungersnød af hidtil usete proportioner. Det nye diktatur ville komme til at eksistere i mange år.

Analyse af Lenins tale

Talen er en relativt kort tale fra marts 1919, hvor Lenin i sin tale ”Hvad er sovjetmagt?” forsøgte at overbevise det vaklende folk om at sovjetmagt var det rigtige for folket, og at det var i deres interesse at støtte ideen om al magt til sovjetterne, da sovjetten var blevet skabt af netop bønderne og arbejderne.

Denne tale [24] blev givet efter at bolsjevikkerne havde taget magten.

I talen er Lenins hovedpåstand at sovjetmagten er den rigtige vej frem for Rusland og for befolkningen. Han fortæller folket at dette er en form for ny begyndelse, hvor det ikke længere vil være en mindre skare af overklasserne som styrer et land, men i stedet vil være de tidligere undertrykte klasser der vil lede landet. Han tager endda skridtet videre og siger at arbejderklasserne i adskillige andre lande i verden også er begyndt at tage ideen om sovjetmagt til sig, og at sovjetmagten i en ikke så fjern fremtid vil triumfere i hele verden.

I slutningen tager han dog også et skridt tilbage og fortæller folket at sovjetmagten ikke kan rette op på alle landets problemer med det samme, men at det er den rigtige vej frem mod socialismen.

En af de påstande Lenin kommer med er:

”At i selv den mest demokratiske republik, styres staten af en lille minoritet af kapitalister og rigmænd, så længe kapitalens herredømme og privatejendommen består.” [25]

Dette kan han dog ikke bakke op med et belæg, og påstanden er derfor et postulat. Her laver han altså en påstand han ikke kan bakke op, hvilket hans modstandere ville kunne kritisere ham for.

En anden påstand han kommer med er at:

”Ideen om sovjetmagten som vej til socialismen, er uovervindelig.”

Her bruger han som belæg en underpåstand, der lyder:

23

De hvide kæmpede for at få tsarstyret tilbage. De grønne ville have forandring og ønskede at fjerne bolsjevikkerne.

De røde var loyale overfor Lenin og bolsjevikkerne.

24

Talen kan findes her, eller i bilag 1: http://www.marxisme.dk/arkiv/lenin/1919/03/sovjetmagt.asp.

25

Citaterne er skrevet med mine egne ord, men ud fra talen.

Side 13

Side 13 af 16

”Fordi den blev fundet af de arbejdende masser.”

Her kunne man så diskutere betydningen af hans påstand, samt hvorledes belægget er relevant i forhold til påstanden han kommer med. Da det jo ærlig talt ikke giver mening at argumentere for at noget er rigtigt, bare fordi det var en del af samfundets store underklasse, som kom med ideen til den politiske ændring.

Man kunne også kritisere dette, ved at komme med eksempler på situationer hvor en mindre gruppe af et samfund (minoriteten) havde ret i forhold til en sag, mens det var majoriteten der tog fejl. Da han jo egentlig siger at ideen om sovjetmagt er korrekt fordi den blev valgt af flertallet.

Vedrørende emnet om sovjetmagt, hvor det nu er de lavere samfundsklasser der har magten, laver han også adskillige gendrivelser hvor han gentager at det nu er, de tidligere undertrykte klasser der leder landet.

Det Lenin nok spiller mest på i sin tale er appelformerne ethos og pathos. Hvor han forsøger at virke så troværdig, retfærdig og etisk korrekt som muligt, samtidig med at han spiller på folkets følelser.

Da Lenin jo besidder en enorm autoritet i forhold til folket og sine tilhængere, har han allerede før han holdt talen opnået en hvis mængde troværdighed. Han forsøger at øge sin troværdighed, ved at virke som en retfærdig person der gav magten tilbage til ”de undertrykte klasser” [26], og derved gjorde det etisk rigtige.

Derudover appellerer Lenin også til folkets følelser, ved at han nævner samfundets sociale problemer, som analfabetisme, lavt kulturniveau, 1. verdenskrig, som er problemer det russiske folk har lidt under længe og kan relatere til.

26

Lenin bruger ordene de undertrykte klasser, til at styrke intensiteten og øge virkningen af den retfærdighedsfølelse han forsøger at fremkalde hos folket.

Side 14

Side 14 af 16

Konklusion til Lenins rolle i og efter revolutionen

Vladimir Lenin spillede en central rolle i den russiske revolution. Selvom han ikke havde nogen direkte indflydelse på den første del af den russiske revolution, også kaldet februarrevolutionen, ville han komme til at blive en af de absolut vigtigste personer under revolutionen.

Han omlagde hele den bolsjevistiske politik, som ellers ville have støttet den provisoriske regering, og erstattede den med sin egen. Denne nye leninistisk inspirerede politik førte til stor glæde hos den store arbejderklasse, da den netop rettede sig mod de dårligt stillede og lovede brød, jord og fred, som folket længe havde efterspurgt.

Lenin formåede at samle befolkningen under bolsjevikkerne ved at fører en populær politik, der støttede folket i alt hvad de gerne ville opnå, og ved at give karismatiske taler til folket. Ved hjælp af en ekstremt god sans for timing, samt stærke medlemmer i partiet, formåede Lenin at tage magten fra den borgerligt inspirerede provisoriske regering, og danne en stærk sovjetmagt.

Under den efterfølgende borgerkrig, var det Lenins evne til styre landets økonomi der gjorde at han formåede og holde på magten, og det var denne evne til økonomisk styring, samt villighed til at indgå kompromis med folkets ønsker der efterfølgende gjorde at Lenin blev populær blandt den russiske befolkning.

Alt i alt, var Lenin efter min mening den stærkeste og vigtigste person under revolutionen, og det er usikkert hvordan Rusland ville have set ud i dag, hvis han ikke havde eksisteret.

Note: I dag er Lenin anset for at være en af de største russiske ledere blandt store dele af folket.

Side 15

Side 15 af 16

Litteraturliste

http://www.folkedrab.dk/sw53706.asp, besøgt d. 24/3 2011

http://www.folkedrab.dk/sw53710.asp?usepf=true, besøgt d. 5/4 2011

http://www.1sted.dk/1verdenskrig/1917.aspx, besøgt d. 6/4 2011

http://www.folkedrab.dk/sw53672.asp, besøgt d. 25/3 2011

http://www.folkedrab.dk/sw53723.asp, besøgt d. 28/3 2011

http://da.wikipedia.org/wiki/Den_Russiske_Revolution_1917, besøgt d. 5/4 2011

http://www.folkedrab.dk/sw53697.asp?usepf=true, besøgt d. 6/4 2011

http://www.folkedrab.dk/sw53718.asp?usepf=true, besøgt d. 4/4 2011

http://en.wikipedia.org/wiki/Vladimir_Lenin, besøgt d. 5/4 2011

http://www.marxisme.dk/arkiv/lenin/1917/04/04-april.htm, besøgt d. 6/4 2011

http://www.socialister.dk/arkivet/visartikel.asp?arkivnr=910102, besøgt d. 6/4 2011

http://www.marxisme.dk/arkiv/lenin/1917/09/12-bolsj.htm, besøgt d. 5/4 2011

http://www.marxisme.dk/arkiv/lenin/1919/03/sovjetmagt.asp, besøgt d. 5/4 2011

http://www.marxisme.dk/arkiv/lenin/1917/10/2-sovjetkongres/, besøgt d. 4/4 2011

http://www.marxisme.dk/arkiv/lenin/1917/10/01-bolsjstatsmagt.asp, besøgt d. 3/4 2011

Mange af linkene fra marxisme.dk er i form tekster fra avisartikler, uddrag eller indsamlede tekster fra bogen Lenin: Udvalgte værker, som er blevet oversat til dansk fra udgaven i Moskva 1969.

Side 16

Side 16 af 16

Bilag 1 – Hvad er sovjetmagt?