Herbert Hoover og Franklin Roosevelts indsættelsestaler

Side 1

Mellemkrigstiden

- Den store depression

Side 2

Indholdsfortegnelse

Indledning 3

- Mellemkrigstiden

- Afgrænsning

- Problemformulering

Den store depression 4

Herbert Hoovers indsættelsestale fra 1929 6

Franklin D. Roosevelts indsættelsestale fra 1933 8

Vurdering & konklusion 10

Litteraturliste 11

Side 3

1

Indledning

Mellemkrigstiden

Mellemkrigstiden var tiden mellem første og anden verdenskrig. Det var en tid der var præget af stor arbejdsløshed, verdens måske største økonomiske krise, og ikke mindst en tid hvor genopbygning af de krigsførende nationer var et centralt emne. Perioden kan deles op i de ”brølende 20’ere” hvor optimismen herskede, og de ”fatale 30’ere” med udbredt fattigdom og arbejdsløshed. Desuden var faldet i den internationale handel kendetegnende for denne periode.

Afgrænsning

Jeg vil beskæftige mig med den store depression, der har sin oprindelse i børskrakket på Wall Street i New York, USA i 1929. Konstant faldende kurser på det amerikanske aktiemarked indledte den såkaldte depression [1], der medførte faldende verdensomspændende markedspriser på råvarer, og en kraftig stigning i arbejdsløsheden. Depressionen bredte sig derefter til Europa, og i særdeleshed Tyskland, pga. den faldende amerikanske import og de faldende priser. [2] I de to præsident indsættelsestaler fra 1929 og 1933 af henholdsvis Herbert Hoover og Franklin D. Roosevelt, gives der et indblik i den amerikanske situation få måneder før ”Den store depression”, samt et indblik i amerikanernes usikkerhed omkring Depressionsårene og årene der følger. Jeg vil ud fra danskfaglige metoder analysere de to talers virkemidler. Derudover vil jeg, på baggrund af mine kilder, vurdere hvorvidt konsekvenserne af Depressionen har haft indflydelse på Hitlers vej til magten i Tyskland, samt om Den store depression kunne være undgået.

Problemformulering & opgavens opbygning

Hvilke faktorer forårsagede Den Store Depression, og på hvilken måde påvirkede dens konsekvenser, Hitlers vej til magten i Tyskland?

Opgaven vil indeholde en redegørelse for Den Store Depression, samt de grundlæggende årsager til, at Den Store Depression fandt sted. Dernæst analyseres virkemidlerne af Herbert Hoovers indsættelsestale fra 1929 kontra Franklin D. Roosevelts indsættelsestale fra 1933, og til sidst vurderes det, hvorvidt Den Store Depression kunne være undgået, samt om konsekvenserne af Depressionen har haft indflydelse på Hitlers vej til magten i Tyskland.

1

http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_/Børskrakket_1929

2

http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Økonomi/Samfundsøkonomiske_forhold/Verdenskrisen

Side 4

3

Den store depression

Verdenskrisen, som ”den store depression” også blev omtalt som, var resultatet af en massiv overproduktionskrise, der ramte med lyn og torden, fordi en længerevarende opgangskonjunktur havde skabt en urealistisk optimisme til fortsatte stigninger i aktierne. Kurserne blev spekuleret op på et usandsynligt niveau set i forhold til virksomhedernes generelle indtjening, grundet den stærke

                 3
vækst årene forinden.

Eftersom amerikanerne først blev en del af Første Verdenskrig i 1917, havde USA kunne producere og afsætte diverse produkter, i form af b.la. våben og ammunition, til de krigsførende nationer.

Derudover benyttede USA Første Verdenskrig til at overtage og etablere sig på de oversøiske eksportmarkeder, som ellers var hvervet af briterne. Amerikanerne stod i 1920 for knap halvdelen af den internationale industrieksport verden over. Den amerikanske økonomi var blevet grobund for den europæiske økonomi, da det i særdeleshed var USA der lånte penge til den engelske og franske krigsførelse under krigen, samtidig med det også var her tyskerne hentede likviditet til at genopbygge deres industri. Den amerikanske økonomi bragede afsted, som aldrig før. På bare 8 år, fra 1912 til 1920, formåede USA, at højne deres nationale formue med hele 125 milliarder, en stigning på mere end 67%. Optimismen i USA var velbegrundet og forventningerne til den amerikanske økonomi var stor. Men så skete det uundgåelige. Soldaternes tilbagevenden, medførte en øget arbejdsløshed, da der ingen jobs var til dem. Krigsproduktionen ophørte, hvilket medførte at rigtig mange industrier måtte afskedige arbejdere, og arbejdsløsheden steg derfor yderligere.

Statskassen havde massive udgifter til krigsinvalid- og enkepensioner, samtidig med at de nye landegrænser og stater medførte vanskelige told- og valutagrænser der hæmmede handlen. [4] I 1929 skete det næste step, i hvad der var en nærmest uundgåelig krise. Produktionsapparatet var steget markant både efter som såvel under krigen. Den stærke vækst og en lang højkonjunktur resulterede i, som tidligere nævnt, at aktiekurserne steg i en nærmest 70 graders vinkel. Kurserne blev drevet op på et fuldstændig urealistisk niveau, set med udgangspunkt i virksomhedernes indtjening. Kombinationen af de stigende aktiekurser, og af at den enkelte amerikaners købekraft ikke steg i takt med produktionen, betød at verdens finansielle førende nation endte i en overproduktionskrise. Da virksomhedernes afsætning ikke kunne leve op til de høje krav, blev

3

Mellemkrigstiden-5.pdf (#Tango) side 83 + 110

4

Mellemkrigstiden-5.pdf (#Tango) side 82 + 83

Side 5

4

Børskrakket i 1929 altså resultatet heraf. Aktierne faldt som aldrig før og ”Den Sorte Torsdag” omsattes mere end 12 millioner aktier, hvorefter den efterfølgende tirsdag, ”Den Sorte

                                                  5
Tirsdag”, blev der omsat for yderligere 16 millioner aktier.

Folk blev arbejdsløse, virksomheder lukkede, bankerne lukkede og nogle endte med at gå konkurs, fordi de havde udlånt enorme mængder penge til aktieopkøb. Millioner af mennesker sultede, antallet af hjemløse steg og steg, landmænd måtte opgive deres gårde, alt sammen fordi folk havde mistet deres sparepenge. De amerikanske banker måtte samtidig opsige deres lån til Europa for at redde sig selv gennem krisen, og depressionen bredte sig derfor til Europa og i særdelshed Tyskland, hvor arbejdsløsheden nu nåede samme højder som i USA. Den internationale handel faldt voldsomt, fordi hvert land var nødsaget til at tage vare om deres eget erhvervsliv, og sikre sig mod konkurrence fra udlandet, så der blev implementeret importstyring og toldbeskyttelse.

Det er endnu uafklaret, hvad der præcist forårsagede ”Den Store Depression”, men en af de mulige årsager til det, kunne være den manglende stabilitet i den finansielle verden årene forinden, ”som følge af konflikten om omfanget og betalingen af de tyske

                                              6
krigsskadeserstatninger i årene efter 1. Verdenskrig.”

Samtidig var der blevet foretaget store investeringer, og Nationalbanken gjorde det dyrere for bankerne at låne penge ud til de millioner af mennesker, der troede de snart ville kunne tilbagebetale deres lån med de penge de ville tjene på Wall Street. Derudover var den økonomiske politik der blev ført i de enkelte lande, det første år af krisen, formentlig også medvirkende til krisen. Desuden begyndte krisen at vise sig i landbruget allerede året inden krakket, hvor de amerikanske farmere fortsatte deres enorme produktion på trods af at krigen for længst var afsluttet. Sidst, men ikke mindst, var den misvisende generelle optimisme verden over, naturligvis også

”medskyldig” i denne krise. Den satte urealistiske og uopnåelige standarder for virksomhederne, og dette kulminerede til sidst i ”Den store depression”. Derudover skal det også siges, at krisens varighed muligvis skyldes Herbert Hoovers vedholdende visdom, omkring at amerikansk liberalisme, dikterede at staten ingen form for aktiv økonomisk politik skulle føre.

5

http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_/Børskrakket_1929

6

http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Økonomi/Samfundsøkonomiske_forhold/Verdenskrisen

Side 6

5

Herbert Hoovers indsættelsestale 1929

For knap 90 år siden, den 4. Marts 1929 blev Herbert Hoover valgt som USA’s præsident, og ligesom sine forgængere holdte han derfor hans indsættelsestale som præsident. Det var en tale, der lagde vægt på USA som nation, og hvordan de havde klaret sig igennem krigen med fornyet energi og styrke, men samtidig med en bekymring om den nærmeste fremtid. Han argumenterer nemlig stærkt for håndhævelsen af det 18. tillæg til Forfatningen, omkring spiritusforbud.

Talens afsender er naturligvis Herbert Hoover, den 31. Amerikanske præsident. Hoover var republikaner, og den siddende præsident under ”Depressionen” og dens udbrud, hvilket også prægede hele hans embedsperiode. Han taler på vegne af ham selv, men set fra et nationalistisk amerikansk perspektiv, da det jo dybest set er USA han repræsenterer. Han fremstår meget intelligent og ansvarlig i den måde han taler på, ved at han er hård og kontant, omkring at der skal ændringer til, for at landet kan fungere mest optimalt. Derudover formidler han sig meget formelt. I talen taler han til hele den amerikanske befolkning, som altså må antages at være modtageren. Dette bliver tydeliggjort, da han i talen, op til flere gange, siger; ”vi” og ”vor”, for at skabe et fællesskab og et ligeværdigt forhold mellem ham og folket. De primære modtagere er de som er fysisk til stede, mens de sekundære modtagere er dem, som eksempelvis lytter med via radio. Modtagerne er formentlig meget respektable forhåndsindstillet over for Herbert Hoover, pga. hans bedrifter og viden.

Budskabet med talen er på sin vis at hædre USA og landets bedrifter som nation, men samtidig at informere og forvarsle amerikanerne om, at der er en snært af bekymring pga. det stigende spiritusproblem. Han vil gøre opmærksom på at hver enkelt amerikaner, sammen med de enkelte delstater, har et ansvar i forhold til at håndhæve samt overholde loven. Ikke blot loven om spiritus, men samtlige love. Eksempelvis siger han: ”Det værste ved manglende respekt for en enkelt lov er, at den ødelægger respekten for samtlige love”. Via hans dynamiske tale ønsker Hoover, at

modtageren skal huske på dette når han/hun går hjem, og det siges endda eksplicit i talen.

Samtlige appelformer er i brug i talen. Herbert Hoover benytter b.la. etos, for at fremstå så troværdig som muligt og vinde modtagernes tillid, eksempelvis når han siger: ”I har valgt mig til at udøve og håndhæve landets love”. Her siger han basalt set, at de selv har valgt ham som præsident, så de skal huske på at der en grund til det, og at de kan stole på ham. Derudover er han meget overbevisende når han taler i rosende ord om USA og hvordan ”vi” har gjort det til det land som det

Side 7

6 er. Logos bruges f.eks. når han siger ”Deres aktiviteter må stoppes”. Her snakker han til den rationelle viden hos modtageren om, at kriminalitet skal stoppes for det er negativt. Patos anvendes når Hoover refererer til modtagerens følelser, hvilket han gør når han skriver: ”… afhænger af jeres moralske støtte som borgere”. Samtidig bruges både etos og patos generelt i talen, hver gang han skriver ”vi” og ”vor”, for på den måde at fremme tilliden til ham, samt ved at personliggøre ham selv, og dermed kommunikere direkte til modtageren. Hoover benytter sig desuden også af et meget følelsesladet og værdifuldt sprog, hvilket også appellere til modtagerens følelser.

Herbert Hoovers indsættelsestale er primært en politisk tale. Den har til formål, at påvirke modtagerne, ikke blot de der allerede er enige med Hoover, men også de som deler andre holdninger end ham, så de tilslutter sig budskabet. Samtidig er den bragt i et politisk forum. Dog er det også en form for lejlighedstale, da han jo på sin vis fejrer hans position som USA’s præsident.

På den måde er det en blanding af de to talegenrer, da talen både er en hyldest til ham og nationen, men også en tale med indflettede politiske budskaber.

Talen er opbygget med en indledning, hvor Hoover både bruger etos og patos til at fremstå troværdig, men også spille på folks følelser, idet han roser USA som nation og dermed spiller på folks stolthed. Derved skaber han nysgerrighed og interesse, for hvem vil ikke gerne høre rosende ord om sig selv? Dernæst kommer han med det der egentlig er hans hovedbudskab. Han fortæller om problemet, for derfor til sidst i talen at opfordre modtagerne til, at handle på en bestemt måde, når han skriver: ”… bevidste om deres borgerpligter – med den rette vilje, end at de, gennem deres eksempel, må hjælpe til med at udrydde kriminalitet og ulovligheder ved at nægte at deltage i og ved at fordømme al handel med ulovlig alkohol”. Han bruger altså forskellige appelformer i de enkelte afsnit, for derefter at opfordre til handling, og dermed komme igennem med hans budskab.

Hoover bruger ikke så mange sproglige og retoriske virkemidler, men et gennemgående virkemiddel er hans nøje udvalgte ordvalg. Han bruger utrolig mange værdiladede og ”stærke” ord, for at appellere til modtagerens følelser. Eksempelvis ”personlig frihed, omfattende fattigdom, forøget energi og styrke” osv. Derudover bruger han et meget formelt sprog, eftersom han har den autoritære position som han har, samtidig med at han bruger generalisering som et hyppigt virkemiddel. F.eks. Når han siger ”vi, vor, Amerika og nationen”, så skærer han samtlige amerikanere over én kam, men skaber på samme måde en fællesskabsfølelse.

Side 8

7

Franklin D. Roosevelts indsættelsestale fra 1933

Jeg vil i denne taleanalyse kort præsentere den givne situation for talen, samt dens afsender og modtager, da det er omtrent samme modtager og afsenders position er den samme som i forrige analyse.

Talen er givet samme dag som Herbert Hoovers indsættelsestale, blot 4 år senere, med Franklin D.

Roosevelt som afsender, da han på daværende tidspunkt var blevet valgt som USA’s 32. præsident.

Franklin D. Roosevelt var demokrat, samt den længst siddende præsident nogensinde. I hans første tale som præsident forholder han sig til depressionen, og anviser måder at gennemkomme den.

Modtagerne af talen er de samme som i Hoovers indsættelsestale, nemlig de amerikanske borgere, der fungerer på samme måde som tidligere nævnt, som primære og sekundære modtagere. Han fremstår, ligesom Hoover, meget kontant, ansvarlig og intelligent, mens han, på samme måde som Hoover, personliggøre sig selv som afsender, ved at omtale nationen og generelt modtagerne som ”vi”.

Budskabet står igen direkte eksplicit i talen, og Roosevelt siger det også direkte, når han siger således: ”Vi skal ærligt konfrontere os selv med forholdende i vort land i dag. Denne storslåede nation vil holde ud som tidligere, den vil blomstre og beriges. Lad mig derfor slå fast, at det eneste vi behøver at frygte er frygten selv …”. Budskabet består altså først og fremmest af selverkendelse overfor situationen. Derudover vil han give folket troen på, at de skal ”blomstre og beriges” igen, som den storslåede nation de er. Mens han til sidst opsamler hans budskab, om at hvis de tror på det og de erkender deres situation, så er det kun frygten der kan holde dem tilbage. Desuden kommer anden del af budskabet til udtryk når han siger: ”Genopbygning kræver imidlertid ikke kun forandring på det holdningsmæssige område”. Her vil han gøre det klart, at der skal forandringer til for en genopbygning af nationen. Men ikke blot holdningsmæssigt. Der skal forandring og handling til på alle punkter, og som han nævner: ”Denne nation kræver handling, øjebliklig handling”.

Roosevelt anvender også samtlige tre appelformer, eksempelvis bruger han logos i sidste del af talen, hvor han siger: ”Vor største opgave er at sætte folk i arbejde”. Det er almen viden, at det at have så mange mennesker på arbejdsmarkedet er meget afgørende for fremadrettet succes.

Derudover bruger han også patos når han beder folk om hjælp, og fortæller om diverse borgeres tab

Side 9

8 af eksempelvis deres opsparing, og når han siger: ”… Utallige medborgere har problemer med at overleve…”. Han vil have folk til at føle med hinanden, og hjælpe hinanden, så de sammen kan komme ud af krisen. Etos bruger han især i starten af talen, når han er meget selverkendende. På den måde skaber han tillid hos modtageren. Talen er, på samme måde som Hoovers tale, en blanding af en lejlighedstale og politisk tale, da han på sin vis fejrer hans præsidentudnævnelse, samtidig med at han har nogle vigtige politisk baserede budskaber, der skal hjælpe med at rejse USA fra dens krise.

I talens indledning bruger han etos til at præsentere sig selv og hvad han vil gøre for USA, samtidig med han opfordrer folket til at erkende den krise de er i. Dernæst uddyber han problemerne i landet ved brug af patos, mens han til sidst kommer med konkrete forslag til, hvad der skal til for at ændre nationens krise til det bedre.

De to taler har rigtig meget tilfælles. Først og fremmest er personliggørelsen og kommunikationen fra afsenderen til modtageren en central faktor i begge taler, samtidig med at ordvalget og i særdeleshed de værdiladede ord er et afgørende virkemiddel. Overordnet set er sproget formelt, men Roosevelts sprog er dog lidt mere talepræget, da han appellere en del mere til modtagerens følelser. Brugen af samtlige appelformer har også en væsentlig rolle i begge taler, da der appelleres til modtagerens fornuft, følelser, samt tillid. Appelformerne underbygger desuden hinanden hver især. Teknisk set er både afsender og modtager den samme i de to taler, da positionen som præsident just er erstattet af en ny personlighed, men begge taler retter sig mod de amerikanske borgere. Dog skal det siges, at de to præsidenter var forskellige i deres politikførelse og i sær i forhold til deres økonomiske politik. Budskabet, der står direkte eksplicit i talerne, om at selverkendelse er en nødvendighed, at fællesskabet er afgørende for landets fremtidige situation, samt opfordringer til borgerne om handling, er gennemgående i begge taler. Talegenrene er endnu en lighed i de to taler, hvor der både er et politisk budskab, men også en lejlighed til at fejre situationen. Begge har de dybest set til formål at samle nationen. Det skal også siges, at Hoover, efter min mening, ligger mere vægt på det negative i den givne situation, sammenlignet med Roosevelt der erkender situationen, men stadigvæk bevare optimismen i forhold til at rejse nationen. Situationen for de to taler, er dog meget forskellig fra hinanden. Hoover stod på toppen af bjerget, hvor økonomien, i takt med nationen, bragede derudaf, i forhold til Roosevelt der stod nede i dalen og kun kunne kigge opad.

Side 10

9

Vurdering og konklusion

På baggrund af mine kilder, min informationssøgning samt baggrundsviden ud fra min undervisning, vurderer jeg at den store depression ikke kunne være undgået, men hvis man i den tid havde været mere forudseende kunne man formentlig have mindsket depressionens omfang såvel som varighed. Grunden til min vurdering er, at depressionen byggede på en utrolig lang optakt.

Mellemkrigstiden var, som nævnt, tiden mellem første og anden verdenskrig, så krigen har ubetvivleligt haft store konsekvenser på årene derefter. Den generelle optimisme var velbegrundet og de foretagender der blev lavet, var hvad man kunne forvente. Jeg er af den overbevisning, at den buldrende økonomi blev opdaget for sent til, at gøre noget ved det, samtidig med at forholdende var som de var, verden over. Derudover var USA en stor nation med meget indflydelse, hvorfor det var uundgåeligt at Europa ikke blev trukket med ned i depressionen, og dermed forstørre krisens omfang.

Tyskland mærkede for første gang i 1930-31 konsekvenserne af den økonomiske krise i USA. De amerikanske banker trak deres investeringer i Tyskland hjem, hvilket betød at markens værdi faldt, da udbuddet var højere end efterspørgslen. Tysklands importerede varer blev ramt af en massiv inflation og eksportørernes indtægt voksede. Regerings reaktion på dette resulterede i at skatterne blev hævet og embedsmændenes lønninger faldt, da de ikke ville risikere endnu en inflationskrise.

Denne form for politik gjorde dog kun skidt værre, og industriproduktionen faldt derfor med 40% i forhold til 3 år før. Tyskland var ramt, virksomhederne kunne hverken sælge deres varer indenlands eller udenlands, samtidig med at Tysklands handelspartnere lukkede for import af udenlandske varer. Denne krise banede vejen for Hitlers og nazistpartiets magtovertagelse af Tyskland.

Det Tyske Nationalparti indgik et samarbejde med NSDAP, for at de, via Hitler, kunne appellere til en større del af den tyske befolkning. Hitler fik dermed, på baggrund af den økonomiske krise, de tysknationale til at vende sig mod ”Weimar-systemet”, der var et demokratisk mønstereksempel.

”Målrettet, effektiv propaganda appellerede til både den sociale utilfredshed og til den stærke tyske

            7
nationalisme”. Denne propaganda skød skylden på Versailles-traktaten, udlandet, samt de ikke-

tyske statsborgere i Tyskland, jøderne, der var skyld i Tysklands elendighed. Hitler formåede at skabe vrede, uro og ustabilitet politisk set, for dermed at vise nødvendigheden af, at nationen havde

7

Mellemkrigstiden-5.pdf (#Tango) nederste halvdel af side 96

Side 11

10 brug for en national, stærk og autoritær ledelse, nemlig ham og nazistpartiet. Hitler kom dermed endegyldigt til magten, vha. den store depression og i 1933 var Tyskland blevet en etpartistat.

Litteraturliste

- http://www.historiensverden.dk/billeder/uploads/3153 - FORSIDE BILLEDE

- https://books.google.dk/books?id=f88wPKTHjBgC&pg=PA38&lpg=PA38&dq=tekster%20
1929&source=bl&ots=A663wItLm4&sig=ZDoChXyjv6Cnj1Y-J-
kwfBmWEfs&hl=da&sa=X&ved=0ahUKEwiyzrXWo8_MAhXhK5oKHaXbBogQ6AEIGjAA
#v=onepage&q=tekster%201929&f=false

- http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Økonomi/Samfundsøkonomiske_forhol
d/Verdenskrisen

- http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_1920-
1945/Børskrakket_1929

- http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_1920-
1945/Herbert_Hoover

- http://www.faktalink.dk/titelliste/wall/wallhele

- http://raeson.dk/2013/indsaettelsestale-sadan-skrev-obama-sig-ind-i-

historiebogerne/

- https://da.wikipedia.org/wiki/Calvin_Coolidge

- https://www.youtube.com/watch?v=KfeHWnaK7rY

- https://sites.google.com/site/dhocampusvejle/home

- http://www.faktalink.dk/titelliste/mell/mellhele

- http://denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/Erhvervsliv/Handel/handel/
handel_(Historie)/handel_(Historie_-_Mellemkrigstiden)

- Mellemkrigstiden-5.pdf (#Tango) side 83 - 110