Kanslergadeforliget og Verdenskrisen i 30'erne

Problemformulering

»Jeg vil starte med at redegøre for baggrunden af Kanslergadeforliget som var Danmarks svar på Verdenskrisen. Derefter vil jeg analysere hvilke konsekvenser Kanslergadeforliget fik for Danmark og velfærdsstatens udvikling. Til sidst vil jeg perspektivere Danmarks udvikling med udviklingen i USA og Tyskland.«

Danmarks svar pa Verdenskrisen

Baggrunden for Kanslergadeforliget

I 1929 krakkede børsen på Wall Street i New York og kastede verden ud i en økonomisk krise, der fik arbejdsløsheden og den social nød til at eksplodere. Denne uro var blandt andet årsagerne til den nazistiske magtovertagelse i nabolandet Tyskland i 1933. Danmark delte nu grænse med et diktatur.

Danmark blev ramt hårdt af den økonomiske verdenskrise. Først oplevede landbruget, Danmarks primære eksporterhverv, styrtdykkende priser, der medførte nedsættelse eller indstilling af produktionen. Mange måtte ”give op” eller sætte gården på tvangsaktion. Også i byerne steg arbejdsløsheden markant og var i 1932 oppe på 32 % på landsplan, men over 40 % i visse byer. Den sociale nød begyndte at sprede sig i takt med en stadig større utilfredshed, der førte til massedemonstrationer for arbejde og brød. Ofte endte det i slagsmål med politiet. I byerne fiskede kommunisterne i rørt vande, og på landet øgedes opbakningen til den højreorienterede antidemokratiske bevægelse Langbrugernes Sammenslutning og dens politiske arm Det frie Folkeparti og senere deres samarbejde med det danske nazistparti (DNSAP). Men hverken venstre- eller højreekstremismen fik nogen stor parlamentarisk betydning. Derimod samlede danskerne sig om statsminister Thorvald Stauning, der blev en slags landsfader i 1930’ernes krisetider.

Den socialdemokratiske succes hang i høj grad sammen med håndteringen af den økonomiske krise. For at imødegå krisen lavede regeringen væsentlige økonomiske indgreb. Bl.a. blev Valutacentralen oprettet i 1932. Det vigtigste kriseforlig, der blev indgået, var Kanslergadeforliget i 1933.

Kanslergadeforliget

Kanslergadeforliget blev indgået i en sen nattetime mellem den 29. og 30. januar 1933 i statsminister Thorvald Staunings private hjem, Kanslergade 10 på Østerbro i København. Forliget blev indgået mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Venstre. Baggrunden var, at overenskomstforhandlingerne var gået i hårdknude som følge af arbejdsgivernes krav om en 20 % lønnedgang til arbejderne. Danmark nærmede sig med andre ord en storkonflikt, der kunne lamme hele det danske samfund, som i forvejen var hårdt ramt af krisen. For at undgå uro på arbejdsmarkedet enedes forligspartierne om, at forlænge de gældende overenskomster og forbyde strejke og lockout i et år. Partierne kunne også enes om omfattende tilskud til byggesektoren og hjælpeordninger til landbruget.