Det Arabiske Forår i Egypten

Side 1

DET ARABISKE FORÅR I

EGYPTEN

INDHOLDSFORTEGNELSE

PUNKT 1|PROBLEMFORMULERING 2

PUNKT 2|INDLEDNING 2

PUNKT 3|REDEGØRELSE 2

PUNKT 4| ANALYSE 7

PUNKT 5| KONKLUSION 10

Side 2

Det Arabiske Forår i Egypten

Side 1

Side 3

Det Arabiske Forår i [navn fjernet]

Side 2

Det Arabiske Forår i Egypten

PUNKT 1|PROBLEMFORMULERING

Jeg vil redegøre for Det Arabiske Forår i Egypten. Herefter vil jeg analysere de faktorer, der var med til at starte Det Arabiske Forår. Afslutningsvis vil jeg vurdere Egyptens situation i dag.

PUNKT 2 |INDLEDNING

Jeg har valgt at skrive i faget samtidshistorie, da jeg synes, at der i dette fag er mange spændende emner. I denne opgave har jeg valgt at belyse Det Arabiske Forår i Egypten, da den arabiske verden altid har interesseret mig, og da Mellemøsten er et højaktuelt område. I opgaven vil jeg først og fremmeste kort redegøre for, hvad Det Arabiske Forår er, og derefter vil jeg give et kort historisk tilbageblik på Egyptens

historie fra 1952 med fokus på økonomi, religion og politik. I min analyse vil jeg analysere dokumentaren ”1/2

Revolution”, som viser begyndelsen på revolutionen i Egypten. Afslutningsvis vil jeg vurdere resultatet af Det Arabiske Forår i Egypten. Grundet opgavens omfang er det ikke muligt at gå i dybden med en analyse af hele Det Arabiske Forår, og derfor har jeg valgt at fokusere på nogle hovedpunkter i det egyptiske oprør, da mange af disse problemstillinger er generelle for situationen i Mellemøsten. For at løse denne opgave har jeg brugt forskellige kilder, såsom faglitteratur, kilder fra internettet og film. I mine overvejelser har jeg forholdt mig kildekritisk og taget hensyn til, hvorvidt kilden er relevant for min problemformulering.

PUNKT 3 |REDEGØRELSE

Det Arabiske Forår i Egypten startede efter demonstrationer og oprør i Tunesien, hvor befolkningen var utilfreds med den daværende præsident, Zayn al-Abidin Ben-Ali. Her begik en blot 26-årig grønthandler selvmord pga. at han blev falsk anklaget af myndighederne. Denne selvmordsakt medførte protester og oprør i Tunesien. Blot 10 dage efter blev Zayn al-Abidin Ben-Ali tvunget i eksil i Saudi Arabien. Denne hændelse startede demonstrationer og oprør i andre lande i Mellemøsten, heriblandt Mellemøstens største nation, Egypten. I Egypten sad daværende præsident Hosni Mubarak, som havde siddet på posten i 30 år. Mubarak slog hårdt ned på demonstranterne og lukkede endda også internettet ned i landet for en periode. Til trods for disse strenge tiltag måtte Mubarak træde af efter 3 ugers oprør i Egypten, hvorefter han blev idømt livsvarigt fængsel for bl.a. at have beordret, at demonstranterne skulle dræbes. Efter oprørene i Tunesien og Egypten spredte Det arabiske forår sig til andre lande i Mellemøsten.

1, 2, 3

Egypten har siden 1800-tallet været et land præget af besættelsesmagter. Især England har haft stor betydning for Egypten. Siden faraoernes tid og frem til 1953 har Egypten haft et monarki. Derefter blev Egypten til en republik.

1

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Afrika/Nordafrika/Zayn_al-Abidin_Ben-Ali

2

http://da.wikipedia.org/wiki/Hosni_Mubarak

3

Erslev Andersen, Lars m.fl.: Arabiske Forår - baggrund og konsekvenser. 1. udg. Ræsons forlag, 2011. (Bog)

Side 4

Det Arabiske Forår i Egypten

Side 3

Abdel Nasser ()

I 1953 overtog general Abdel Nasser posten som præsident efter De Frie Officerers Kup i 1952. Nassers primære politik var socialistisk. Han forbød andre politiske partier, så han ene og alene kunne sidde på magten. Nasser var inspireret af Sovjetunionen og ønskede også et militært samarbejde med dem. I 1956 nationaliserede han Suezkanalen, hvilket gav ham en heltestatus i de andre arabiske lande, og samtidig opnåede han det panarabiske samarbejde, som han ønskede. Derved brød han med ideen om et samarbejde

med Vesten. Under Nassers styre var der stærk modstand fra Det Muslimske Broderskab^{4}. Det Muslimske

Broderskab er en islamistisk organisation, som går ind for en muslimsk stat, hvor Sharia-lovgivningen følges.

Dette var Nasser imod og fængslede derfor mange ledere fra Det Muslimske Broderskab. Befolkningen var glade for Nasser, idet hans politik gavnede de fattige og mellemklassen. Nasser gjorde meget godt for den egyptiske befolkning, bl.a. introducerede han en jordreform, der gav de jordløse bønder jord, som han tog fra de rige. Derudover blev Egyptens velfærdssystem forbedret, idet at Nasser sørgede for at subsidiere bl.a. ris, sukker og gas. Udover dette oprettede Nasser et bedre sundheds- og skolevæsen, og folk med en universitetsuddannelse var sikret et job i den offentlige sektor.

I starten gik det rigtig godt for Nasser rent økonomisk, da staten fik en masse indtægter fra bl.a. Suezkanalen og nationaliseringen af virksomheder i Egypten, samt hjemsendt kapital fra migranter. I 1967 tabte Egypten

dog Seksdagskrigen mod Israel, økonomien svigtede, og Nasser mistede en del af den folkelige opbakning.^{5}

Dette tog hårdt på Nasser, og han døde i 1970, kun 52 år gammel. Nasser har haft stor betydning for den

                                                          6
egyptiske befolkning, og var også kendt som en stor leder i Mellemøsten.

Anwar Sadat ()

Sadat – ligesom Nasser et medlem af De Frie Officerer – tiltrådte som præsident efter Nassers død i 1970. Til forskel for Nasser tolererede Sadat Det Muslimske Broderskab, og løslod derfor mange af dets medlemmer.

Han ændrede grundloven, så principperne i Sharia skulle være hovedkilden for lovene i Egypten. Efter hans tiltræden brød han også samarbejdet med Sovjetunionen, og begyndte at arbejde sammen med Saudi Arabien og USA. I 1973 startede han Oktoberkrigen mod Israel, men prøvede hurtigt herefter at arbejde på en fredsaftale, hvilket førte til Camp David-aftalen i 1978. Dette brød mange muslimer sig ikke om. Sadats finanspolitik var meget anderledes end Nassers. Han gik ind for makroøkonomi og liberalisering. Han kaldte

                 7
hans politik for Infitah , som betød at man skulle ”åbne dørene” for private investeringer i Egypten. Dette var et

stort ønske for Sadat, da dette ville forbedre den egyptiske økonomi. I og med at Sadat afsluttede samarbejdet med Sovjetunionen, formåede han derved at oprette et samarbejde med USA, som finansierede militær og udvikling. Infitah medførte, at staten ikke længere var den største sektor i landet, og gjorde det mere indbydende for udenlandske investorer at investere i den private sektor i Egypten. Sadat håbede fortsat på et godt samarbejde mellem Egypten og Israel, og tog derfor til det israelske parlament, Knesset, for at

4

Skovgaard-Petersen, Jacob: Moderne islam - Muslimer i Cairo. 3. udg. Gyldendahl, 2007. (Bog)

5 www.wikipedia.org: Seksdagskrigen. Udgivet af Wikipedia. Internetadresse:

http://da.wikipedia.org/wiki/Seksdageskrigen - Besøgt d. 6.4.2014 (Internet) (Bog)
6

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Mellemøsten/Arabiske_lande_efter_1922/Gamal_Abdel_Nasser

7

http://en.wikipedia.org/wiki/Infitah

Side 5

Det Arabiske Forår i [navn fjernet]

Side 4 holde en tale. Dette mødte stor modstand fra islamiske ekstremister og førte senere til et attentat mod Sadat,

hvor han blev skudt under en militær parade i 1981.^{8}^{9}

Hosni Mubarak ()

Efter attentatet på Sadat blev Mubarak (også tidligere militærmand) indsat som præsident. Mubarak førte Sadats politik videre, fortsatte privatiseringen og forstærkede samarbejdet mellem USA og Egypten. Forholdet mellem Det Muslimske Broderskab og regeringen var fortsat intakt, dog kun så længe at regeringen ikke følte sig truet. Mubarak sørgede for, at oppositionen måtte komme til orde, dog måtte militæret ikke kritiseres.

Denne åbning for oppositionen gav anledning til optøjer mellem regeringen og opposition i 90’erne, hvor der især blev sat fokus på korruption og valgsvindel, idet at nogle af parlamentsvalgene blev boykottet grundet denne mistanke.

I starten af 00’erne var der en øget modstand mod regeringen, som kom til udtryk via demonstrationer og i nogle tilfælde terroraktioner mod turistområder i Egypten. Disse optøjer blussede igen op under revolutionen i Tunesien. I Egypten opstod der kampe på gaderne dag og nat, og folket kæmpede for den frihed, de ikke havde haft i de 30 år, Mubarak havde siddet på magten. Disse optøjer, specielt i Kairo på Tahrir pladsen, fik Egypten til at blive en del af Det Arabiske Forår, og som for mange andre ledere endte det med, at Mubarak

måtte gå af som præsident.^{10}^{11}^{12}

Økonomien i Egypten

Efter at have gennemgået perioden fra 1952 kan man se, at der har dannet sig et mønster. Økonomien er langsomt blevet forværret i og med, at der har været en omstrukturering af økonomien. Den offentlige sektors rolle i økonomien skulle formindskes gennem privatisering og en formindskelse af subsidier, og en øget kontrol over inflation og underskuddet skulle iværksættes.

Dette har bevirket, at mange fattige egyptere, som er afhængige af disse subsidier, nu ikke kan få mad på bordet. Derudover har mange egyptere også mistet deres job, da de fleste arbejdede for det offentlige. Det

har medført en høj arbejdsløshed i landet. Især de unge er hårdt ramt - de unge udgør ca. 2/3 dele af den

egyptiske befolkning, mange er veluddannede. De unge er tvunget til at bo hos deres forældre, da de ikke har

                                13
råd til at blive gift og flytte hjemmefra.

Religion

Religionen, Islam, har haft en stor betydning for det egyptiske folk. I 1970’erne gik det rigtig dårligt for Mellemøsten økonomisk, og derfor begyndte mange muslimer at vende tilbage til religionen for at have noget at tro på. Dette satte gang i diskussionen om, hvorvidt stat og religion skulle være adskilt. Det var her Det Muslimske Broderskab trådte til som et alternativ til staten, og de var med til at hjælpe mange fattige muslimer

8

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Mellemøsten/Arabiske_lande_efter_1922/Anwar_al-Sadat

9

http://en.wikipedia.org/wiki/Anwar_Sadat

10

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Mellemøsten/Arabiske_lande_efter_1922/Husni_al-Mubarak

11

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Afrika/Nordafrika/Egypten_(Historie_)

12

http://filmcentralen.dk//gymnasiet/film/12-revolution

13

Skovgaard-Petersen, Jacob: Moderne islam - Muslimer i Cairo. 3. udg. Gyldendahl, 2007. (Bog)

Side 6

Det Arabiske Forår i Egypten

Side 5 økonomisk og til at finde troen tilbage. Dette betød senere, at Det Muslimske Broderskab ihærdigt prøvede at stille op til valg, men måtte opgive, da Mubaraks regime ikke ville acceptere det – dog var det tilladt at stille op som løsgænger. Religionen har den dag i dag stadig stor betydning for egypterne - 90% af befolkningen

                                                                14
er muslimer, og mange af dem ønsker ikke, at stat og religion skal være adskilt.

Demokrati?

Egypten har siden 1952 været styret af militærgeneraler og er et totalitært styret land. I forfatningen af 1971 beskrives landet som en arabisk republik med et demokratisk, socialistisk system. Under Sadat blev flerpartisystemet genoptaget, dog kun så længe at det siddende parti, ”Det NationalDemokratiske Parti”, ikke blev truet.

Fra 1981 har landet været i undtagelsestilstand, og det har givet præsident Mubarak fuld kontrol over landet.

Undtagelsestilstanden forbød f.eks. folk at forsamle sig i større grupper – max 5 mand. Det var ikke tilladt at kritisere militæret, og religiøse partier var heller ikke tilladt. Internationale NGO’er, såsom Freedom House og Human Rights Watch kategoriserer Egypten som et land med manglende demokrati, ytringsfrihed og menneskerettigheder. På en skala fra 1-7, hvor 1 er bedst, ligger Egypten hvad angår politiske rettigheder på

6 og civile rettigheder på 5, iht. en rapport lavet af Freedom House i 2010.^{15}

Efter revolutionen

Efter revolutionen i Egypten kom Mohamed Morsi fra Det Muslimske Broderskab til magten. Han var landets første folkevalgte præsident og blev valgt med 51,7 % af stemmerne. Mange af Morsis tilhængere var også en del af Det Muslimske Broderskab eller islamister. Mange egyptere håbede på, at tingene i Egypten ville blive forbedret efter Mubaraks fald, men dette blev desværre ikke en realitet. Befolkningen havde stadig ikke opnået den frihed de længtes efter, og levevilkårene var heller ikke bedre. Morsi formåede ikke at få gang i økonomien og skaffe jobs til den arbejdsløse befolkning. Han blev beskyldt for at tilrane sig mere og mere magt – militæret følte at deres interesser var truet, og da oppositionen atter en gang gik på gaden for at vise deres utilfredshed, benyttede militæret lejligheden til at komme af med Morsi og Det Muslimske Broderskab.

Egypterne er tilbage til ”Square One” - militæret har magten, og der er stor sandsynlighed for at endnu en

                          16 17
militærgeneral bliver præsident.

PUNKT 4 | ANALYSE

For at undersøge faktorer i Det Arabiske Forår vil jeg analysere en dokumentarfilm, ”1/2 Revolution, som

                             18
foregår under revolutionen i Egypten .

14

http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Islam/Egypten_(Religion)

15

Tabel 2.2. Graden af frihed i Mellemøsten og Nordafrika 2010. Graves Rasmussen, Janus og Jacob Graves Sørensen: I:

Mellemøsten under forandring - baggrund og perspektiver. 1. udg. Columbus, 2012. side 21-22. (Afsnit i bog)
16

Behrendt Kjersgaard, Clement og Lars Erslev Andersen: Mellemøstens Nye Verden. 1. udg. Ræson Medier, 2013. (Bog)

17 www.denstoredanske.dk: Egypten - politiske partier. Udgivet af Den Store Danske. Internetadresse:

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Mellemøsten/Arabiske_lande_efter_1922/Egypten_(Politiske_part

ier) - Besøgt d. 6.4.2014 (Internet)

Side 7

Det Arabiske Forår i [navn fjernet]

Side 6

Dokumentaren er lavet af den dansk-egyptiske filminstruktør Omar Shargawi. I og med at dokumentaren

hedder ”1/2 revolution”, viser den kun det halve af den egyptiske revolution, da Omar og hans venner var

nødsaget til at flygte efter kun 11 dage. Oprindeligt var det meningen, at dokumentaren skulle handle om fattige gadebørn i Kairo, men dagen efter at Omar kom til Kairo startede den egyptiske revolution. Omar optog og tog billeder sammen med sin ven, fotografen Karim El Hakim, som også er egyptisk, men er opvokset i USA. Disse mennesker fortæller herefter om deres 11 dage i Egypten under optøjerne, og hvordan det ændrede deres liv for altid.

Denne kilde ser delvist begivenhederne i Egypten indefra, da Omar og hans venner er en del af selve revolutionen. Omar og hans venner er selv med i dokumentaren, og man ser deres hverdag i Kairo, og hvordan de takler optøjerne. Udover dette er der også nogle små interviews med demonstranterne. Derfor vurderer jeg denne kilde som værende indefra begivenhederne.

Omar og hans venner er for revolutionen i Egypten, da de er imod Mubarak. Derfor er dette en vigtig begivenhed for dem at dokumentere for verden. Dokumentaren fremstilles fra befolkningens perspektiv. Dette belyses gennem interviews med demonstranterne via håndholdt kamera.

Dokumentaren fremstilles som værende positiv, da Omar og hans kolleger som sagt er for revolutionen, og dette gør det til en positiv begivenhed for dem og folket. Omar prøver også at belyse de negative aspekter, som Mubaraks regime har medført, og som de ønsker skal afskaffes.

I starten af dokumentaren bliver der beskrevet nogle historiske begivenheder via tekst og billeder. Her ser man utilfredsheden med Mubarak og ser straks hvad afsenderens vinkling er. Efter introduktionen er der en lille præsentation af de mennesker, som er med i dokumentaren. Herefter følger de optøjerne dag for dag. Hver dag er de ude på gaden for at filme og tage billeder og møder hver dag nye demonstranter med forfærdelige historier. Efter 11 dages optøjer bliver en af kollegaerne fanget, og hans videomateriale bliver konfiskeret af politiet. Dette medfører at Omar og hans kolleger bliver nødsaget til at flygte fra landet, da det konfiskerede videomateriale kan spores tilbage til dem.

Holdets intentioner med denne dokumentar er af stor betydning for dem. I og med at de alle sammen har rødder i Egypten, så er denne revolution en meget vigtig begivenhed både for dem, og for sønnen Zein, da det har stor betydning for hans fremtid. Derudover vil Omar og hans kollega vise resten af verden, hvordan optøjerne forløber sig, og hvor hårdhændet regimet er overfor befolkningen. Fordelen for Omar og hans kolleger er at de er bosat i Kairo, og har en relation til landet, hvilker gør det lettere for dem at blænde ind i mængden af demonstranter, i og med at de også taler sproget flydende. Hvis det havde været en dansk journalist, som skulle rapportere optøjerne, ville situationen have haft en anderledes vinkling, og journalisten ville heller ikke have den samme kulturforståelse samt adgang til så mange personlige kilder.

Dokumentaren benytter sig af forskellige virkemidler. For det første bruger de håndholdt kamera, som giver en god effekt og gør, at situationen virker mere autentisk. Derudover bruger de baggrundsmusik i nogle scener,

18

Se Bilag 1 – Dokumentaren ”1/2 Revolution”.

Side 8

Det Arabiske Forår i Egypten

Side 7 for at skabe en bestemt stemning. Dokumentaren taler også til modtagerens følelser. Det gør den via babyen Zein. Optagelserne af hverdagslivet med babyen er en kontrast til det grufulde, der sker på gaden.

Modsætningerne i dokumentaren er de gode og de onde. De gode er militæret, der efter dages optøjer kommer til undsætning. De onde er politiet og det hemmelige politi, der bruger hårde midler imod demonstranterne. Denne modsætning bliver afspejlet i mange af scenerne.

I og med at kilden udelader synsvinkler fra Mubaraks tilhængere, kan nogle måske mene, at der mangler noget. Men hvis Omar og hans venner f.eks. skulle have interviewet en egyptisk politimand eller en egyptisk Mubarak-tilhænger, så kunne de have risikeret deres liv og deres filmmateriale. Derfor mener jeg, at denne dokumentar ikke mangler noget, da revolutionen jo handlede om de mennesker, som kæmpede for frihed og ikke dem, der støttede Mubaraks regime.

Denne dokumentar er med til at give belæg for både min problemformulering samt min redegørelse. Den giver belæg for de forskellige problemer, der var i Egypten lige siden Nasser, og som stadig er et problem i Egypten i dag. Derudover giver den svar på min problemformulering, idet at mange demonstranter fortæller om, hvorfor de demonstrerer. Det gør de bl.a. pga. kampen for frihed, jobs, social retfærdighed og bekæmpelse af fattigdom og korruptionen i landet. Dette var årsagerne til at revolutionen blussede op i Egypten, og grunden til at Egypten blev en del af Det Arabiske Forår.

Vurdering af kilde

På baggrund af analysen af dokumentaren, kan det vurderes at den er pålidelig, og den formår at informere modtageren i forhold til afsenderens intentioner med denne dokumentar. Dokumentaren formår også at chokere modtageren, idet der er mange voldsomme scener, som er opsigtsvækkende.

Omar og hans venner er dog ikke neutrale i forhold til fremstillingen af emnet. De har deres egen mening, og den skinner igennem under hele dokumentaren. Ved at de bruger håndholdt kamera har det en effekt på modtagerens opfattelse af dokumentaren, da det på den måde bliver mere autentisk, hvilket gør den tankevækkende. Deres egen relation til landet, og i og med at de bor i Kairo, gør det mere interessant, og er med til at gøre det endnu mere spændende for modtageren, da man følger deres kamp mod Mubarak.

Dokumentaren belyser min problemformulering meget godt og viser, hvordan Det Arabiske Forår startede i Egypten.

Side 9

Det Arabiske Forår i [navn fjernet]

Side 8

PUNKT 5 | KONKLUSION

Situationen taget i betragtning, må man desværre konkludere, at indtil videre har egypterne ikke opnået store fremskridt. Økonomien er stadig dårlig, menneskerettighederne forværres og volden eskalerer. Militæret slår hårdt ned mod oppositionen. Begejstringen fra perioden hvor det lykkedes befolkningen at afsætte Mubarak er forsvundet. Egypterne er usikre på fremtiden. Det første frie valg af en præsident blev en katastrofe - Morsi holdt kun 1 år – han blev beskyldt for magtmisbrug, svindel og vold mod demonstranterne. Militæret er nu atter engang ved magten, men vil de være i stand til at løse opgaven? Det egyptiske samfund har i mange år været præget af social uretfærdighed, korruption og mangel på menneskerettigheder - alt sammen forårsaget af militæret og det siddende styre.

Under Nasser valgte egypterne at lukke øjnene for det manglende demokrati, da Nasser sørgede for befolkningen og gav dem bedre levevilkår og håb for fremtiden. Dette ændrede sig under Sadat, da han var tvunget til at se de økonomiske problemer i øjnene. Levevilkårene forværredes og grundet utilfredsheden blandt befolkningen strammede regimet grebet. Dette blev endnu værre under Mubarak – han indførte

undtagelsestilstanden i 1981, som varede indtil han blev afsat i februar 2011. Befolkningen har et ”love/hate

relationship” til militæret. Mange egyptere er afhængige af militæret rent økonomisk. Militæret har store økonomiske interesser i landet og mange egyptere er ansat eller har familiemedlemmer, der er ansat ved militæret. At løse opgaven i Egypten vil være en stor udfordring, hvad enten det bliver militæret eller oppositionen, der vinder valget. Et land præget af en høj grad af korruption ændrer man ikke fra den ene dag til den anden til at blive et demokratisk samfund.

Side 10

Det Arabiske Forår i Egypten

Side 9

Bilag 1:

http://filmcentralen.dk/gymnasiet/film/12-revolution/?uniuser=loui320d

Kilder

http://www.denstoredanske.dk: Zayn al-Abidin Ben-Ali. Udgivet af Den Store Danske. Internetadresse:
http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Afrika/Nordafrika/Zayn_al-Abidin_Ben-Ali - Besøgt d. 6.4.2014

(Internet) www.wikepedia.org: Hosni Mubarak. Udgivet af Wikipedia. Internetadresse:

http://da.wikipedia.org/wiki/Hosni_Mubarak - Besøgt d. 6.4.2014 (Internet)

Erslev Andersen, Lars m.fl.: Arabiske Forår - baggrund og konsekvenser. 1. udg. Ræsons forlag, 2011. (Bog) Erslev Andersen, Lars m.fl.: Arabiske Forår - baggrund og konsekvenser. 1. udg. Ræsons forlag, 2011. (Bog) www.wikipedia.org: Seksdagskrigen. Udgivet af Wikipedia. Internetadresse:

http://da.wikipedia.org/wiki/Seksdageskrigen - Besøgt d. 6.4.2014 (Internet) (Bog)

Skovgaard-Petersen, Jacob: Moderne islam - Muslimer i Cairo. 3. udg. Gyldendahl, 2007. (Bog) www.denstoredanske.dk: Gamal Abdel Nasser. Udgivet af Den Store Danske. Internetadresse:

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Mellemøsten/Arabiske_lande_efter_1922/Gamal_Abdel_Nasser -

Besøgt d. 6.4.2014 (Internet)

ww.wikipedia.org: Infitah. Udgivet af Wikipedia. Internetadresse: http://en.wikipedia.org/wiki/Infitah - Besøgt d.

6.4.2014 (Internet) www.denstoredanske.dk: Anwar al-Sadat. Udgivet af Den Store Danske. Internetadresse:

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Mellemøsten/Arabiske_lande_efter_1922/Anwar_al-Sadat -

Besøgt d. 6.4.2014 (Internet)

www.wikipedia.org: Anwar Sadat. Udgivet af Wikipedia. Internetadresse: http://en.wikipedia.org/wiki/Anwar_Sadat -

Besøgt d. 6.4.2014 (Internet) www.denstoredanske.dk: Husni al-Mubarak. Udgivet af Den Store Danske. Internetadresse:

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Mellemøsten/Arabiske_lande_efter_1922/Husni_al-Mubarak -

Besøgt d. 6.4.2014 (Internet) www.denstoredanske.dk: Egypten - historie. Udgivet af Den Store Danske. Internetadresse:

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Afrika/Nordafrika/Egypten_(Historie_) - Besøgt d. 6.4.2014

(Internet)

1/2 Revolution . 2011. Instruktion: Omar Shargawi & Karim El Hakim. Internetadresse:

Side 11

Det Arabiske Forår i [navn fjernet]

Side 10

http://filmcentralen.dk//gymnasiet/film/12-revolution - Besøgt d. 6.4.2014 (Film)

www.denstoredanske.dk: Egypten - religion. Udgivet af Den Store Danske. Internetadresse:

http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Islam/Egypten_(Religion) - Besøgt d.

6.4.2014 (Internet)

Behrendt Kjersgaard, Clement og Lars Erslev Andersen: Mellemøstens Nye Verden. 1. udg. Ræson Medier, 2013. (Bog) Tabel 2.2. Graden af frihed i Mellemøsten og Nordafrika 2010. Graves Rasmussen, Janus og Jacob Graves Sørensen: I:

Mellemøsten under forandring - baggrund og perspektiver. 1. udg. Columbus, 2012. side 21-22. (Afsnit i bog)

www.wikipedia.org: Adly Mansour. Udgivet af Wikipedia. Internetadresse: http://da.wikipedia.org/wiki/Adly_Mansour -

Besøgt d. 6.4.2014 (Internet) www.denstoredanske.dk: Egypten - politiske partier. Udgivet af Den Store Danske. Internetadresse:

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Mellemøsten/Arabiske_lande_efter_1922/Egypten_(Politiske_part

ier) - Besøgt d. 6.4.2014 (Internet)