Kvindesynet i Indien

Indledning

I denne projektopgave vil der blive redegjort for kvindesynet i verdens fjerede største økonomi i perioden mellem år og hvordan det yderligere har udviklet sig i perioden efter år 2000 og til nu. Redegørelsen er opdelt i to, grundet den store økonomiske udvikling Indien har gennemlevet de seneste 10-15 år. Efter redegørelsen vil der foretages en analyse med udgangspunk i dokumentaren Indiens døtre, og andre eksterne kilder bl.a. fra National Crime Records Bureau mm. Der vil fremgå en vurdering af den økonomiske udvikling i Indien og hvordan denne har haft indflydelse på samfundet. Der vil endvidere drages paralleller til nabolandet mod vest, Pakistan.

Redegørelse

Redegørelse fra år

Tilbage i 1980'erne viste de danske medier for første gang interesse for voldtægter ved at skrive om voldtægtskulturen i Indien og omstændighederne hertil. Allerede dengang kunne man dagligt finde små notitser omkring voldtaget kvinder i de indiske aviser. Det nævnes i artiklerne fra den tid, at hovedårsagen til voldtægterne, skyldtes det indiske kastesystem og overgrebene skete oftest på kasteløse. Det beskrives hvordan voldtægt anses som et politisk undertrykkelsesmiddel. ”Sushil Vaid” sociolog og kvindeleder i New Delhi udtaler at ”Krig og overgreb mod kvinder altid har hørt sammen”. Derudover udtaler hun, at ”voldtægt anvendes som et våben for at knuse civilbefolkningens modstand mod overmagten.”

Det nævnes, at kvinderne er de første ofre i kastekonflikter og religionsstridigheder, som eksempel kan nævnes jernbanearbejdernes strække i 1974 hvor betjente voldtog hustruer og døtre. Utallige af voldtægterne blev anmeldt, men ingen af dem blev efterforsket, fordi det var lovens håndhævere der stod anklaget og samfundets mest effektive måde at bevare dens dominans var ved at udvise denne form for magt. I marts 1980 demonstrere 1.500 kvinder mod en højesteretsafgørelse der frikendte nogle politibetjente for at have voldtaget en 16 årig pige, selvom det var fældende beviser om dem. En medgift var ifølge den indiske lovgivning en nødvendighed i forbindelse med et bryllup frem til 1961 hvor det ifølge loven blev afskaffet. I forbindelse med det stigende forbrugerræs i 1970-80’erne kom der større og større krav fra gommens familie. Dette medførte at flere og flere familier ikke kunne følge med og betale den store medgift hvilket resulterede i at deres datter blev fx brændt ihjel eller skulle strippe og gå igennem byen nøgen.

De ”nyriges” kultur gjorde at de ofte opfattede kvinder som overflødige.