Opgave om integration i Danmark

Side 1

Dansk-/ Samtidshistorieopgave

Integration

Kært barn har mange navne: Gæstearbejdere, fremmedarbejdere, udlændinge, fremmede, indvandre, flygtninge, tosprogede, tokulturelle, andengenerationsindvandre, nydanskere og folk med indvandre- og flygtningebaggrund.

Side 2

[DANSK-/ SAMTIDSHISTORIEOPGAVE] Integration

Side 1

Indhold

Dansk- Historie opgave 2009 .............................................................................. Error! Bookmark not defined.

Indledning og problemformulering .................................................................................................................... 2 Integration i Danmark gennem tiden ................................................................................................................. 2 Politisk indblanding ............................................................................................................................... 3 Hvilke lande kom de fra? ....................................................................................................................... 3 Integrations problemer opblomstrede ................................................................................................. 4 Partierne om integration .................................................................................................................................... 4 Socialdemokraterne ............................................................................... Error! Bookmark not defined.

Dansk Folkeparti .................................................................................................................................... 5 Sammenligning ...................................................................................................................................... 7 Kildeliste og eller litteraturliste? ...................................................................................................................... 11

Forsiden: Billedet fra Tema om integration fra http://i2-images.tv2.dk/s/75/842575-

f4ba2b1501b595867b0f5a0fd841e43e.jpeg

Side 3

[DANSK-/ SAMTIDSHISTORIEOPGAVE] Integration

Side 2

Indledning og problemformulering

Jeg har valgt at skrive om integration i min opgave fordi jeg synes emnet er væsentligt i forhold til det samfund vi lever i i dag. Mit mål med denne opgave er desuden at få større viden omkring emnet for bedre at forstå den meget mediediskuterede indvandrepolitik.

Det jeg vil finde frem til i denne opgave er: hvordan har udviklingen været gennem historien? Hvilke holdninger har de forskellige partier til integration og indvandrer? Hvordan er det mon at komme til Danmark? Hvordan bliver man i det hele taget integreret? Hvornår er man integreret i det danske samfund og kan derved kalde sig for dansker? Vil man altid være en udlænding? Jeg finder frem til disse problemstillinger vha. min problemformulering som jeg til sidst vil konkludere på.

1. Jeg vil redegøre for integrationen i Danmark gennem tiden, hvor jeg vil beskrive hvordan udviklingen har været fra den første gæstearbejder kom hertil og indtil nu.

2. Jeg vil analysere og diskutere to modsatrettede synspunkter på integration i Danmark med henblik på at klarlægge hvilke forskellige holdninger, der er til integration og indvandring.

3. Afslutningsvis vil jeg vurdere, hvordan det opleves at komme til Danmark som indvandrer og hvordan man bliver integreret i det danske samfund.

Denne problemformulering er valgt ud fra den betragtning at den opfylder de stillede krav og at den giver et bred syn på integration i Danmark. Hvor er vi henne nu? Hvordan startede det hele og hvad menes der med integration i det hele taget?

Side 4

[DANSK-/ SAMTIDSHISTORIEOPGAVE] Integration

Side 3

Integration i Danmark gennem tiden

I 1960’erne var der stor mangel på arbejdskraft i Danmark. Dette hang sammen med danskernes stigende forbrug. Selvom flere kvinder havde meldt sig på arbejdsmarkedet, var arbejdskraft stadig en mangelvare. Regeringen blev derfor nødt til at gøre som i Tyskland og Sverige nemlig at importere arbejdskraften. Gæstearbejderne var mænd hovedsageligt fra Pakistan, Tyrkiet og Jugoslavien, som

                                                     1
kom hertil for at arbejde på en 5-årig midlertidig opholdstilladelse

. Idéen med gæstearbejderne var, at deres arbejdskraft var til låns og, at de efter den 5-årige periode skulle vende hjem til deres hjemland.

Politisk indblanding

Hidtil havde der været fri indvandring i Danmark, men som reglerne blev strammet i vores nabolande eksploderede antallet af indvandrer i Danmark. Regeringen følte sig derfor tvunget til at stramme reglerne her også. Gennem 1960’erne skete der således en række tiltag mod indvandringen for at begrænse omfanget af indvandringen. Den 1. januar 1970 blev reglerne strammet yderligere, en ansøgning om arbejdstilladelse skulle nu være fulgt af et decideret arbejdstilbud fra en dansk arbejdsgiver. De fleste arbejdsgivere var positive overfor den nye arbejdskraft mens mange danskere frygtede at de skulle overtage hele arbejdsmarkedet og at arbejdsløsheden derved ville stige. Trods de mange lovændringer var der stadig stor tilstrømning af indvandrer i begyndelsen af 70’erne, da mange af gæstearbejderne sendte bud efter deres familier (familiesammenføring).

På grund af oliekrisen i 1973 og derved økonomisk tilbagegang vedtog regeringen øjeblikkeligt stop for al indvandring. Ændringen betød at man ikke længere kunne få opholdstilladelse i Danmark med henvisning til arbejde, og de fremmedarbejdere der havde fået opholds- og arbejdstilladelse skulle sendes hjem når denne udløb. Det skal dog understreges at indvandringsstoppet ikke galt statsborgere i nordiske lande og lande i EF. Trods lovændringen blev hjemsendelsen af de mange gæstearbejdere aldrig gennemført.

Hvilke lande kom de fra?

I 1979 var der ca. 100.000 udenlandske statsborgere i Danmark, hvoraf halvdelen kom fra

Nordamerika, de nordiske lande og EF. Danmark modtog også flygtningen fra Asien, Vietnam og Sydamerika (især Chile). Vietnam krigen betød senere, at mange hundrede tusinde vietnamesere flygtede fra Vietnam, de fleste blev anbragt i flygtningelejre, men mange kom også til Danmark.

Mange iranske flygtninge kom til Danmark omkring 1980’erne på grund af Iran-Irak krigen, mens

1

Fattigdom op vandring ”fra fremmedarbejder til nye danske betjente” s. 32

Side 5

[DANSK-/ SAMTIDSHISTORIEOPGAVE] Integration

Side 4 endnu flere flygtede hertil i forbindelse med Golfkrigen i 1991 eller på grund af Saddam Husseins

regime.^{2}

Integrationsproblemer opblomstrede

Først omkring 1980’erne blev integration et debatteret emne. Det skyldes blandt andet, at indvandrerne tidligere boede uforstyrret i lejligheder og passede deres arbejde. De mange nyankomne havde svært ved at komme i gang og finde arbejde, og pludselig var Ghetto-dannelse blevet et problem. Integrationsproblemet delte vandene mere end noget andet emne tidligere. Det

har været det mest omdiskuterede emne ved folketingsvalgene i 1998,2001 og 2005. DF^{3} har haft

                                                                                 4
stor opbakning pga. deres stærkt kritiske linje overfor indvandrerne, mens det har været svært for S ,

som har været splittet i to; de multietniske vs. de nationalt orienterede. Efter valget i 2001 oprettes Integrationsministeriet, der skulle varetage opgaver det tidligere Indenrigsministeriet behandlede.

Til højre ses et billede af den nuværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (siden 2007). De mest diskuterede emner indenfor integration er bl.a.: kriminalitet, familiesammenføring,

                           5
arbejdsløshed og falske flygtninge .

VK-regeringen fremlagde, som noget af det første efter valget i 2001, en udlændingelov, der skulle begrænse antallet af flygtninge og indvandrer ved at skærpe kravene for opholdtilladelse og statsborgerskab, samt fremskyde arbejdsintegrationen af især etniske kvinder. Her menes indføringen af 24-års reglen og starthjælpen samt andre tiltag. Lovpakken blev

                                             6
vedtaget med opbakning fra regeringens støtteparti DF.

Partiernes holdning til integration

De seneste år har der været stor debat omkring integration. Mange partier har været uenige om, hvordan Danmark skulle føre udlændingepolitik. DF har altid haft en central rolle i indvandrerdebatten, de har stillet store krav til regeringen om en stram linje og har i nogle tilfælde

blevet beskyldt for at være fremmedfjendske. I den modsatte side har vi S med hjælp fra R^{7}, som har

strittet imod DF’s forslag i håbet om en mere hensigtsmæssig udlændingepolitik. For bedre at

2

Huguenotter …se bilag 1 for tabel over udenlandske statsborgere i DK

3

Dansk Folkeparti

4

Socialdemokratiet

5

Falske flygtninge er indvandrer der flytter til Danmark for at få del i velstanden, men som reelt ikke flygter fra

noget (også kaldet bekvemmelighedsflygtninge)
6

Hhtp://www.denstoredanske.dk/samfund%2c_jura_og_politik……

7

Det Radikale Venstre

Billede 1 Integrationsminister

(2007) Birthe Rønn Hornbech

http://www.information.dk/162408

Side 6

[DANSK-/ SAMTIDSHISTORIEOPGAVE] Integration

Side 5 klarlægge disse to vidt forskellige synspunkter, vil de efterfølgende afsnit være en analyse af to artikler der beskriver disse.

Analyse af Socialdemokraternes synspunkter

Den første artikel er et indlæg fra Socialdemokratiets hjemmeside skrevet af folketingskandidat Lars Gaardhøj med overskriften ”Integration, der virker!”. I artiklen tydeliggør han, at han er dybt uenig i DF’s måde at føre udlændingepolitik på. Han mener, at de mistænkeliggør nydanskere og derved isolerer dem udenfor fællesskabet. I underrubrikken skriver han ”Det er på høje tid med en ny integrationspolitik, der bygger på dialog, tillid og rettigheder og pligter”, her hentyder han, at den nuværende integrationspolitik ikke skaber dialog mellem parterne og i stedet splid og mistillid. Lars Gaardhøj mener, at den nuværende regering har skabt mange uhensigtsmæssigheder, som derved har forværret integrationssituationen. Han mener derfor, at integrationsydelsen skal fjernes og, at vi skal ”Lave en integrationspolitik uden om Dansk Folkeparti” som han ordret skriver. Lars Gaardhøj mener, at DF er diskriminerende og ofte racistiske. Han skriver, at vejen frem til en bedre integration er ved at hjælpe nydanskerne i arbejde, ved først og fremmest at forbedre deres sprogkundskaber.

Desuden vil han give virksomheder redskaber til at tackle de nye medarbejdere fx ved hjælp af mentorordninger, som førhen har vist sig effektive. Til sidst skriver han, at vejen frem er gennem arbejdsmarkedet, selvom han er klar over, at der stadig skal arbejdes med bekæmpelse af ghettoer, tvangsægteskaber mm.. Alt i alt er S altså meget positivt indstillet overfor de fremmede, og er villige til at få det hele til at fungere. Det er måske en smugle optimistisk fra S side med sådan en udtalelse

                                    8
uden at have nogle konkrete løsningsforlag.

Den generelle holdning hos S er, at alle skal hjælpe til for at få integrationen til at lykkedes.

Socialdemokraterne fastslår nu, at de ikke ønsker at fjerne 24-års reglen, da den har vist at minimere antallet af tvangsægteskaber. De vil dog fortsat følge effekten af reglen nøje. S vil desuden fjerne starthjælpen da den fattiggør mennesker, og fordi den som så ikke hjælper flere i arbejde. S har hevet i håndbremsen overfor mange af regeringens nye tiltag, men på grund af et mindretal har de været nødt til at gå på kompromis for overhovedet at have indflydelse. Man kan roligt sige, at DF og S er ærkerivaler, hvad ang. Integrationspolitik i hvert fald, begge partier kaster beskyldninger over hinanden. S stiller store krav til regeringen om en mere human udlændingepolitik med en mere blød

                   9
tilgang til problemerne.

8

Social…artikel..lars

9

Partiernes udlændige politik www.kristeligt-dagblad-dk/artikel

Side 7

[DANSK-/ SAMTIDSHISTORIEOPGAVE] Integration

Side 6

Analyse af Dansk Folkeparties synspunkter

Den næste artikel er fra Jyllands Posten den 2. august 2007 skrevet af Troels Henriksen med overskriften ”DF: Bliv integreret eller tag hjem”. Overskriften er meget negativt angivende over for indvandrer. I underrubrikken står der ”Hvis man ikke vil integreres, har man ikke noget at gøre her, vi vil ikke bøje os for middelalderlige traditioner”, denne udtalelse kommer fra DF formand Pia Kjærsgaard, som herved understreger at det er indvandrernes pligt at integrere sig og ikke vores.

Desuden fremstår det også som om, at deres traditioner er forældede og, at vi er hævet over dem som individer. Indvandrer har før udtalt, at de føler sig trådt på af Pia Kjærsgaard, som i deres øjne fremstår fremmedfjendsk, og det kan vel ikke undre nogen? Som artiklen er skrevet, er det kun indvandrernes pligt at integrere sig, hvis de bare, vil have del i vores velfærd, har de ikke hjemme her. De konkludere i artiklen at ledigheden blandt indvandrer er større end hos indfødte danskere, det er efter DF’s mening fordi indvandrerne ikke gider arbejde. Virkeligheden er desværre tit sådan, at mange indvandrere har sprogvanskeligheder og derfor ikke bliver ansat på en dansk arbejdsplads, de bliver simpelthen siet fra i mængden. I artiklen skriver Troels Henriksen at DF ikke vil acceptere ”positiv særbehandling overfor indvandrer” altså at det ikke er danskernes job at hjælpe dem godt på vej, de koster i forvejen meget for det danske samfund. DF’s gruppeformand Kristian Thuelsen Dahl udtaler i samme artikel at ”hvis indvandrere, der ikke vil integreres, tog hjem til hjemlandet, ville det være en stor succeshistorie”. Her påpeger partiet igen at det er indvandrernes manglende lyst til at integrere sig der er skyld i en mislykkedes integration. Desuden menes der her, at der ikke er plads til de dovne indvandrer, de skal gerne tage hjem. Spørgsmålet er, om det i virkeligheden er en god løsning for indvandrere at vende hjem, når de måske har boet her i mange år og ikke kender til forholdende derhjemme. Det er svært for indvandrerne at integrere sig ud fra de danske værdier, hvis ikke det må være vores opgave at undervise dem. DF mener altså, at danskerne er for venlige overfor indvandrerne og, at de fleste bliver opgivet og ender på kontanthjælp til belastning for

kommunerne.^{10}

En af DF’s mærkesager har gennem mage år været at begrænse indvandringen til Danmark, hvilket også er lykkedes dem efter massive stramninger af reglerne. DF læger stor vægt på at indvandrerne ikke skal være en udgift for staten, som sikkert appellerer til mange danskere, det kan få dem til at fremstå meget fremmedfjendske. Partiet ønsker at føre en stram udlændingepolitik og de har de haft stor succes i at få triumferet igennem hos den nuværende VK-regering. DF vil fortsat bevare 24-års reglen og tilknytningskravet samt starthjælpen. De asylansøgere der bor i asylcentrene skal ikke have lov til at bo og arbejde udenfor centrene, selvom deres aktuelle situation har gjort mange børn syge.

10

Artikel om DF fra JP hhtp//jp.dk/indland/indland_politik/article1028469.ece

Side 8

[DANSK-/ SAMTIDSHISTORIEOPGAVE] Integration

Side 7

Desuden vil DF smide de indvandrere ud af landet der laver ballade, selvom dette er blevet kaldet for

                                   11
forskelsbehandling af mange andre partier.

Det generelle ønske hos DF er, at indvandrere (også dem med permanent opholdstilladelse) skal vende hjem til deres hjemland, når det er muligt. DF overser en vigtig brik i dette spil – de fleste indvandrere anser Danmark for deres hjemland, og de har muligvis ikke nogen fremtid i deres fødeland så, hvad skulle de der? Mange er bange for at Pia Kjærsgaards ønske er total indvandrer stop, derfor holder mange partier igen.

Sammenligning af synspunkterne

DF har intentioner om, at alle indvandrere på et eller andet tidspunkt skal vende hjem til deres hjemland, efter i en periode at have opholdt sig i Danmark. S mener, på den anden side, at indvandrere som ikke laver ballade, og som har permanent opholdstilladelse i Danmark kan være en gevinst for det danske samfund. Derfor skal vi så vidt muligt, hjælpe dem i arbejde, og motivere dem til at integrere sig.

Hvordan opleves det at komme til Danmark

Det må være svært at fralægge sig alt velkendt for at flytte til et helt nyt land med anderledes kultur.

Når indvandrerne første gang sommer til Danmark skal deres sag behandles for at vurdere på hvilke grundlag de kommer til Danmark og om de derved kan få opholdstilladelse. For udlændinge der intet har udover hinanden kan det være en tryghed at finde sammen i grupper med personer som ligner dem. Dette bliver meget kritiseret af danskerne og det kan være svært for indvandrerne at forstå når danskere der flytter til andre lande gør præcis det samme. Danmark er et land fyldt med muligheder og tilbud og det kan virke overvældende, hvis man kommer fra et af verden 3. Lande. Det tager tid at lære sproget, så der kan gå længe inden man kan søge arbejde. Selvom mange danskere er venligt indstillet overfor flygtning og indvandrere, er der desværre også nogle dansker som ikke er. De kan måske finde på at kalde udlændingene for skældsord på trods af at de måske har været i landet længe og taler flydende dansk. Med den kommentar kommer næste afsnit.

Hvordan bliver man integreret i det danske samfund

At blive integreret vil sige at blive indpasset i samfundet. Der findes 3 forskellige former for integration

11

Partiernes udlændingepolitik www.kristeligt-dagblad.dk

Side 9

[DANSK-/ SAMTIDSHISTORIEOPGAVE] Integration

Side 8

                                 12
1. Den ensidige tilpasning (assimilation)

                          13
2. Segregation eller adskillelse

                     14 15
3. Pluralistisk integration -

Man bliver integreret i Danmark ved at tilkende sig viden om det danske samfund herunder; love, religion, kongehuset, politik samt almen viden. Disse ting er vigtigt at vide noget om for at gebærde sig i Danmark. Desuden er det vigtigt at kunne tale forståeligt dansk. Der findes ikke nogen officiel opskrift på, hvordan man bliver integreret i det danske samfund, men vi forventer som en selvfølge, at du er en aktiv skatteyder og bidrager til samfundets vækst og velstand.

Hvornår er man integreret og hvornår kan man kalde sig for dansk

En indvandrer der har boet i landet i 10 år, taler flydende dansk, arbejder og har danske venner, vil stadig ligne en udlænding i offentlighedens øjne. Men hvornår kan man så tillade sig at kalde sig for dansk? Efter at have arbejdet med denne opgave længe, ved jeg, at der ikke findes nogen opskrift på, hvordan man bliver integreret. Derfor er det også svært at sige, hvornår man er integreret. Det må være svært for en udlænding at integrere sig uden at vide hvilke ”krav” der er. Der er mange andre, der har undret sig over dette, det ses tydeligt på de utallige debatforummer (fx sol.dk og Facebook), der behandler samme problemstilling. Her har både danskere og indvandrere mange gode bud på, hvad det vil sige at være integreret. Nogen mener, at man er integreret, når man selv føler sig dansk.

Andre mener, at man er integreret, når man har dansk pas og dansk statsborgerskab.

12

Assimilation – man stræber efter at blive som den oprindelige befolkning

13

Segregation – man fastholder sin oprindelig livsform og lever parallelt eller adskilt fra de øvrige samfund (i

Ghettoer fx). Man kan også fastholde bestemte dele af sin livsform fx religion
14

Når man beholder dele af sin egen kultur og samtidig adopterer dele af kulturen i det nye land. Man mikser

altså to kulturer. Det er denne integrationsform den danske indvandrerpolitik bygger over.
15

Information om integrationsformer fra hhtp://www.leksikon.org/art.php?n=899

Side 10

[DANSK-/ SAMTIDSHISTORIEOPGAVE] Integration

Side 9

Konklusion

Efter at have arbejde med denne opgave i længere tid kan jeg konkludere at jeg er blevet klogere på hvad integration i det hele taget er.

De første indvandrere startede som gæstearbejdere og er senere blevet permanente beboere i det danske samfund. Nu kommer indvandrere hertil for at opnå bedre levevilkår og sikkerhed, før i tiden var det den arbejdsmæssige situation der gjorde sig gældende. Da verdenen er blevet meget mere globaliseret er der nu nemmere at komme fra et land til et andet, det har betydet en stigning af indvandringen til bl.a. Europæiske lande, hvor mulighederne er bedre. Integration kom først på dagsordnen omkring 1980’erne, hvor politikerne blev klar over at det blev nødt til at skride ind.

DF er i modsætningen til S mere fokuseret på at stramme reglerne for at undgå en stigning i antallet af indvandrere. Jeg må erkende at mange danskere sikkert er enige med Pia Kjærsgaard om, at indvandrerne ikke skal være en byrde for det danske samfund og i hvert fald slet ikke en udgift. Jeg er dog meget uenig med DF’s måde at føre udlændingepolitik på, jeg finder den decideret stødende og fremmedfjendsk overfor indvandrere og jeg tolerere ikke den generelle opfattelse at alle indvandrere er ballademagere. Jeg tror på det gode i folk uanset deres hudfarve og baggrund, derfor mener jeg ikke at det kan være alle indvandreres skyld at nogen ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt.

Dem der laver ballade har tydeligvis problemer med at tilpasse sig vores regler og normer og det må derved være ligeså meget vores ansvar som deres at orientere dem om disse. Socialdemokratiet er i mine øjne vejen frem, hvad angår integrationspolitik, de har en fast struktureret men alligevel human linje overfor indvandrerne, de har opstilet konkrete mål om hvor vi skal være i 2015. DF bruger alt for meget tid på at kritisere e andre partier og det kommer man ingen vegne med. Jeg synes, at DF har en alt for diskriminerende tone overfor indvandrerne. Det er forkert at udtale, at alle kriminelle indvandrere burde sendes ud på en øde ø, det er racediskrimination, hvad med de danske kriminelle skal de bare have lov til fortsat at lave ballade? Der må da være lige regler for alle. Jeg synes heller ikke et er fair at køre en integrationspolitik, hvor det er indvandrernes egen forpligtelse at blive integreret. Man kan simpelthen ikke bare fralægge sig alt ansvaret og så ellers smide dem ud hvis de ikke selv løser opgaven. Hvis vi ikke formår at fuldføre opgaven, skal vi slet ikke modtage nogen indvandrere, det kan de ikke være tjent med.

Når man kommer til Danmark er der mange forhold at tage hensyn til. Vores retssystem er meget kompliceret og de færreste forstår hvorfor vi i det hele taget har monarki i Danmark når de som så godt kunne undværes. Danmark er et meget traditionsbundet land og det kan for nogen virke underligt. Det er altid svært at være ny et sted og når man ikke forstår sproget vanskeliggøre det situationen yderligere. Der findes heldigvis rigtigt mange succes historier om når integrationen

Side 11

[DANSK-/ SAMTIDSHISTORIEOPGAVE] Integration

Side 10 lykkedes det er bare altid de negative historier vi hører om, derfor har nogle dansker et forvrænget syn til indvandre.

Man bliver integreret ved at opsøge danskere og lære danske normer. Det er vigtigt at have en social aktivitet fx arbejde, skole, sport, mm., hvor man møde andre på ens egen alder. Desuden skal man som start lære det danske sprog, love og regler, samt samfundets opbygning.

Efter min mening er man integreret når man kan snakke og skrive sproget flydende, har danske venner, går på dansk uddannelse eller arbejder, og desuden ved hvordan det danske samfund hænger sammen. En vigtig del af det at være dansk er for mig ikke at kunne sige ”rød grøde med fløde på” perfekt, men at vide; hvem H. C. Andersen er, at kunne genkende lugten af dansk sommer, vide at N.F.S. Grundtvig er en dansk salmedigter, at København er vores hovedstad og at når man snakker om Mary og Frederik, er det ikke hvem som helst men Danmarks kommende regenter. Hvad Jelling Stenen står for og andre historiske ting er for mig at se irrelevant, jeg synes at det er til grin at indvandrere skal bestå en test som ikke engang danskerne kan bestå for at bliver dansk statsborger.

Er det ikke mere relevant at man ved at ”Den lille havfrue” står i København og i øvrigt er en af H.C.

Andersens eventyrsfigurer? Hvis man selv omtaler sig som indvandrer og fremhæver ens forskellighed, så vil man også i danskernes øjne blive betegnet som en udlænding.

Side 12

[DANSK-/ SAMTIDSHISTORIEOPGAVE] Integration

Side 11

Kildeliste og eller litteraturliste?

Peter Bejder og Kim Boye Holt: Fra Huguenotter til Afghanere, Indvandringens historie i Danmark

2003, Forlaget Systime A/S

Ulla Dahlerup: Fattigdom på vandring, Om indvandringen til Danmark siden 1970’erne, Alinea A/S,

København 2000

Side/link Dato
Dansk folkeparti http://www.danskfolkeparti.dk/Udlæn._27_forslag.as den 19/04-

p og | 2009

http://www.danskfolkeparti.dk/Udl%C3%A6ndingep

olitik614.asp

Information http://www.information.dk/164332 den 18/04-

1009

Socialdemokratiet http://socialdemokratiet.dk/A-Socialdemokraterne- den 19/04-

Alle-skal-i-gang- | 2009

default.aspx?func=article.view&id=88576 og
http://socialdemokratiet.dk/default.aspx?site=larsgaa
rdhoej&func=article.view&menuAction=selectClose&
menuID=149939&id=151308
Jyllands Posten http://jp.dk/indland/indland_politik/article1028469. den 19/04-

ece | 2009

Den store danske http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og den 19/04-
_politik/Sociologi/Grupper/indvandrere/indvandrere 2009
_(Indvandring_til_Danmark)/indvandrere_(Indvandrin

g_til_Danmark_-

_Indvandrerpolitik_og_indvandrerdebat_i_Danmark)

Leksikon http://www.leksikon.org/art.php?n=899 den 19/04-

2009

Kristeligt Dagblad http://www.kristeligt- den 19/04-
dagblad.dk/artikel/268504:Politik--Det-mener- 1009

partierne-om-udlaendingepolitik

Side 13

[DANSK-/ SAMTIDSHISTORIEOPGAVE] Integration

Side 12

Bilag

Antal udenlandske statsborgere i Danmark

(2002)

Tyrkiet | 33.383
Eks-jugoslavien | 31.290
Irak | 16.541
Somalia | 14.585
Norge | 13.150
Tyskland | 12.011
Storbritannien | 12.786
Sverige | 10.817

Pakistan | 7.160
Afghanistan | 7.061
Island | 6.029
Polen | 5.735
USA | 5.337
Statsløse | 5.122
Thailand | 4.931
Iran | 4.906
Holland | 4.752
Vietnam | 4.605
Sri Lanka | 4.112

Øvrige | 61.516

I alt udenlandske statsborgere 266.729^{16}

16

Tabel fra bogen; Fra Hugenotter til Afghanere s. 186 (tallene stammer oprindeligt fra Danmark Statistik)