Invasionen af Irak

Side 1

Invasionen af Irak

Side 1 af 11

Invasionen af Irak

Indholdsfortegnelse

Indledning ................................................................................................................................... 2 Problemformulering ................................................................................................................... 2 Historisk gennemgang 2

Begrundelser for invasionen af Irak ........................................................................................... 5 Delkonklusion .......................................................................................................................... 6 Kritisk diskussion af USA, Danmark og Englands begrundelser for invasionen. ........................ 7 Delkonklusion .......................................................................................................................... 8 Konklusion i forhold til problemformuleringen.......................................................................... 8 HHX 2. år

Kildefortegnelse ........................................................................................................................ 11

Side 2

Invasionen af Irak

Side 2 af 11

”Når en krig starter, er sandheden altid det første offer. Ingen fortæller tingene, som de virkelig er. Endnu før krigshandlingerne bryder ud, er luften tyk af løgne.” [1] Indledning

Jeg har valgt emnet invasionen af Irak, fordi det bl.a. handler om at Danmark går i krig, hvilket ikke er noget der sker dagligt. Jeg synes, det er en spændende og interessant at afklare hvilke grunde, der lå bag invasionen. Mange af de begrundelser, der blev fremført af koalitionen bag invasionen, viste sig at have været problematiske eller uunderbyggede. I min opgave vil jeg starte med en kort historisk gennemgang fra år 1990 til 2003. Efter dette afsnit beskriver jeg nogle af de begrundelser, koalitionen brugte forud for invasionen. I det efterfølgende afsnit vil jeg anføre de væsentligste kritikpunkter af de officielle begrundelser for invasionen. På baggrund af de tre foregående afsnit vil jeg søge at konkludere på baggrund af min problemformulering. I forlængelse heraf vil jeg som afslutning søge at beskrive en uofficielle, men måske mere sandsynlig begrundelse for invasionen.

Problemformulering

Jeg vil først redegøre for, hvilke begrundelser de vestlige lande gav forud for invasionen af Irak. Dernæst vil jeg analysere, om begrundelserne har vist sig at være berettigede. Endelig vil jeg vurdere, om man på baggrund af det gennemgåede og analyserede stof kan sige, at invasionen af Irak var berettiget i forhold til de begrundelser, der oprindeligt blev givet.

Historisk gennemgang

Hovedtræk hvad der skete fra 1990 til 2003 som optræk til invasionen af Irak i marts 2003.

I august 1988 erklærede Saddam Hussein den 8 år lange krig mellem Iran og Irak for ovre.

Den 2. august 1990 invaderede Irak under ledelse af Saddam Hussein Kuwait. Angrebet kom som en overraskelse ikke blot for Kuwait, men også for den øvrige verden, fordi Saddam Hussein havde lovet at ikke at faretage en invasion. Det tog ikke mange timer før Irakiske soldater stod i Kuwaits hovedstad Kuwait City.

Efter den hurtige sejr erklærede Saddam Hussein Kuwait for Iraks 19. provins. [2]

1

Svane, Nilson og Engell, s. 5

2

King, s. 24, 25.

Side 3

Invasionen af Irak

Side 3 af 11

Fra invasionen i starten af august 1990 og frem til midten af januar kommer mere og mere pres fra især vestlige lande anført af USA, Sovjetunionen og flere arabiske lande mod Irak for at få landet til at trække sine tropper ud af Kuwait. Samtidig indførte FN handels sanktioner mod Irak for at presse Irak til at opgive invasionen af Kuwait.

FN gav Irak sidste frist den 15. januar 1991 til at de skal trække sig ud af Kuwait. Da Irak ikke rettede sig efter fristen besluttede USA af gå til angreb. Den 16. januar 1991 indledte USA luftangreb mod de Irakiske stillinger i Kuwait og dele af selve Irak.

Efter godt 5 ugers daglige bombardementer i Irak indledte USA og Storbritannien offensiven på landjorden, denne operation blev kaldt ”Operation Dessert Storm”.

De følgende 4 dage var en ulige kamp mellem vestlig højteknologi og dårligt udrustede og trænede irakiske soldater. Efter de 4 dages kamp blev der erklæret våbenhvile, og efter yderligere 3 dage gik Irak med på de betingelser, som de allierede stillede for ikke at fortsætte krigshandlingerne. Selvom alle muligheder var til stede for at fortsætte invasionen mod Iraks hovedstad Bagdad, valgte de allierede styrker efter indgåelsen af aftalen med den irakiske hærledelse at trække sig ud af Irak.

Lige efter at den irakiske hær var blevet nedkæmpet, blev de kurdiske og shiamuslimske oprørere bekæmpet af det irakiske styre.

På baggrund af den brutale nedkæmpelse af oprørene krævede USA i starten af april, at Irak skulle standse alt militær aktivitet i irakisk Kurdistan.

I forlængelse af de amerikanske krav blev der etableret flyveforbudszoner i det nordlige og sydlige Irak. Kontrollen af overholdelsen af disse forbud blev senere kendt som ”Operation Northern Watch” og ”Operation Southern Watch”.

Ligeledes i april vedtog FN’s sikkerhedsråd Resolution 687 som krævede, at Irak destruerede alle biologiske og kemiske våben.

I 1995 opretter FN et program kaldet ”Olie for mad - programmet”. Det gik ud på at Irak måtte eksportere olie, men dog kun bruge pengene på mad og medicin.

Fra slutningen af 1997 og frem til udgangen af 2002 foregår et diplomatisk spil mellem Irak og FN og ikke mindst USA omkring FN’s inspektørernes adgang til at kontrollere Irak for lagre og produktion af biologiske, kemiske og atomare våben.

Side 4

Invasionen af Irak

Side 4 af 11

11. september 2001 anrettede al-Qaeda et terror angreb i USA ved at angribe ved at kapre 4 fly hvor 2 af dem fløj ind i World Trade Centers to tårne, et andet fly skulle flyve ind i Pentagon, som er der hvor det amerikanske forsvarsministerium holder til. Det sidste fly skulle ramme Capitol Hill, der hvor USA's kongres holder til, men flyets passagerer kaprede flyet tilbage efter terroristerne først havde kapret det, og flyet styrtede ned på en mark.

Adnan Ihsan al-Haideri var en irakisk afhopper som i 2001 fortalte at han som civilingeniør havde besøgt 20 hemmelige kemiske, biologiske og atomare våbenfaciliteter.

Denne anklage brugte George W. Bush i sin fremlæggelse og tale til FN’s generalforsamling den 12. september 2002.

I starten af november 2002 reagerer sikkerhedsrådet ved at vedtage en ny resolution, Resolution 1441. Resolutionen garanterede Irak mod angreb hvis landet overholdte nye krav om masseødelæggelsesvåben og sikring af fri adgang for FN’s våbeninspektører til Irak. Både USA og Storbritannien pressede på for at få mandat til at angribe Irak, men flere bl.a.

europæiske lande som for eksempel Frankrig og Tyskland var i mod.

Irak indvilgede i at efterkomme resolutionens krav, og i december fremlagde Irak en rapport som redegjorde for landets hidtidige initiativer for at destruere våbenfabrikker og masseødelæggelsesvåben. Lederen af FN’s våbeninspektion, Hans Brix, meddelte mindre end to uger senere, at rapporten i del hele ikke fortalte noget nyt, i forhold til det Irak allerede havde oplyst tilbage i slutningen af 90’erne.

I slutningen af januar 2003 informerede våbeninspektørerne, at de på trods af Iraks officielle tilkendegivelser ikke fik den lovede frie adgang til at foretage de ønskede inspektioner.

I midten af marts blev våbeninspektørerne trukket ud af Irak og den diplomatiske indsats for at undgå en krig blev af den britiske FN ambassadør erklæret afbrudt.

20. marts 2003: Invasionen af Irak indledes med et luftangreb mod Bagdad. Sideløbende med luftangrebet gik britiske og amerikanske tropper ind syd fra i Irak fra Kuwait og Saudi Arabien.

Side 5

Invasionen af Irak

Side 5 af 11

Begrundelser for invasionen af Irak

Den britiske regering udtalte i september 2002, at man havde dokumentation for, at Irak prøvede at udvikle nye masseødelæggelsesvåben. Derudover havde de for nylig havde importeret uran fra Niger, og de havde kapacitet til at have masseødelæggelsesvåben klar i

løbet af 45 minutter.^{3}

Danmarks statsminister Anders Fogh Rasmussen begrundede umiddelbart efter det danske folketings vedtagelse af beslutningsforslag nr. B118 om dansk deltagelse i krigen mod Irak med følgende forhold:

- at Saddam Hussein er en diktator, der undertrykker sit eget folk og dræber og torturer sine modstandere

- at Saddam Hussein har startet flere aggressive krige mod sine nærmeste naboer

- at Saddam Hussein har brugt giftgas mod sit eget folk

- at Saddam Hussein har haft åbenlyse forbindelser til terrorister og muligvis stadig har det

- at Saddam Hussein i 12 år har ignoreret det internationale samfunds krav om afrustning

- at Saddam Hussein i 1998 smed våbeninspektørerne ud af landet

- at Saddam Hussein ikke har redegjort for tusindvis af liter miltbrand, omkring 6500 kemiske bomber, mindst 80 tons sennepsgas og store mængder biologiske gifte

- dertil kommer den farlige trussel fra langtrækkende missiler og risikoen for, at han

snart vil råde over atomvåben.^{4}

Danmarks statsminister Anders Fogh Rasmussen udtaler i slutningen af marts 2003 efter et møde i Det Europæiske Råd, at ”Irak har masseødelæggelsesvåben. Det er ikke noget, vi blot

tror. Vi ved det.”^{5}

Selv efter igangsættelsen af krigen mod Irak fastholder bl.a. daværende udenrigsminister Per Stig Møller fra Folketingets talerstol, at ”… [det ikke er] for et regimeskifte, vi er gået ind. V er gået ind for at afvæbne ham for hans masseødelæggelsesvåben.” I forlængelse af denne

3

Mason, s.10

4

Elkjær, s. 7

5

Mason, s. 13

Side 6

Invasionen af Irak

Side 6 af 11 udtalelse siger Per S. Møller, at Saddam Hussein havde haft rigelig med tid til at dokumentere, at Iraks lagre af biologiske og kemiske våben var ødelagt, men at han ikke har

gjort det.^{6}

USA’s begrundelser for invasionen af Irak var at stoppe Iraks produktion af masseødelæggelsesvåben, og at Irak havde forbindelser til terrornetværket al-Qaeda som var ansvarlige for bl.a. angrebet på World Trade Center og Pentagon i USA d. 11. september

2001.

Delkonklusion

Jeg kan konkludere ud fra ovenstående, at der er tre hoved grunde til invasionen, som både Danmark, Storbritannien og USA er enige om.

Den første grund var, at Saddam Hussein var en diktator, som med alle midler undertrykte den politiske opposition ved bl.a. drab på politiske modstandere samt gennemførte kollektive straffeaktioner mod civile, for eksempel kurdere i det nordlige Irak og shiamuslimer i det sydlige Irak.

Den anden grund, som i højere grad kunne samle det internationale samfund, var at Irak var i besiddelse af masseødelæggelsesvåben.

Den tredje grund var, at Irak var en del af ”ondskabens akse” (sammen med Nordkorea og Iran), der muligvis havde forbindelser til internationale terrornetværk som al-Qaeda.

Man kan rubricere begrundelserne på forskellige måder. De to sidste kan beskrives som eksterne begrundelser, dvs. at de først og fremmest fokusere på Irak som en trussel for især de vestlige lande. Den første begrundelse kan betegnes som intern ved at den fokusere på Saddam Hussein som en trussel for det irakiske folk og en hindring for etablering af demokrati i Irak.

Grunden til at dette kunne samle det internationale samfund var at alle kunne blive enige om at hvis Irak havde masseødelæggelsesvåben ville det være en trussel.

6

Elkjær, s. 82-83

Side 7

Invasionen af Irak

Side 7 af 11

Kritisk diskussion af USA, Danmark og Englands begrundelser for invasionen.

Den primære, officielle begrundelse for invasionen af Irak var truslen fra Iraks masseødelæggelsesvåben.

De løbende sammenstød mellem Irak og FN om FN’s vågeninspektion har givet været stærkt provokerende for hele FN-systemet og herunder også USA.

For Iraks side skal man ikke underkende, at alene det at være tvunget til at give adgang til våbeninspektionerne har været krænkende i forhold til en national stolthed. Derfor har en af bevæg grundende for at chikanere og modarbejde inspektionerne og enkelte gange ligefrem smide dem ud af landet været indenrigspolitiske, dvs. for at markere overfor landets egen befolkning en uafhængighed i forhold til det internationale samfund, og nok især USA.

På trods af problemerne lykkedes det inspektørerne i løbet af de 10 år, inspektionerne med enkelte afbrydelser fungerede, at finde og destruere langtrækkende missiler, missilsprænghoveder, sprænghoveder med kemiske våben, mange tusinde kemiske våben og flere hundrede tons kemiske våbenmidler, et biologisk våbenanlæg mm. [7]

Af interview med en tidligere våbeninspektør fremgår det, at Irak i slutningen af 90’erne havde fået ødelagt alle væsentlige lagre af biologiske og kemiske våben, og idet omfang lagrene ikke var blevet ødelagt, vil den naturlige nedbrydning af de farlige stoffer i våbnene efter nogle få år have gjort våbnene uanvendelige. Ligeledes havde våbeninspektørerne på trods af Iraks chikanerier konstateret, at Irak ikke besad teknologien til at true den omkring liggende verden med langtrækkende missiler. Bogens påstand er, at der ikke forelå en dokumenteret risiko for, at Irak kunne angribe med biologiske, kemiske eller atomare våben i årene efter årtusindskiftet, tværtimod var det modsatte dokumenteret, men ikke bragt

                  8
frem i offentligheden.

Den dokumentation vedrørende truslen om masseødelæggelsesvåben, der efterfølgende er blevet offentligt kendt, men som tidspunktet for invasionen af Irak var kendt i både den amerikanske, britiske og danske administration allerede før invasionen, har vist, at Irak ikke

7

Mason, s. 9

8

Pitt og Ritter, s. 37 - 87

Side 8

Invasionen af Irak

Side 8 af 11 havde hverken fremførelses kapaciteten eller lagre af kemiske og biologiske våben. Truslen var ikke reel.

Den anden, men mindre betydningsfulde begrundelse, var Saddam Husseins rolle som diktator. De færreste – uanset politisk mening – kunne være uenige om, at det var ønskeligt at komme af med Saddam Hussein. Han var en brutal og undertrykkende tyran, der med alle tænkelige midler fastholdt Irak i et jerngreb med mange civile ofre gennem hele sin periode ved magten… og desuden i mange år før, han kom til magten. Denne begrundelse kunne om ikke alle så de fleste i den vestlige verden på den ene side blive enige om, men på den anden side kunne den ikke i sig selv begrunde et angreb på Irak.

Den sidste begrundelse om forbindelserne mellem al-Qaeda og Irak er aldrig blevet dokumenteret, således er det aldrig blevet dokumenteret at Irak deltog i al-Qaedas forberedelser forud for angrebet d. 11. september 2001. Så på trods af at både Saddam Husseins Irak og al-Qaeda var torne i øjnene på den vestlige verden, var der ingen dokumentation for, at der var et samarbejde mellem dem.

Delkonklusion

Ud fra de tre overstående begrundelser for invasionen af Irak, kan jeg konkludere at det faktisk kun var den ene der for alvor blev dokumenteret og havde hold i virkeligheden. De to øvrige var enten udokumenteret eller i direkte modstrid med den dokumentation som regeringerne bag invasionen var i besiddelse af.

Konklusion i forhold til problemformuleringen

Jeg har beskrevet, at de allieredes primære begrundelser for invasionen af Irak var, frygten for at Irak var i besiddelse af masseødelæggelsesvåben, ønsket om at vælte Iraks diktator Saddam Hussein og bryde en mulig forbindelse mellem det irakiske styre og terrornetværket al-Qaeda. Jeg har efterfølgende vist at der ikke var en trussel fra Irak om masseødelæggelsesvåben, og at der ikke var dokumenteret forbindelse mellem Irak og al- Qaeda. Således at den eneste begrundelse for invasionen der stod tilbage var ønsket om at vælte Saddam Hussein.

Kan målet berettige midlet, altså kan man forsvare invasionen af Irak med at man ønsket at slippe af med Saddam Hussein? Nej, det synes jeg ikke. Rundt om i verdenen kunne man

Side 9

Invasionen af Irak

Side 9 af 11 finde mange andre stater med ligeledes brutale diktatorer, der i så fald også skulle gribes kontant ind imod.

Side 10

Invasionen af Irak

Side 10 af 11

Afslutning

Forud for den første invasion af Irak efter Iraks angreb på Kuwait udtalte daværende præsident George W. Busk (senior), at ”Jeg vil ikke tillade denne lille diktator at kontrollere

25 % af verdens olie”. [9]

Det er et klart udtryk for, at en sikker adgang til olie er helt afgørende for USA, og derfor også en styrende faktor for USA’s politik i Mellemøsten.

Kritikere at USA angreb på Irak har bl.a. anført, at de nære bånd mellem Det Republikanske Parti og den amerikanske olieindustri har været en væsentlig faktor ved beslutningen om angrebet. Den amerikanske olieindustri havde, og har, en betydelig interesse i at sikre sig øget kontrol med olien i Mellemøsten. I den forbindelse ønskede man at bryde Saudi Arabiens kontrol i OPEC (Organisationen af Olieeksporterende Lande), og det mente man at kunne opnå, ved at få en allieret i Irak eller i det mindste et Irak, man kunne kontrollere. [10] Irak var et af de lande, der efter årtusindskiftet havde de største kendte reserver af olie.

Øget indflydelse på Irak ville både kunne være med til at sikre en stabil forsyning af olie, og være med til at sikre en mere stabil prisfastsættelse på olie – begge forhold af afgørende vigtig for ikke bare USA’s, men hele den vestlige verdens økonomiske og politiske forhold.

Hvad har været Danmarks primære begrundelser for at deltage i invasionen af Irak? Med udgangspunkt i, at regeringen på tidspunktet for beslutningen om at følge USA var klar over, at begrundelsen med truslen om masseødelæggelsesvåben ikke var reel, er det svært at se andre bevæggrunde, end at man havde et stærkt ønske om at nært forhold til USA, og at man havde en forventning om, at et tidligt engagement i Irak på lidt længere sigt ville gøre det lettere at få ”en bid af den økonomiske kage”, der skulle dels ud ved genopbygningen af Irak efter krigen. Endelig kunne en begrundelse være, at man frygtede, at Danmarks engagement i Afghanistan betød en større risiko for terror i mod Danmark.

Kommer sandheden nogensinde frem? Sikkert ikke, og det er nok bare noget, man må acceptere, når det handler om krig. Det citat, jeg skrev i starten af opgaven, rammer desværre plet.

9

Mason, s. 4

10

Westerlund, s. 77

Side 11

Invasionen af Irak

Side 11 af 11

Kildefortegnelse

Elkjær, Bo: Kære statsminister – løgnen om krigen i Irak. København, Ekstra Bladets Forlag

2008

Gallgher, Michael: Golf-staterne. Holte, Forlaget Flachs 2005

King, John: Irak før og nu. Holte, Forlaget Flachs 2006

Mason, Paul: Krigen i Irak. Holte, Forlaget Flachs 2010

Pitt, William Rivers og Scott Ritter: ”Krig mod Irak?”, Forlaget Bindslev, 2002, Svane, Elisabeth, Nils-Christian Nilson og Hans Engell: Det endelig opgør. København, Ekstra Bladets forlag 2003

Westerlund, Malin: Hvem er irakerne? København, Alinea A/S 2003