Kvindeoprøret: 1960'erne til 1970'erne

Side 1

Opgaveformulering

Opgave i dansk og/eller samtidshistorie

HHX 2. år

Skriv din opgaveformulering her:

Underskrifter:

_________________________________ ________________________________

HHX 2. år

Emne: kvinde oprøret 1960erne – 70erne

Redegør for kvindernes livsvilkår og tiden op til kvindeoprøret.

Analyser hvad der lå til baggrund for kvindeoprøret og metoderne der blev brugt under selve kvindeoprøret.

Diskuter/ vurderer virkningen af kvindeoprøret og indflydelsen på tiden derefter.

Side 2

2

Indholdsfortegnelse

Side

1. Indledning 4

2. Problemformulering 4

3. Redegørelse 4

3.1. Arbejdsmarkedet 4

3.2. Sex og abort 5

4. Analyse 6

4.1. Arbejdsmarkedet 7

4.2. Sex og abort 8

5. Vurdering 9

Side 3

3

Indledning

Jeg har valgt dette emne, fordi jeg finder det meget interessant samt et relevant emne som alle, især kvinder, i det danske samfund burde have kendskab til. I min redegørelse vil jeg især gå ind og se på kvindernes liv i 50erne og starten af 60erne. Her vil jeg lægge stor vægt på kilden På trods,

100års kvindehistorie af Hanne Dam samt kvindeinfo.dk [1]. I min analyse vil jeg inddrage min viden om tiden op til kvindeoprøret fra min redegørelse og bruge den til at analysere, hvad de væsentlige grunde til kvindeoprøret var. Jeg vil analysere de metoder som der blev brugt under

kvindeoprøret, altså hvordan man kæmpede for kvinders rettigheder. I vurderingen / diskussionen

vil jeg bruge oplysningerne fra analysen omkring metoderne, der blev brugt, vurdere virkningen af kvindeoprøret og derefter vil jeg diskutere hvorvidt kvindeoprøret har indflydelse på nutidens kvindes liv og om der i dagens Danmark er ligestilling mellem kønnene. I min opgave vil jeg især lægge vægt på to områder: arbejdsmarkedet samt sex og abort da det efter min overbevisning, er nogle af de områder hvor der er sket den vigtigste udvikling indenfor kvindehistorie.

Problemformulering

- Redegør for tiden, samt kvindernes livsvilkår op til kvindeoprøret.

- Analyser hvad der lå til baggrund for kvindeoprøret og metoderne som blev brugt under oprøret.

- Diskuter / vurder virkningen af kvindeoprøret og indflydelsen på tiden derefter.

Redegørelse:

Arbejdsmarkedet:

I 1950’erne var der et økonomisk opsving. Industrien blev det største erhvervsområde, hvor det førhen havde været landbruget. Det gjorde at der blev behov for ekstra arbejdskraft, så man hentede folk ind fra landet, men også kvinderne blev hevet ud på arbejdsmarkedet. Før kvindebevægelsens indtog var det en selvfølge at en kvinde, uanset hendes uddannelse, forlod arbejdsmarkedet når hun blev gift og blev en husmor. Det at blive en husmor med et pænt hjem var det ideelle for en ung pige i 1950’erne. Selvom mange kvinder blev nødt til at arbejde ude, efter at de var blevet gift, for at supplere familiens indtægt, flyttede den offentlige holdning til

1

Nærmere betegnelse følger i hovedafsnittet.

Side 4

4 udearbejdende husmødre sig ikke. De husmødre der arbejdede ude måtte leve med en konstant

                                            2
dårlig samvittighed og et dårligt offentligt omdømme.

De kvinder som forblev husmødre, begyndte i 1950’erne at mangle udfordringer. Husarbejdet blev lettere med de nye maskiner og den teknologiske udvikling, og samtidig fik kvinderne også bedre uddannelser. De manglede udfordringer i hverdagen samt et socialt liv med andre voksne. Så da der blev behov for kvinderne på arbejdsmarkedet under opsvinget, var kvinderne parate. Dog var det stadig kun et mindretal som kunne få børnene passet i daginstitutioner, da der kun var meget få pladser. Mange kvinder som kom ud på arbejdsmarkedet, måtte finde sig i monotont og lavtlønnet arbejde som f.eks.

fabriksarbejde. [3] gennemsnitslønnen for ufaglærte kvinder lå på 9,96 kr. i timen, men de ufaglærte

mænd fik 11,11 kr. i timen.^{4}

Sex og Abort:

Frem til 1970 kunne der kun bevilges en abort, hvis graviditeten eller fødslen var til fare for den gravides liv eller helbred, hvis fostret var arveligt belastet som ved f.eks. incest, eller hvis graviditeten var et resultat af en voldtægt. Aborterne skete dog stadigvæk, især fordi flere unge begyndte at have sex før ægteskabet, og fordi halvdelen af dem ikke brugte beskyttelse. I pæne hjem var sex ikke noget man talte om, og mange unge kvinder var uvidende omkring området. Det gjorde at der blandt unge kvinder florerede mange usandheder omkring området. Mange troede, at de f.eks. ikke kunne blive gravide den første gang de havde samleje, eller at man kunne få kræft og andre sygdomme ved at bruge beskyttelse. Og I årtiet 1940 – 1950 steg det formåede årlige antal af illegale aborter fra 5.000 om året til 18.000 om året. Det gjorde, at der blev nedsat en svangerskabskommission og en ny svangerskabslov i 1956. Dette ændrede dog ikke meget på området omkring abort, men loven tillod at man hjalp de kvinder noget mere, som var blevet uønsket gravide, og som ønskede at gennemføre graviditeten. På området omkring svangerskabsforebyggelse, ændrede kommissionen og loven dog på forholdende. Der blev blandt andet indført et gratis kursus i prævention, for alle kvinder som havde født eller aborteret, og i

1961 nedsatte kommissionen et seksualoplysningsudvalg. Mange af de kvinder som i 1950’erne fik

2

http://www.kvinfo.dk/side/1044/

3

På trods, 100 års kvindehistorie af Hanne Dam s. 92-97

4

http://www.kvinfo.dk/side/1048/

Side 5

5 udført en abort, gik uden om læger samt mødrehjælpen [5] og henvendte sig til en kvaksalver.

Mange kom ikke godt fra dette. Hos læger og på hospitaler så man følgerne af disse illegale aborter, der blandt andet medførte sterilitet, underlivsbetændelse og andre sygdomme som kunne plage kvinderne resten af deres liv. [6]

Man lavede i 1961 en vejledning omkring seksualundervisning til folkeskolerne, hvor man oplyste omkring prævention, men også omkring at prævention kun hørte hjemme i ægteskabet. Man mente at piger udviklede sig senere end drenge og brugte blandt andet også det til at argumentere mod sex før ægteskabet. Denne argumentation blev også brugt mod en nemmere tilgang til prævention, da man mente at 14-18 årige piger var seksuelt umodne og derfor ville kunne blive presset til sex. Noget de ifølge eksperter som Henrik Hoffmeyer [7] og Gudrun Brun [8] ikke var klar til. Det var legalt for mænd at dyrke sex før ægteskabet, mens det blev forventet af kvinder at de forblev jomfruer indtil ægteskabet. Dette var dog langt fra tilfældet.

De to områder havde også en fælles problemstilling. Det at kvinder ikke selv kunne bestemme hvornår og hvor mange børn de ville have, gjorde det svært for dem at være på arbejdsmarkedet.

De kunne nemlig ofte kun arbejde deltid, for at kunne passe deres børn og hus, samtidig med at

                               9,10
kvinderne fik sygefravær ved fødsler.

Analyse:

Den nye Kvindebevægelse arbejdede på forskellige måder. DKN (Danske Kvinders Nationalråd) og DK (Dansk kvindesamfund), som var et udspring af den gamle kvindebevægelse, arbejdede parlamentarisk. Selvom kun nogle sad i folketinget og arbejdede med lovforslag og de forskellige udvalg, var det via politisk indflydelse de arbejdede. Den anden del af Kvindebevægelsen var et udspring af ungdomsoprøret og bestod blandt andet af organisationer som rødstrømperne og

individ og samfund^{11}. Disse organisationer arbejdede som græsrodsorganisationer. Tidligere

Rødstrømpe Birgitte Due omtalte de unge organisationer som ungdomsparlamentarikere, der ønskede at starte et gadedemokrati. Begge dele af kvindebevægelsen hentede inspiration fra USA,

5

Institutionen som skule hjælpe kvinder der var blevet uønske gravide.

6

På trods, 100års kvinde historie af Hanne Dam s. 97-105

7

Mødrehjælpens Overlæge.

8

Førende børnepsykiater på det tidspunkt.

9

http://www.kvinfo.dk/side/1046/

10

http://www.kvinfo.dk/side/1048/

Side 6

6 som var den nation der førte an i den feministiske kamp, og især rødstrømperne hentede også metoder fra USA og de amerikanske Redstockings. Man lavede man opmærksomhedsfangende og provokerende aktioner, hvilket især inspirerede de unge kvinder til at deltage i kampen.

Rødstrømpernes strategi var især søsterskab, hvor kvinder hjælper kvinder. [12]

Arbejdsmarkedet:

Problemet vedrørende kvindernes indtog på arbejdsmarkedet, var at arbejdsmarkedet var mandsdomineret. Alle lederne var mænd, og kvinders arbejdskraft blev regnet som mindre værd end mænds, derved var kvindernes løn også lavere end mændenes. Den ungdomsbetonede del af kvindebevægelsen, greb kampen for ligeløn an med aktioner og happenings. 1. maj 1970, lavede rødstrømperne en aktion, med den senere indenrigsminister Karen Jespersen i spidsen, hvor de overtog talerstolen fra den daværende LO-formand. Mødet foregik på rådhuspladsen og blev vist på TV. Rødstrømperne blev smidt ned fra talerstolen, men havde en megafon og løbesedler som de brugte til at sprede budskabet ligeløn nu! Den aktion kan ses fra to sider: på den ene side bragte den stor opmærksomhed omkring emnet, da aktioner også blev sendt på TV. Men på den anden side var Rødstrømperne, hvilket også ligger i deres navn, venstreorienterede ligesom LO.

Kvindebevægelsen og især rødstrømperne brugte jo også selv sloganer som ingen kvindekamp uden klassekamp. Så fra den vinkel havde denne aktion en negativ indvirkning på nogle af deres forbundsfæller, og derved også på dem selv. En anden meget omdiskuteret aktion foregik på mors dag, 10. maj 1970, hvor 25 kvinder efter et kvindemøde i fælledparken, tog med bussen, men nægtede at betale mere end 80 % af en billetpris på1,25øre i protest mod at kvinders gennemsnitsløn var 20 % lavere end mændenes. Kvinderne nægtede at forlade bussen frivilligt og blev derfor båret ud af politiet, hvorefter de blev anholdt. Denne aktion skabte også en stor mediebevågenhed, men var til gengæld ulovlig, hvilket flere af de ungdomsbetonede aktioner var. [13] Loven for ligeløn blev ved hjælp af KAD og de kvindelige fagforbund vedtaget i år 1976, hvor

                                                                14
det blev besluttet at der i overenskomsten skulle være lige løn for lige arbejde.

11

Individ og samfund var oprindelig dansk kvindesamfunds ungdomskreds, men bortrev sig og blev en del af ungdomsoprøret.

12

På trods, 100 års kvindehistorie af Hanne Dam, s. 134-148.

13

Rødstrømperne bind 1, af Drude Dahlerup, side 180-185.

14

Rødstrømperne bind 1, side 233-240

Side 7

7

Sex og abort

Man havde fået indført prævention, dog blev kvinder stadigvæk uønsket gravide og som tidligere nævnt var der et stort problem med illegale aborter. Både i folketinget og kvindebevægelsen var der delte meninger omkring aborter. I dansk kvindesamfund medførte abortdebatten en generationskonflikt. Ungdomskredsen var for abort, mens at den ældre del af organisationer var imod. Da ungdomskredsen satte abortrejser til udlandet på programmet, blev man i organisationen nødt til at finde en fælles holdning til emnet. Dette medførte dog en splittelse af Dansk Kvindesamfund, hvor ungdomskredsen dannede organisationen Individ og samfund, som blev en del af ungdomsoprøret. Den nye organisation åbnede et abortkontor, hvor man kunne få hjælp til at lave en ansøgning, der kom igennem abortansøgningen i mødrehjælpen. Samtidig arrangerede de også abortrejser til udlandet og i 1969 udgav de en gør-det-selv vejledning. Den metode som Individ og samfund brugte til at kæmpe for fri abort, var på grænsen af loven og bragte også opstand, men samtidig også opmærksomhed omkring at det var nødvendigt med en mere liberal abortlovgivning. Det kan dog diskuteres om deres metoder var for etisk ukorrekte.

Blandt andet ville en abort udført efter en gør-det-selv vejledning, ikke blot skade fostret, men også kunne gøre stor skade på den gravide kvinde, hvis det ikke blev gjort ordentligt. I 1965 arrangerede nogle studerende ved Københavns Universitet en abortuge, hvor de oplyste omkring de medicinske, juridiske, psykologiske og sociale aspekter ved en svangerskabs afbrydelse, og om de risici der var forbundet med en illegal abort. Den metode var lovlig og oplysende, samtidig med at det bragte fokus på området. På den politiske front var det især SF der satte fri abort på programmet. i 1967 fremsatte de et forslag om fri abort, der var begrundet med at der trods 15-

25.000 illegale aborter ikke var særlig mange som blev retsforfulgt på grund af det. En anden begrundelse for fri abort var også at de økonomisk bedrestillede nemmere kunne få sikrere svangerskabsafbrydelse end kvinder fra de lavere samfundslag, hvilket gav en større social ulighed.

Partiet lagde også en afgørende vægt på at kvinder burde have ret til selv at afgøre, om de ville føde uønskede børn. Selvom der var tilhængere af fri abort i stort set alle partier, var flertallet imod, og det blev i stedet for besluttet at satse mere på prævention og støtte til enlige mødre. I

1969 satte socialdemokraterne dog også fri abort på deres partiprogram. Kommissionen som folketinget havde nedsat, kom i 1970 frem til to grupper som skulle have ret til at få udført aborter. Den ene gruppe var unger kvinder under 18, da de blev skønnet at være for umodne til at

Side 8

8 have ansvaret for et barn. Den anden gruppe var kvinder over 38, da man fandt dem modne nok til selv at træffe beslutningen om de ville have børn eller ej. Mange af kvindeorganisationerne var dog stadig ikke tilfredse, og i 1970 var sagen så fremskreden at man også i dansk kvindesamfund kunne danne et flertal for abort. Dette gjorde at hele kvindebevægelsen kunne stå med fælles front for kampen om fri abort, da SF i 1972 fremsatte forslaget om fri abort igen. Dog blev loven ikke vedtaget det år, men kvindebevægelse var fuldt opsat på at få loven igennem. I Århus delte Rødstrømperne løbesedler ud med teksten: ”Hvem skal bestemme, hvilke børn du skal føde? Skal en tilfældig læge eller jurist i Mødrehjælpen? Nej, vi kræver retten til at bestemme over vores egen krop, retten til at bestemme vores tilværelse selv. Kæmp for din ret. Fri abort nu.”. De arrangerede også et møde om prævention og abort på Christiansborg i 1972. Rødstrømperne, Dansk kvinde samfund og socialdemokraterne arrangerede også en stor demonstration for fri abort i 1973. Det

                                                                   15,16
år fremsatte regeringen også selv et lovforslag om fri abort, hvilket blev vedtaget.

Vurdering / diskussion

I dag er der som udgangspunkt ligestilling mellem mænd og kvinder, og vi har en ligestillingslov som beskytter mod kønsdiskrimination. Den ligestillings lov vi har i dag, kommer blandt andet som et udspring af den kamp kvindebevægelsen kæmpede i 1960’erne og 70’erne.

Arbejdsmarkedet:

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19.

december 2004, med de ændringer, der følger af § 7 i lov nr. 574 af 24. juni 2005, lov nr. 452 af 22.

maj 2006 og lov nr. 434 af 11. maj 2007.

Efter loven skal kvinder og mænd behandles lige i offentlig, almen og erhvervsmæssig virksomhed.

Loven forpligter også alle offentlige myndigheder til at arbejde for at fremme ligestilling ved at indtænke ligestilling i alle andre aktiviteter, den såkaldte mainstreamingstrategi. Desuden regulerer loven Ligestillingsnævnet, der er et klagenævn for personer, der er blevet udsat for

15

Rødstrømperne – bind 1, s. 222-224

16

http://www.kvinfo.dk/side/1046/

Side 9

9 kønsdiskrimination, og fastsætter regler for lige repræsentation af kvinder og mænd i råd, nævn

og udvalg.^{17}

Alligevel er kønnene stadigvæk ikke helt lige. Hvis man ser på Beskæftigelsesfrekvensen, [18] så havde mændene i 2008 en beskæftigelsesfrekvens på 80,2 % mens kvindernes var på 74,5 %.

19

Dette vil sige at der stadigvæk er flere kvinder end mænd som ikke arbejder, men på den anden side er tallene meget tættere på hinanden end før den nye kvindebevægelses indtog. Der skal dog også tages hensyn til at barselsorlov og fravær ved fødsel har meget at sige når forskellen ikke er større, selvom mænd dog også tager orlov i dag [20].

Ifølge den overstående lov er det i dag ulovligt at give kvinder en mindre løn grundet deres køn.

Kvinders løn er dog stadigvæk mindre end mænd selvom de har den samme uddannelse og er ansat i samme sektor.

Figur 1^{21}

17

Citat: ministeriet for ligestilling, http://www.lige.dk/Default.asp?Id=171&AjrNws=19&AjrNwsPg=1

18

Angiver beskæftigede i forhold til alle personer

19

Bilag 1

20

Bilag 2

21

http://www.dst.dk/Sites/KVM/Arbejdsmarkedet%20og%20familieliv/kv_andel_udd.aspx