Kvindekampen i Danmark - 1960'erne og 1970'erne

Side 1

[navn fjernet] Opgave 26-06-09

HHX 2. år

Side 1 af 13

Kvindekampen i Danmark efter 1945

Side 2

[navn fjernet] Opgave 26-06-09

Side 2 af 13

Indholdsfortegnelse

Indledning ...................................................................................................................... 3 Kvindernes forandring i Danmark i 1960’erne ............................................................. 3 Analyse af rødstrømpernes ideer og aktionsformer ...................................................... 5 Starten på bevægelsen ................................................................................................ 5

1. fase Aktionernes tid ............................................................................................... 6 Mærkesager ............................................................................................................ 7

2. fase Mangfoldighedens tid ..................................................................................... 9

3. fase Specialiseringens tid ..................................................................................... 10 Mærkesager .......................................................................................................... 11 Nåede kvindesagen sine mål ....................................................................................... 11 Konklusion ............................................................................................................... 12 Kildefortegnelse ....................................................................................................... 13 Hjemmesider ......................................................................................................... 13 Bøger..................................................................................................................... 13 DVD ...................................................................................................................... 13

Side 3

[navn fjernet] Opgave 26-06-09

Side 3 af 13

Indledning

I min 2. års opgave vil jeg skrive om kvindekampen i Danmark efter 1945. Her vil jeg først komme ind på de forandringer der fandt sted i Danmarks i 1950’erne og 1960’erne, hvor mit fokus vil være på kvindens situation, og hvordan disse forandringer påvirkede kvindernes livssituation og leve vilkår. Herefter vil jeg redegøre for rødstrømperne, hvor jeg vil se på deres ideer og aktionsformer fra midten af 1960’erne og op i 1970’erne. Til slut vil jeg give en vurdering af om kvindesagen nåede sine mål og om det har påvirket og haft nogle konsekvenser for kvindernes liv i dag.

Kvindernes forandring i Danmark i 1960’erne

I 1960’erne begyndte der for alvor at ske nogle ændringer i det danske samfund. Efterspørgslen efter arbejdskraft blev større og større, derfor blev man nød til at udvide arbejdsstyrken. Dengang i

1960’erne bestod arbejdsstyrken hovedsagelig af mænd, dengang var det kun 1/3 af kvinderne der

befandt sig i arbejdsstyrken.

Integrationen af de gifte kvinder i arbejdsstyrken var en af de mest grundlæggende samfundsmæssige ændringer der skete efter 2. verdenskrig, og det hænger blandt andet sammen med, at der ikke kun var tale om en midlertidig tilgang af tidligere husmødre, men om en generationsbetinget ændring. De unge kvinder er kommet ud på arbejdsmarkedet, og det medfører at erhvervsfrekvensen bliver højre, fordi de bliver på arbejdsmarkedet, også når de får børn. Tidligere var mødrene med små børn de mindst erhvervsaktive blandt kvinderne, i dag er småbørnsmødrene de mest erhvervsaktive.

Erhvervsaktiviteten for kvinder med 2 børn steg fra 45 pct. i 1970 til næsten 80 pct. i 1978, og i dag er ca. 92 pct. af småbørnsmødrene tilknytning til arbejdsmarkedet. Det afspejler en grundlæggende forandring i voksne kvinders livssituation og i forholdet moderskab og lønarbejde [1]. Ud fra denne inspiration i 1960’erne førte det til den første aktionen sted. Det var rødstrømpe bevægelsen som gik ind og protesterede mod at kvinder skulle betale fuld pris for en bus billet, så længe der ikke var indført lige løn på arbejdsmarkedet. Efter denne aktion begyndte en gruppe af kvinder at arbejde for ligestilling mellem kønnene, så man vil få den samme i løn, enten om man var mand eller kvinde.

Alt dette påvirkede livet hjemme i familierne, man begyndte og se, at manden begyndte at indrette sig, dvs. de begyndte at skifte ble, vaske op, hente brød hos bager og nogle mænd lærte også og strikke ”hønsestrik. Dette var meget nyt, førhen hjalp manden ikke med de huslige pligter, det var kvindens arbejde, men det blev der vendt op og ned på. Man begyndte at kalde mændene for ”de bløde mænd”, fordi de lod kvinderne erobre deres territorium uden kamp. Kvinder begyndte også ligeså stille at klæd sig i mandetøj, de gik i cowboybukser, islandske sweatere og træsko, det var ikke

1

http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=96449

Side 4

[navn fjernet] Opgave 26-06-09

Side 4 af 13 længere let at kende forskel på mand og kvinde, da begge køn oftest havde langt har, det eneste der skilte dem fra hinanden var at de fleste mænd havde skæg. Alt dette vente op og ned på familiemønstret og kønsrollerne som man havde været vand til. Kvinderne blev mere selvbevidste og det førte til oprør mod mændene, de ville ikke lade sig undertrykke længere, det havde også noget at gøre med den økonomiske frihed som mange kvinder fik. Ved at kvinder fik deres økonomiske frihed og kom ud på arbejdsmarkedet, blev kvinden ikke længere nød til at blive ved manden for at have økonomisk sikkerhed. Dette førte til en del flere skilsmisser, fordi kvinden ikke længere blev nød til at blive i et dårligt ægteskab pga. økonomiske årsager, men nu selv kunne forsørge sin familie. [2] Den radikal ændring af samfundet og den udvikling man kom i møde, var meget anderledes fra den man kendte fra 40’erne og 50’erne og ikke mindst fra 20’erne og 30’erne. Den nye 70’er familien var meget forskellig i forhold til de tidligere generationers syn på familiens roller. Forældrenes rolle bliv mindre og de havde ikke længere en ret stor indflydelse på de unges liv og opførsel.

Ligestillingen af kvinder faldt ikke i god jord hos alle kvinder, mange kvinder var imod, at nu når du skulle arbejde så meget, skulle deres børn være i institutioner i 10 timer hver dag. Kvindernes aktivitet på arbejdsmarkedet, gjorde ikke deres hver dag lettere, for selv om mændene var begyndt at hjælpe mere til derhjemme, var det stadigvæk kvinderne som havde størstedelen af arbejdet derhjemme. På grund af at kvinderne begyndte og arbejde og flere børn måtte i institutioner steg antallet af vuggestuepladser fra 6000 i 1975 til 23.000 i 1988. Endnu større var stigningen af dagplejepladser, fra 45.000 til 68.000 [3], fordi stigningen af dagplejeplads steg så markant var fordi det var billigere for kommunerne.

FN’s Generalforsamling i 1974 besluttede at det årti skulle være kvindens. Danmark man begyndte at vise interesse kvinderne, Så det var faktisk et globalt emne, hvor man tog kvinderolle op til diskussion. Danmark havde stor interesse for kvindeårtiet, Danmark holdte i1980 derfor den anden ud af de tre internationale kvindekonferencer. Alt dette betød at debatten om kvindernes rolle og betydning i samfundet blev mere intensiv. Ved at det fik så megen fokus dannede man et ligestillingsråd i 1975, det skulle sørge for at overvåge om loven om ligestilling blev overholdt, denne lov blev vedtaget 3 år efter stiftelsen af rådet. Men ved dannelsen af dette råd, vækkede det opmærksomhed ved nogle partier, da nogle mente, at det var særbehandling, at hvis der var en mandlig og kvindelig ansøger som havde samme kvalifikationer, så skulle man vælge kvinden. Der var nogle der var imod og ikke mente at kønnet skulle være en kvalifikation. Da ud talte Pia Kjærsgaard ”..men jeg må indrømme, at for mig er det kvalifikationer og ikke kønnet, de er

2

Dansk Kultur historie , side 55-56

3

Danmark og verden, Danmarkshistorie bind 15, side 257

Side 5

[navn fjernet] Opgave 26-06-09

Side 5 af 13

afgørende”^{4}. Men partierne var hovedsagelig enige om at der skulle være ligestilling, så alle partier

prøvede mere eller mindre at få kvinder på deres lister, i og med at der kom flere kvindelig medlemmer i folketinget. Dette betød også at kvinde deltagelsen steg brat fra 15 pct. i 1986 til 38 pct.

i 1987^{5}.

Alle disse ting havde storindvirkning på kvindernes liv og rolle. Du havde nu mulighed for at gøre karriere, komme ud med deres meninger og blive mere økonomiskselvstændige. Men man kunne ikke bare ændre kønsrollerne via en lov, det tager lang tid at ændre på folk. Men alle disse ting som skete i 60’erne og op i 80’erne, har ændret kvinderne og denne periode blev der dannet mange kvindegrupper, som kæmpende for forskellige sager de mente burde ændres.

Analyse af rødstrømpernes ideer og aktionsformer

Siden Dansk Kvindesamfund blev dannet tilbage i 1871, er kvinder i Danmark blevet ved med at slutte sig sammen i foreninger og grupper med det formål, at kæmpe for kvinders rettigheder og en forbedring af kvinders vilkår. Men Dansk Kvindesamfund oplevede et fald i medlemsantallet fra ca.

12.000 i 1956 til 3.500 i 1973, mens den nye rødstrømpebevægelse, kvindernes oprørsbevægelse under studenteroprøret, oplevede stor tilslutning.

Rødstrømperne fjernede alle seksualsymboler. Bl.a. tildækkede de håret. I mange kulturer anses den voksne kvindes hår for at være seksuelt udfordrende. Rødstrømperne fjernede enten håret helt, lod sig maskinklippe eller brugte tørklæde – oftest en hjemmefarvet ble.

Starten på bevægelsen

Hvorfor opstod Rødstrømpebevægelsen i Danmark, og hvorfor netop på dette tidspunkt?

Det var især på grund af de markante ændringer i kvindernes liv, der var sket siden 1945.

Familiemønstret var under ændring, på grund af at flere kvinder kom i arbejde, børnetallet begyndte at falde bl.a. pga. p-pillens frigivelse i 1966, og antallet af skilsmisser begyndte at stige pga.

kvindernes selvstændighed. Men antallet af kvinder, som fik sig en uddannelse steg også i denne periode. Det var især mødrene selv, der pressede på for at give døtrene den uddannelse, de måske selv havde drømt om, og uddannelsen ændrede pigernes forventninger til deres liv, sammenlignet med de forventninger mødrene havde, da de var unge 20-30 år tidligere [6]. Bevægelsen var derfor utraditionel, oprørsk, provokerende og nytænkende.

Rødstrømperne udgjorde det tredje højde punkt i den danske kvindebevægelses historiske forløb, bevægelses eksisterede fra ca. 1970 til midt i 1980’erne.rødstrømpernes historie kan op deles i 3

4

Citat fra Danmark og verden Danmarkshistorie bind 15, side, 255

5

Danmark og verden, Danmarkshistorie bind 15, side 255-256

6

Rødstrømperne bind 1, side 159

Side 6

[navn fjernet] Opgave 26-06-09

Side 6 af 13 faser. 1. fase 1970 til ca. 1974, aktionernes tid. 2. fase 1974 til 1980, Mangfoldighedens tid. 3. fase

                                7
1980 til ca. 1985, Specialiseringens tid .

Rødstrømpebevægelsen var opkaldt efter den samtidige amerikanske bevægelse New York

Redstockings. Farven rød angav den nye feminismes retning, en radikal og venstreorienteret feminisme. Hovedstrategien var kvindefællesskab og kvindekamp, og bevægelsens underfundament var basisgruppen. Rødstrømpernes aktioner var en korte, planlagt begivenhed, der gennem en offentlig erklæring med et overraskelsesmoment skulle sætte en debat i gang og vække offentlighedens opmærksomhed. Dette blev kaldt ”Happenings”. Rødstrømperne satte ofte deres aktioner i gang, enten ved at afbryde et møde, stoppe trafikken el. lign. Kvinderne overskred grænserne, som man dengang så som noget, kvinderne ikke gjorde. Det hele gjaldt om at skabe begivenheder, i form af demonstrationer, festivaler, besættelser og møder. Alle steder, hvor de kunne

                 8
blive set og lyttet til.

1. fase Aktionernes tid

I den første fase kom aktionerne slag i slag. Her er nogle eksempler: 1.maj 1970 erobrede nogle rødstrømper med Karen Jespersen, den senere indenrigsminister. I spidsen talerstolen for næsen af LO-formanden på et TV-transmitteret møde på Rådhuspladsen i København. De blev hårdhændet smidt ned, men havde medbragt megafon og løbesedler, der krævede ligeløn nu!

På Mors Dag, d. 10.maj 1970 arrangerede en række kvindegrupper en demonstration med efterfølgende møde i Fælledparken i København. Bagefter tog en gruppe på ca.25 kvinder med Ulla Dahlerup i spidsen med en bus, men i protest mod kvinders uligeløn nægtede de at betale mere end

80 øre for billetten, som ellers kostede 1,25. Da de nægtede at forlade bussen frivilligt, blev de anholdt og båret ud af politiet. Dette var blot én af mange ligelønsaktioner. Ved overenskomstforhandlingerne i 1971 og 1973 var der store kvindedemonstrationer for ligeløn, hvor rødstrømperne deltog sammen med kvinder fra fagbevægelsen, som ellers var kritiske over nogle af rødstrømperne. Også Dansk Kvindesamfund og mange andre deltog. Resultatet af alliancens aktioner blev, at ligelønnen kom ind i overenskomsterne i 1973.

Under immatrikulationsfesten på Københavns Universitet den 2.september 1970 erobrede en rødstrømpe iført hvid studenterkjole og med brudeslør talerstolen for øjnene af de kvindelige studenter. Universitetsbetjentene forsøgte at hive hende ned, men hun holdt fast og fik til sidst lov til at tale: «Søstre, velkommen til mændenes bedste ægteskabsmarked».

Damebladet Eva blev i marts 1971 besat af en gruppe rødstrømper i protest mod, at redaktøren, Palle Fogtdal havde beskåret og ændret i en artikel, som en kvindelig journalist havde lavet sammen med

7

Rødstrømperne bind 1, side 154

8

http://www.leksikon.org/art.php?n=2196

Side 7

[navn fjernet] Opgave 26-06-09

Side 7 af 13 en gruppe rødstrømper. I det hele taget var rødstrømpernes meget kritiske over for «damebladenes» kvindebillede og deres spillen på kvinders mindreværdsfølelse. Men kritikken førte til at de fik deres egen spalteplads i bladet Eva. I august 1971 skrubbede rødstrømper Rådhuspladsen i Århus i solidaritet med en faglig ligelønsstrejke, og i august 1971 fandt aktionen mod Frk. Århus konkurrencen sted. I maj 1973 tog rødstrømperne sagen i egen hånd, og støbte en barnevognsslidske på Nørreport Station i protest mod, at barnevogne måtte bæres ned på perronen. Dagen efter mødte rødstrømperne op på Københavns Hovedbanegård for at modtage trafikminister Jens Kampmann og DSB's generaldirektør Poul Hjelt og personligt afkræve dem et svar. Aktionerne fik stor medieomtale, men medførte også stor utilfredshed og lange diskussioner i bevægelsen om valg af

      9
strategi.

Kvindeølejren på Femø fik sin start i sommeren 1971, og blev meget populær. Kvinder kom rejsende dertil fra hele Europa. De første år var vejret strålende, pressefotograferne lå på lur, og billeder af de hel og halvnøgne rødstrømperne, dybt engageret i diskussionscirkler, gik landet rundt.

Rødstrømpernes mål var at ændre samfundet, så det kom til at få fokus på de socialistiske ideer, hvor man ikke havde nogen former for undertrykkelse. Rødstrømperne var an kvindefrigørelses-feminisme, i modsætning til det danske kvindesamfund som var ligestillings-feminisme. Da rødstrømperne nu var en kvindefrigivelse, gik de ikke ind for at tage pladsen ved siden af mændene i hierarkiet, derfor ligestilling ikke et deres mål. Strejfen af ligestillingstankegang var nu alligevel lidt at finde hos rødstrømperne i deres krav om deling af hus arbejdet. Det vigtigste for den var at ændre vores syn på livet og den måde man tænkte på.

Mærkesager

Men at slippe for undertrykkelsen og være et seksuelt objekt for mændene og samfundet, var ikke rødstrømpernes eneste mål. De var også dybt engagerede i tre store sager: For fri abort, for ligeløn og

mod EEC/EF op til folkeafstemningen om medlemskab i 1972.

Fri abort nu!

I hele den vestlige verden var abortsagen fremme i 1970’erne. Selvom p-pillen kom i 1966, var der stadig piger, der blev gravide mod deres ønske, de måtte derfor vælge om vil blive tidligt mødre eller bortadoptere barnet. En anden men meget farligere løsning var dengang at få lavet en illegal abort.

Denne løsning var forbundet med en stor risiko, da chancen for sygdom og død var stor, fordi kvaksalveren ikke havde samme vilkår eller viden som lægerne på hospitalet. Men hvis fri abort blev indført, ville aborten foretaget af en læge mindske risikoen [10]. I slutningen af 1960’erne og i begyndelsen af 1970’erne kom der helt nye og unge aktører på banen end tidligere. Det var kvinder

9

Rødstrømperne bind 1, side 180-185 (henviser også til det på siden før)

10

På trods.. 100 års kvindehistorie, side103-104

Side 8

[navn fjernet] Opgave 26-06-09

Side 8 af 13 og en del mænd, der var villige til at bruge utraditionelle metoder, og de krævede ikke en liberalisering, de krævede fri abort nu! Men i 1970 vedtog Folketinget en liberalisering af abortadgangen, ved indførelse af en social indikation. Det blev vedtaget, at kvinder over 38 år, som havde født mindst fire børn, kunne få foretaget en helt fri abort. Da Rødstrømperne kom på banen i

1970, og gjorde abort til deres mærkesag, og kæmpede for at få det helt frigivet. Op til loven i 1973 var bevægelsen meget aktiv i sagen om fri abort, og holdte møder og demonstrationer.

Rødstrømperne arrangerede en for abort imod EF-demonstration, i Fælledparken i København den 1.

maj 1972. I Århus delte de løbesedler ud med tektsen: ”Hvem skal bestemme, hvilke børn du skal føde? Skal en tilfældig læge eller jurist i Mødrehjælpen? Nej, vi kræver retten til at bestemme over vores egen krop, retten til at bestemme vores tilværelse selv. Kæmp for din ret. Fri abort nu.”.

Derudover arrangerede rødstrømperne et møde om prævention og abort på Christiansborg i 1972, og var med til at arrangere en demonstration for fri abort i 1973 sammen med Dansk Kvindesamfund og Socialdemokratiet.

Rødstrømperne deltog også i avisdebatten, var med i radioudsendelser omkring abortspørgsmålet, hvor de brugt en taktik som blev brugt i andre lande, hvor unge kvinder fortalte om deres aborter. Da der var tale om et lovgivningsanliggende, måtte rødstrømperne rette opmærksomheden mod

Folketinget. Da de sendte en lovforslag derind, om at alle kvinder skulle have lov til fri abort indtil

24. uge. Debatten var stor og følelsesladet i Folketinget. Næsten alle partier var splittet i denne sag og stillede derfor deres medlemmer frit ved afstemningen. Loven om fri abort blev vedtaget, men i stedet for rødstrømpernes forslag om abort indtil 24. uge, bestemte loven til 12. uge [11].

Nej til kapitalistmænds EF

Rødstrømperne gik ind i sagen om dansk medlemskab af Fællesmarkedet op til folkeafstemningen den 2. oktober 1972. Forud for denne afstemning var, en lang kampagne og størstedelen af befolkningen diskuterede for eller imod for deltagelsen. Men hvorfor gik rødstrømperne ind i denne sag, og hvad var deres bidrag? Det startede med, at nogen der brændte for sagen, simpelthen gik i gang. Rødstrømperne udgav pjecer, hvorpå der stod trykt: ”For kvindesammenhold mod EF” – ”Nej til kapitalistmænds EF”, de lavede anti-EF-sange, deltog i demonstrationer og lavede en særlig EF-uge på sommerens Femølejr. Rødstrømperne delte venstrefløjens synspunkt om, at EF var kapitalisternes værk, og de bidrog til, at også kvindernes stilling kom til debat. ”Nej til mændenes EF” skrev rødstrømperne, deres synspunkt var, at kvinderne ville blive dårligere stillet ved et EF-medlemskab. Den franske sociolog Evelyne Sullerots skrev en rapport om kvinders ligestilling i EF, med problemer om, kvinderne dårlig løn, dårlig uddannelse, ringe politiske indflydelse osv.. En gruppe rødstrømper fik fat på den hemmelige Sullerot-rapport, og uddrog den konklusion, at EF

11

Rødstrømperne – bind 1, s. 222-224

Side 9

[navn fjernet] Opgave 26-06-09

Side 9 af 13 betyder ”harmonisering af uligheden”, hvilket de skrev i en pressemeddelelse og udgav rapporten som de havde oversat i nogle hundrede eksemplarer i april. Selv om vi blev medlem at EF, betød dette ikke at rødstrømpernes kampagne mod EF forsvandt helt fra rødstrømpernes dagsorden [12].

Ligeløn

Kampen for ligeløn var den mærkesag, rødstrømperne engagerede sig mest i begyndelsen af

1970’erne. Men rødstrømperne var langt fra de eneste, der krævede ligeløn mellem kvinder og mænd. Dansk Kvindesamfund havde haft kravet på sit program siden 1889 og Socialdemokratiet siden 1888. Den mest kendte aktion, for kampen mod ligeløn som rødstrømperne deltog i, hvor Ulla Dahlerup var i spidsen, var den 10. maj 1970, hvor kvinderne nægtede at betale mere end 80 % af busbilletten i en bus, da det svarede til kvinders mindre løn og derfor mente de at de var berettigede til at betale mindre for offentlig transport. Et af deres mottoer var, Ingen klassekamp uden kvindekamp. Ingen kvindekamp uden klassekamp.

I 1976 blev der gennemført via en lov, at der i overenskomsterne skulle være ligeløn for samme arbejde, det som LO havde vedtaget i 1973 og EF havde vedtaget i et ligelønsdirektiv i 1975. Men eftertiden viste, at ét var ligelønnen på papiret, et andet var ligelønnen i praksis. Rødstrømperne mente ikke, at uligelønnen skyldtes kvinders manglende kompetence, men uretfærdighed [13]

2. fase Mangfoldighedens tid

Kvindefestivalerne i sidste halvdel af 1970'erne samlede titusindvis af kvinder, mænd og børn. Det var nyt og vakte i sig selv stor opsigt, at kvinder alene arrangerede så store events, og at musikken blev leveret af rene kvindebands. Der var også kunstudstillinger, taler, film og sang. Det blev en fremvisning af den nye feministiske modkultur i offentligheden. Samtidig med at det nye kvindeoprør skabt nye offentlige kvinderum, satte man også ind med angreb på kulturens dominans af mænd. Kvindeteater, kvindemusik, kvindelitteratur, kvindekunst, kvindekurser og meget mere blomstrede nu op. Ordet «kvinde» kom nu til at symbolisere det nye kvindeoprør. Hidtil var kvinder normalt blevet omtalt som piger eller damer.

Rødstrømpebevægelsen startede i de største byer, og det var også her de første kvindehuse har etableret, enten gennem besættelser som i København eller gennem forhandling med kommunen som i Århus. I Odense og Aalborg kom det også til besættelser, men uden resultat. I anden halvdel af

1970'erne dannedes nu over hele Danmark kvindehuse og -grupper, hvor kun kvinder havde adgang.

Bevægelsen havde et stærkt netværkspræg, og der dannedes aldrig nogen landsdækkende organisation. Aktiviteten i kvindehusene var stor. At være rødstrømpe indebar for mange, at man gik til møder og aktiviteter flere gange om ugen. Enkelte var fuldtidsaktivister. Nogle af de mest aktive

12

Rødstrømperne – bind 1, s. 228-232

13

Rødstrømperne bind 1, side 233-240

Side 10

[navn fjernet] Opgave 26-06-09

Side 10 af 13 var med i den nydannede Lesbisk Bevægelse, der skabte et helt nyt offentligt synspunkt på kærlighed mellem kvinder. Tilbageerobring af kvindekroppen var et central punkt for diskussionerne i bevægelsen: fødsler, prævention, seksualitet og menstruation. Arbejdsdelingen i hjemmet og kvinders forhold på arbejdsmarkedet var andre centrale temaer. Med den stigende arbejdsløshed hos kvinderne blev kampen mod arbejdsløsheden et vigtigt omdrejningspunkt for bevægelsen i anden fase. Mærkesager i denne periode var, at alle fælles om at lave kampagner for kvindearbejdsløsheden

14

. Rødstrømpernes ideer spredte sig som ringe i vandet og de havde stor fremgang i slutningen af

70’erne.

3. fase Specialiseringens tid

I 1980'erne etableredes krisecentre for voldsramte kvinder, der havde det formål at give hjælp til kvinder med en voldelig partner eller eks-partner. Dette arbejde, som bragte et hidtil ikke diskuteret emne frem i fuld offentlighed, var et konkret eksempel på ”at gøre det private politisk”. I mange byer oprettedes nu krise- og kvindecentre. I det hele taget var der i starten af 1980'erne stor aktivitet i bevægelsen. Men relativt pludseligt ebbede bevægelsen ud midt i 80'erne.

Rødstrømpebevægelsen var medvirkende til oprettelsen af en række alternative institutioner.

Kvindehøjskolen i Visby i Sønderjylland var der fra 1979-94. Kvindemuseet i Danmark samt ikke mindst kvinde- og kønsforskningen er andre eksempler på vigtige udløbere af det nye kvindeoprør.

Samtidig betød specialiseringen imidlertid, at nyrekrutteringen faldt. Venstrefløjens almindelige nedgang bidrog også hertil. I midten af 1980'erne havde radikale og venstreorienterede

Rødstrømpebevægelse tilbage gang. Der skete efterhånden en tilnærmelse mellem de forskellige kvindebevægelser, som i 1970'erne havde stået kritisk over for hinanden. Efter en stormfuld periode i kvindebevægelsens historie, hvor det var lykkedes at sætte kvinders vilkår og stilling på dagsordenen i alle institutioner og familier, blev der mere stille om kvindesagen, og den moderate ligestillingspolitik blev igen den dominerende retning.

Rødstrømpebevægelsen adskilte sig således fra tidligere og samtidige kvindepolitiske strømninger i sine mål, sin strategi, sin taktik og sine organisationsprincipper. Med sine ukonventionelle politiske metoder og sin venstreorientering var Rødstrømpebevægelsen en del af den bølge af nye sociale bevægelser, der stod stærkt i 1960'erne, 70'erne og 80'erne. Ja, den må karakteriseres som en af de længstlevende af tidens bevægelser og en af de mest betydningsfulde [15]

14

Rødstrømperne bind 1, side 253-260 + 275-276

15

Rødstrømperne bind 1, side 384-394

Side 11

[navn fjernet] Opgave 26-06-09

Side 11 af 13

Mærkesager

Ønsket i tredje fase var at udbygge samarbejdet med andre kvindepolitiske grupper. Rødstrømperne brugte samarbejdet til at påvirke partier og fagforeninger med hensyn til politik, aktiviteter og arbejdsmåder.

Mærkesagerne som rødstrømperne havde i der sidste fase i 1980-85, var vold mod kvinder, de forskellige bevægelser begyndte aktivt at oprette krise- og kvindecentre rundt i landet. En sag var Konflikten mellem familieliv og arbejdsliv, var rødstrømpernes vigtigste mærkesag. De mente at familieliv og arbejdsliv skulle forenes, så mand og kvinden var lige. Men det krævede ændringer, rødstrømperne deltog med forskellige holdninger i debatten om kvinder-ind-i-mandefag, fordi de ønskede at bryde barriererne, men var kritiske overfor at kvinderne i for høj grad kom til at arbejde på mændenes præmisser. Sagen om Barselsorlovskampagne var at ikke den højst prioriteret blandt rødstrømperne, men de var med og støttede op om det og bidrage gennem kampagner at få sagen på den offentliges dagsorden, og fædrenes inddragelse gennem fædreorlov. Dette forslag blev også vedtaget i moderat form. Mod deltid. For kortere arbejdsdag var også en sag for rødstrømperne, de ville have kortere arbejdsdage. 35 timers arbejdsuge uden løntab, 35 dages ferie, 35 kr. som mindsteløn, 35 øre pr. dyrtidspoint. Men ”kvinder forlanger ikke guld og grønne skove. Kvinderne forlanger en ordentlig hverdag” det udtalte Annie Warnock fra rødstrømperne. Rødstrømperne opfordrede kvinder til at være realistiske og sætte krav. Den sidste mærkesag var Daginstitutioner til alle, Rødstrømperne kæmpede for at der skulle være bedre og gratis daginstitutioner til alle børn. I denne periode steg antallet at daginstitutionspladser markant, og behovet for kvindernes uddannelse og erhvervsfrekvens, fordi der også blev større krav til pædagogerne og deres uddannelse, dette

mente rødstrømperne var meget vigtigt^{16}.

Nåede kvindesagen sine mål

Rødstrømperne selv en opfattelse af, at de måtte starte helt fra bunden, hvilket følgende citat illustrerer: ”Hvis vi forkaster ugebladenes kvindeopfattelse og definition af os, har vi simpelthen ingen identitet – før vi selv skaber en kvindeidentitet.” (Møller m.fl., ”Udsigten til det kvindelige univers. En analyse af Eva, 1972, s 12). Rødstrømpernes mål for hvordan deres nye kvindeideal skulle være, så således ud: 1. en fri kvinde, der er i subjekt i sit ejet liv. 2. en aktiv kvinde, der deltager i samfundslivet. 3. en selvstændig kvinde, der er økonomisk og psykologisk uafhængig af mænd. 4. en kvinde, der kende sine egne seksuelle behov og er fri til at engagere sig seksuelt og følelsesmæssigt i mænd og kvinder, når hun vil og har lyst. 5. en kvinde, der ikke forhindres i sit

                                                          17
arbejde af børn, og som ikke forhindres i at have børn pga. sit arbejdsliv .

16

Rødstrømperne bind 1, side 363-374

17

Rødstrømperne bind 2 side 156- 157

Side 12

[navn fjernet] Opgave 26-06-09

Side 12 af 13

Rødstrømperne var ikke særlig aktive med mange lovgivningssager, det var sjældent at de handlede direkte over for lovgivningsmagten, undtagen dengang med abortsagen. Rødstrømperne arbejdede for, at kvinderne skulle opnå den fulde ligestilling med mændene. De fik gennem deres forskellige aktioner viderebragt budskaber, der ændrede folks syn på ligestilling. Ligelønnen kom på bane sammen med seksualiteten, som tidligere havde været bandlyst. Rødstrømperne fik gjort en forskel, men fik ikke total ligestilling i samfundet. Men ønskede kvinder egentlig at være som mænd og overtage alle de mandlige roller? Rødstrømperne ville kun opnå den løn, de var berettiget til, og den respekt fra mændene, som kvinderne ikke fik. Lønnen blandt kønnene blev bedre, og i dag er der steder, hvor kvinder får højere løn end mændene.

Mange kvinder følte ikke, at de blev respekteret af mændene. Efter Rødstrømpernes oprør har ligestillingen i hjemmet ændret sig. Generationen fra 40’erne og 50’erne er stadig præget af den tids levestil, hvor vores generation er blevet mere frigjorde. Kvinderne i samfundet er blevet mere tilfredse takket være kvindebevægelserne. Grunden til, at oprørene er ophørt, er at samfundet har svært ved at forestille sig en komplet ligestillet verden og derfor ikke tør at stille for høje forventninger.

Konklusion

Rødstrømpebevægelsen beskæftigede sig med en masse ting, som stadig er aktuelle den dag i dag.

Deres største mål var, at kvinderne skulle blive frigjorte og komme ud af det traditions og normbundne liv, og dette er sket i form af en kulturel frisættelse, hvor normerne er blevet opløst. Det betyder, at man i dag er langt mere overladt til sig selv og sine egne beslutninger, hvilket både er godt og ondt. Det er godt, eftersom kvinderne i dag er langt mere selvstændige og medbestemmende, end de var førhen, og de har fået en helt ny følsomhed. Bagsiden er så, at alle har et behov for tryghed, og da normerne og traditionerne ikke længere eksisterer til at opfylde dette, må man finde det et andet sted. Dette sker ofte i form af massemedierne, som udnytter de unge kvinder som prøver at finde deres identitet. De opsøger det reklamer og tv udsendelser og det gør dem mere usikre. Dette skyldes bl.a., at holdningen til krop og seksualitet også har ændret sig meget siden Rødstrømpernes tid, og at udseendet og ens image er kommet til at betyde langt mere. Hvis man ser på reklamer fra dengang, blev kvindekroppen fremstillet som noget følsomt, smukt og naturligt, hvorimod de den dag i dag fremstår, som en vare eller genstand. Vi har bevæget os fra en åndelig verden til en materialistisk, hvor det ikke længer er vigtigt, hvordan man er indeni, men derimod hvilket image man udstråler udadtil. Man skal leve op til de ideal kvinder som medierne fremstiller, men medierne giver oftest et meget urealistisk og unaturligt billede af disse, hvilket er umuligt at leve op til.

Side 13

[navn fjernet] Opgave 26-06-09

Side 13 af 13

Kildefortegnelse

Hjemmesider

http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=96449

http://www.leksikon.org/art.php?n=2196

Bøger

Drude Dahlerup ”Rødstrømperne bind 1”, Gyldendal, 1998

Drude Dahlerup ”Rødstrømperne bind 2”, Gyldendal, 1998

Ole Kamp Pedersen ”Danmark og verden, Danmarkshistorie bind 15”, Gyldendal 1991

Hanne Dam ”På trods.. 100 års kvindehistorie”, Danske Kvinders Nationalråd

Bent Funder ” Dansk kulturhistorie , Systime 2003

DVD

Vild med historie ”I fællesskab”