Arbejderklassens levevilkår | Industrialiseringen i Danmark

Side 1

Levevilkår i arbejderklassen

Emne: levevilkår i arbejderklassen

Indholdsfortegnelse

• Kap 1: redegørelse af industrialiseringen i Danmark.

• Kap 1,1. Befolkningsvæksten

• Kap 1,2. Fremkomsten af arbejderklassen i byerne

• Kap 2. arbejderklassens levevilkår.

• Kap 2,1 arbejderbudgetter

• Kap 2,2. Boligsituationen i København

• Kap 2,3. børnedødelighed.

• Kap 2,4 en ufaglært kvindes erindringer ()

• Kap 3. vurdering af arbejderklassens levevilkår.

• Kap 3,1. hvordan kunne levevilkårene forbedres

Side 2

Indledning

Jeg har valgt emnet ”arbejderklassens levevilkår” inden for dette emne vil jeg gerne undersøge, hvordan levevilkårene i arbejder klassen var i Danmark i ca. 1840’erne –

1910’erne og hvad folk tænkte om de ændringer der løbende kom, hvad de gjorde ved det, eller om de bare gjorde hvad der blev sagt og hvad det bar med sig undervejs af gode og dårlige ting. Jeg vil også se på hvordan forholdene var på arbejdspladserne med løn og behandling og hvordan det stod til med folks økonomi og velfærd. Det vil jeg gøre ved først at redegøre for industrialiseringen i Danmark og for fremkomsten af arbejderklassen i byerne. Derefter vil jeg analyserer arbejderklassens levevilkår, med deres økonomi, sygdom, familieliv og boligforhold til det vil jeg inddrage nogle kilder jeg har fået udleveret og lave analyse på dem. Til slut vil jeg vurderer arbejderklassens levevilkår og diskuterer kort hvordan de kunne forbedres.

Side 3

Kap 1: redegørelse af industrialiseringen i Danmark.

Industrialiseringen er den tid, hvor man skiftede meget af håndværket ud med maskiner og mekanisk energi. Det arbejde der ikke kunne bruges maskiner til, blev delt ud til de forskellige arbejdere, hvor de hver især havde deres speciale inden for arbejdsprocesserne.

De ting der skulle laves, var ikke ret svære og kunne klares af både mænd, kvinder og børn.

Dette gjorde at mange ufaglærte nu kunne få job.

Ved hjælp af maskinerne og den nye fordeling af arbejdet, hvor en person har et’ speciale i en lille del af processen, kunne man nu lave større produktioner af de ensartede varer, som kunne sælges på markedet.

Industrialiseringen i Danmark er sværd at sætte årstal på, da det skete over nogle årtier.

Men der skete en stor forandring i samfundet, omkring 1850. det var der det begyndte at tage fat i København. Der var flere og flere der flyttede fra landet, pga. manglende arbejde.

Dette skyldtes en stor befolkningsvækst som jeg vil komme nærmere ind på. [1]

Kap 1,1. Befolkningsvæksten

Alt gik rigtig godt for landbruget, efter landboreformerne i 1700- tallet og det dannede velstand blandt gård- og godsejere. folket begyndte at få brug for flere redskaber, da der blev dyrket mere jord op, og deres produktion blev større og større. Dette gjorde også at der var brug for flere arbejdere på landet. Det gik så godt inden for landbruget, at folk havde flere penge til mad. Det medførte at folk blev gift og fik børn i en tideligere alder, og fik derfor flere børn end førhen. Samtidig med at der blev født flere børn faldt børnedødeligheden også, det skyldtes bedre velfærd og oplysning. Senere gjorde den store befolkningsvækst, at der pludselig ikke var nok arbejde på landet, så folk var nødsaget til at indvandre til byerne. Alt dette satte gang i en opgangskonjunktur (selvforstærkende

vækstproces)^{2}

1

(Kühle s 106-110) og (Engberg s 131-134)

2

(Kühle s 106-110) og (Engberg s 131-134)

Side 4

Kap 1,2. Fremkomsten af arbejderklassen i byerne

Der havde længe været industri i Danmark, men Industrialiseringen medførte at arbejderklassen i byerne, ville blive sammensat på en ny måde. Landbruget var vokset voldsomt, men hvad der var vokset endnu mere, var befolkningstallet. Nu var der meget større efterspørgsel efter redskaber, det gjorde at der var brug for maskinværksteder og jernstøberier. Befolkningsvæksten gjorde også at der skulle bygges flere huse, så der var også brug for flere inden for det’ håndværk. Mange af de ufaglærte, kvinderne og børnene, havde nu muligheden for at tjene penge, bidrage med noget til familien, og de kunne få lov at være mere selvstændige. Mændene brød sig dog ikke om at kvinderne kom og tog deres arbejde, så kvinderne fik for det meste nogle lidt andre og nemmere ting at lave. Med årene voksede fremkomsten af arbejderklassen i byerne, fordi de havde brug for flere - og større redskaber til landbruget, såsom tærskemaskiner og plove. Det hele voksede i takt med hinanden, og pga. den øgede velstand, var der nu mulighed for at folk kunne købe både tøj og fødevarer, som de førhen selv havde lavet. når flere og flere ville købe tøj og mad, kom der også flere og flere fabrikker og der var brug for flere, til at arbejde på fabrikker i byerne.

Der kom også flere og flere banker, og fordi gods- og gårdejerne havde indtjent formuger på deres landbrug, som de løbende satte ind i banken, var det nu muligt for andre som var dårligere stillet at tage store lån, så de kunne starte flere og større fabrikker. Udviklingen tog på alle måder fat, og der var brug for flere arbejdere, fordi industrien i byerne hele tiden voksede.

Mange af håndværkerfagene industrialiseredes og de faglærte havde nu to muligheder: enten at se deres fag blive ændret og finde noget andet, eller de måtte se om de kunne

                                  3
bruge deres erhverv, inden for industrien.

3

(Kühle s 106-110) og (Engberg s 131-134)

Side 5

Kap 2. arbejderklassens levevilkår.

Det var svært at få arbejdslønnen til at række i 1860’erne, fordi fødevarepriserne steg og arbejdsgiverne prøvede at holde lønnen nede, så de selv kunne klare sig. Arbejderne havde ikke nogen organisation, så de stod alene overfor arbejdsgiverne og havde ikke rigtig nogen mulighed, for at få forbedret deres vilkår og løn. Der var nok med arbejdskraft i byerne, så folk var tilfredse hvis de havde et arbejde, de brokkede sig ikke over lønnen, for det var let for cheferne at finde nogle andre. Lønnen var især presset inden for håndværkserhvervene, for der var kommet stor konkurrence, mellem håndværks- og fabriksfremstillede varer.

Arbejderne havde ikke mange penge at gøre godt med, til mad og påklædning, selvom en voksen mand almindeligvis arbejdede i 6 ud af ugens 7 dage i 12 timer gennemsnitligt.

Mange af de ufaglærte boede enten på loftrum, i kældre eller i bagbygninger ved bedre stillede folk. Hvis folk blev syge af dårlige vilkår og ikke kunne arbejde, ville de få problemer med huslejen. Muligheden var så at ryge på gaden eller få fattighjælp, men mange ville ikke modtage fattighjælp, da det var en skam og at manden i familien, som var den eneste der havde stemmeret, ville miste sin ret til at stemme til valg. [4]

Kap 2,1 arbejderbudgetter

Jeg har kigget på nogle budgetter, bl.a. Et budget for en ufaglært, københavnsk arbejder-familie. Det er en familie med to voksne og tre børn. Deres ugentlige udgifter er på 9 rigsdalere, hvoraf størstedelen bliver brugt på Middagsmad af 2rdl og 2mk. Om ugen.

Derefter kommer huslejen som er på 1rdl og 1mk. Om ugen, dernæst kommer rugbrød som de giver 5mk og 4sk for om ugen, og på en 4. plads kommer brændevin og øl a’ 4mk og 13sk om ugen. Det de lever af om ugen er ikke meget. Der er kun det vigtigste, plus lidt forkælelse til manden. Han får nemlig modsat de andre i familien, pålæg på hans brød og andre små goder.

4

( Engberg s.134-136) og (Kühle s.116)

Side 6

Hvis man sammenligner det med et budget fra en skibsbyggerfamilie, på seks personer fra Korsør, kan man se at skibsbyggerfamilien klare sig nogenlunde, når man tænker på at det kun er manden der arbejder og at de er 6 personer i familien. de bruger dog ikke lige så mange penge på mad om ugen, som arbejderfamilien gør. Skibsbyggerfamilien har en underbalance på 28rdl og 4sk. om året, men det vil blive lavet om, når konen og børnene kommer ud og tjene penge, som de skal på et tidspunkt. [5]

Analyse af kilden: det er et uddrag fra JensErik Fritz Hansen, af modeller med budgetter.

Sproget er lavet om til moderne, dog står pengene stadig som rigsdaler. Teksten er en sekundær tekst, det kan jeg se ved at det er kopimateriale og sproget er moderne. Teksten er også en andenhånds tekst, det er oplysninger forfatteren har fået meddelt af dansk arbejdersamfund. Så jeg vil mene at det er en troværdig kilde, da det er tal forfatteren har fået der fra. Forfatteren er meget neutral, der kommer ingen meninger, men det er også kun tal og budgetter.

Kap 2,2. Boligsituationen i København

Det at befolkningen strømmede ind til byen, gjorde at der var meget stor efterspørgsel efter boliger. Folk kom til at bo i kældre, på små loftrum, i nye boliger som blev bygget i baggårde til andre boliger og i gamle boliger. Alle disse boliger kunne udlejes til gode penge. Der boede mange mennesker på meget lidt plads, men udlejerne var ikke ude på at udvide pladsen, men tværtimod indskrænke den. For der var mange der ledte efter boliger, så de var villige til at betale, selvom det var meget dårlige forhold. En familie på 8 personer, kunne komme til at bo i et lille kvist kammer og det var skyld i en masse sygdomme. En typisk sygdom var kolera, som er en smitsom mavetarm sygdom. Sygdommene skyldtes ikke kun de dårlige boligforhold, men også den dårlige hygiejne, mangel på ordentlig kost og forurenet drikkevand. I København 1853, udbrød en koleraepidemi, hvor ca. 5000 mennes-

ker døde.^{6}

5

(Hansen s. 44-45)

6

(Kolera) og (Hornemann) og (Kühle s 121-122)

Side 7

Boligsituationen var langt dårligere i København, end i Hobro. For i Hobro kunne folk både have mulig for, at få en lille have og et husdyr. De muligheder var der slet ikke på samme måde i København. Selvom at der blev bygget nogle fine boliger med lys, plads og luft, ville de hurtigt blive overbefolket, fordi der var så stor indvandring til byerne.

Nogen Familier havde ikke penge nok til at klare sig, Det kunne være pga. sygdom i familien.

De kunne få fattighjælp, hvor de fik hjælp til at betale huslejen. De fik udbetalt omkring 9rdl.

Hvert halvår, men det var kun nok til den halve husleje, i de dårligste boliger. Så familien måtte selv indtjene til resten. I værste tilfælde kunne familier blive så desperate at det førte

                          7
til tiggeri, tyveri og prostitution.

Kilde analyse af (Hornemann)

Teksten er skrevet i år 1858 af Dr. E. Hornemann. Det er et uddrag af en meddelelse fra et hefte.

Det er en førstehåndskilde som er skrevet af en læge, hvilket også gør den troværdig, eftersom han kunne se på folk hvordan deres helbred var, da boligsituationen var værst.

Man kan se at det er en primær tekst, da det er den originale tekst som er bevaret fra den gang, dog bare som vist et uddrag. Teksten er samtidig med begivenheden, for lægen skriver om de forfærdelige forhold og han befinder sig midt i det. I teksten bliver der talt meget om helbredet, hvad det dårlige helbred skyldtes. grunden til han skriver om sygdomme, er nok fordi det er en læge. Hvis det nu havde været en af udlejerne der havde skrevet teksten ville det nok have været beskrevet knap så meget på den negative måde, med hvad der ang.

Boligsituationen i Kbh.

7

( Engberg s 134-135) (Kühle s121-122) og (Hornemann)

Side 8

Kap 2,3. børnedødelighed.

I 1800- tallet var der en høj børnedødelighed, især i årene omkring 1850. Det skyldtes at industrialiseringen var blevet skudt godt i gang. Folk manglede som sagt arbejde, og flyttede derfor ind til byerne, i håb om bedre vilkår. Men sådan blev det for de fleste ikke. Det de i stedet gik ind til, var små boliger af dårlig kvalitet. De var mørke og fugtige, og drikkevandet var forurenet. Sygdom var dog ikke den eneste grund til den høje børnedødelighed, men også mangel på ernæring. Børnedødeligheden var højest i de fattige kvarterer, netop pga. de dårlige levevilkår.

I en af mine kilder, er der en tabel der viser tal for børnedødelighed i henholdsvis København, Købstæderne og landdistrikterne, i år 1850, 1875-89 og ud fra denne tabel, kan man tydeligt se, hvornår levevilkårene var værst. Tallene i 1850 skiller sig meget ud fra de andre nævnte år. Hvis man som et eksempel tager tallene fra København i

1850, kan man se, at det næsten er halvdelen af de børn der blev født, som var døde allerede inden 3-års alderen. Det var dog knap så slemt i købstæderne og landdistrikterne.

Allerede i , kan man se at levevilkårene er blevet betydeligt bedre. Der blev født mange flere børn, og samtidig var dødstallet faldet markant. Hvis man så tager tallene fra

, kan man se at dødstallene er faldet endnu mere. dette skyldtes en masse uenigheder og at arbejdsgiverne ville have gjort op med arbejdernes organisationsret, som der førte til septemberforliget, hvor arbejdernes ret til at organiserer sig, blev anerkendt.

Arbejdsgiverne fik lov at bestemme hvordan arbejdet skulle udføres og af hvem. [8] Kildeanalyse: kilden er et uddrag af statistisk tabelværk fra København i henholdsvis 1858,

1882 og 1903. det er en troværdig kilde, da det er tabeller der er taget ud af et statistisk tabelværk. Det er en førstehåndstekst, da det er nogle tabeller som blev skrevet i den tid.

8

(Hornemann) ( Engberg)

Side 9

Kap 2,4 en ufaglært kvindes erindringer ()

Denne kvindes liv er et godt eksempel, på hvor dårlige levevilkår der var i denne tid, hvilke sorger de var igennem og hvor meget de måtte slide. Maren fortæller om sine erindringer og hvilke ting hun har været igennem. Hun blev født på landet i 1885. Hendes far fik kørt sit ben af og kunne derfor kun klare små-jobs. Maren måtte derfor begynde at arbejde på en gård, i en alder af 10 år. Da hun blev 20 blev hun gift med en mand, som var ufaglært og hun havde kun nogle små rengøringsjobs. De tjente ikke særlig mange penge og flyttede ofte til nye byer med nye jobs, i håb om en bedre tilværelse. Deres liv var præget af sygdom og mangel på velfærd, men folk var søde til at hjælpe dem ved at samle penge og mad ind til dem, så de kunne få lidt mad. På et tidspunkt var de også nødt til at få fattighjælp, da både manden og hende selv var indlagt. Kvinden har haft et hårdt liv, hvor hun har født 13 børn, hvoraf 8 af dem døde inden for kørt tid. Det var hårdt for familien at miste så mange børn, men de 5 børn der overlevede, voksede op, blev dygtige og gjorde deres forældre stolte. Det at de havde så lidt penge, gjorde at når der blev sparet sammen til en gave. F.eks. som hun fortæller, at hun gav sin datter en brun kjole i julegave, Hvor datteren så flyver hende om halsen og var over lykkelig. Det betød meget for moderen at børnene var så taknemmelige,

når de endelig fik noget.^{9}

Kildeanalyse: det er erindringer der er dikteret 1932 af Maren Vest til en anonym.

Det er den fulde tekst, som er skrevet på gammeldags sprog. Det er en anden håndskilde, da ham der skrev det ned, ikke selv var til stede da tingene skete, men fik hendes erindringer fortalt.

Kap 3. vurdering af arbejderklassens levevilkår.

Arbejderklassens levevilkår, var i mange år rigtig dårlige og usle. De havde kun penge til det mest nødvendige. Dvs. det der skulle til for at de kunne overleve. Der var ikke noget med at de skulle have pålæg til deres brød, kun med manden som undtagelse i nogle familier. Det deres kost bestod af, var for det meste bare koldt mad, brød, fedt og smør. Der kunne også

9

(Jacobsen)

Side 10

være råd til lidt kaffe, kandis, brændevin, skråtobak osv. dog ikke i de fattigste familier. På dette tidspunkt, gik livet mest ud på at have et arbejde, så der var råd til mad og husleje, og at få født en masse børn, så der var nogle til at forsørge dem, når de ville blive gamle og svage, og for at føre generne videre. Det gik meget ud på, at man skulle klare sig på dette tidspunkt og overleve. Det kunne være meget hårdt, for mange ville ikke modtage fattighjælp, da det var en skam. Selvom de havde det hårdt og mange havde svært ved at klare sig, var de gode til at have en god familie, som satte pris på hvad der blev givet, både af kærlighed og gaver. For børnene viste godt, at der ikke var penge til så meget. I dag ser livet meget anderledes ud, det gælder dog stadig om, at have et godt job og en god indkomst.

Men vi er slet ikke så fattige i dag, som vi var den gang. Vi er faktisk blevet et meget rigt samfund og det skyldtes også at vi er blevet en del klogere, mere selvstændige og forholdene er blevet meget bedre på arbejdspladserne i dag, hvor man kan lave lønforhandlinger med sin chef og lave indbyrdes aftaler [10]

Kap 3,1. hvordan kunne levevilkårene forbedres?

Da industrialiseringen gik amok, skulle mange mennesker huses inde i byerne og hovedsageligt København. Det gik så stærkt, at det var svært at give folk ordentlige steder at bo. Det man kunne have gjort bedre, var at lade vær med at starte for mange hastbyggerier og i stedet bygge flere bedre boliger. For de dårlige boliger gjorde jo bare at folk blev mere syge, og det førte til fattigdom. Man kunne også have sørget for renere drikkevand og bedre kloarker, i det heltaget bedre hygiejne. Hvis man havde fået gang i nogle organisationer og nogle fagforeninger noget før, kunne meget af fattigheden have været udgået, fordi mange ville have fået støtte, når de virkelig var på røven og var nødsaget til at bo tæt sammen-stuvet, med en masse andre fattige mennesker i en stald. De skulle have været bedre til at kommunikerer, mellem arbejdere og arbejdsgivere og der skulle have været tænkt mere på folket, end der blev gjort og hvordan deres forhold var. Der var nogle lange, hårde dage de havde på arbejdet, så de havde jo også brug for at komme hjem til et ordentligt hjem og få

                    11
noget ordentligt at spise.

10

(Engberg s 134- 135)

11

(Kühle s 122-123)

Side 11

Konklusion.

Jeg kan konkludere, at levevilkårene var meget dårlige for de danske arbejdere, fra ca.

1140’erne – 1880’erne. Det skyldtes en opgangskonjunktur, hvor der blev tættere og tættere befolkning på landet. Landbruget blev større og større, så der var derfor brug for større redskaber. Det gav nu nye jobmuligheder. Med tiden var der ikke nok arbejde på landet, så folk begyndte at flytte ind til byen. Pga. alt successen med landbruget, kunne folk nu købe deres tøj og fødevarer, som førhen havde været hjemmelavet. Dette satte gang i en selvforstærkende proces, som gav en masse jobs på fabrikker og fik endnu flere folk til at indvandre til byerne, i håb om en bedre tilværelse. Men der var meget dårlige boligforhold og dårlig hygiejne, samt fattigdom, som gjorde at der var meget sygdom og børne-dødeligheden var meget høj. Arbejderne sled hårdt og fik dårlig løn, men de ville ikke brokke sig, da de var taknemmelige for at have et arbejde. Omkring 1900 tallet blev forholdene bedre, fordi der efter september forliget blev lavet nogle aftaler, der blev dannet orga-nisationer, og det var det arbejderne havde haft brugt for længe, nemlig hjælp og støtte.

Side 12

Litteraturliste

Bog: Kühle, Ebbe.Danmark, historie og samfund ” hovedfaser i Danmarkshistorien” 2.

udgave, Gyldendal (kühle)

Kompendium: Engberg Jens Danmarkshistorie , ”Historien om Danmark”

Munksgaard 1988 (Engberg)

Kilde:kopi fra JensErik fritz Hansen. Arbejderbudgetter. Kilder til levestandarten i Danmark

(Hansen)

Kilde: boligsituationen i København i 1858 (hygiejniske meddelelser, bd. 1,3. hefte, Dr. E.

Hornemann). S 60- 62 (Hornemann)

Kilde: Børnedødelighed. Statistisk tabelværk s 93.

(børnedødelighed)

Kilde: ufaglært kvindes erindringer. (kopi fra familieliv i Danmark) af Jacobsen Anette Faye (Jacobsen)

Wikipedia: (kolera),

http://da.wikipedia.org/wiki/Kolera d 29 /1- 2011