Den Russiske revolution | Redegørelse

Side 1

1

Indledning

I februar 1917 blev Zar Nicolaj den II væltet, dette afsluttede 300 med det Romanoffske dynasti, efter måneders politisk ustabilitet i kølvandet på dynastiets fald, gennemførte Bolsjevikkerne den russiske revolution, landet blev efterfølgende kastet ud i en årelang borgerkrig mellem de røde(Bolsjevikkerne) og de hvide(alle de andre), der endte med en sejr til Bolsjevikkerne hvormed den Sovjetiske republik kunnet dannes.

Jeg vil i denne opgave komme ind på den Marxistiske ideologi, forløbet op til den russiske revolution, Lenins aprilteser samt hvilke årsager der havde indflydelse på revolutionen.

Side 2

2

Marxisme

For at forstå hvad det var der motiverede folk til at samles i politiske partier, til trods for at dette var ulovligt og at folk risikerede deportation til Sibirien, vil jeg kigge nærmere på den politiske ideologi der fik den største tilgang af medlemmer grunden Ruslands demografiske udvikling.

Marxismen er opkaldt efter den tyske tænker Karl Marx, og består af to ben, en videnskabsteori og en historiefilosofi, som tilsammen udgør en omfattende analyse af Kapitalismen som et såkaldt produktionsområde.

Det vigtigste incitament i Marx udformning af ideologien var give arbejderklassen et videnskabeligt grundlag for deres politik, samt at skabe grundlag for en marxistisk revolution; hvorpå han analyserede sig frem til at et land som Rusland der ikke var så udviklet som de Vesteuropæiske lande, havde større chance for at gennemføre en revolution.

Marx beskriver selv sin ideologi i faser, dette skal tilskrives at han blev ved med at udvikle filosofien over en årrække på mere end 50år, hvorfor mange af de tanker han var kommet med i 1850erne var forældede eller blevet omformuleret i starten af det 19-århundrede.

Det første stadie af Marxismen er en erobring af landets politiske magt, hvorefter en arbejder kultur hvor alle arbejder efter evne og betales efter denne, dette led beskrives som socialisme, næste skridt i processen vil ikke kunnet finde sted i alle lande, men kun i lande med en bestemt demografi og en helt speciel historisk baggrund, hvis disse krav er opfyldt vil en ny produktionsmåde opstå, hvor folk arbejder efter evne men modsat socialismen modtager efter behov og ikke efter evne, denne form kaldes kommunisme.

Marxismen bygger på et tidsskrift ”Das Kapital” udgivet af Carl Marx og Friedrich Engels, hvori de kritiserer kapitalismen og indehold fremmedgørelsekritikken og religionskritikken samt snesevis af andre elementer, Marx skrev på disse indtil sin død, hvorpå Friedrich som overlevede Marx udgav bind 2. Og 3. I Marx’s navn.

Marxismen betegnes den dag i dag, som en paraplybetegnelse over forskellige ideologier som alle udspringer af Marx publicerede materialer.

Heriblandt finder vi Leninisme, Stalinisme og reformisme, alle forskellige men med et tydeligt præg af de venstreorienterede hovedpunkter i Marxismen.

Marxismen havde ikke samme udfoldelses muligheder i resten af Europa som den havde i Rusland, hvorfor ideologien, måtte ændres for på den måde at fungere som partiprogram for Europæiske socialistiske partier, disse partier tog imod den version af Marxismen som blev udfærdiget af ”frankfurterskolen”, og havde et mere psykologisk præg end den oprindelige Marxisme, dette kan tilegnes at den blev udtænkt i mellemkrigsårene hvor psykologien blev videreudviklet i alle politiske ideologier, herunder også fascismen.

Side 3

3

Desuden består Marxismen ligesom alle andre politiske ideologier af 3 grundelementer.

• Økonomi

• Psykologi

• Sociologi

Økonomi

Den vigtigste kilde til den økonomiske del af Marxismen udgav Marx under titlen ”Das Kapital” hvori han analyserer markedsøkonomien i almindelig men også en kapitalistisk analyse, altså en analyse af den polariserede markedsøkonomi, da der ifølge Marx altid vil være to økonomisk meget ulige parter der står over for hinanden, f.eks. arbejdere på den ene side og virksomheds ejerne på den anden side, Marx mener altså at arbejderne udfører merarbejde, for en anden klasse end det er nødvendigt, og det er på denne måde at der skabes profit, et centralt punkt i økonomien er også at kapitalismen breder sig globalt over landegrænser, efter den teknologiske udvikling for at opnå yderligere merværdi.

Psykologi

Denne del af ideologien blev ikke udtænkt af Marx selv, da han aldrig nåede at opleve første trin i revolutionen, hvorfor han ikke kunne forklare hvordan folk ville reager.

I starten af 19-tallet blev genspejlingsteorien udtænkt, som i sin enkelthed går ud på at mennesket spejler sig i sit eget liv, og erkender sin plads i den psykologiske bevidsthed, Lenin brugte denne teori til at forklare filosofisk kritik af den borgerlige erkendelsesteori.

Sociologi

Marxistisk sociologi blev ofte betragtet som en sociologisk tradition, som byggede på et samfunds sociale orden og dynamik med fokus på den materialistiske historieopfattelse, altså en social udvikling af produktionsforhold og produktivkræfter, hvor stabilitet og forandring blev anset som et resultat af en klassekamp.

Leninisme

Lenin var som teoretiker en helt anden type en Marx dette skal nok ses ud fra at han rent taktisk måtte tilpasse Marxismen til folket for at gøre den mere spiselig.

Lenin udtalte engang: »vi ser da ikke Marx´ teori som noget afsluttet og urørligt; vi er tværtimod overbeviste om, at den kun har lagt hjørnestenene til den videnskab, som socialister må drive videre frem i alle retninger, hvis ikke de vil sakke agterud for livet.« (Viktor Kiseljov: socialisme - Krise eller fornyelse side 71 midt på 3linje)

Side 4

4

Leninismen består foruden Marxismens hovedtræk af.

• Partiteorien

• Revolutionsteorien

• Staten og demokratiet

Partiteorien

Lenin mente at landet måtte styres af et centralt placeret eliteparti med absolut autoritet og loyalitet, hvor der stilles stærke krav om optagelse af nye medlemmer, partiet skal lede føre socialismen ind i arbejderklassen.

Revolutionsteorien

Handler om at en revolution om nødvendigt må føres med våben i hånd, såfremt en fredelig revolution er uopnåelig oktober revolutionen er et pragteksempel herpå.

Staten og demokratiet

Lenin anså parlamentarisk demokrati, som borgerskabets diktatur og forsøgte derfor at oprette et ”proletarisk diktatur” altså en regering i sin første faser efter en revolution, tanken om at knuse statsapparatet var den primære drivkraft.

Forløbet op til den russiske revolution

I 1904 udbrød der krig imellem Rusland og Japan, krigen brød ud da begge lande gjorde krav på kontrollen over Manchuriet og Korea, grundet hver deres imperialistiske ambitioner om at blive herre over Asien, krigen rasede i halvandet år, inden verdenssamfundet greb ind, under fredsprocessen måtte Japan afstå Korea, som herefter blev Japansk interesse område, indtil landet på ny blev en selvstændig nation i 1910, desuden måtte begge lande trække deres udstationerede tropper ud af Manchuriet og overlade herredømmet til Kina.

Krigen havde også betydning for Danmark, da Rusland dengang var en vigtig handelspartner specielt for søens folk, grunden til Danmarks forholdsvis store eksport skyldes de royale forbindelser mellem Zar familien og den danske Kongefamilie(se Den danske forbindelse), krigen havde så stor betydning at Politikens hus udgav en ny avis Ekstrabladet, som stadig eksisterer den dag i dag.

1800-tallets industrialisering førte til en øget arbejder klasse i slutningen af århundredet, i starten af det 19- århundrede førte høje skatter og mangel på ikke statskontrollerede jord anledning til flere strejker.

I år 1900 var en voksende mistillid mellem det politiske styre og samfundet der havde udviklet sig meget

Side 5

5 dynamisk gennem de sidste mange år, specielt de studerende, arbejderne og bønderne som begyndte at organisere sig i politiske grupperinger til trods for at det var imod landets love.

Styret forsøgte at samle nationen ved hjælp af krigen mod Japan, men nederlaget til Japan svækkede styret i Rusland, hvis tilslutning nåede et lavpunkt d 22 januar 1905 hvor en fredelig arbejder demonstration blev mejet ned da de nåede vinterpaladset, af de godt 200.000 deltagere regnes der med at de mellem 100 og 400 omkom.

I oktober udbrød en general strejke, ledet af de nydannede ”sovjetter” som var et råd for arbejderrepræsentanter.

I september samme år havde den russiske Zar udstedt Oktobermanifestet, som omfattede indførslen af parlamentet, desuden skulle borgerlige samt politiske rettigheder, hermed var valgretten indført og politiske partier og fagforeninger blev tilladt, valgretten var i denne periode dog stærkt begrænset.

Stordumaen som skulle udgøre parlamentets to kamre fik dog kun en rådgivende funktion og al magten lå stadig hos Zaren, som for at holde eventuelle optøjer i skak fik endnu større muligheder for at indføre undtagelses tilstand, med disse nye tiltag lykkedes det kejseren at dæmpe optøjerne og bevare sin position som landets øverste hersker.

De politiske partier var nu blevet tilladt og folk var begyndt at samle sig i større grupperinger, mange af disse grupperinger havde populistiske tendenser som vi også så i vest Europa på daværende tidspunkt, hvor målet med disse partier ikke var konkrete og derfor havde svært ved at få indflydelse.

mange af disse populistiske partier havde mange unge arbejdere og studerende medlemmer, disse partier blev med tiden påvirket af eksterne faktorer, hvorfor de begyndte at vandre mod fløjene.

en af disse eksterne faktorer var Lenin, som jo var en stor fortaler for Marxismen som politisk ideologi, han begyndte at opsøge disse partier for at påvirke dem i en venstreorienteret retning.

Vladimir I. Ul'yanov Alias Lenin:

22 April 1870 - 21 Januar 1924

Han blev verdens første Kommunistiske statsleder.

Hans storebror blev hængt for oprørsk virksomhed, dette fik Vladimir til at gå ind i frihedskampen, allerede som ganske ung.

Han brugte dæknavnet Lenin for at holde sin identitet skjult for Zarens politi.

Han levede fra år 1900 i eksil i Vesteuropa, bla. I Danmark Schweiz og Tyskland.

Lenin var en af det 20. Århundredes største tænkere han førte Marxismen videre i en mere konkurrencedygtig form, under navnet Leninisme.

Han Betegnes som en af århundredets mest indflydelsesrige personer.

Side 6

6

Lenins Aprilteser

Teserne fines fuld længde i bilag 1

Med teserne lægger Lenin op til en fornyelse af det politiske billede i Rusland, på trods af at han har levet i eksil har han haft stor indflydelse på bolsjevikkerne og deres partiprogram.

Lenins teser kan groft sagt deles op i to ben, den første omhandlende det siddende styres grådighed, og den anden omhandlende hans forslag til hvordan bolsjevikkerne skal føre partiet videre.

Lenin mente at krigen var blevet ført på et forkert grundlag, et kapitalistisk grundlag hvor regeringen havde ført folk bag lyset, for at gå ind i krigen, i håbet om at udvide det russiske imperium.

Lenin ønskede altså at hjælpe bønderne til magten fra første tegn på en mulig revolution, han ønskede at tage magten fra det bedre borgerskab og give magten til arbejdere og bønder, denne taktik virkede og Bolsjevikkerne som parti voksede og voksede, indtil de i september 1917 havde opnået næsten halvdelen af parlamentets pladser.

De seneste års meget turbulente politiske situation i Rusland gjorde befolkningen yderst modtagelig for Lenins teser, de ville se forandring og Lenin virkede som en handlingens mand, og lovede at bringe Rusland på fode igen, her kan der drages flere paralleller til det nyligt overståede præsidentvalg i USA, hvor Barack Obama ligeledes vandt folkets opbakning ved at love et systemskifte og ved at implementere drømme i folks hverdag, på samme måde som Lenin gjorde det dengang.

Lenin lovede ligestilling udover alle grænser, jorden skulle distribueres ud til folket, embedsmænd skulle kun have det samme i løn som en gennemsnitsbonde.

Lenin og Bolsjevikkerne overtog et par af de store aviser for derigennem at få deres propaganda ud til bønderne, som han vidste, skulle være en hjørnesten hvis kuppet skulle lykkes, så store dele af hans taler omhandlede hvordan bøndernes vilkår skulle forbedres, han fik det til at fremstå som en mærkesag for at sikre sig bøndernes stemmer.

Lenin gjorde det klart for bønderne at det siddende styre kun havde egen vinding i kikkerten, og da han først havde overbevist dem om at han var deres mand, var de mere tilbøjelige til at tro på hans propaganda af den siddende regering.

Lenin beskriver ligeledes hvordan sovjetterne, hvor alle arbejdere og bønder er organiseret skal have den altoverskyggende råderet over al statens jord.

til sidst beskriver han den af demokratisering der skal påbegyndes, men i et sprog som arbejderne ikke forstår da han jo ønsker at indføre ét partisystem.

Side 7

7

Den første russiske revolution af 1905

Som tidligere nævnt startede den første revolution med en række demonstrationer, demonstrationen foran vinterpaladset hvor over 100mennesker døde regnes for den reelle start på revolutionen.

Strejker brød ud over hele landet men især i st. Petersborg ulmede vreden, den blev udløst da regeringen begyndte at masseanholde demonstranterne, og der udbrød borgerkrigslignende tilstande, da kampene lagde sig, lå store dele af st. Petersborg i ruiner.

Efterfølgende ønskede Zaren at indføre visse borgerrettigheder for at dulme demonstranternes vrede, blandt disse nye rettigheder var ytringsfrihed og religionsfrihed.

Dette lettede presset på Zaren en smugle, men allerede i oktober dette måtte han igen afgive magt, i det før nævnte oktobermanifest, Zaren gjorde alt i sin magt for at argumentere imod at underskrive det dokument han var blevet forelagt, men indså efter 3 dages diskussioner at hæren ikke havde de økonomiske midler til at holde opstanden nede uden underskrivelsen af aftalen.

Aftalen havde den ønskede effekt og alle demonstrationer faldt fra hinanden, der opstod endda små spontane demonstrationer som hyllede Zaren, nationalisterne som havde angrebet de strejkende venstreorienterede, blev desuden tilbudt politisk amnesti.

Liberalisterne og de Konservative begyndte at gøre sig klar til det kommende valg til Dumaen, men i skyggen af den nyligt etablerede fred i landet begyndte radikale socialister en væbnet oprustning, som skulle ende Zarismen en gang for alle, disse radikale grupper angreb den Transsibiriske jernbane, en kamp som dog hurtigt blev nedkæmpen men Zaren måtte sende sine mest loyale tropper for at holde freden intakt.

Ruslands Balkan politik

Rusland havde før krigen mod Japan ligget i krig om Bosnien og Serbien som Østrig-Ungarn havde besat i

1878, denne konflikt blev i 1906 optaget på ny, til trods for den skrantende russiske nationale økonomi, som var blevet presset helt i bund, gennem de sidste 3 år.

Rusland havde 1881 indgået en aftale med Østrig-Ungarn om at lade dem besætte Bosnien midlertidigt, men at det senere skulle diskuteres hvad der skulle ske med det besatte område.

i 1908 ønske den russiske politiker Izvol'skiy at afstå landende mod Rusland fik fri passage gennem Bosporus strædet, men med England og Tysklands hjælp lykkes det presse Rusland til helt at afstå bistanden til Serbien hvorfor Bosporus aftalen bliver erklæret for ugyldig.

Balkan krigene

Efter konflikten om Bosnien og Serbien var overstået blev Rusland en endnu større spiller i den verserende Balkan konflikt.

Side 8

8 i 1912 besejrede Bulgarien, Serbien, Grækenland og Montenegro det Osmanske rige, men allerede i 1913 splittedes alliancen og der udbrød krig landene imellem med Bulgarien på den ene side og de øvrige parter på den anden, denne krig endte med Bulgarien som taber.

Det Osmanske rige indgik en forsvars alliance med Tyskland, mens Bulgarien lavede en ditto med Østrig-Ungarn, Rusland var Derfor nødt til at binde sig stærkere til Serbien for at bevare sine interesser i regionen, disse mange forsvars alliance var med til at gøre regionen yderst ustabil.

I juni 1914 blev den Østrig-ungarske tronarving myrdet af en serbisk terrorist, Østrig-Ungarn gav den serbiske regering ansvaret for mordet, og tilbød dem en ikkeangrebspagt, men Serbien kunne ikke acceptere at Østrig-Ungarn ønskede at udstationere 100.000 mand i landet, hvorfor Østrig-Ungarn ikke så anden udvej end at angribe, den russiske kejser var på trods af uro i hjemlandet nødt til at holde sin forsvarspagt med Serbien hvorfor man støttede landet militært, dette skulle vise sig at blive skæbnesvangert for Zar styret.

Østrig-Ungarn havde en alliance med tyskerne mens russerne havde militær opbakning fra franskmændene, hvorfor Tyskland valgte at invadere Frankrig, hvormed den første verdenskrig var en realitet.

Første verdenskrigs påvirkning af russisk politik

De politiske apparater støttede straks Zarens opbakning til Serbien, men krigen tærede hårdt på de få midler landet havde nået at opbygge siden krigen mod Japan, og landet blev hurtigt kastet ud i fattigdom, Tyskland havde besat på Sortehavet og Østersøen, hvormed Rusland var afskåret fra stort set al støtte udefra, hvorfor inflationen begyndte at stige drastisk hvilket førte landet længere ud i fattigdom, i 1916 havde priserne på olie og fødevarer nået et kritisk niveau og strejker begyndte igen at bryde ud.

Februar revolutionen

Foruden mad og vand begyndte den demonstrerende folkemængde også at forlange en række politiske krav gennemført bla. Større frihed og en krav om at Rusland trak sig ud af krigen.

Senere kom det til egentlige optøjer, og igen var det i St. Petersborg at det gik voldsomst for sig, dumaen måtte trække mænd fra fronten for at få ro på optøjerne, men mange af de soldater som var blevet kaldt tilbage fra fronten deserterede og gik ind i kampen mod styret, og blev starten på det som vi i dag kender som februar revolutionen.

dumaen nedsatte en komite der skulle forhandle med kejseren om hvordan der skulle gribes ind, Zaren så dog ingen anden udvej end at abdicere og tilbød i første omgang sin bror, at efterfølge ham, hvilket han dog afslog, dette medførte enden på Romanof dynastiet.

Georgij Lvov blev den første leder af det ny Rusland, og skulle overtage den del af magten som Zaren havde siddet på indtil sommeren samme år, mens dumaen skulle regere som hidtil.

Side 9

9

Oktober revolutionen

Lenin vender hjem fra sit eksil i Vesteuropa April 1917, han kalder i Juli til kamp mod den siddende regering og dens fortsatte engagement i verdenskrigen, han krævede i juli samme år at al magt blev overdraget til arbejder-, bonde-, og soldatersovjetterne, denne opstand mislykkedes imidlertid og Lenin måtte gå under jorden.

I landdistrikterne var revolutionen i gang, her var bønderne selv gået i gang med at beslaglægge godsejernes jorde, hvilket fik soldaterne til at desertere fra fronten i stor stil, i håb om at kunne erobre noget jord.

Bolsjevikkerne marcherede gennem gaderne under paroler som; »Fred, brød og jord og al magt til Sovjetterne«, dette fik Dumaen til at tilkalde forstærkninger fra fronten, hvad der hurtigt fik opløst demonstrationen, de Bolsjevikiske partiledere fik travlt med at benægte deres indblanding i optøjerne.

Det viste sig at tyskerne havde støtte Bolsjevikkerne med 37mil. Rubler for at få Lenin til magten og på den måde skabe fred, da Rusland endnu havde ikke trukket sig fra verdenskrigen, disse oplysninger kom fra Ruslands allierede Frankrigs efterretningstjeneste, Lenin blev erklæret tysk agent for landsforræder, hvorfor der blev udsendt arrestordre på ham, han gemte sig imidlertid i en høstak i Finland som siden er blevet et populært mål for kommunistiske pilgrimme.

Allerede i september blot to måneder efter kom det næste kupforsøg, dog fra en anden kant, hærens øverstkommanderende havde beordret en kosak division til St. Petersborg for at forsvare nationen mod den lovløshed der herskede, da hverken politi eller militær var til stede i byen længere, Bolsjevikkerne så dette kupforsøg som en kærkommen lejlighed til at få indflydelse og tilbød sovjetten i St. Petersborg deres hjælp hvilket de velvilligt tog imod.

Bolsjevikkernes røde garde der efter det sidste kupforsøg var blevet afvæbnet fik nu adgang til statens våbenarsenaler.

Kupforsøget stoppede dog brat det gik op for kosakkerne at de var ved at begå landsforræderi, og dermed var Bolsjevikkerne de eneste der fik gavn af dette forsøg da de fik reetableret sig selv.

I efteråret var der valg i sovjetterne og bolsjevikkerne får flertal i de vigtigste sovjetter St. Petersborg og Moskva, og sammen med lederen af St. Petersborg sovjetten indledte Lenin nu en Væbnet kamp mod styret, Det blev vedtaget i den Bolsjevikiske centralkomite som havde Lenins om formand at tiden var inde til det endelige statskup og d 7 november 1917 tog de magten uden stor dramatik, en fredsaftale blev underskrevet i tyskland snart herefter, og Rusland var dermed formeldt ude af krigen, der udbrød imidlertid borgerkrig imellem bolsjevikkerne på den ene side, og alle andre partier på den anden side, det endte efter flere års borgerkrig med at Bolsjevikkerne vandt krigen og hermed var grundstenen til Sovjetunionen lagt.

Side 10

10

Hvad var årsagerne til den russiske revolution

Den russiske revolution bunder i en række tilfældigheder, tilsat en række enkeltpersoners personlige valg og præferencer.

En række hændelser henholdsvis indenrigs samt udenrigs kan tilskrives at den russiske revolution lykkedes.

Af de primære årsager i kronologisk rækkefølge kan nævnes:

Demografisk udvikling

Alle områder af den russiske befolkning voksede voldsomt i disse år, men især antallet af bønder og ufaglærte arbejdere var i voldsom vækst, hvis dette ikke havde været tilfældet havde Zaren muligvis haft større mulighed for at holde riget samlet.

Udenrigspolitiske årsager

Havde der ikke været alle disse forsvars-/angrebspagter landende imellem, havde første verdenskrig

formentlig ikke fundet sted, og Den russiske Zar ville formentlig have været i stand til at holde landet samlet med det jerngreb han tidligere havde holdt landet så stramt fat i.

Havde Zaren yderligere valgt at føre en mere tilbageholden Balkan politik havde han måske kunnet undgå en væbnet konflikt med Østrig-ungarn

Indenrigspolitiske årsager

Havde Zaren valgt ikke at underskrive Oktobermanifestet, havde han haft bedre odds for at holde revolutionisterne i kort snor, og han villet have haft muligheden for anvendelse af masseanholdelser.

Efter Zaren var abdiceret var der stadig mulighed for at følge en fredelig demokratiseringsproces, bolsjevikkerne var tydeligvis ikke fortaler for denne proces, men de var på daværende tidspunkt ikke talrige nok til for alvor, at gøre sig gældende indenrigspolitisk.

Havde Hærens kommandant haft held til at overtage styret med landet, og gennemført den planlagte fredelige demokratisering, kunne livet på mere end 40 millioner mennesker måske være sparet gennem de næste 70 år.

Hvis det var lykkedes for dem russiske myndigheder på bare et tidspunkt at anholde og henrette Lenin havde den russiske revolution formentlig ikke lykkedes.

Sidst men ikke mindste har diktatoriske regimer det med at falde sammen, når de principper de bygger på ikke længere eksisterer, der findes talrige eksempler på dette lige, fra de egyptiske faraoer til det imperialistiske Romerrige.

Side 11

11

Konklusion

Revolutionen af 1905 kom på et tidspunkt hvor befolkningen var desperat for forandring, En hverdag uden de vand og mad, var blevet for meget borgene i samfundet.

Zar styret havde bevist at den ikke besad hverken viljen eller midlerne til at rette op på borgernes situation, det blev efterhånden mere og mere synligt, at Zaren ikke ønskede at varetage borgernes interesser.

Den første verdenskrig var en af de afgørende faktorer for Zaren fald. Den førte både hungersnød, fattigdom og et hav af tabte sønner med sig.

Lenin vender tilbage til Rusland efter at have været levet i eksil rundt omkring i Vesteuropa, og lover folket sikkerhed, brød og jord. Dette var sød musik i folkets ører, og præcis hvad folk havde brug for at hører. Igennem sin politiske dagsorden lykkedes det ham altså at vinde befolkningen tillid og i sidste ende overtage magten med folkets hjælp.

Online kilder: www.denstoredanske.dk

Library of Congress Country Studies, er USA´s regerings folkeligt offentliggjorte publikationer www.leksikon.org

Litterære kilder:

Viktor Kiseljov: socialisme - Krise eller fornyelse

Jens Jackie Jensen: Marxismen under anklage 2. essay

Nigel Ritchie: Kommunisme

Lenin "udvalgte værker" 1941 bind 7 - "Aprilteserne 1917"

http://www.marxisme.dk/arkiv/lenin/1917/04/04-april.htm