Analyse af den industrielle revolution i England

Side 1

1

Indholdsfortegnelse

1. Indledning ..................................................................................................................................... 2

2. Det førindustrielle samfund .......................................................................................................... 3

3. Den industrielle revolution ........................................................................................................... 4

4. Årsager (forudsætninger) .............................................................................................................. 5

5. Teknologiske fremskridt ............................................................................................................... 6

5.1 Tekstilindustrien ......................................................................................................................... 7

5.2 Jernindustrien ............................................................................................................................. 7

5.3 Kulminerne ................................................................................................................................. 7

5.4 Dampkraft ................................................................................................................................... 8

5.5 Transport .................................................................................................................................... 8

6. Økonomiske og sociale konsekvenser .......................................................................................... 9

6.1 Landbrugets omformning ........................................................................................................... 9

6.2 Levekår og sociale reformer ....................................................................................................... 9

6.3 Organisering af arbejderne ....................................................................................................... 10

6.4 Sammenfatning: Positive og negative konsekvenser ............................................................... 11

7. Konklusion .................................................................................................................................. 11

8. Litteraturliste ............................................................................................................................... 12

8.1 Litteratur ................................................................................................................................... 12

8.2 Hjemmesider på internettet ...................................................................................................... 12

Side 2

2

1. Indledning

Jeg har i min Dansk-historie opgave valgt at arbejde med emnet den industrielle revolution i England fra 1770 til 1850. Jeg har valgt netop dette emne, på baggrund af en række af overvejelser, som jeg har gjort mig i tiden op til, at det endelige emnevalg skulle træffes.

Først og fremmest interesserer emnet mig, hvilket jeg ser som det vigtigste kriterium for valget af mit emne. Denne interesse har givet mig lyst til at udvide min horisont, hvad angår den industrielle revolution i England fra 1770 og frem til midten af 1800-tallet.

I undervisningen er emnet kort blevet behandlet, men en mere dybdegående undersøgelse af perioden, har givet mig en mere detaljeret forståelse af den førnævnte tidsperiode. Jeg er af den opfattelse, at det er vigtigt at kende til industrialiseringens udspring og begyndelse, da industri-aliseringen for det første er en vigtig del af historien, og da denne for det andet har haft en indflydelse, der stadig kan mærkes i nutidens moderne samfund.

I min opgave lægger jeg bl.a. vægt på de omvæltninger i samfundet, som den industrielle revolutions indtog i England forårsagede. Jeg laver herunder en sammenligning af samfundet hhv.

før (det førindustrielle samfund) og efter industrialiseringen.

Med hensyn til konsekvenserne for samfundet, vil jeg mere konkret komme ind på udviklingen af velfærdsstaten samt leve – og arbejdsvilkår i datidens England.

Min opgave består af forskellige afsnit, der hver især befinder sig på forskellige taksonomiske niveauer – et redegørende, et analyserende (eller diskuterende) og et vurderende. Jeg har valgt at disponere for min opgave således, at jeg først gør rede for det mest grundlæggende, for på den måde at give læseren en god baggrundsviden. Herefter finder jeg ind til kernen af emnet, og på baggrund heraf giver jeg en konklusion, der tager udgangspunkt i de erfaringer, som jeg har gjort mig i forbindelse med udarbejdelsen af opgaven.

Jeg har i min opgave været meget kildekritisk, for at være sikker på korrektheden af min opgave.

Det har i praksis betydet, at jeg har vurderet troværdigheden af mine kilder før brug af disse, og at jeg i tvivlstilfælde har dobbelttjekket informationer.

Det er mit mål med opgaven, at denne for læseren fremstår som en sammenhængende opgave, der giver læseren et let forståeligt indblik i den industrielle revolution i England fra 1770 til midten af

1800-tallet. God fornøjelse!

Side 3

3

2. Det førindustrielle samfund

For bedre at kunne forstå udviklingen i England fra cirka år 1770 og frem til midten af 1800-tallet, er det nødvendigt at have forståelse for hvordan samfundet så ud før industrialiseringens indtog i det engelske samfund i slutningen af 1700-tallet.

Det er vigtigt at huske på, at den industrielle revolution ikke fandt sted fra den ene dag til den anden, men var (på trods af navnet) en længerevarende proces, der over tid afløste det gamle landbrugs-samfund. Enkelte personer argumenterer endog for at begrebet evolution, er en mere passende betegnelse for udviklingen i England fra 1770 og frem til midten af 1800-tallet.

I datidens førindustrielle samfund, var der nogle fællestræk der gjorde sig gældende. Et af de fællestræk var, at der herskede en stor grad af fattigdom, udløst af en økonomisk stilstand i samfundet (hvilket i øvrigt ses i nutidens ulande).

Langt den største del af befolkningen boede på landet, mens bybefolkningen udgjorde en meget lille del af den samlede befolkning. Arbejdsdelingen i det førindustrielle samfund var meget begrænset, og hovedparten af befolkningen producerede blot til eget behov, og kun akkurat nok til at brødføde sig selv og betale afgifter til godsejeren, staten og kirken (kirkeskat var dengang 10 % af udbyttet/ høsten [1]). Mange levede som fæstebønder, og fik stillet bolig og jord til rådighed af godsejere, mod at drive jorden for godsejerne (hoveri). Kun en meget lille del af befolkningen havde redskaber og maskiner til rådighed, bl.a. fordi der kun var tale om produktion til egen husholdning, hvorfor det ikke kunne betale sig, og hvorfor der ikke var råd til, at anskaffe sig kostbare hjælpemidler i produktionen. Forarbejdningen af varer foregik altså i stedet som regel håndværksmæssigt.

Befolkningsudviklingen var præget af høje fødselstal, der skulle sikre forsørgelse af familien i fremtiden. Til gengæld var børnedødeligheden rigtig høj i det førindustrielle samfund, hvor især børn døde tidligt som følge af diverse sygdomme. Det skal dog nævnes, at dødeligheden var meget svingende i det førindustrielle samfund, idet den var stærkt afhængig af høsten. År med en udbytterig høst ofte gav udslag i en lav dødelighed, mens år hvor svigtende høstudbytte og epidemier prægede samfundet, var katastrofale, og fik dødeligheden til at stige voldsomt. På grund af ovenstående forhold var befolkningstilvæksten i det førindustrielle samfund beskeden – i år 1600 var befolkningstallet i Wales og England på fire millioner, mens tallet i år 1700 var steget til fire og en halv millioner.

Til sammenligning blev befolkningstallet i England og Wales næsten fordoblet i perioden fra år

1

Notat fra undervisningen i samtidshistorie d. 16. januar 2010 v. Peter Madsen

Side 4

4

1700 og frem til starten af 1800-tallet, mens det fra 1801 til 1850 blev tredoblet [2].

Det førindustrielle samfund var desuden præget af stor ulighed med hensyn til levevilkår, idet jorden var meget skævt fordelt. Blandt de rige, der bl.a. opretholdt en tilfredsstillende hygiejne, var der derfor heller ikke en så høj grad af dødelighed.

Den omtalte fattigdom og trussel om massehungersnød, har ikke været set i England i samme grad efter den industrielle revolutions indtog i slutningen af 1700-tallet.

I det hele taget medførte den industrielle revolution store ændringer i samfundsstrukturen, og i hele den måde landbrugssamfundet var organiseret på. Dette vil jeg senere i opgaven uddybe under afsnittet Økonomiske og sociale konsekvenser.

3. Den industrielle revolution

Den industrielle revolution er en betegnelse for udviklingen, der fandt sted i Storbritannien i sidste halvdel af 1700-tallet og frem til midten af 1800-tallet, hovedsageligt inden for bomuldsindustrien samt kul - og jernindustrien. Den industrielle revolution medførte store ændringer i samfundet, der bl.a. gav udslag indenfor for landbruget, produktionen og transporten. Desuden havde den industrielle revolution en dybtgående effekt på socialøkonomiske og kulturelle forhold i Storbritannien. Udviklingen blev oprindelig opfattet som meget dynamisk og hurtig, hvorfor udviklingen fik betegnelsen revolution, men nyere forskning tyder på en mere harmonisk overgang til de nye produktionsmetoder og en langsommere påvirkning af den samlede samfundsudvikling end hidtil antaget. Der er imidlertid stadig stor diskussion om, hvorvidt evolution eller revolution er den rette betegnelse for den omtalte udvikling, ligesom der også er delte meninger om den tidsmæssige ramme omkring den industrielle revolution. Dog mener flertallet, at den første industrielle revolution var tilendebragt i midten af 1800-tallet, da et flertal af Englands befolkning på dette tidspunkt boede i byer eller bymæssige bebyggelser, landbruget ydede mindre end en fjerdedel af landets nationalindkomst, og at en sværindustri, der er en nødvendig forudsætning for al videre industriel udvikling, var blevet udviklet [3].

Der er dog ingen tvivl om, at den industrialisering af samfundet, som den industrielle revolution resulterede i, udgjorde et vendepunkt for Storbritannien, og senere for Europa, Nordamerika samt

2

http://www.localhistories.org/stuart.html og http://www.uk.filo.pl/uk_history_8.htm samt litteratur ”den industrielle

revolution i England ”
3

Jensen, Erik og Birger Kledal: ”Den industrielle revolution i England 1780 – 1850”, Forlag: Gjellerup, side 2, linie 17

Side 5

5 resten af verden, idet næsten alle aspekter af dagligdagen, med tiden blev påvirket på den ene eller den anden måde.

4. Årsager (forudsætninger)

Når man har læst ovenstående afsnit, sidder man måske tilbage og tænker, at det kunne være interessant at vide noget om, hvad der var årsagen til den forholdsvis pludselige industrielle revolution og herunder viden om hvorfor det netop var England, der var det land i verden, der først blev industrialiseret. Desuden spørger man måske sig selv om, hvilke forudsætninger det var der blev opfyldt i England, som muliggjorde den industrielle revolution? I det følgende vil jeg give svarende på nogle af de ovennævnte spørgsmål.

Årsagerne til den industrielle revolution er komplicerede, og man kan ikke entydigt pege på årsagen til den industrielle revolutions gennembrud – mange forhold gjorde sig gældende.

Det er almindeligvis kendt, at den industrielle revolution fandt sted på baggrund af en lang række teknologiske fremskridt, som fx opfindelsen og udviklingen af dampmaskinen. I datidens England var der en god forretning i at være innovativ og patentere sine opfindelser – en mulighed som mange benyttede sig af, og som var en af de mest betydningsfulde faktorer til, at der blev sat gang i udviklingen af nye teknologier og produktionsmetoder.

Men der var også andre forhold, der dannede baggrund for, at det kunne betale sig at investere i masseproduktion. Der fandtes i det britiske samfund den fornødne købekraft, og infrastrukturen

(som fx veje, kanaler, jernbaner og broer) var tilstrækkelig udviklet til at fragte råvarer (som fx kul, bomuld og jern) til produktionsstederne og færdigvarer til kunderne.

For at det overhovedet var muligt, at opretholde en masseproduktion, krævedes der dog en vis arbejdsstyrke. I årene op til og under den industrielle revolution faldt dødeligheden, idet man ved hjælp af en øget grænsekontrol, opnåede et fald i spredningen af sygdomme, samtidig med at man undgik epidemier. Andelen af børn, som overlevede barndommen, voksede på baggrund heraf betydeligt, og samtidig forblev fødselshyppigheden på et uforandret niveau, hvilket førte til en større arbejdsstyrke.

Desuden medførte indhegningsbevægelsen (enclosure), og andre effektiviserende reformer inden for landbruget, der afskaffede feudalismen, store ændringer. Resultatet blev en markant stigning i produktionen og produktiviteten, dvs. en stigning i produktionen pr. beskæftiget i landbruget.

Jordejerne fik derfor større indtægter, hvilket åbnede muligheder for et marked for færdigvarer.

Bønderne der var beskæftiget i landbruget kunne desuden begynde at producere fødevarer til

Side 6

6 videresalg, og ikke blot til eget behov, og i endnu større grad efterspørge forbrugsgoder. I kraft af den forbedrede effektivitet i landbruget, blev mange dog overflødige, og var derfor nødsaget til at flytte ind til byerne, hvor det var muligt at finde beskæftigelse på fabrikker, fx inden for den hastigt fremvoksende tekstilindustri, der var den dominerende industri, under den industrielle revolution.

Men hvordan lyder forklaringen egentlig på, at England blev det første land i verden der blev industrialiseret? Der var flere grunde til, at det netop blev England, der først oplevede det industrielle gennembrud, og dermed fik et stort forspring i forhold til resten af verden. En af forklaringerne er, at der i England er store forekomster af kul og jern, samtidig med at landets geografiske udformning åbnede muligheder for billig transport i form af søtransport langs kyststrækninger eller inde i landet gennem en af Englands utallige floder.

Som en anden grund kan nævnes, at England før industrialiseringen, havde lange håndværks-mæssige traditioner med tekstilproduktion. Desuden udgjorde det britiske ørige et frit indre marked uden toldgrænser, hvilket ikke var tilfældet på det europæiske fastland. Toldgrænserne opfordrede ikke virksomhederne til påbegyndelse af stordrift og masseproduktion, da det økonomisk set ikke kunne betale sig. England havde derfor en fordel på dette punkt, og en motivationsfaktor for opstart af stordrift og masseproduktion.

Slutteligt var det Britiske Imperium på sit højeste i denne periode, og med kolonier på alle kontinenterne var det verdens største kolonimagt. Kolonierne kastede igennem bl.a. slavehandel udbytte af sig, fx i form af råstoffer, der blev brugt til investering i fabrikker og nye maskiner. På den anden side aftog kolonierne også en væsentlig del af de engelske produkter, der var fremstillet i industrien, bl.a. ved hjælp af de i kolonierne udvundne råstoffer. Slavehandel var altså utvivlsomt også en af forudsætningerne for den industrielle revolution i England, om man vil det eller ej.

5. Teknologiske fremskridt

En af forudsætninger for den industrielle revolution, var som sagt de teknologiske fremskridt, der blev gjort i perioden, på baggrund af forskellige opfindelser. Det var bl.a. i denne periode at dampmaskinen blev færdigudviklet, og hvor der skete store fremskridt indenfor flere forskellige industrier, bl.a. tekstil, jern - og kulindustrien. Desuden skete der store fremskridt indenfor transport, hvor infrastrukturen blev udbygget. Nedenfor vil jeg redegøre for de forskellige fremskridt:

Side 7

7

5.1 Tekstilindustrien

I starten af 1700-tallet var britisk tekstilfremstilling baseret på uld, som blev behandlet af selvstændige håndværkere, som spandt og vævede i hjemmet. Men i sidste tredjedel af 1700-tallet gik det Engelske tekstilerhverv ind i en ekspansionsfase af hidtil ukendte dimensioner. Dette skyldtes hovedsageligt den ny branche – bomuldsindustrien. Tekstiler som hør og bomuld havde også været anvendt før, men forarbejdningen var vanskelig, hvorfor disse stoffer kun udgjorde en lille del af produktionen. På grund af nye produktionsmetoder der forenklede, forbedrede og effektiviserede produktionen, blev bomuld pludselig det dominerende tekstil.

5.2 Jernindustrien

Jernindustrien udviklede sig meget langsommere, end bomuldsindustrien gjorde i 1700-tallet. Der var ikke kun behov for nye maskiner, men også nye måder at bearbejde jernmalmen på, så metallet blev stærkere. Da disse problemer først var løst, blev jern (og senere stål) det vigtigste råmateriale under hele industrialiseringen. Uden dét, ville der ikke have været nogen jernbaner, ingen dampskibe, ingen store fabriksmaskiner og ingen hængebroer. For at give et billede af den eksplosive vækst indenfor jernindustrien under den industrielle revolution, kan nævnes, at produktionen af råjern i England og Wales i 1788 var på 61 tusinde tons, mens produktionen ved slutningen på den første industrielle revolution i 1854, var på hele 2.273 tusinde tons [4].

5.3 Kulminerne

Under industrialiseringen blev kul den vigtigste form for brændsel. Det var uundværligt i jernindustrien, og det var kul, der drev de nye dampmaskiner. Før opfindelsen af dampmaskinen var der problemer med at fjerne vand (grundvand) fra minerne, hvilket dampmaskinen blev løsningen på. Opfindelsen og færdigudviklingen af dampmaskinen betød nemlig, at det blev meget lettere, at fjerne vand fra minerne (ved hjælp af pumpesystemer), og muliggjorde dermed etableringen af dybere mineskakter, så mere kul kunne udvindes. Opfindelsen af dampmaskinen var faktisk påbegyndt inden begyndelsen på den industrielle revolution, men brugen af James Watts mere effektive dampmaskine fra 1770’erne, reducerede brændselsforbruget og gjorde minerne mere

4

Ditlevsen, Peter: ”Den første industrielle revolution”, Forlag: Gyldendal, 1980, tabel 3.5.1 side 79

Side 8

8 profitable. Således steg kulproduktionen i Storbritannien fra 6,2 millioner tons i 1770 til 64,7 millioner tons i 1854, med den kraftigste procentvise stigning i perioden fra 1820 til 1850 [5].

5.4 Dampkraft

I 1698 byggede Thomas Savery den første damppumpe, der dog var ineffektiv og langsom. Han blev efterfulgt af Thomas Newcomen i 1712, der byggede en dampmaskine der var både sikrere og brugte mindre brændsel. I 1763, fem og tres år efter den første dampmaskine blev bygget, blev skotten James Watt bedt om at reparere en af Thomas Newcomens dampmaskiner. Under reparationen opdagede han, at nogle af processerne i dampmaskinen var spild af energi. Ved at effektivisere dette, kunne man spare store mængder brændsel, og på den måde effektivisere dampmaskinen. James Watt gik derfor i gang med at udvikle sin egen dampmaskine, der stod færdig i 1769. I 1774 startede ham og Matthew Boulton deres egen fabrik, vor den nye dampmaskine blev produceret. I gennem det årelange forløb, hvor dampmaskinen gradvist blev forbedret, fandt man hele tiden nye anvendelsesmuligheder. Dampmaskinen blev i kulminerne brugt til at dræne vand fra mineskakterne og desuden transportere kullet op til overfladen. I tekstilindustrien drev dampmaskinen spindemaskinerne og vævene. Og i landbruget hjalp dampmaskinen med at trække plovene og drive tærskeværket. Også jernindustrien fik glæde af de muligheder som dampmaskinen gav. Under den første del af den industrielle revolution var det dog vind – og vandkraft der var mest udbredt, men allerede i 1820’erne var dampkraft udbredt i alle industrier, og blev brugt til en lang række forskellige formål.

5.5 Transport

Den industrielle revolution forbedrede Storbritanniens infrastruktur markant, idet den blev udbygget med et omfattende netværk af landeveje, kanaler, jernbaner og broer. Råmaterialer og færdigvare kunne dermed flyttes hurtigere og billigere end tidligere, hvilket gav mulighed for at øge den eksisterende industrielle produktion.

5

Ditlevsen, Peter: ”Den første industrielle revolution”, Forlag: Gyldendal, 1980, tabel 3.4.1 side 78

Side 9

9

6. Økonomiske og sociale konsekvenser

Den industrielle revolution medførte omfattende ændringer for befolkningen i England på mange områder både før, under og efter den industrielle revolution. I de nedenstående afsnit vil jeg uddybe nogle af disse ændringer:

6.1 Landbrugets omformning

Omkring år 1750 var landbruget stadig Englands vigtigste næringsvej. Udover at brødføde befolkningen, stod landbruget også for en stor del af den engelske eksport. Som hovedregel var hver gårds jordtilliggende stadig spredt over et stort område på dette tidspunkt, selvom der dog visse steder var sket en såkaldt udskiftning, hvilket vil sige en sammenlægning af gårdenes jorde. I 1696 lå omkring en fjerdedel af England uopdyrket hen, og omkring halvdelen af landbrugsjorden var endnu ikke blevet udskiftet [6]. Som et led i intensiveringen af landbrugsproduktionen, benævnt den agrare revolution, tog indhegningsbevægelsen (enclosure) for alvor fart, og omkring år 1800 var stort set al engelsk landbrugsjord blevet udskiftet, og gårdenes jordtilligende blevet indhegnet, og den store omformning af landbruget var således en realitet. Omformningen af landbruget medførte en øget kommercialisering, idet det nu blev muligt at producere til videresalg. Landbruget gik med andre ord fra at være en livsform, hvor man producerede til eget behov, til at være et erhverv, hvor man videresolgte produktionen. På den måde fik landbrugene også råd til maskiner og andre redskaber, der effektiviserede landbruget yderligere.

6.2 Levekår og sociale reformer

Omformningen og effektiviseringen af landbruget medførte en stærkt stigende produktion. Men omformningen havde også sine negative sider – indhegningen af markerne forhindrede bønderne i at bruge meget af den fælles jord, hvor de før havde deres kvæg på græs. I stedet for at arbejde for sig selv, skulle de nu arbejde for de lokale jordbesiddere. For dem der ikke havde held med at finde arbejde, blev konsekvensen at de blev hjemløse og måtte sulte.

I byen betød industrialiseringen at Englands byer voksede meget hurtigt, som følge af den enorme indvandring fra land til by, af folk, der desperat ledte efter arbejde (urbanisering). I byen var det lettere at finde arbejde, da der skulle mange mennesker til at betjene maskinerne på byernes nyetablerede fabrikker, i hvert fald til at starte med. Byerne var dog ikke parate til at huse alle disse

6

Jensen, Erik og Birger Kledal: ”Den industrielle revolution i England 1780 – 1850”, forlag: Gjellerup, 1974, side 14

Side 10

10 tilflyttere, og det skabte store og beskidte slumkvarterer, og generelt dårlige hygiejniske forhold.

Det var et stort problem, at der hverken var kloaksystemer eller forsyninger med rent vand.

Desuden var der dårlige boligforhold, dårlig mad, overbefolkning og forurening dagligdag i byerne hvilket medførte en hurtig spredning af sygdomme m.v. Den dødelighed, som før industrialiseringen havde været faldende, begyndte at stige igen på baggrund af de nævnte forhold.

Især børn overlevede ikke de svære vilkår i byerne. For at illustrere dette kan nævnes, at den gennemsnitlige levealder for Manchesters arbejderbefolkning i 1830’erne blot var 17 år. I samme årti var levealderen dobbelt så høj på landet [7]. Samtidig begyndte arbejdsløsheden, som landarbej-derne i sin tid var flyttet væk fra, også at blive et problem i byerne, hvor arbejdsløsheden næppe

kom under 10 %^{8}. Først i 1850’erne var man nået så langt i London, at et stort net af rørledninger

forsynede byen med rent vand, og nye kloakker førte spildevandet væk fra byen.

Med hensyn til den sociale lovgivning, blev der under den industrielle revolution udarbejdet en ny fattiglov. Indtil 1834 ydede sognets fattighjælpskasse hjælp til trængende familier. Det var skat betalt af jordbesidderne, og det blev givet til dem, der ikke kunne besørge deres nye familie. I 1834 blev loven lavet om ved indførelsen af en ny fattiglov. I stedet for at få penge, blev de fattige sendt til den lokale fattiggård. Livet på fattiggårdene var dog barskt og streng organiseret. Bl.a. blev familierne splittet ved ankomsten, maden var meget ringe, og alle beboerne på fattiggårdene, inklusiv børnene, måtte arbejde hårdt. Generelt om levevilkårene under den industrielle revolution kan man sige, at på trods af de store teknologiske fremskridt der blev gjort, hvorfor man også kunne forvente en generelt højere levestandard, ikke for befolkningen blev synderligt forbedrede levevilkår i denne periode. Først omkring 1850 havde man godkendt nye love og oprettet velgørende institutioner, der skulle forbedre de fattiges kår.

6.3 Organisering af arbejderne

På grund af dårlige forhold for arbejderne under den industrielle revolution, opstod der en arbejderbevægelse i de industrialiserede lande i løbet af 1800-tallet. Arbejderbevægelsen bestod i at arbejderne organiserede sig i politiske partier og fagforeninger. Formålet med hele arbejdsbevægel-sen var at fremme arbejdernes interesser, herunder at opnå bedre vilkår for arbejderne.

Fagforeningernes vigtigste redskab til at gennemføre ændringer var strejker, idet strejker var forbundet med tab for både arbejderne og ejerne af fabrikkerne. I England var der derfor forbud

7

Syskind, Casper og Bo Söderberg: ”Det 20. århundredes verdenshistorie”, forlag: Systime 2008, side 16

8

Kilde den samme som ovenfor

Side 11

11 mod etablering af fagforeninger fra 1799 til 1824, og selv herefter var der betydelige restriktioner på dem. Men fagforeningerne overvandt langsomt restriktionerne mod at strejke. Det første store eksempel på en strejke i England fandt sted i 1842 hvor chartisterne organiserede en generalstrejke blandt bomulds- og minearbejdere, der fuldstændig lammede produktionen i Storbritannien. En af inspirationskilderne til arbejderbevægelsen var Karl Marx der i hhv. 1848 og 1867 formulerede sine tanker i to bøger ved navn ”Det kommunistisk manifest” og den meget berømte ”kapitalen”.

6.4 Sammenfatning: Positive og negative konsekvenser

Man kan ikke sige entydigt, om den industrielle revolution havde en positiv eller negativ indflydelse på samfundet. Der er ingen tvivl om at den industrielle revolution både havde sine mørke sider og sine lyse sider, som det også fremgår afsnittet Økonomiske og sociale konsekvenser.

Set i et større perspektiv har industrialiseringen dog påvirket samfundet positivt, idet industrialiseringen er grundlaget for nutidens samfund, hvor vilkårene for den brede befolkning er bedre, end den var i det førindustrielle samfund.

7. Konklusion

Det førindustrielle samfund blev revolutioneret da den industrielle revolution slog igennem i England i slutningen af 1700-tallet og starten af 1800-tallet. Nogle af de forhold der var medvirkende til begyndelsen på den industrielle revolution var bl.a. de teknologiske fremskridt der blev gjort, herunder udviklingen af nye produktionsprocesser, der også gav muligheden for udbyggelse af infrastrukturen. Desuden var den befolkningstilvæksten og effektiviseringen af landbruget, også blandt de forhold der skulle være opfyldt før den industrielle revolution kunne begynde. Blandt de teknologiske fremskridt der blev gjort kan nævnes fremskridt indenfor tekstil – og jernindustrien, kulminerne og ikke mindst opfindelsen af dampmaskinen, der også var medvirkende til fremskridtet indenfor de forskellige industrier. Den industrielle revolution berørte alle samfundslag og havde såvel økonomiske som sociale konsekvenser for befolkningen og samfundet. Blandt andet skete der ved den industrielle revolutions indtog en omformning af landbruget, ligesom den industrielle revolution også påvirkede levevilkårene og var årsagen til arbejdernes organisering. Den industrielle revolution ændrede samfundet drastisk, og følgerne af den var både positive og negative. Den industrielle revolution har også sat sit aftryk på nutidens samfund.

Side 12

12

8. Litteraturliste

8.1 Litteratur

• Ditlevsen, Peter: ”Den første industrielle revolution”, forlag: Gyldendal, 1980

• Jensen, Erik og Birger Kledal: ”Den industrielle revolution England ”, fra serien

”Gjellerups verdens historie”, forlag: Gjellerup, 1974

• Langley, Andrew: ”Den industrielle revolution”, originaltitel ”The age of industry”, fra serien ”Historien under overfladen”, Forlaget Flachs, 1997

• Emkjær, Stefan m.fl.: ”Verdenshistorisk oversigt”, forlag: Systime, 2006

• Syskind, Casper og Bo Söderberg: ”Det 20. århundredes verdenshistorie”, forlag: Systime,

2008

8.2 Hjemmesider på internettet

• http://da.wikipedia.org/wiki/Den_industrielle_revolution
• http://www.leksikon.org/art.php?n=1194
• http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/Industripolitik/i
ndustri/industri_(Historie)/industri_(Historie_-_Den_industrielle_revolution)
• http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Diverse_historie/%C3%98konomi
sk_historie/den_industrielle_revolution
• http://da.wikipedia.org/wiki/Industrialisering
• http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Geografi/Geografi_generelt/ind

ustrialisering

• http://www.leksikon.org/art.php?n=3095