Iran-Irak-krigen

Side 1

[IRAK-IRAN-KRIGEN]

Side 2

Side 2 af 13

Indholdsfortegnelse

INDLEDNING ................................................................................................................................................................. 3 METODE .......................................................................................................................................................................................... 3 PROBLEMFORMULERING .............................................................................................................................................................. 3 IRAK FØR KRIGEN ....................................................................................................................................................... 3 KRIGEN MOD IRAN ..................................................................................................................................................... 6 SITUATIONEN I IRAK UNDER KRIGEN .......................................................................................................................................... 9 FRED MELLEM IRAK OG IRAN .................................................................................................................................................... 10 KRIGENS RESULTAT .................................................................................................................................................................... 10 FORHOLDET MELLEM IRAK OG IRAN I DAG .................................................................................................... 10 KILDELISTE ................................................................................................................................................................. 12 KILDE 1 ......................................................................................................................................................................................... 12 KILDE 2 ......................................................................................................................................................................................... 12 KILDE 3 ......................................................................................................................................................................................... 12 KILDE 4 ......................................................................................................................................................................................... 12 KILDE 5 ......................................................................................................................................................................................... 12 KILDE 6 ......................................................................................................................................................................................... 12 KILDE 7 ......................................................................................................................................................................................... 12 KILDE 8 ......................................................................................................................................................................................... 12 KILDE 9 ......................................................................................................................................................................................... 12 KILDE 10 ...................................................................................................................................................................................... 12 KILDE 11 ...................................................................................................................................................................................... 12 KILDE 12 ...................................................................................................................................................................................... 12 KILDE 13 ...................................................................................................................................................................................... 13 KILDE 14 ...................................................................................................................................................................................... 13 KILDE 15 ...................................................................................................................................................................................... 13

Side 3

Side 3 af 13

DHO: Irak-Iran-krigen (1980-88)

Indledning

I opgaven vil der blive redegjort for den overordnede situation i Irak før invasionen af Iran.

Herefter en analyse af hvad motiverne og årsagerne til Saddam Husseins angreb på Iran. Der vil blive analyseret på både de militære, økonomiske, og politiske årsager.

Irak og Iran har traditionelt igennem tiderne haft mange konflikter. Men den militære konflikt fra 1980-88 også kendt som den Første Golfkrig har uden tvivl haft sin påvirkning og indflydelse. Til sidst vil der være en vurdering af de to landes forhold i dag, og om krigen har haft en betydning.

Metode

De mest anvendte kilder er tre forskellige bøger. ”Irak før og nu” af John King, ”Irak: Fra diktatur til demokrati?” af Michael Irving Jensen og ”Saddam Hussein og Irak” af David

Downing. De tre er ikke efter et objektivt synspunkt, idet de er skrevet af forskellige forfattere, og dermed vil de bære præg af egne holdninger og til dels et vestligt synspunkt.

Problemformulering

Først en redegørelse af Irak op til angrebet på Iran 1980. Herefter vil der være en analyse af årsagerne til at Saddam Hussein angriber Iran i 1980, og den efterfølgende militære konflikt frem til 1988. Til slut en vurdering af de to landes forhold i dag, har krigen haft betydning?

Irak før krigen

I 1963 blev Abd al-Karim Qasims regering væltet ved et statskup. Kupmagerne var bl.a. de to

Arif-brødre, Abd al-Salam og Abd al-Rahman og medlemmer af det irakiske Baath-parti. Tiden efter kuppet var der en intern magtkamp i det nye lederskab samt internt i Baath-partiet. Abd al-Salam Arif der var blevet præsident efter kuppet, vandt magtkampen i forhold til Baath-partiet, som efter seks måneder havde udspillet sin rolle i den nye regering.

Side 4

Side 4 af 13

Den politiske ustabilitet efter kuppet i 1963 medførte en massiv kapitalflugt fra landet, derfor så Abd al-Salam Arif sig nødsaget til at nationalisere alle banker og forsikringsselskaber. I

1966 overtog Abd al-Rahman præsidentembedet efter sin bror, Abd al-Salam Arifs død. De efterfølgende år fra 1966-68 var præget af uro i den irakiske ledelse og i hele regionen. Det hele kulminerede med „den arabiske nations” nederlag i Seksdagskrigen i 1967 til Israel.

Nederlaget var en kæmpe ydmygelse for den arabiske verden, dette resulterede i at et nyt statskup fandt sted i Irak i sommeren 1968. [1]

Mændene bag kuppet den 17. juli 1968 tilhørte Baath-partiet, hovedmændene var Hassan al-

Bakr og Hardan al-Takriti, samt enkelte nøglepersoner fra Arif-regimet. Hassan al-Bakr blev udnævnt som præsident og blot 14 dage efter kuppet blev personer med tilknytning til Arif-regimet elimineret, og dermed havde Baath-partiet fuldstændig kontrol over det nyoprettede revolutionsråd. I forfatningen af 1968 blev det fastslået, at det er Baath-partiet, der gennem revolutionsrådet styrer Irak. Rådet blev udstyret med måde en lovgivende og udøvende

magt.^{2}

I 1969 blev rådet udvidet og Saddam Hussin, der var i familie med Hassan al-Bakr, blev optaget i rådet. Saddam Hussain indgik et tæt samarbejde med Hassan al-Bakr, der havde kontrol med Baath-folkene i hæren, mens Saddams opgave var at kontrollere Baath-partiet uden for hærens rækker, dvs. sørge for at sikre, at der ikke var nogle modstandere til

regimet.^{3}

Baath-partiets magtovertagelse førte i første omgang til, at centralregering i Baghdad udviste større forhandlingsvilje over for kurderne, hvilket skyldes, at i krigen i Kurdistan i slutningen af 1960’erne gjorde krav på op mod 30% af det irakiske statsbudget. Kurderne kæmpede intenst og ofte med våben med henblik på at opnå selvstyre. Men Baath-partiets indledningsvise forhandlingsvilje førte til, at der i januar 1970 blev indledt forhandlinger mellemrepræsentanter fra Baath-partiet og de kurdiske ledere fra Kurdistans Demokratiske

1

Michael Irving Jensen – ”Irak: Fra diktatur til demokrati?” s. 28

2

Michael Irving Jensen – ”Irak: Fra diktatur til demokrati?” s. 29

3

Michael Irving Jensen – ”Irak: Fra diktatur til demokrati?” s. 29

Side 5

Side 5 af 13

Parti. Parterne indgik i marts 1970 en aftale, her blev den kurdiske nationalitet anderkendt og der blev lagt op til selvstyre for Kurdistan inden for fire år.

I 1974 brød forhandlingerne sammen, og Kurdistans Demokratiske Partis ledere opfordrede til en genoptagelse af den bevæbnede kamp. Kurderne modtog massiv støtte fra nabolandet

Iran mod centralmagten i Baghdad, men efter at Irak og Iran i 1975 indgik en aftale om at afholde sig fra at blande sig i hinandens interne affærer, blev det kurdiske oprør nedkæmpet af den irakiske hær. Denne aftale indebar dog, at Irans krav om, at grænsen til de to lande skulle gå midt gennem Shatt al-Arab-floden.

I 1972 havde Irak fået kontrol over det udenlandsk ejede Iraqi Petrol Company og nationaliserede hele olieproduktionen i landet. Med olieboomet i 1973 oplevede Irak et økonomisk opsving, som uden lige er det største i landets historie. Regimet opførte offentlige bygninger og anlagde nye veje, broer, elektricitetsværker og forbedrede generelt infrastrukturen i landet. Der blev oprettet et socialt velfærdssystem, som mindede om mange af de vesteuropæiske staters. Overalt blev der bygget hospitaler og al sundhedsforsorg var gratis. I 1974 blev al uddannelse ligeledes gratis lige fra folkeskole til universitet.

Det økonomiske opsving medførte en voldsom vækst i antallet af offentlige ansatte, som voksede fra knap 400.000 i 1972 til omkring 660.000 i 1978. Mere end 20% var i 1978 i

Indenrigsministeriet, hvor hovedparten var beskæftigede med intern sikkerhed og overvågning. Hæren voksede ligeledes eksplosivt, i 1980 var der ca. 250.000 mand under våben, og fem år senere var der omkring 845.000 mand i den irakiske hær.

I 1979 overtog Saddam Hussein præsidentposten fra Hassan al-Bakr. I samme år blev Shahen af nabolandet Iran væltet og den shia-islamiske Republik Iran blev oprettet da Ruhollah

Khomeini kom til magten. Set fra Saddams side, udgjorde det nye styre i Iran en alvorlig trussel på grund af Irans shiitiske befolkningsflertal. Khomeini havde boet i det sydlige Irak

indtil 1978, da Saddam smed ham ud for at gøre Shahen tilpas.^{4}

4

David Downing – ”Saddam Hussein og Irak” s. 19

Side 6

Side 6 af 13

Saddam frygtede at Khomeini kunne få shiitterne til at starte et lignende oprør i Irak, for mange irakere var shiitter ligesom iranerne, og de ønskede ikke at blive styret af Saddams tilhængere, der hovedsageligt var sunnier.

Før den iranske revolution havde der også været problemer mellem Irak og Iran. En uløst grænsestrid om Shatt al-Arab-floden. Den iranske provins Khuzestan, som rummer størstedelen af de iranske rigdomme havde, hade arabisk flertal – dette skabte iransk frygt for, at det arabiske Irak ved brug af magtanvendelse kunne løsrive Khuzestan fra Iran og overtage det. På den anden side af Shatt al-Arab havde sydlige irakiske provinser et shia-muslimsk flertal, som gjorde Saddam nervøs for, at det shiitiske Iran havde til hensigt at

indlemme disse provinser på samme måde.^{5}

Krigen mod Iran

Den 22. september 1980, et år efter Khomeini kom til magten i Iran, angreb Saddams Irak landet. En kombination af flere forhold gjorde sig gældende for hans angreb:

• Dels den opbakning, han fik fra andre fjender af Iran – alle de arabiske regimer, der følte sig truet af Khomeinis budskab og USA, der var disse regimers beskytter.

• Dels ønskede Saddam Hussein, at Irak skulle overtage Irans hidtidige centrale rolle som regional stormagt i Golfen.

• Dels ønskede Irak fuld kontrol med Shatt al-Arab strædet, som netop danner grænse mellem de to lande.

• Dels ønskede landet kontrol med den iranske Khuzestan-provins, som grænser op til

Basra-provinsen, hvor der findes meget store oliefelter, samt et stort og undertrykt arabisk befolkningselement.

5

David Downing – ”Saddam Hussein og Irak” s. 18

Side 7

Side 7 af 13

• Krigen havde også til formål at samle den splittede irakiske nation, hvilket også

                                                                         6
lykkedes på kort sigt, idet de fleste irakiske shiitter støttede deres land under krigen.

Saddam Hussein anså Iran for at være væsentlig svækket efter revolutionen, og derfor havde han et håb og en forventning om en hurtig sejr over iranerne. Men sådan kom det ikke til at gå,

krigen varede frem til august 1988, hvor de to lande indgik en våbenhvileaftale.^{7}

Irak blev overrasket over hvor stærk modstand, Iran gjorde. Det tog irakerne fire uger at erobre grænsebyen Khorramashahr. Iranske styrker trængte ind i Irak, og på et tidspunkt truede de byen Basra. Saddam Hussein angreb også kurderne inde i Irak, for mange af dem støttede Iran.

I starten af krigen indså Saddam Hussein at det ikke vil blive en kort affære efter den overraskende modstand fra Iran. Alvoren fik ham til at fremsendte en fredsanmodning og tilbød at trække sine tropper tilbage, hvis Iran anerkendte den gamle Shatt al-Arab-grænse og lovede at standse opfordringerne til de irakiske shiitter om oprør. Men Iran afviste og kampene fortsatte.

Saddam håbede ligeledes, at afbrydelsen af olieleverancerne fra Irak og Iran ville få de vestlige lande og Japan til at gribe ind. Men dette skete ikke, da ingen var interesserede i fred. Saudi-

Arabien hævede deres produktion af olie for at kompensere for de mistede leverancer, så det var kun Irak og Iran, der led tab.

I forbindelse med Irak-Iran krigen skete der interessante ting, Iraks forhold til vesten – herunder især USA forbedres markant. Irak havde dog siden 1958 et tæt forhold til den anden supermagt, Sovjetunionen, som bl.a. havde hjulpet med udvindingen af landets olie samt forsynet Irak med våben. USA's interesse i at forbedre forholdet til Irak i starten af 1980’erne skyldes primært, at amerikanernes hidtidige vasalstat i regionen, Iran var faldet. Revolutionen

6

Michael Irving Jensen – ”Irak: Fra diktatur til demokrati?” s. 38-39

7

Michael Irving Jensen – ”Irak: Fra diktatur til demokrati?” s. 39

Side 8

Side 8 af 13 i Iran første til et stærkt modsætningsfyldt forhold mellem de to tidligere allirede, Iran og

USA.^{8}

Hvis Vesten nægtede at hjælpe Irak, ville Sovjetunionen uden tvivl få endnu mere indflydelse

på Baghdad. Netop dette måtte ikke ske, set fra USA’s synspunkt.^{9}

De arabiske stater i Golfen støttede Irak med lån og bidrag, for Iraks egne olieindtægter og dele af landets formue gik til krigen. Vesten støttede også Irak, i Vesten frygtede man, at den islamiske revolution i Iran der havde fundet sted kort før krigen, skulle udbrede sig til hele den arabiske verden. I 1982 begyndte USA og andre vestlige lande at sende Irak penge, våben og efterretninger.

De vestlige lande – herunder USA, Storbritannien og Frankrig, var dog ikke interesserede i, at krigen skulle slutte. De håbede, at en langvarig krig ville svække både den ambitiøse Saddams

Irak og det revolutionære regime i Iran. De vestlige lande iværksatte en frivillig våbenembargo over for de to krigsførende lande, men franskmændene ignorerede den, og fortsatte med at forsyne Irak med helt moderne våben. Det lykkedes for både Irak og Iran at supplere og fylde deres våbenlagre med leverancer fra forskellige sider. Egypterne hjalp irakerne med reservedele til de sovjetiske udstyr, og saudierne viderebragte oplysninger fra det amerikanske efterretningsvæsen. Både Israel og USA solgte amerikanske våben til Iran – på den måde lykkedes det for de vestlige lande at holde liv i den otte år lange militære

       10
konflikt.

I 1984 mente amerikanerne, at sejr til en af partnerne i krigen ville få langtrækkende konsekvenser, og derfor hjalp man netop den part, der så svagest ud på det pågældende tidspunkt. På den måde var USA engageret i en del og hersk-strategi, der svækkede både Irak og Iran, der begge udgjorde en trussel mod USA's interesser i Mellemøsten.

8

Michael Irving Jensen – ”Irak: Fra diktatur til demokrati?” s. 39

9

David Downing – ”Saddam Hussein og Irak” s. 16

10

David Downing – ”Saddam Hussein og Irak” s. 23

Side 9

Side 9 af 13

Situationen i Irak under krigen

Som årene gik, forværredes den irakiske økonomi ligeledes. Det skyldes, at olieindtægterne faldt drastisk de iranske angreb på de irakiske oliekilder raffinaderier og rørledninger reducerede endnu mere. Saddam kunne have bedt den irakiske befolkning om at spænde livremmen ind i en periode, men han tøvede, fordi han var nervøs for folkets reaktion. I valgte han at bruge den opsparing Irak havde samlet i de forgående år. Da disse midler var opbrugt begynde han at låne penge fra Saudi-Arabien og Kuwait.

Saddam udvidede det hemmelige politi og indførte dødsstraf for at klage over hans lederskab.

Iraks ledende råd, der primært bestod af Saddams nære omgangskreds – dvs. venner og

bekendte, blev mere voldelige og korrupte.^{11}

I 1982 trak Saddam sin hær tilbage bag den gamle grænse, og dermed opgav han den smule, der var tilbage af erobringerne. Herefter sendte han igen en anmodning om våbenhvile, idet han kunne se, at iranerne gav meget mere modstand end først antaget. Iranernes krav for at acceptere denne våbenhvile var klar, de krævede krigsskadeerstatninger og, at Saddam skulle træde tilbage fra præsidentposten.

Dermed fortsatte krigen. De efterfølgende tre år kom Iran ind på irakisk territorium, prisen var mange tabte menneskeliv. Det lykkedes Iran at indtage den vigtige Fao-halvø mod syd og

mod nord truede de, med hjælp fra de irakiske kurdere fra byen Kirkuk.^{12}

Irakernes svarede igen med en todelt strategi. På jorden forsvarede man sig, bl.a. ved hjælp af fæstningsvolde, minefelter og områder der kunne beskydes med artilleri. Irakerne benyttede også giftgas, helt i strid med international lov. Fra 1984 satte Saddam sit overlege luftvåben ind i angreb på Irans største byder og oliehandelen.

I 1987 ydede USA stor hjælp til Irak, af frygt for at Iran var ved at få overtaget i krigen. USA leverede informationer om iranernes bevægelser, og angreb iranske skibe to gange og olieplatforme.

11

David Downing – ”Saddam Hussein og Irak” s. 24-25

12

David Downing – ”Saddam Hussein og Irak” s. 26

Side 10

Side 10 af 13

Fred mellem Irak og Iran

I juli 1987 greb FN’s sikkerhedsråd ind. Resolution 598 anmodede om etablering af en våbenhvile og tilbagevenden mellem til den gamle grænse mellem de to lande. Irak accepterede resolutionen, men Iran ønskede stadig erstatninger og en officiel anerkendelse af, at Irak var den angribende part. Imidlertid var krigslykken vendt til Iraks fordel, dette

resulterede i, at Khomeini accepterede våbenhvilen i sommeren 1988.^{13}

Krigens resultat

Krigen kostede en million menneskeliv og omkring 600 milliarder amerikanske dollars. Begge lande tabte krigen. Mange havde familiemedlemmer, der var blevet dræbt eller lemlæstet.

Levestandarden i de to lave var også voldsomt forringet. Både Saddams og Khomeinis regimer tabte også. Den iranske revolution mistede pusten. Ligeledes blev Iraks vej mod velstand og mod lederskabet af den arabiske verden gjort til ende.

Forholdet mellem Irak og Iran i dag

Efter Saddam Husseins fald i 2003 startede en ny ære mellem Irak og Iran. Relationerne mellem de to lande var ikke eksisterende efter krigen i Siden 2003 har Iran taget fordel af den ødelagte politiske og sårbare sikkerhedssituation i Irak, og har arbejdet energisk for at udvide deres økonomiske og politiske rækkevidde, både ved at bruge diplomatiske og militære midler.

Amerikanske embedsmænd har gentagende gange fremlagt beviser for, at Iran har leveret, og

fortsætter med at levere våben, ammunition, uddannelse/oplæring og vejledning til

shiamuslimske militser i Irak. I 2007 afslørede formanden Michael Mullen for den amerikanske Joint Chiefs of Staff Admiral, at Irans Qods Force, som er en elite enhed inden for det Islamiske Revolutionære Garde Korps, rapporterer direkte til Irans leder Ali Khamenei, at havde uddannet irakiske oprørere. Amerikanske General David Petraeus vidnede til kongressen i 2010 at Qods Force personale havde ydet vejledning, finansiering og materialer til shiitiske militser i Irak. I årene efter reducerede det volden i Irak og stabiliseret landet, har

Irans Qods Force genskab sit netværk i Irak.^{14}

13

David Downing – ”Saddam Hussein og Irak” s. 27

14

http://www.irantracker.org/foreign-relations/iraq-iran-foreign-relations

Side 11

Side 11 af 13

Irak og Iran har bygget omfattende økonomiske bånd siden 2003. I 2010 rapporterede iranske embedsmænd, at en handel mellem de to lande havde tidoblet siden 2003 og forventedes at overgå 8.000 millioner dollar ved udgangen af året. Iran har også ledet adskillige genopbygningsprojekter i Irak.

Irans involvering med sådanne projekter har været så omfattende, at lederen for de amerikanske tropper i 2009 hævede tilstrømningen af iranske varer og arbejdskraft var for at underminere Iraks økonomiske genopretningsindsats.

Det økonomiske samarbejde mellem Iran og Irak fortsatte med at stige, og i 2011 underskrev

Irak, Iran og Syrien en 10 milliarder dollar naturgas-aftale, hvor de tre lande er enige om at opføre en forsyningslinje med oprindelse i det sydlige Iran og vil strække sig til gennem Irak og ud i Syrien. I fremtiden skal denne forsyningslinje udbygges så den vil ende i middelhaven igennem Libanon.

Irakiske embedsmænd har udtrykt støtte til Irans ret til et fredeligt atomprogram, men har erklæret deres modstand mod Iran udvikler atomvåben. Irak har også opfordret Iran til at opfylde sine forpligtelser i henhold til ikke-spredningstraktaten og til at samarbejde om den

                              15
internationale atomenergiagentur.

15

http://www.irantracker.org/foreign-relations/iraq-iran-foreign-relations

Side 12

Side 12 af 13

Kildeliste

Kilde 1

Michael Irving Jensen – ”Irak: Fra diktatur til demokrati?”, forlaget Lindhard og Ringhof, år

2003

Kilde 2

Michael Irving Jensen – ”Irak: Fra diktatur til demokrati?”, forlaget Lindhard og Ringhof, år

2003

Kilde 3

Michael Irving Jensen – ”Irak: Fra diktatur til demokrati?”, forlaget Lindhard og Ringhof, år

2003

Kilde 4

David Downing – ”Saddam Hussein og Irak”, forlaget Flachs, år 2004

Kilde 5

David Downing – ”Saddam Hussein og Irak”, forlaget Flachs, år 2004

Kilde 6

Michael Irving Jensen – ”Irak: Fra diktatur til demokrati?”, forlaget Lindhard og Ringhof, år

2003

Kilde 7

Michael Irving Jensen – ”Irak: Fra diktatur til demokrati?”, forlaget Lindhard og Ringhof, år

2003

Kilde 8

Michael Irving Jensen – ”Irak: Fra diktatur til demokrati?”, forlaget Lindhard og Ringhof, år

2003

Kilde 9

David Downing – ”Saddam Hussein og Irak”, forlaget Flachs, år 2004

Kilde 10

David Downing – ”Saddam Hussein og Irak”, forlaget Flachs, år 2004

Kilde 11

David Downing – ”Saddam Hussein og Irak”, forlaget Flachs, år 2004

Kilde 12

David Downing – ”Saddam Hussein og Irak”, forlaget Flachs, år 2004

Side 13

Side 13 af 13

Kilde 13

David Downing – ”Saddam Hussein og Irak”, forlaget Flachs, år 2004

Kilde 14

http://www.irantracker.org/foreign-relations/iraq-iran-foreign-relations

Kilde 15

http://www.irantracker.org/foreign-relations/iraq-iran-foreign-relations