Et eksempel fra HHX 2. år
Amerikaniseringen i 50'-60'erne
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find problemformuleringen. Spørger den om en årsag, en udvikling eller en vurdering?
- 4 min
Find en kilde, opgaven bruger. Står der, hvem der har lavet den, hvornår og hvorfor?
- 4 min
Find et sted, hvor opgaven forklarer i stedet for at fortælle. Hvilke årsager peger den på?
- 3 min
Din egen opgave: Hvilken kilde i din egen opgave er du i tvivl om, og hvad ved du om, hvem der lavede den?
Skal du selv skrive historieopgave? Metoden står her: Historisk metode: undersøg og forklar
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: HHX 2. år, Historie B, 12 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder historie giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Historie i gymnasiet.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
Amerikaniserings påvirkning på den danske ungdom i 50’-60’erne
[Skriv undertitlen på dokumentet]
Side 2
1
Indledning
Efterkrigstiden var meget præget af massive kulturpåvirkninger fra USA som bl.a. kom fra Marshallhjælpen.
Amerika trådte ind i anden verdenskrig og hjalp Europa med at blive befriet fra tyskerne og dens tilhængere, efter anden verdenskrig stod det slemt til i Europa, både økonomisk og samfundsmæssigt.
Amerika gav grundet det markante forringede Europa, økonomisk støtte for at få sat gang i væksten og komme på fode igen og derved blev der dannet et forbillede af Amerika og dens kultur. Udover dette blev Amerika tætte samhandelspartnere med Danmark. På baggrund af dette kom der massive amerikanske kultur, ideologiske og politiske påvirkninger til Danmark, og dette tog specielt de unge til sig. Som nu blev betegnet teenagere. De havde nu muligheden for at danne deres egen identitet i en livsperiode som ikke var ekstiterende førhen, dette medførte en ny form for idoldyrkelse. Denne udvikling beskrevet ovenfor vil jeg i min opgave undersøge nærmere samt undersøge problemstillingerne problemstillingerne omkring de unges amerikanske musikopfattelse – 1950-60’, Teenager begrebet, deres brud med normer og værdier og idolbestemmelsen. Til slut vil jeg vurdere hvorvidt disse påvirkninger stadig er eksisterende og hvor meget det har påvirket min egen generation.
Problemformulering
Amerikaniseringen påvirkede de unges musikvaner og identitet.
• Hvordan påvirkede amerikaniseringen, den danske ungdomskulturs musik vaner?
• Hvilke store amerikanske ændringer skete der for de unges identitetsdannelse?
• Hvad har denne amerikanisering medført mht. Unges udvikling?
Metode
I denne opgave har jeg primært brugt kvantitative/eksterne data, og dette er i form af teori fra bøger, og
internettet. Jeg har været meget kildekritisk omkring mine kilder da jeg har vurderet nøje om hvorvidt de er troværdige eller ej. Dette har jeg vurderet mine kilder til at være.
Dog optræder der også kvalitative data i form af artikler hvor et interview også indgår. Men som sagt, har jeg primært brugt sekundære data til mig opgave.
Side 3
2
Amerikaniseringen som begreb
Efter 1945 opstod der massive kulturpåvirkninger fra USA i Danmark og dette tog specielt ungdommen til sig. Dette var bl.a. i form af film, blade og musik. Kulturpåvirkningerne var så kraftige at amerikaniseringen opstod som et begreb. Efter krigstiden og den kolde krig gjorde at Danmark var økonomisk og politisk afhængige af USA og dette medførte de massive kulturpåvirkninger som ungdomskulturen var meget inspirerede af. Ungdomskulturen så især Amerika som et forbillede, og købelysten af amerikanske varer steg markant. Amerikanske film, amerikansk musik og varer som Coca Cola blev solgt, set og hørt af utallige unge, og denne udvikling var ikke alle glade for.
Når Amerikaniseringen blev omtalt af den ældre generation, var begrebet meget negativt ladet, den ældre generation fandt amerikansk musik meget vulgært og rebelsk. Og selve musikken og kunsternes optrædener var i stor grad i strid med den ældre generations normer og værdier. Deres vulgære tekster og kropsbevægelse på scenen mente mange fra den ældre generation direkte gik ind og hjernevaskede unge til at blive sociale udskud.
Amerikaniseringen betød for den ældre generation, en mindre udryddelse af de danske normer og værdier, deres nye kulturvaner var i uoverensstemmelse med den ældre generations identitet. Den ældre generation mente at de unge var rastløse, rebelske, useriøse og ikke mindst ude af kontrol.
Baggrunden for begrebet Teenager.
Da det danske uddannelse system blev udbygget i 50’erne gjorde det, at mange unge valgte at blive længere i folkeskolen og universiteterne blev åbnet for en hel ny generation af unge. Antallet af gymnasieelever og studerende voksede således markant. I ’58 var antallet af unge der forlod folkeskolen efter 7. klasse på 53,1 % mens den 10 år senere var dalet til 6,7 % og antallet af studerende var næsten tredoblet på de 10 år. Og grundet denne udvikling var de unge automatisk i en længere ungdomsperiode.
Førhen var det normalt at, efter folkeskolen begik børnene sig videre ud i arbejde og var herved voksne.
Typisk var det efter konfirmationen at barnet nu gik fra barn til voksen, der trådte de ind i de voksnes rækker. Nu fik de unge en forlænget ungdomsperiode, og her blev et nyt begreb indført- teenager. Dette begreb betegner en periode i livet hvor man hverken er barn – eller voksen, men ung.
begrebet Teenager stammer fra USA og betegner de år hvor alderen har noget med teen at gøre. Dvs. fra ”thirteen” til ”nineteen” . Da begrebet bredte sig til Europa, havde vi intet dansk navn som kunne dække begrebet og derfor overtog vi det amerikanske. Dette er grundet at, det var et helt nyt begreb ovre i Amerika som blev opfundet til netop denne ungdomskultur og da ungdomskulturen også var omfattet
Side 4
3
Danmark, passede begrebet godt på denne periode i livet.
De unges påvirkning af amerikaniseringen
Amerikaniseringen og denne generationskløft som opstod, spillede store roller omkring de unges identitet.
De unge var hverken barn eller voksen og herved havde de mulighed for at reflektere over samfundet og deres egen identitet. Førhen i 30’-40’erne var deres identitet besluttet. Efter de var blevet konfirmeret og færdige med deres folkeskole havde forældrene skaffet dem et arbejde hvor de hernæst kunne leve deres liv efter. Man kan sige at ungdomstilværelsen var præget af stræben efter at nå voksentilværelsen og helst så hurtigt som muligt. De stræbede efter at nå en voksentilværelse med bolig, børn og arbejde. For det var her livet lå. Alt fokus i livet var fremtiden for den etablerede normale voksentilværelse. Alle personlige succeskriterier blev mål ud fra den normale voksentilværelse og denne faktor var centrum for deres
identitetsdannelse. ( http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/amerikanisering-og-
dansk-kultur-1945-65/)
Ofte var målene barnet styret af hvad forældrene beskæftigede sig med, deres forbillede var deres forældre og hvis fremtiden kunne blive lige som forældrenes var målene opnået. Et eksempel ville være at hvis faderen var købmand, så skulle sønnen få arbejde i hans forretning og senere overtage den, moderen var husmor og datteren stræbede sig så efter at blive en veldefineret husmor.
Efter de kulturelle, ideologiske og økonomiske værdier som kom til Danmark fra USA, bl.a. Grundet Marshall-hjælpen, var den danske ungdomskultur meget inspirerede af disse værdier, og den unges identitet dannelse blev især påvirkede af de kulturelle værdier. Den unges identitetsdannelse bestod ikke længere kun af de forhenværende autoriteter, men også af disse påvirkninger fra Amerika. Tøjet, musikken og det at leve i nuet, var markante ændringer for den danske ungdomskultur og påvirkede i den grad identitetsdannelsen. Identitetsdannelsen var ikke i nær så stor grad længere præget af forældrenes normer, men af de markante kulturpåvirkninger som optrådte.
I det at Danmark fik Marshallhjælpen og derved fik vækst i landet steg forbruget i slut 50’erne og start
60’erne og dette gjaldt også den danske ungdomskultur. Virksomhederne kunne i større grad rette produkter til netop denne nye ungdomsgruppe bla. Af tøj, musik, mad (eks. burgere). De amerikanske virksomheder fik markedsført denne nye ungdomskultur som noget der skulle leves, nydes og opfyldes på egne præmisser. En mulighed for dannelsen af egen identitet kom til.
Side 5
4
Opgør med autoriteter
Først er det vigtigt at slå fast hvem der menes med autoriteter; Forældre, lærere og det politiske system.
Selve Teenager begrebet var et opgør med autoriteter. Det var et opgør med forældrenes normer og det var det som adskilte ham eller hende fra forældrene og deres generationer. De unge havde mulighed for selv at danne deres egen identitet og leve de unge år som de havde lyst til, i et hvis omfang.
Samtidig med at de unge nu blev betegnet som teenagere og havde deres egen ”livsperiode”, som betød at de nu i større grad kunne være med til at danne deres egen identitet, og herved reflektere og beslutninger som førhen var givet på forhånd. De unge kunne nu ytre sig om deres meninger og holdninger og deltage i politik for at blive hørt. Bla. Via demonstrationer og marcher. Ved at de gjorde disse ting og var mere bevidste omkring samfundet og dens normer og værdier medførte et ungdomsoprør som udsprang i 1957 –
1970. Dette var et opgør hvor de kom ud med deres frustrationer omkring deres forældres generation med fokusering på materielle goder og økonomiske vindinger. De unge ville have at menneskelige værdier skulle vægtes højere end de førnævnte. Oprøret omhandlede også ligestillingsrettigheder for kvinder hvis fremtid allerede var bestemt som hjemmegående husmødre. De ville ikke længere være underlagt mænd og have deres fremtid bestemt på forhånd. Overodnet set var oprøret et opgør med autoriteterne og de unge udførte det, fordi de nu havde en chance for at blive hørt og træde i karakter. De unge opdagede at deres stemme nu også gjaldt i samfundet.
De unge gjorde et opgør med autoriteterne, det skulle ikke længere være dem der besluttede deres levevej, normer og værdier. De ville selv danne deres egen vej for fremtiden.
Det var dog først i 1960’erne de unge for alvor løsrev sig fra deres forældres generations normer og værdier.
Idol dyrkelse
De unge i 50’erne havde svært ved at identificere sig med forældre og andre autoriteter, da deres værdier lå langt fra deres egne. Som nævnt tidligere var denne ungdomsperiode helt nyt, og de unge skulle til at danne en identitet for nuet. Grundet deres manglede identifikation med forældrene var mange af de unge nød til at finde et nyt idol for at deres identitet kunne blive styrket. Dvs. at de unge havde ukendte muligheder for at danne deres egen identitet, men hvordan skulle de gøre det uden retningslinjer? Førhen var deres identitet bestemt med retningslinjer og målsætninger, sågar succeskriterier. Nu var alle de forhenværende målsætninger ikke længere gældende og deres forældre som før var deres idoler, var ikke
Side 6
5 længere de personer som de unge så mest op til længere.
Da Rock’n’roll fænomenet i Danmark blev lanceret som levende musik herhjemme d. 4 oktober 1956 var modtagelsen af denne nye kulturform på flere måder bemærkelsesværdig. Denne koncert satte gang i
optøjer og uroligheder, og den ældre generation kunne nu bekræfte/forbinde rock’n’roll musikken som
rebelsk og negativt.
Dog var de unge begejstrede for rock fænomenet og idol dyrkelsen skete bl.a. igennem Rock musikkens, den tids (1950’erne) store navne, herunder Elvis Presley. Plakater kom op og hænge på væggene og musikken flød gennem de unges pladespillere. De unge kunne dyrke anderledes idoler, og stræbe efter at
blive som dem. (http://lf-rock.dk/idoler-og-fans)
Idolerne bevægede sig fra at være forældrene til at blive de mest fremtrædende personer som appellerede til den enkelte teenagers identitet.
Dyrkelsen af musik idolerne foregik i at efterligne deres tøjstil, høre deres musik og tage til deres koncerter.
Hvis man var så heldig at de store amerikanske stjerner kom til Danmark.
Elvis Presley – Jailhouse Rock analyse
Jailhouse Rock var Elvis Presleys første og største hits i Danmark. Elvis Presley bliver betragtet som en banebrydende skikkelse omkring 50’- starten af 60’erne. Og frem til i dag bliver han tit refereret til som ”the King of Rock’n’Roll”. Hans musik er ikke direkte rock men nærmer rockabilly, hvilket betyder en musik blanding af gospel, country & western og rhythm & blues.
Hans optrædener var oftest meget vulgære med hans seksuelle fremtræden og hans tøjs smag, med stramt tøj og vaselinesiddende hår. Idet at Elvis var så banebrydende og skilte sig ud fra de gamle orkestre og bigbands med hans andeles rytme-tempo musik, som opfordrede publikum til at være med i hans rytmiske tempo. Han opfordrede publikum til at gå amok og have det sjovt – og dette fremgår tydeligt i teksten – bilag 1- Her består ordene i hans omkvæd faktisk af ”let’s rock, everybody let’s rock”. Blandet med hans seksuelle vulgære fremtræden, fik han ramt en masse unge teenagere som skulle bruge et nyt idol, og tidsfordriv.
Overskriften til sangen er meget dækkende. Den beskriver og dækker godt over om handlingen i sangen, hvilket er, oversat på dansk; fængsels rock. Have det sjovt på trods af man intet er eller har og det, at dem fra fængslet er mere frisindede så derved har det meget sjovere.
Sangen er opdelt i vers og gentagende omkvæd. Sangen fortæller en form for historie i fængslet om hele slænget og hvordan de finder deres beskedne små glæder i livet (dog er de i fængsel, hvilket formodentligt ikke er et tilfælde, da de selv har været skyld i det. Så helt positivt skal det ikke lyde)
Side 7
6
Sangen er Episk, dramatisk lyrik.
Hele sangen sender et budskab om at man skal nyde sin tid som den er, og være tilfreds med det man kan få. Nyde livet! Denne sang appellerer til de ny kaldte teenagere, hvor det for virksomheder bl.a. gik ud på at
markedsfører stjerner som idoler og kultursymboler for deres nye livstil/kultur. Det at nyde livet og give alle
momenter alt hvad man har, var primært essensen i den nye livsstil. Elvis Presleys selskab sørgede for at markedsføre hans livstil godt og netop appellere hans personlighed til målgruppen ”teenagerne”.
Jailhouse Rock gik lige ind i teenagernes hjerter og blev fanget af denne ”slap af babe” attitude som optræder i både sangen og hans personlighed. Disse signaler påvirkede pigerne yderst meget, hvor drengene opfangede hans signaler og beundrede signalerne. De unge teenage-boys efterlignede hans tøjstil og attitude for at have lige så meget held med pigerne, men ikke mindst også for at have et forbillede, som manglede.
Vurdering af amerikaniseringens påvirkelse på min tid ungdomsgeneration
På baggrund af min analyse af kulturpåvirkningerne fra Amerika findes der stadig i stor grad kulturpåvirkninger i dag, og nogle af de kulturpåvirkninger er eftervirkninger fra tiden i 50’60’erne.
Begrebet teenager var som før nævnt et amerikansk ord vi danskere ikke havde en erstatning for, og flere af disse ord er kommet til det danske sprog i dag, som vi benytter hyppigt, uden egentlig at lægge mærke til at ordet er amerikansk. Som vi spiser Cornflakes, vi lægger make-up (nogle af os) og vi drikker juice. Disse ord er alle amerikanske som vi har integreret i vores sprogbrug og i min ungdomsgeneration bliver der afprøvet hvor mange ord vi kan integrere fra amerikansk til dansk, de benytter blandt andet ord som; nice og bliver brugt som adjektiv, og chatte som bliver benyttet som verbum. Disse ord bliver hyppgit brugt i den nuværende danske ungdom og min formodninger er, at stadig flere kommer til.
Amerikaniseringen består også af de utallige tv-serier som foregår på amerikansk. Tag nu disser eksempler F.R.I.E.N.D.S eller Beverly hills disse serier er kæmpe hits (hit som også er et amerikansk ord) blandt den danske ungdomskultur, hvor de begge omhandler en gruppe venner og deres sjove, galde og problemfyldte tider, dog er serien F.R.I.E.N.D.S mere præget af komik, hvor Beverly Hills mere er præget af kærlighed og problemfyldte tider. Begge disser serier opstiller unge skuespillere hvor de unge kan identificere sig med dem, eller kunne tænke sig at identificere sig med. Dog grundet globaliseringen og urbaniseringen er de kulturelle forskelle formindsket, grundet miljøafstande ikke længere har samme betydning som før.
Grundet internettet er miljøafstandene slet ikke gældende mere da du har adgang til hele verden. Derved kan kulture tage nye modetendenser, musiksmag og madretter til sig uden besvær. Disse forskelle som er blevet minimeret gør også at min generations ungdom ligner den amerikanske generations ungdom, på punkter som tøj og musik. Hvilket fører mig videre til den næste vurdering, har de musikalske amerikanske påvirkninger også påvirket min generation i dag?
Side 8
7
Påvirkningen fra amerikansk musik findes bestemt til stede i min ungdomsgeneration. Grundet miljøafstandene er væsentlige mindre, har ungdomsgenerationen større adgang til valg af musik, og idet at Amerika er hjertet for store musikalske internationale kunstnere, dog skal England ikke glemmes. Er lysten for at hører engelsksproget musik endnu større. Identifikationen med ens idoler er dog ikke længere kun rock’stjerner og film celebreties, herunder er kapitalismen også inde og påvirker min ungdomsgeneration.
Med dette menes, at der er større fokus på at skabe et godt grundlag for ens voksne tilværelse og uddannelse er en vigtig del af denne udvikling. Materialistiske goder præger succeskriterier og identitetsdannelsen.
Den amerikanske musik påvirkelse er stadig gældende på den nuværende ungdomskultur og vil formodentlig stadig bliver mere og mere påvirkende på den danske musikkultur.
Side 9
8
Konklusion
Amerikaniseringen påvirkede den danske ungdomskultur markant, og det var bl.a. grundet deres løsrivelse fra autoriteter og forhenværende normer og værdier. Den danske ungdomskultur blev betegnet som teenagerne nu og med dette lå der en hel ny livsperiode for den unges liv. Dette foregik parallelt med løsrivelsen fra forhenværende normer og værdier, og dette medførte en ny form for idoldyrkelse.
Forældrene var ikke længere idoler, men snarere personer man distancerede sig med. Og de amerikanske kulturpåvirkninger indeholdt bl.a. Musik ikoner med specielle værdier og levemåder.
Amerikaniseringens påvirkninger fra den tid, er stadig gældende i dag. Endda er der kommet flere til.
På baggrund af min problemformulering, redegørelse, analyse og vurdering, har jeg fået svar på mine problemstillinger og problemformulering. Det har været en meget spændende opgave at udarbejde og problemstillinger som jeg ikke kendte til tidligere, har jeg fundet frem til og løst.
Side 10
9
Litteraturliste/ kildeliste
http://www.dr.dk/skole/Historie/1960erne/Ungdomsliv/Musikken/Artikel+2.htm
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/amerikanisering-og-dansk-kultur-1945-65/
http://www.dr.dk/skole/Historie/100_aars_barndom/1950/1950_dagligdag/Dagligdag.htm
http://www.youtube.com/watch?v=MMmljYkdr-w&feature=related
http://www.sing365.com/music/lyric.nsf/Hound-Dog-lyrics-Elvis- Presley/91D559FFBBC8608B0031D30B
http://danmarkshistorien.dk/perioder/kold-krig-og-velfaerdsstat-/ungdomsoproer-og-kulturliv-i-
1960erne/
http://www.dr.dk/Musik/Huskerdu/Artikler/
http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Musik/Rytmisk_musik/Udenlandske_musikere_og_grupp er/Elvis_Aron_Presley
http://politiken.dk/kultur/ECE886626/danskerne-holder-igen-med-engelske-ord/
Bog: Rock, pop og idoler. Jørgen Mylius. Munksgaard 1987
Side 11
10
Bilag 1.
The warden threw a party in the county jail
The prison band was there and they began to wail Let's rock
The band was jumpin' and the joint began to Everybody, let's rock swing
You should've heard those knocked out jailbirds sing
Let's rock
Everybody, let's rock
Everybody in the whole cell block
Was dancin' to the Jailhouse Rock
Spider Murphy played the tenor saxophone
Little Joe was blowin' on the slide trombone
The drummer boy from Illinois went crash, boom, Let's rock bang
The whole rhythm section was a purple gang
Let's rock
Everybody, let's rock
Everybody in the whole cell block
Was dancin' to the Jailhouse Rock break"
Number 47 said to number 3
"You're the cutest jailbird I ever did see
I sure would be delighted with your company Let's rock
Come on and do the Jailhouse Rock with me" Everybody, let's rock
Everybody in the whole cell block
[ From : http://www.elyrics.net/read/e/elvis- presley-lyrics/jailhouse-rock-lyrics.html ]
Was dancin' to the Jailhouse Rock, Rock, Rock
Sad Sack was sittin' on a block of stone
Way over in the corner weepin' all alone
The warden said, "Hey, buddy, don't you be no square
If you can't find a partner use a wooden chair"
Everybody, let's rock
Everybody in the whole cell block
Was dancin' to the Jailhouse Rock
Shifty Henry said to Bugs, "For Heaven's sake
No one's lookin', now's the chance to make a
Bugsy turned to Shifty and he said, "Nix nix
I wanna stick around a while and get my kicks"
Side 12
11
Everybody in the whole cell block
Was dancin' to the Jailhouse Rock
Dancin' to the Jailhouse Rock, dancin' to the
Jailhouse Rock
Dancin' to the Jailhouse Rock, dancin' to the
Jailhouse Rock
Dancin' to the Jailhouse Rock, dancin' to the
Jailhouse Rock
Dancin' to the Jailhouse Rock
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.