Det Osmanniske Rige og Det Moderne Tyrkiet

Side 1

HHX 2. år

HH2B

Dansk/Samtidshistorieopgave

________________________________________________________________________________

_____________________________________________________________________Side 1 af 11 Indledning

Formålet med denne skriftlige opgave er at belyse den tyrkiske historie, ved at starte med at beskrive det Osmanniske rige før dets sammenbrud i 1914. Derefter vil jeg foretage en analyse af, hvad grundene til det gamle riges sammenbrud var og derefter beskrive det moderne Tyrkiet. Til sidst vil jeg vurdere og beskrive, hvorfor sekularismen var så vigtig for Atatürk, og hvad han forandrede ved Tyrkiet i forhold til det gamle rige.

Beskrivelse af det Osmanniske rige før 1914

Forhistorie

Tyrkerne dukkede op i Mellemøsten fra omkring 800-tallet. De kom fra det indre Asien, hvor deres sprog stadig er vidt udbredt i lande som f.eks. Kasakhstan, Kirgisistan, Usbekistan, Turkmenistan og Aserbajdsjan. De var på dette tidspunkt allerede muslimer, og de arbejdede som lejesoldater for de forskellige fyrster i området. Efter en længere periode tog de i flere tilfælde magten fra deres herre og oprettede selvstændige tyrkiske

stammer og kom længere vestpå i det 11. århundrede til det byzantinske Anatolien.^{1}

I løbet af det næste århundrede spredtes disse folk, kaldet tyrkerne, på den anatolske højslette. Efterhånden blev tyrkerne også kaldet Seljukkerne til den mest dominerende flertal i området og etablerede sig med hovedstad i Konya, i det såkaldte Rum-sultanat, som ligger et par hundrede kilometer fra den nuværende hovedstad Ankara. Mongolske invasioner fra øst truede den tyrkiske dominans i løbet af tallet, og på grund af de mongolske angreb blev samfundene i Anatolien efterhånden splittet og var nu primær præget af store grupper af nye immigranter, der kom rejsende fra forskellige områder fra det indre Asien, som var blevet drevet vestpå af mongolerne. Anatolien tiltrak hele tiden flere nye grupper af flygtninge fra det indre Asien, nomader, eventyrere og hovedsagligt krigerfolk, som snart begyndte at slutte sig sammen om at erobre større områder af Anatolien. Et af de grupper af krigerfolk, som kom til at få den største betydning og som

var kommet østfra var anført af Osman, som kom til at lægge navn til Osmannerriget.^{2}

1

Tyrkiet mellem Europa og Mellemøsten: Side19-20.

2

Mellem øst og vest: Fra Osmannerriget til det Moderne Tyrkiet: Side 12.

Side 2

HH2B

Dansk/Samtidshistorieopgave

________________________________________________________________________________

_____________________________________________________________________Side 2 af 11 Osmanniske riges dannelse og erobring

I nutidens nordvestlige Tyrkiet tæt på grænsen til det daværende byzantinske rige ved byen Bursa blev en ny stat, kaldet det osmanniske rige, i 1326 dannet under lederen Osman. [3] Osmannerne fortsatte deres pres vestover mod den byzantinske kejser, og i de følgende år erobrede det Osmanniske imperiums hær resten af områderne i Anatolien.

Osmannerne krydsede i 1345 strædet ved Dardanellerne og erobrede Makedonien,

Bulgarien og det nordlige Grækenland. Den osmanniske hæres styrke og overlegenhed blev især vist i slaget ved Kosovo i 1389, hvor den serbiske hær blev slået, og snart blev osmannernes største mål at erobre områder i det østromerske kejserrige. [4] Det var først under sultanen Fatih Mehmet, at osmannerne kunne erobre det byzantinske riges hovedstad Konstantinopel og sætte deres ben i den østromerske kirkes største helligdom, Hagia Sofia kirken. Byen blev erobret den 31. maj 1453 og fik det nye navn Istanbul, som blev centrum og hovedstad for et nyt magtfuldt imperium – det osmanniske. Anden halvdel af det 15.

århundrede førte til flere erobringer fra osmannernes side. Resten af Grækenland, Bosnien, Herzegovina og Albanien samtidig med, at tre af disse lande (Bosnien, Herzegovina og Albanien) vælger at islamisere sig, hvor islam stadig har en vis dominans i disse lande, som har været gældende lige siden. Herefter har osmannerne udstrakt det osmanniske rige til det østlige Anatolien og det vestlige Iran og det førte til erobringer af vigtige handelsruter fra øst til vest. [5]

Osmannernes ekspansion fortsatte mod syd og vest. Store dele af mellemøsten, det nordlige Afrika og hele det sydøstlige Europa blev erobret og kom under osmannernes magt. Kalifatet blev overflyttet til Istanbul fra Cairo efter erobringen af Egypten i 1517. Man kan sammenligne det daværende Kalifat med Paven, dvs. at kalifatet var det øverste inden for Islam. Istanbul og det osmanniske rige var nu centrum for den islamiske verden, selvom det ikke var alle muslimske lande, som accepterede det osmanniske imperiums nye magt og status inden for islam.

6

I slutningen af 1600-tallet havde osmannerne skabt et verdensrige fra det vestlige

3

Tyrkiet – på vej gennem EU's nåleøje: Side 19

4

Tyrkiet – på ved gennem EU’s nåleøje: Side 19 og Mellem øst og vest: Fra Osmannerriget til det Moderne

Tyrkiet: Side 12.
5

Mellem øst og vest: Fra Osmannerriget til det Moderne Tyrkiet: Side 13 + billede på side 13

6

Tyrkiet – på ved gennem EU’s nåleøje: Side 20

Side 3

HH2B

Dansk/Samtidshistorieopgave

________________________________________________________________________________

_____________________________________________________________________Side 3 af 11 Middelhav til Iran og fra Ukraine til Yemen. Riget var baseret på dygtige krigere og et talent for at organisere erobringskolonierne med et daværende avanceret militær teknologi som baserede på kanoner og geværer. Det osmanniske rige havde ikke nogen specielle store konkurrenter før i slutningen af det 17. århundrede, hvor de europæiske magter havde opnået en tilstrækkelighed til at kunne udfordre osmannerne militært.

Her kan du se, hvilke territorier det osmanniske rige havde erobret og i hvilke årstal det var i.

Den osmanniske ekspansion stoppes

De Europæiske lande var skræmte, da osmannerne i 1683 for sidste gang forsøgte at erobre Wien. Med en otte uger lang krig og en kæmpe hær på 150.000 mand forsøgte osmannerne at erobre en af de vigtigste europæiske hovedstæder, men det mislykkes og osmannerne måtte for første gang trække sig tilbage som taber. Fra det tidspunkt af gik det kun tilbage for det osmanniske imperium, som nåede sit største udstrækning i slutningen af det 17.

århundrede. Herefter begyndte en lang og pinefuld kamp, der til sidst endte med det

                                            7
osmanniske imperiums opløsning efter 1. Verdenskrig.

7

Mellem øst og vest: Fra Osmannerriget til det Moderne Tyrkiet side 14

Side 4

HH2B

Dansk/Samtidshistorieopgave

________________________________________________________________________________

_____________________________________________________________________Side 4 af 11 Det Osmanniske riges sammenbrud

”Europas syge mand”

Efter nederlaget i Wien stod det osmanniske rige overfor en meget svær opgave, der til sidst også endte med det Osmanniske rigets opløsning efter 1. Verdenskrig. Det Osmanniske rige havde gradvist flere problemer end det tabte slag ved Wien, som fik det Osmanniske imperium til at miste sin kraft. For det første kunne de nye sultaner ikke styre det ”administrative”, så det Osmanniske rige blev ramt af nepotisme, korruption og ineffektivitet, samtidig med at de lokale styrer i provinserne fik større magt. For det andet sørgede sultanen ikke for at udvikle hæren, så den hele tiden var stærkere end de andres, som også resulterede i, at osmannerne blev overhalet af europæerne. For det tredje var sultanerne i det 17. århundrede ikke af samme format, som deres forfædre, dvs. de ikke var så krigserfarne og mange af de nye sultaner var meget unge og blev dermed hurtig snydt.

For det fjerde, og måske det vigtigste punkt er, at det Osmanniske rige var præget af politiske, sociale og økonomiske problemer, som gav sultanerne voksende problemer i takt med at de europæiske stormagter var i gang med at gennemfør en modernisering, som skulle komme til at ændre hele verden. [8]

Var en magtfuld spiller

Selvom det Osmanniske rige førte en lang march mod afgrunden, forblev det Osmanniske rige en magtfuld spiller i europæisk stormagtpolitik. Det Osmanniske imperium blev set for at være meget anderledes kulturelt, og det udgjorde på sin vis en antitese til de europæiske magter, og det politiske betragtede man som tilhørende europæisk. I Europa talte man i 1800-tallet om ”Europas syge mand” og ikke ”Asiens syge mand”. [9] Det Osmanniske rige indgik skiftevis alliancer med de europæiske stormagter, og udgjorde en vigtig rolle i ”Det europæiske koncert” efter Napoleonskrigenes afslutning i 1815. Mange århundredes sammenblanding af stammer og civilisationer har gjort, at man i dag ikke kan

8

Mellem øst og vest: Fra Osmannerriget til det Moderne Tyrkiet side 14-15

9

Tyrkiet – på ved gennem EU’s nåleøje: Side 21

Side 5

HH2B

Dansk/Samtidshistorieopgave

________________________________________________________________________________

_____________________________________________________________________Side 5 af 11 finde ”en almindelig tyrk” uanset, hvor du rejser hen i Tyrkiet, vil man kunne se forskelligt

              10
udseende tyrkere.

Moderniseringen af Tyrkiet

Opstarten

Det Osmanniske riges deltagelse i 1. Verdenskrig blev som sagt ikke speciel succesfuld.

Dog står slaget ved Gallipoli i 1915 som en triumf i alle tyrkers hukommelse. Her lykkedes det den tyrkiske hær under ledelsen af en ung officer, Mustafa Kemal, at afvise en engelsk besættelse af det vigtige stræde ved Dardanellerne. Mustafa Kemal fik navnet ”Frelseren

            11
fra Gallipoli”. Oktober 1918 var det slut med 1. Verdenskrig. Våbentilstanden blev

underskrevet i Mudros og det var hermed tilgængelig, at det Osmanniske imperium for alvor var kapituleret. Sejrherrerne – England, Frankrig og Rusland – udarbejdede fredsaftalen i Sevres den 10. august 1920 og delte det Osmanniske rige imellem sig.

Tyrkerne havde kun fået et lille område i den nordlige del af landet med Istanbul som hovedstad. Grækerne havde fået områder omkring det sydvestlige Tyrkiet, Frankrig havde fået Libanon og Syrien og englænderne havde etableret sig i Palæstina, Transjordanien og Mesopotamien. Armenien og Kurdistan blev lovet deres uafhængighed. [12]

Det moderne Tyrkiet fødes

Sevrestraktaten var stærkt ydmygende for tyrkerne. Det skabte frustrationer og vrede i den tyrkiske befolkning og især blandt grupper af nationalister med Mustafa Kemal i spidsen, at sultanen var ved at ”sælge” landet til de vestlige magter. Sultanen ses på dette tidspunkt, som en korrupt forræder blandt nationalisterne. [13]

Sevrestraktaten trådte dog aldrig i kraft, da aftalens konsekvenser og Grækenlands erobring af Izmir i 1919 blev for meget, for den nationalistiske modstandsbevægelse og gav dem vind i sejlene, som Mustafa Kemal havde en væsentlig rolle i. Det var ham, der den 23. april 1920 fik overdraget både den politiske og militære myndighed og blev dermed øverstbefalende for

10

Tyrkiet – på ved gennem EU’s nåleøje: Side 22

11

Mellem øst og vest: Fra Osmannerriget til det Moderne Tyrkiet side 50

12

Mellem øst og vest: Fra Osmannerriget til det Moderne Tyrkiet side 50
13

13

Tyrkiet – på ved gennem EU’s nåleøje: Side 25

Side 6

HH2B

Dansk/Samtidshistorieopgave

________________________________________________________________________________

_____________________________________________________________________Side 6 af 11 de tyrkiske nationalister, som vandt krigen mod grækerne fra [14] Denne sejr betød meget for Mustafa Kemal og generelt for hele Tyrkiets eksistens. Sultanen gik af den

1. november 1922, og dermed havde tyrkerne gode muligheder for nye fredforhandlinger.

De tyrkiske nationalister havde igen fået æren og stod med meget stærkere kort til at bryde Sevrestraktaten. Resultatet blev Lausannetraktaten i 1923. I denne traktat anerkendes Tyrkiets grænser som vi kender den i dag og hovedparten af indrømmelserne fra Sevres-traktaten blev helt udelukket. I Lausanne-traktaten bliver man enige om, at der ikke er nogen mulighed for en oprettelse af et selvstændigt Kurdistan, men at der vil blive et selvstændigt Armenien. Lausanne var nu et monument for den tyrkiske nationalstat.

Allerede den 9. oktober 1923 var Ankara blevet udråbt som den nye hovedstad, og ville dermed svække den gamle osmanniske hovedstad Istanbul. Ankara lå midt i Tyrkiet, så det ville være meget lettere for Tyrkerne at forsvare deres hovedstad, og det ville være meget svære for de europæiske lande at angribe Tyrkiets hovedstad, så det var ikke nogen svære beslutning for Mustafa Kemal. Endelig blev Tyrkiet offentlig erklæret som republik den

29. oktober 1923, og Mustafa Kemal Atatürk blev landets første præsident. Den tyrkiske republik var født, og det blev vigtigt for den at skabe en ny nationalistisk identitet, så de ikke lavede de samme fejl, som det Osmanniske rige gjorde. [15]

På dette billede kan du se Mustafa Kemal Atatürk holde en tale for den Tyrkiske befolkning.

14

Mellem øst og vest: Fra Osmannerriget til det Moderne Tyrkiet side 50

15

Tyrkiet – på ved gennem EU’s nåleøje: Side 26 og Mellem øst og vest: Fra Osmannerriget til det Moderne Tyrkiet side 51

Side 7

HH2B

Dansk/Samtidshistorieopgave

________________________________________________________________________________

_____________________________________________________________________Side 7 af 11 Hvordan adskilte det sig fra det gamle rige?

Tyrkiet som nationalstat

Moderniseringen og europæiseringen skete gennem små revolutioner som f.eks.

”kalenderevolutionen”, ”navnerevolutionen” og det arabiske alfabet afskaffes til fordel for det latinske alfabet, og Atatürk gav efter oprettelsen af den tyrkiske republik alle tyrkere stemmeret inklusiv kvinderne. Det var især sekulariseringstanken, som Mustafa Kemal Atatürk og hans tilhængere havde i tankerne. Den nye republik skulle ikke have noget med islam at gøre dvs. at politik og religion ikke skulle blandes sammen og religionen skulle være en privatsag mente Kemal Atatürk. Søndag blev nu fridag i stedet for fredag og alle spor af den islamistiske lov skulle fjernes. De islamistiske uddannelser blev erstattet af sekulariserede og vestlige prægede uddannelser. Det nye Tyrkiet skulle bygge på europæiske principper og adskille sig markant fra det gamle osmanniske rige [16]. Som Mustafa Kemal Atatürk sagde, citat: ”Der er ikke nogen civilisation; civilisation betyder europæisk civilisation, og den må importeres med både dens roser og dens toner.” [17] Mustafa Kemals Atatürk formål var helt klart at fjerne alle tegn og spor fra deres osmanniske fortid.

Demokrati

Udviklingen af demokratiet, som afgjort var en del af den europæiske civilisation og derfor skulle den også være en del af den tyrkiske civilisation. Men civilisationen foregik ikke så hurtigt som den gjorde i Europa og Tyrkiet kom bagud på mange måder. Tyrkiet var indtil

1945 et et-partiregime styret af det Det Republikanske Folkeparti (CHP), som var stiftet af Mustafa Kemal Atatürk. I flere perioder havde der været forsøg på at indføre flerpartisystemet med Atatürks vilje til at forsøge på at komme de kritiske problemer til livs og for at nærmere sig mere vestens demokrati. De andre partier ønskede en fuldstændig tilbagevending til det islamistiske styre, som var et uacceptabelt krav for

16

Tyrkiet mellem Europa og Mellemøsten: Side 32-33 og Mellem øst og vest: Fra Osmannerriget til det Moderne Tyrkiet side 55

17

Tyrkiet mellem Europa og Mellemøsten: Side 32

Side 8

HH2B

Dansk/Samtidshistorieopgave

________________________________________________________________________________

_____________________________________________________________________Side 8 af 11 kemalisterne, hvilket medførte at Det Republikanske Folkeparti fortsat var det eneste parti. [18] Først efter afslutningen på 2. Verdenskrig betød en ændring af den tyrkiske demokrati og den 7. januar 1946 blev flerpartisystemet indført med dannelsen af Det Demokratiske Parti (DP). Det første frie valg i Tyrkiets historie blev afholdt den 14. maj

1950, hvor Det Demokratiske Parti kom til magten, og Tyrkiet fik for første gang et andet parti end CHP som regering. [19]

Det Demokratiske Parti lovede den tyrkiske befolkning en demokratisering på det religiøse område. Dette løfte blev opfattet som et angreb mod sekulariseringstanken, som hele den tyrkiske republik baserede på. Det Demokratiske Parti blev mere og mere præget af korruption og magtmisbrug, hvilket var grunden til at der var et militærkup den 27. maj 1960 i Tyrkiet. Militærets opgave var at forhindre, at Det Demokratiske Parti skulle starte et nyt et-parti diktatur, som gik stik modsat af Atatürks arv og kemalismens traditioner. Resultatet blev, at der kom en ny grundlov med påbud om politisk pluralisme, og mærkeligt nok fik militæret en stor rolle i og ved dannelsen af Det Nationale Råd efter militær kuppet, hvori præsidenten, de øverste sikkerhedsrådgivere og

                            20
militærets øverste ledere fik plads.

Dette er et billede af den tyrkiske republiks nationalflag.

Tyrkiet og omverdenen

Tyrkiets forhold til de andre nationer er helt klart bestemt af dets geografi og beliggenhed.

Tyrkiet er en bro mellem Europa og Asien, men først og fremmest er det en barriere for forbindelsen imellem Middelhavet og Rusland. Ruslands uopnåelige drømmemål, hvad enten det har været zarer eller generalsekretærer, så har de altid villet styre udsejlingen fra

18

Mellem øst og vest: Fra Osmannerriget til det Moderne Tyrkiet side 55

19

Mellem øst og vest: Fra Osmannerriget til det Moderne Tyrkiet side 55

20

Mellem øst og vest: Fra Osmannerriget til det Moderne Tyrkiet side 56

Side 9

HH2B

Dansk/Samtidshistorieopgave

________________________________________________________________________________

_____________________________________________________________________Side 9 af 11 Sortehavet, men uden held. [21] For at Tyrkiet kunne bevare deres uafhængighed har tyrkiske herskere om det så var sultaner eller præsidenter altid måtte alliere sig med de magter som altid var imod Rusland. Gennem hele 1800-tallet allierede Tyrkiet sig med Storbritannien og Frankrig, men i de første år af 1900-taller allierede englænderne og franskmændene sig med russerne, som gjorde at tyrkerne støttede sig til Tyskland og tabte 1. Verdenskrig.

Tyrkiet og Atatürk var heldig, at den russiske revolution var på højkant efter 1.

Verdenskrig og det russiske Zar imperium gik i opløsning og den russiske kommunisme startede. På grund af revolutionen var Sovjetunion svag, mens Atatürk dannede det moderne Tyrkiet, så de kunne bevare deres selvstændighed og få deres nye republik op at køre. [22] Det lykkedes for Tyrkiet i 1930’erne både at holde sig gode venner med Nazi- Tyskland, som var Tyrkiets største import- og eksportpartner og holde sig gode venner med englænderne, hvor de to lande indgik en bistandsaftale, som holdte under hele krigen.

Men efter 2. Verdenskrig var det slut med alliancefreden imellem USA, England, Frankrig og Sovjetunionen, så Tyrkiet måtte vælge hvilken side de skulle stå ved i den kolde krig og selvfølgelig blev det sammen med Sovjetunionens modstandere. Tyrkiets meldte sig også ind i NATO den 18. februar 1952 og erklærede dermed offentligt sin alliance med Sovjetunionens modstandere.

Hvorfor var sekularismen så vigtig for Atatürk?

Grunden til at sekulariseringen, eller som Atatürk sagde moderniseringen eller europæiseringen, var så vigtig for Mustafa Kemal Atatürk, var fordi han mente, at hvis man skulle udvikle et lands demokrati og civilisation, var det vigtigt at holde religion og politik adskilt. Da Mustafa Kemal Atatürk så, hvor godt det gik for lande som USA, Frankrig og England, som havde en sekularistisk stat, valgte Kemal Atatürk at ændre hele det Tyrkiske samfund, som var baseret på islamistiske traditioner og lave det mere europæiseret. Han ændrede bl.a. alfabetet til latinske bogstaver, som før i tiden var arabisk, han ændrede kalenderen efter europæisk tid og indførte efternavne efter europæiske normer. [23] Det var helt klart Mustafa Kemal Atatürk hensigt at fjerne alle spor fra den

21

Tyrkiet mellem Europa og Mellemøsten: Side 33

22

Tyrkiet mellem Europa og Mellemøsten: Side 34

23

Tyrkiet mellem Europa og Mellemøsten: Side 31

Side 10

HH2B

Dansk/Samtidshistorieopgave

________________________________________________________________________________

_____________________________________________________________________Side 10 af 11 osmanniske politik og indføre demokratiske love, som afspejlede meget til den europæiske.

Grunden til at Kemal Atatürk gjorde alt, hvad han kunne for at starte et nyt og moderne Tyrkiet, som lignede meget Europa var, fordi han mente at det var den eneste mulighed for at Tyrkiet igen kunne blive et imperium. Da de europæiske lande havde så stor succes med sekulariseringen, og da tyrkerne allerede havde afprøvet den muslimske stat og var blevet ”besejret”, kunne Mustafa Kemal Atatürk kun se den sekulariserede stat som den eneste mulighed for et fremtidig Tyrkisk Imperium på størrelse med det osmanniske imperium. [24] Konklusion

Efter at have beskrevet Tyrkiets fortid med det Osmanniske riges opstart og sammenbrud, har jeg analyseret og beskrevet det moderne Tyrkiet. Efter at have analyseret det moderne Tyrkiet, er jeg kommet frem til den konklusion, at det er lykkedes Mustafa Kemal Atatürk at modernisere Tyrkiet og gør det til en sekularistisk stat. Tyrkiets betragtes i dag, som det mest vestlige muslimske land med medlemskab i NATO, hvor de har NATOs næststørste stående hær. Tyrkiet arbejder stadig på forhandlinger om medlemskab i EU, og selvom de stadig har en lang vej til at være et ”europæisk” land, så er Tyrkiet godt på vej, og det går ikke længe, før Tyrkiet er blevet det land, som Mustafa Kemal Atatürk altid drømte om.

24

Tyrkiet mellem Europa og Mellemøsten: Side 31

Side 11

HH2B

Dansk/Samtidshistorieopgave

________________________________________________________________________________

_____________________________________________________________________Side 11 af 11 Litteratur- og kildefortegnelse

Bøger:

Møller-Sørensen, Jesper og Boel, Erik: Tyrkiet – på vej gennem EU's nåleøje. Gyldendal,

2005.

Mørch, Søren: Tyrkiet – Mellem Europa og Mellemøsten. Systime A/S, 1992.

Jeppesen, Lene og Seeberg, Peter: Mellem øst og vest - Fra Osmannerriget til det moderne

Tyrkiet. AKA-PRINT A/S, 1998.

Mango, Andrew: Tyrkerne – Arven efter Atatürk. Roskilde Universitetsforlag, 2004.

Internetkilder:

Faktalinket: ”Tyrkiet og EU”. http://www.faktalink.dk/faktalink/titelliste/tyrj/tyrkhele. 6.

marts 2008.

Wikipedia: ”Osmannerriget”. http://da.wikipedia.org/wiki/Osmannerriget. 5. februar 2010.