NV-Rapport - Nedbørstyper

Side 1

[navn fjernet] NV/NG

1.t Afsluttende opgave

1

STX 1.g

1) De fire forskellige nedbørsformer (stigningsregn, frontregn, konvektionsregn, konvergensregn):

Stigningsregn: Denne form for nedbør er meget almindelig og bliver også kaldt for Føhn-vinde. Den opstår når en luftmasse blæser op over et bjerg eller en højderyg. Når luftmassen er ved bunden af bjerget er den umættet. Det vil sige at den ikke er mættet med fugtighed. Når luftmassen så stiger op over bjerget vil temperaturen falde med 1 grad pr. 100 m. På et tidspunkt vil luftmassen blive afkølet så meget at den når sit dugpunkt. Når luftmassen så blæser endnu længere op over bjerget vil vanddampene fortættes, og derfor vil der falde nedbør over bjerget. Fra dugpunktet til toppen af bjerget vil luftmassen falde med ½ grad pr. 100 m. Når toppen passeres vil nedbøren stoppe, og luftmassen vil derefter stige med

1 grad pr. 100 m. Luftmassen kan godt indeholde fugt, når den når bunden af bjerget, men det er ikke nok til at forsage nedbør. Den vil også være væsentlig varmere på denne side af bjerget end på den forrige.

Føhn-vindene findes i de fleste bjergområder, men der er selvfølgelig forskel på hvilket omfang det er i. Ved Rocky Mountains er der en faldvind som kaldes Chinook. Den har meget stor påvirkning på dalene omkring bjerget. Det betyder at om vinteren er dalene snefrie og i sommerperioden er der store tørkeskader på naturen. Himalaya med en højde på 8848 m er selvfølgelig også et af de steder, der er mest ramte af Føhn-vindene. Fugtige luftmasser strømmer ind over land fra det indiske ocean og når de møder deres dugpunkt på de høje bjerge, vil en kraftig nedbør starte. Føhn-vindenes kræfter vil derfor forsage meget lav fugtighed på den anden side af bjergene, i Kina.

Side 2

[navn fjernet] NV/NG

1.t Afsluttende opgave

2

Frontregn: Når en varm luft og en kold luft ligger ved siden af hinanden vil den naturlige reaktion fra den varme luft være, at den vil prøve at trænge op over den kolde, fordi den varme luft er lettere end den kolde. Den kolde luft vil naturligt prøve at trænge ned under den varme luft. På disse måder vil der i begge situationer opstå nedbør. Når den varme luft forsøger at trænge op over den kolde luft kaldes det varmfront. Varmfront består af heldagsregn. Den kolde luft der prøver at trænge ned under den varme skaber koldfront. Den vil skabe bygeregn. Den varme luft i midten er opklaring, så den normale proces vil være: heldagsregn, opklaring og derefter bygeregn. Denne slags regn er den mest normale i Danmark og Europa. Det er den der i de fleste tilfælde skaber regnbyger og de dage vi har med heldagsregn. På et tidspunkt vil det lykkes for den kolde luft at trænge ind under den varme, og så vil den varme luft stige til vejrs.

Konvektionsregn: Denne form for nedbør opstår primært i tropiske områder omkring ækvator. Det kunne fx være i den nordlige del af

Brasilien eller andre tropiske områder på cirka samme breddegrad.

Konvektionsregn opstår ved at solen varmer den fugtige jord op. Når den fugtige jord bliver varmet op, sker der en fordampning, hvor en varm luftmasse stiger til vejrs. Efterhånden vil den blive kølet ned af luften omkring den, og der vil derfor ske en fortætning. Den vil derefter falde som regn, og der vil ofte forekomme torden nogenlunde over det stykke land, den lige er fordampet fra (selvfølgelig afhængig af blæst).

Konvergensregn: Når to ens luftmasser mødes, vil luften stige til vejrs. Den vil derefter blive afkølet og kort efter vil der i luftmassen ske en fortætning som vil forsage nedbør.

Dette dannes fx der hvor nordøst- og sydøstpassaten mødes tæt ved ækvator.

Side 3

[navn fjernet] NV/NG

1.t Afsluttende opgave

3

Konvektionsregn og Konvergensregn opstår oftest de samme steder, og der vil derfor disse steder være store nedbørsmængder. Dette ses også tit i lande som Indonesien, der ligger tæt på, der hvor nordøst- og sydøstpassaten mødes.

2) Ligheder og forskelle mellem de fire forskellige nedbørsformer:

Stigningsregn og frontregn fungerer i princippet på samme måde. Der opstår begge steder regn, når en varm luft bevæger sig opad. Dog opstår der også nedbør, når den kolde luft forsøger at bevæge sig nedenunder den varme luft i processen for frontregn. I processen for stigningsregn, når den kolde luftmasse har passeret toppen af bjerget, vil nedbøren stoppe og luftmassen vil blive varmet op på vej ned.

Konvektionsregn og konvergensregn minder om hinanden på mange punkter. I begge processer stiger en luftmasse fra jordoverfladen opad, den bliver afkølet og falder umiddelbart efter som nedbør. Men forskellen er dog at, i konvektionsprocessen fordamper en fugtig luftmasse fra jorden, hvor der i konvergensprocessen er to luftmasser der mødes.

I alle processerne er der en luftmasse der stiger til vejrs, bliver afkølet og derefter vil der ske en fortætning som forsager nedbør. Det sker på forskellige måder, forskellige steder, og af forskellige grunde, men i princippet er det, det samme der sker.

3) Udregning – føhneffekten:

Luftmassen starter ved bunden af bjerget og bevæger sig så opad. I mellem tiden vil den falde 1° pr. 100 meter, indtil den når sit dugpunkt.

o Fra bund til dugpunkt: 1300 m / 100 = 13°

Det vil sige at luftmassen mister 13° og er derfor på 5°. Nu hvor luftmassen har nået sit dugpunkt vil nedbøren starte, men luftmassen vil stadig bevæge sig op mod toppen af bjerget. På nuværende tidspunkt er luftmassen mættet og den stiger derfor kun ½ ° pr.

100 meter.

Side 4

[navn fjernet] NV/NG

1.t Afsluttende opgave

4

o Fra dugpunkt til top: 1200 m / 100 * ½ = 6°

Luftmassen vil altså falde 6° på sin vej mod toppen. Det vil sige at den nu er -1°. Derfor vil nedbøren stoppe og luftmassen blive umættet igen. Den vil nu, på sin vej ned af bjerget stige med 1° pr. 100 m.

o Fra top til bund: 2500 m / 100 = 25°

Som det fremgår ovenover, er luftmassen steget med 25° og den er nu på 24°. Derfor er læsiden varmere, og der er ingen nedbør i forhold til der, hvor luftmassen ramte bjerget.

Tegning til beregning af føhneffekten: