Et eksempel fra STX 1.g
NV-Rapport - Nedbørstyper
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 1.g i Naturvidenskabeligt grundforløb og fylder 4 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Uddrag fra opgaven
STX 1.g
1) De fire forskellige nedbørsformer (stigningsregn, frontregn, konvektionsregn, konvergensregn): Stigningsregn: Denne form for nedbør er meget almindelig og bliver også kaldt for Føhn-vinde. Den opstår når en luftmasse blæser op over et bjerg eller en højderyg. Når luftmassen er ved bunden af bjerget er den umættet. Det vil sige at den ikke er mættet med fugtighed. Når luftmassen så stiger op over bjerget vil temperaturen falde med 1 grad pr. 100 m. På et tidspunkt vil luftmassen blive afkølet så meget at den når sit dugpunkt. Når luftmassen så blæser endnu længere op over bjerget vil vanddampene fortættes, og derfor vil der falde nedbør over bjerget. Fra dugpunktet til toppen af bjerget vil luftmassen falde med ½ grad pr. 100 m. Når toppen passeres vil nedbøren stoppe, og luftmassen vil derefter stige med 1 grad pr. 100 m. Luftmassen kan godt indeholde fugt, når den når bunden af bjerget, men det er ikke nok til at forsage nedbør. Den vil også være væsentlig varmere på denne side af bjerget end på den forrige.
Føhn-vindene findes i de fleste bjergområder, men der er selvfølgelig forskel på hvilket omfang det er i. Ved Rocky Mountains er der en faldvind som kaldes Chinook. Den har meget stor påvirkning på dalene omkring bjerget. Det betyder at om vinteren er dalene snefrie og i sommerperioden er der store tørkeskader på naturen. Himalaya med en højde på 8848 m er selvfølgelig også et af de steder, der er mest ramte af Føhn-vindene. Fugtige luftmasser strømmer ind over land fra det indiske ocean og når de møder deres dugpunkt på de høje bjerge, vil en kraftig nedbør starte. Føhn-vindenes kræfter vil derfor forsage meget lav fugtighed på den anden side af bjergene, i Kina. Frontregn: Når en varm luft og en kold luft ligger ved siden af hinanden vil den naturlige reaktion fra den varme luft være, at den vil prøve at trænge op over den kolde, fordi den varme luft er lettere end den kolde. Den kolde luft vil naturligt prøve at trænge ned under den varme luft. På disse måder vil der i begge situationer opstå nedbør. Når den varme luft forsøger at trænge op over den kolde luft kaldes det varmfront. Varmfront består af heldagsregn. Den kolde luft der prøver at trænge ned under den varme skaber koldfront. Den vil skabe bygeregn.
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.