Et eksempel fra STX 1.g
NV-Rapport - Klimaændringer og Albedo
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 1.g i Naturvidenskabeligt grundforløb og fylder 13 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Opgavens overskrifter
- Sidetal
- Redegørelse for drivhuseffekten
- Energiproduktioner, der er CO
- neutrale og vedvarende
- Redegørelse for afsmeltningen af indlandsisen og
- påvirkningen af udviklingen i den globale gennemsnitstemperatur
- Redegørelse for forsøg med vand og is, samt forklaring på om det
- kan spille en rolle med afsmeltning af indlandsis og havi
- Udregninger for Jordens gennemsnitstemperatur ved hjælp af
- Stefan-Boltzmanns lov og dynamisk ligevægt
Uddrag fra opgaven
1) Redegør for drivhuseffekten og på hvilken måde mennesket forstærker
den naturlige drivhuseffekt. Inddrag det elektromagnetiske spektrum og
modellen for jordens strålingsbalance.
Drivhuseffekten er det fænomen, som vi omtaler mest, når vi snakker om den globale opvarmning. Den globale opvarmning er en betegnelse for den klimaændring, som resulterer i en stigning i den globale gennemsnitstemperatur. Der findes både den atmosfærisk drivhuseffekt (den naturlige) og den antropogene drivhuseffekt (den menneskeskabte).
Som billedet på forsiden også demonstrerer, er der en bestemt grund til, vi kalder det "drivhuseffekten". Solen udsender kortbølgede stråler, da den er meget varm. Jo varmere, desto kortere er bølgelængden. Nogle af de stråler formår at trænge gennem atmosfæren (vores drivhus). Nogle af strålerne bliver absorberet af atmosfæren, andre bliver reflekteret, og de sidste passerer videre igennem. Når den kortbølgede stråling kommer ned og rammer jorden (i drivhuset), bliver en stor del af strålerne absorberet (inde i drivhuset) eller reflekteret tilbage (på jorden er det sne, som præsterer at reflektere bedst tilbage, grundet dens albedo). Albedo er en form for måleenhed for refleksionsevnen hos forskellige former for overflader. Albedoen kan være mellem 1-100%. Hvis et legeme er under 3%, betegner man det som sort, og hvis albedoen er over 80%, betegner man det som hvid. De procenter man måler albedoen i, er hvor meget af strålingen overfladen reflekterer. Lava reflekterer f.eks. 4%, dvs. ud af de 100% stråling den får, er det kun 4%, der reflekteres tilbage. De sidste 96% bliver absorberet i lavaen, og dermed bliver det også opvarmet. Antarktis’ overflade har en albedo på 81%. Det vil sige, at det kun er 19%, der bliver absorberet, resten bliver reflekteret tilbage. Skema på figur 5.
Når massen bliver varmet op, vil den automatiske udsende infrarøde stråler. De infrarøde stråler er langbølgede og elektromagnetiske, da de kommer fra en kølig masse i forhold til solens varme masse. På figur 1 kan strålernes bølgelængde aflæses på det elektromagnetiske spektrum. Der bliver nu udsendt infrarøde stråler fra jorden ud mod universet, men en stor del af dem bliver stoppet på grund af drivhusgasserne i atmosfæren (glasset rundt om drivhuset), derfor bliver de tilbagestrålet som IR-stråler, der tydeligt kan mærkes som varme i drivhuset (mellem jorden og atmosfæren). Alle ved, at går man ind i et drivhus om sommeren, føles det nærmest som en sauna sammenlignet med temperaturen udenfor.
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.