SRP om Adam Smith, Thomas Malthus og socialdarwinisme i Biologi og Samfundsfag

Side 1

7

Abstract

The following article accounts for Darwin’s evolutions theory and his inspiration along with a brief presentation of theory of science. The analysis method used is the humanistic text analysis method which is used for different Economist’s theories along with Darwin’s own. Amongst the results were how these Economists’s thought the Government should rule due to their theory and how the Economist’s theories more or less were identical with Darwin’s scientific theory. With these results it becomes possible to estimate how the British Society was affected by these theories and how it’s shown in history. Another estimation this article accounts for is whether is possible to combine a scientific theory with a sociological one or not. The article’s conclusion is that even though it seems pos-sible to combine these theories at first sight analysis of the Socialdarwinismn’s influ-ence on the anti-Semitic actions during the Second World War and analyses between the two faculties’ methods prove it not possible neither morally or scientifically to combine them.

Side 2

8

Indhold

Abstract .............................................................................................................................................. 7 Et tankevækkende spørgsmål ............................................................................................................ 9 Den historiske ramme ........................................................................................................................ 9 Evolutionsteorien ............................................................................................................................. 10 Darwins inspirationskilder................................................................................................................ 12 Den afsluttende brik for teorien ...................................................................................................... 13 Videnskabsteori før og efter Darwin ................................................................................................ 14 Adam Smiths samfundsøkonomiske teori ....................................................................................... 15 Smiths teori i forhold til Darwins ..................................................................................................... 17 Thomas Malthus samfundsøkonomiske teori .................................................................................. 18 Malthus teori i forhold til Darwins ................................................................................................... 20 Samtidens reaktion på Malthus og Smiths teorier .......................................................................... 21 Påvirkningerne af de teorier på et idehistorisk plan ........................................................................ 23 Undermålerne gør op med the ’fittest’ ............................................................................................ 24 Det etiske aspekt af en kobling mellem teorierne ........................................................................... 26 Konklusion: ....................................................................................................................................... 27 Litteraturliste ................................................................................................................................... 29 Samlet antal sider samt underskrift ................................................................................................. 29

Side 3

9

Et tankevækkende spørgsmål

Søndag d. 10 marts 1877 fik Darwin fornemt besøg af den forhenværende engelske premiereminister Gladstone, som var Darwins liberalistiske politiske forbillede. De snakkede flere timer sammen og før Gladstone forlod hjemme, spurgte han Darwin: ”Hvad evolutionslæren forventede, om fremtiden tilhørte Amerika efter de østlige civilisationers nedgang”? Hvortil Darwin svarede: ”ja”.

1

Det man kunne spørge sig selv om, var hvorfor at Englands førende videnskabsmænd og en forhenværende premiereminister i det 19. årh.

tænkte i samme begreber og tankesæt? Som det fremgår, begrænser jeg mig til det engelske samfund i det 19.årh. og jeg vil påpege rødderne for tidens videnskab - og samfundsteorier og desuden påpege udbredelsen af disse tanker i engelsk politik og samfund i tiden. Jeg vil også ud fra nutidigt materiale forholde mig kritisk til det evolutionistiske tankesæt fremsat i kobling af teorierne af Herbert Spencer og i ligeledes ud fra de senmoderne præmisser diskutere, hvorvidt en kobling er muligt set ud fra et metodisk og etisk aspekt.

Charles Darwin () var en engelsk naturhistoriker og videnskabsmand og som desuden havde læst teologi på Cambridge, og som i sine unge dage forstillede sig selv som præst, men hans interesse for naturvidenskaben blev efterhånden vigtigere for ham [2]. For at forstå naturvidenskabelige forudsætninger bliver jeg nødt til ganske kort, at gribe et par hundrede år tilbage i Europas kulturhistorie.

Den historiske ramme

Renæssancen og den efterfølgende naturvidenskabelig revolution i tallet blev kulturelt og intellektuelt en brydningstid mellem det, man kunne kalde ’de gamle’ og ’de moderne’. De gamle fastholdte den antikke kultur, som et ideal, hvorimod de moderne gjorde op med fortidens idealer som Aristoteles og Platon og tanken om Gud, som værende menneskets overordnede skaber, som skabte mennesket og verden, som den nu engang var, hvilket altså gjorde samfundet og dettes tanker om mennesker, statisk. Disse moderne filosoffer som Descartes og naturvidenskabsmænd som Francis Bacon indledte således på et teoretisk plan, det som senere hen bliver kendt som ’Moderniteten’, som senere hen

1

Moore, J m.f: ’Darwin’. Penquin Group 1992 s. 626

2

Strager, Hanne: ’Som at tilstå et mord’. Gyldendal 2009 s. 9-10

Side 4

10 ligeledes kommer til at gælde på det politiske plan og sociale plan [3]. De moderne så forholdet mellem grækernes visdom og den moderne naturvidenskabelige revolution som forholdet mellem barndom og voksenalder, altså en akkumuleret viden. Med denne nye historiske bevidsthed bliver historien altså fremtidsrettet og udviklingsrettet med vækst til følge. Der var tre dimensionerne i modernitetsideen; menneskets forhold til naturen, andre mennesker og mennesket selv. Gud er altså på ingen måde en figur i modernitetsideen.

Overordnet set så fjerner fokuseret sig fra fortiden til fremtiden. [4]

Vækst er en metafor, som blev brugt i datiden, som er kendetegnet ved, at den er retningsbestemt, den er akkumulerende, den er i stadier, og den har et formål [5].

Evolutionsteorien

Det naturlige Udvalg bevirker en forbedring af hver skabning i forhold til den organiske og uorganiske livsbetingelser og på den måde, i de fleste tilfælde, hvad der må anses for

                        6
fremskridt i organisationen”.

I dette citat understreger Darwin målet for enhver art; at den forbedres, og den såkaldte metode eller vej til at opnå dette fremskridt, er følgende begreber, som definerer dyrs og menneskers evolution på lige fod, som han beskrev sit første værk ’Arternes Oprindelse’.

Disse begreber er variation [7], naturlig selektion samt seksuel selektion [8].

Variation er et centralt begreb i Darwins teori, og hænger uløseligt sammen med rekombination, som sker ved seksuel forplantning. Ved den seksuelle forplantning, altså rekombinationen, så mente Darwin at varianten sandsynligvis videreførte sine egenskaber til afkommet. Variation fremkommer ved hver art, dog var graden af variation væsentlig forskellig fra art til art, hvor de største afvigelser skete inden for de største arter, konstaterede Darwin, og det var variationens betydning og funktion, som ville afgøre om

3

Nisbet, R.A: ’Social Change and History’ Oxford University Press 1970 s. 107

4

Schanz, H.J: ‘Europæisk Idehistorie’. Høst og Søn 2002 s. 132-133

5

Nisbet, R.A: ’Social Change and History’ Oxford University Press 1970 s. 7

6

Darwin, Charles: ’Arternes Oprindelse’ fra 1859 Oversat af J.P Jacobsen , Christian Ejlers Forlag 1967

bind 1. s.155
7

Jensen, Peter K.A: ’Menneskets oprindelse og udvikling’ Gad Forlag 1996 s. 22

8

Strager, Hanne: ’Som at tilstå et mord’. Gyldendal 2009 s. s.81 og 101

Side 5

11 dennes overlevelse [9]. Han kom dog aldrig helt til bunds i begrebet variation, og det lykkes heller aldrig Darwin at forklare, hvordan variationer genetisk fremkom og hvorfor. [10] Naturlig selektion blev dog det helt banebrydende begreb, som Darwin fremsatte i sit værk

’Arternes Oprindelse’. Denne teori bygger ud fra princippet, at populationer får et større afkom end der kan brødfødes i naturen, og det derfor kun er de varianter af arten, som har de mest gunstige egenskaber i forhold til omgivelserne, som vil være i stand til at overleve og derved formere sig senere hen. Det er altså varianternes kamp om overlevelse, ikke direkte mod hinanden, men mod naturen, hvor det er den, som bedst er i stand til at forsørge sig selv og eventuel gemme sig eller flygte fra andre arter, som den er truet af. Det er altså kun dem, som er ’tilpasset’, som klarer sig og senere hen får afkom. En vigtig detalje er, at det ikke muligt for et individ at udvikle en variation, fordi det er nødvendigt for overlevelsen. Enten har de denne egenskab fra starten af, ellers får de den aldrig.

Overordnet set så er varianterne tilfældige, men det er på ingen måde tilfældigt, hvem som klarer sig. [11] Darwin laver et tankeeksperiment i afhandlingen ’Arternes oprindelse’, som tager udgangspunkt i ulven. Hvis der var en meget kold vinter, og alle af ulvenes byttedyr på nær hjorten faldt i antal, så ville det være ulve-variationen som var hurtig og mindre bygget, som ville overleve og formere sig videre og ikke den store, tunge og stærke ulv, da denne ikke ville kunne fange hjorte og derved skaffe sig føde igennem vinteren. Dette eksempel understreger, at det er den bedst tilpassede, som overlever og ikke nødvendigvis den umiddelbart stærkeste, og at det derfor ifølge Darwin er miljøet og dennes foranderlighed, som sidste ende bestemmer en variants overlevelse. [12]

Seksuel selektion er det sidste begreb, som står en smule i kontrast i forhold til den naturlige selektion. Denne ide berørte han kun kort i ’Arternes Oprindelse’ men lavede en mere uddybende karakteristik af begrebet i sit efterfølgende værk ’Menneskets Afstamning og Parringsvalg’ fra 1871. Den seksuelle selektion er nemlig ikke en kamp om tilpasning i forhold til naturens givne vilkår, men derimod snarere en kamp indenfor arten mellem især hannerne. Disse seksuelle selektions fordele er derfor nødvendigvis ikke fordele for hannen

9

Strager, Hanne: ’Som at tilstå et mord’. Gyldendal 2009 s. s.63

10

Darwin, Charles: ’Arternes Oprindelse’ fra 1859 Oversat af J.P Jacobsen , Christian Ejlers Forlag 1967

bind 1. s.61
11

Jensen, Peter K.A: ’Menneskets oprindelse og udvikling’ Gad Forlag 1996 s. 23

12

Darwin, Charles: ’Arternes Oprindelse’ fra 1859 Oversat af J.P Jacobsen , Christian Ejlers Forlag 1967 bind 1. s.108

Side 6

12 i andre sammenhænge, men hvorfor skulle det så være ønskværdigt at have dem. Dette besvares i følgende uddrag:

”Disse egenskaber er jo nærmest en belastning, medmindre at denne attribut gør dette individ bedre egnet, ikke til at overleve i almindelig, men ved at give den en forskel til

andre hanner og ved at give denne egenskaber videre til dennes sønner”^{13}

Det er altså i forhold artens videreførelse, og ikke den enkeltes overlevelse, som er essentiel. Et eksempel på denne seksuelle selektion kan ses ved fx krondyr. I deres tilfælde er det størrelsen af deres gevir, som skaber den seksuelle præference. Geviret bruger den til at kæmpe mod andre hanner om hunnen. Dette gevir er til gengæld ikke særlig praktisk, hvis den flygter i tæt underskov fra et rovdyr. Et andet eksempel er påfuglen, hvis seksuelle selektion kommer af dens prægtige hale. Her sker der ingen fysiske kampe mellem hannerne, men en kamp om pragt. Denne hale kan man ligeledes heller ikke

                              14
forestille sig praktisk under en flugt.

Darwins inspirationskilder

Disse begreber udgør altså essensen af Darwins værk ’Arternes Oprindelse’, men alle disse tanker kom dog ikke alle ud af den blå luft. Darwin var dog på ingen måde den første til at tænke evolutionstanker, men han er den første, hvis teori stadig er holdbar i dag. Jean Baptiste Lamarck () udgav i 1809 værket Philosophie Zoologique, hvor han fremsatte den første teori om egenskabers nedarvning. Lamarck mente, at en art ville være i stand til at erhverve egenskaber igennem behov og være i stand til at videreføre dette til afkommet. Et eksempel for dette vil være en giraf, som ikke har en lang nok hals, som så lidt efter lidt vil udvikle en længere hals [15]. Dette blev en teori, som Darwin senere hen skulle modbevise med hans evolutionsteori.

Darwins første reelle inspiration til sit værk skulle han derimod få under sin rejse med skibet HMS Beagle fra ved en udgravning i Punta Alta i Sydamerika, hvor han fik udgravet en del fossilers knogler, som senere blev stykket sammen af Richard Owen.

13

Darwin, Charles: ’Menneskests Afstamning og Parringsvalg’ fra 1871. Oversat af J.P Jacobsen Gyldendals

Forlag s.211
14

Strager, Hanne: ’Som at tilstå et mord’. Gyldendal 2009 s. s.101

15

Strager, Hanne: ’Som at tilstå et mord’. Gyldendal 2009 s. s.18

Side 7

13

Denne opdagelse gav ham en plads i de inderste videnskabs kredse, men konklusionerne mundede ud i, at en bibelsk oversvømmelse, som hidtil havde været forklaringen på arters uddøen, ikke kunne være mulig, da en del af et givent områdes fauna, ikke vil kunne forblive intakt, imens nogle arter blot blev udryddet. Denne konstatering blev lavet ud fra, at nogle fossilmuslinger var af samme arter som nulevende muslinger. Darwin brugte ligeledes knoglerne til langsomt at se en forbindelse mellem uddøde arter, som mere eller

mindre mindede om nulevende arter.^{16}

Finkerne fra Galapagos, en ø han ligeledes stødte på under rejsen med Beagle, skulle ligeledes blive en inspirationskilde, dog ikke på øerne, men senere hen hjemme ved skrivebordet. Efter studier af variationen af disse finker afhængig af de forskellige geografiske rammer begyndte han at drage paralleller til bogen ’Principles of Geology’ af Lyell [17], som egentlig beskriver jordens overflades ændring over tid, men som han overførte til arters ændringer over tid, som han kom frem til ved sine fossiludgravninger. Ved at have studeret de forskellige miljøer, som finkerne levede i, begyndte han nu at fundere, om det geografiske område ligeledes skaber en variation? [18]

Den afsluttende brik for teorien

Darwin var efterhånden langt henne med sin fundering over variation hos arter, og at de varierede over tid og ved forskellige geografiske områder. Hans sidste inspirationskilde, før han fik brikkerne samlet, fandt en eftermiddag i form essayet ’An Essay on the Principle of Population’, skrevet af Thomas Malthus (). I dette essay formulerede Malthus en lov om menneskets forøgelse i antal og ressourcers forøgelse som en samfundsteori. Det menneskelige antal vil forøges geometrisk, altså 2,4,8,16 osv.

Ressourcerne forøges derimod arismetetisk 1,2,3,4, hvilket betyder, at der vil ske regulering enten ved krig imellem individerne, sygdom eller hungersnød, som vil få antallet af mennesker til at passe med mængden af ressourcer. Malthus egen holdning var at menneskets skulle beherske sig seksuelt, da situationen ellers vil eskalere ad anden vej voldelig, men det var ikke dette, som der interesserede Darwin. Det var derimod tanken

16

Strager, Hanne: ’Som at tilstå et mord’. Gyldendal 2009 s. s.33-37

17

Strager, Hanne: ’Som at tilstå et mord’. Gyldendal 2009 s. s.24-25

18

Strager, Hanne: ’Som at tilstå et mord’. Gyldendal 2009 s. s.48-49

Side 8

14 om, at der blev sat flere individer i verden, end der kunne brødfødes og ikke blot et konstant antal individer i hver generation. Med denne samfundsteori, så gav det pludselig mening, hvorfor arter varierede afhængig efter det aktuelle område, da der var en kamp mellem artens individer om føden, hvoraf det var de mest de mest gunstige træk, som ville

                         19
overleve og senere formere sig.

Videnskabsteori før og efter Darwin

Charles Darwins evolutionsteori blev udformet i en tid, hvor der var stærkt uenighed om, hvordan videnskabelige teorier skulle underbygges. Datidens videnskabsideal var baseret på Francis Bacon’s videnskabsideal, som lyder, at en gyldig teori udelukkende skal baseres på empiriske undersøgelser, altså induktion. Dette gjorde Darwin dristigt op med da han opstillede hypoteser, som enten kunne falsificeres eller verificeres ved de videnskabelige metoder induktion og deduktion. Først og fremmest opstillede han en hypotese om en antagelse i naturen. Dette undersøgtes herefter ved den empiriske metode igennem observationer eller undersøgelser om antagelsen var korrekt eller ej, og ud fra undersøgelsen kunne han så af – eller bekræfte hypotesen, og hvis sidstnævnte var tilfældet kunne man opstille en teori, som hang logisk sammen med observationerne. Dette var den nye metode, han brugte, og som ligeledes skulle gøre op med det gamle ideal, da denne måde er det tætteste man kommer på et endegyldigt facit, da man kan tilpasse ens hypotese til teori afhængig af resultatet af observationerne. Den deduktive filosofi er baseret på, at man forklarer observationer til almindelige lovmæssigheder, som ikke nødvendigvis var en del af undersøgelsen. Darwins teori var baseret som et sammenspil mellem den induktive og deduktive metode. Hans undersøgelse af finkernes opbygning samt undersøgelser af fossilerne fra Punta Alta og teorien, som han udledte deraf, var af den induktive karakter, men den efterfølgende generalisering til samtlige arter inklusiv mennesket selv samt Malthus teori var af den deduktive karakter, hvilket han fik megen kritik for af bl.a.

biskoppen Wilberforce, da datidens konservative ideal var det rene ’baconske ideal’. [20]

19

Eriksen, Thomas Hylland: ’Charles Darwin’. Gyldendals Norsk Forlag 1997 s. 70-72

20

Andersen, C m.f: ’Videnskab og religion i historisk perspektiv’. Systime 2006 s.57-62

Side 9

15

Adam Smiths samfundsøkonomiske teori

Adam Smith () var en skotsk/britisk filosof og samfundsøkonom, som i sin tid

havde en teori om fremgang og vækst i alle samfund. Han opstillede fire stadier for en civilisation, som han mente alle civilisationer ville gennemgå. Disse var jægersamfund, hyrdesamfund, bondesamfund og til sidst handelssamfundet, som var samfundsidealet [21].

En civilisation ville bevæge sig mod handelssamfundet idealet igennem den naturlige udvikling medmindre en instans eller ulykke rammer samfundet, og det derved tvinges tilbage til et mindre udviklet samfund. Dette var tilfældet med Romerriget, som blev overvundet af barbarer [22]. Smith mener altså, at menneskesamfundet af naturlig vej vil forbedres ved en naturlig lovmæssighed, og dette kun hindres ved en anden hindrende instans som fx nævnte barbari, men findes i lige så høj grad i Smiths samtid i form af hæmmende offentlige institutioner. Følgende citat rammer denne opfattelse ind:

“Had human institutions, therefore, never disturbed the natural course of things, the progressive wealth and increase of the towns would, in every political society, be consequential, and in proportion to the improvement and cultivation of the territory or

country”^{23}

Jægersamfundet defineres ved, at der ikke er nogen specialisering og ej heller nogen privat

ejendom/rigdom, som kan arves af næste generation. Der var derfor ingen regering, og der
var ingen store sociale forskelle, da alle var fattige/ mangel på privat ejendom.

Hyrdesamfundet var det næste trin i fremskridtet, hvor et individ fik privat ejendom i form af dyr, hvorved sociale forskelle ville forekomme, da et individ kunne være økonomisk bedre stillet fra start, og der var nu grundlag for de første regeringsdannelser, da der nu var en privat ejendom at værne om. Den tredje fase er bondesamfundet, hvor ulighederne voksede da begrebet privat ejendom nu også indbefattede jorder. Da ejendomsretten blev mere væsentlig medførte det, at hierarki opstod, hvor de højest socialrangplacerede individer kunne vise magt ved at have flest folk til rådighed til at arbejde på deres jorder, hvilket betød der ikke blev produceret meget andet igen betydende, at samfundet var statisk. Det sidste led var handelssamfundet, som har færrest menneskelige bånd tilknyttet,

21

Møller, Per Stig: ’Den naturlige orden’. Gyldendal, 1998 s. 283-284

22

http://www.adamsmith.org/smith/won-b3-c2.htm . Kapitel 2 linje 3 (11/12-09)

23

http://www.adamsmith.org/smith/won-b3-c1.htm . 3 afsnit linje 3-7 (13/12-09)

Side 10

16 og som derfor kan skabe mest mulig fremgang. I disse samfund var specialisering indenfor et stykke håndværk indført, som medførte en effektivisering. Den frie handel er i centrum, som Smith beskriver, er naturlig orden ment fra Guds side, og det er ved dette, at flest mulige mennesker opnår størst mulig lykke. [24] Denne fasedeling af menneskets samfundsudvikling bygger ligeledes på en naturlig tanke om menneskelig vækst og fremgang

Ifølge Smith, så er mennesket i handelssamfundet utrolig egoistisk, og foretager sig ingen handlinger, som ikke kommer ham selv til gode, da dette er ulogisk for det oplyste menneske, som vel illustreres i følgende citat fra hans værk ’Wealth of Nations’:

”It is not from the benevolence of the butcher, the brewer or the baker, that we expect our dinner, but from regard to their own interest…” [25].

Dette citat er yderst rammende for hele Smiths ide om mennesket. Uvilkårligt er mennesket godgørende på grund af dennes ønske om anerkendelse, men et medmennesket må på ingen have nogen forventninger om godgørenhed fra andre individer. Mennesket er altså indbegrebet af tanken om sig selv havende lykke og rigdom, men dette er kun ønsket, da menneskets egentlige hensigt og mål er at opnå anerkendelse, og dette opnås kun ved at foretager gerninger som billiges af andre mennesker, altså gerninger, som kommer dem til gode. [26] I et uddrag fra Smiths første værk ’The Theory of The Moral Sentiments [27] ’ skriver han, at grunden til at mennesket ønsker at behage andre mennesker og på ingen måde må gøre dem uret ikke blot bunder ud i ønsket om anerkendelse, men er lige så meget et resultat af en universel moral, som er i individet, og som stammer fra Naturens Ophavsmand, Gud. Denne moralfølelse medvirker, at individet aldrig vil trodse eller skade andre individer og vil ligefrem ofre sig selv for en større enheds lykke, noget som de stadig opnår størst mulig anerkendelse ved. Egoismen og moralen er således forbunden. Dette understreges i teksten i form at et eksempel om soldater på patrulje, som af deres egen moral udsætter sig selv for stor farer for muligvis at kunne beskytte deres kammerater og

24

Møller, Per Stig: ’Den naturlige orden’. Gyldendal, 1998 s. 283-284

25

Muller, Jerry Z: ’Adam Smith in his time and ours’. MacMillan 1993 s. 71 uddrag fra Smiths ‘Wealth of

Nations’
26

Møller, Per Stig: ’Den naturlige orden’. Gyldendal, 1998 s. 234-235

27

http://www.adamsmith.org/smith/tms/tms-p6-s3-c3.htm . Kap 3 afsnit 1+2 –(11/12-09)

Side 11

17 sikre deres lykke og selv opnår anerkendelse. [28]

Måden, hvorpå Smith forbinder disse begreber til det naturlige i fri handel er, at mennesket er egenrådigt og handler selv ud fra dennes eget bedste, men i denne handling vil der være en såkaldt ’usynlig hånd’, som sikrer der sker en positiv virkning og velstand hos andre mennesker, som vil nyde godt at det foretagsomme individs handling, selvom denne kun havde haft til hensigt, at nyttevirkningen af arbejdet kun skulle tilfalde ham selv. Det ses også tydeligt i endnu et uddrag fra ’Wealth of Nations’:

”…he intends only his own gain, and he is in this, as in many other cases, led by an invisible hand to promote an end which was no part of his attention”. [29]

Den guddommelige morale, eller den ‘usynlige hånd’ sikrer altså at foretagsomhed og engagement fra den enkelte, altså dynamik i stedet for statik, fremmer folkets generelle velfærd.

Ved at lade markedet være frit, og ophæve alle ikke naturlige restriktioner fra statens side, så vil der ifølge Smith komme fremgang. Fx hvis en mand investerer i at udvide sin virksomhed ved at specialisere arbejderne, så vil flere kunne få arbejde, prisen på produktet ville falde til glæde for befolkningen, som ville kunne købe mere, som derved forøger produktion. Arbejderne får penge, som de kan bruge til at hyre hushjælp eller købe flere forbrugsvarer. Det er altså en cyklisk proces, som skaber mere og mere velstand. [30] Smiths teori i forhold til Darwins

Sammenlignet med Darwins evolutionsteori så har Smiths samfundsøkonomiske teori visse ligheder men også forskelle. Darwins beskriver ligesom Smith, at der en lovmæssig naturlighed, som gør at variationen af arter altid ved udvikle sig mere komplekst, i og med naturen ændrer sig, til det bedre og komplekse. Eneste undtagelser er de meget simple arter, som lever i uforanderlige miljøer, og derved allerede har tilpasset sig bedst muligt.

Denne forbedring sker igennem den naturlige selektion, altså naturens favorisering, og

28

http://www.adamsmith.org/smith/tms/tms-p6-s3-c3.htm . Kap 3 afsnit 4 – ( 11/12-09)

29

Muller, Jerry Z: ’Adam Smith in his time and ours’. MacMillan 1993 s. 86 uddrag fra Smiths ‘Wealth of Nations’

30

Møller, Per Stig: ’Den naturlige orden’. Gyldendal, 1998 s. 244

Side 12

18 ligeledes igennem den seksuelle selektion, parringsvalget, betydende, at det kun er de variationer af arten, som er tilpasset til de til stadige udviklende omgivelserne, som får afkom. [31] Smith har en tilsvarende holdning set ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv i det han ligeledes mener, at en civilisation vil udvikle sig til det bedre ved en naturmæssig lov medmindre noget forhindrer dette i form af stat eller fremmede destruerende magter.

De har derimod et vidt forskelligt syn, når det kommer til individet. Darwin mente, at individet kun vil sit eget bedste og er i en konstant kamp ikke blot mod miljøet men ligeså meget mod artens andre individer. Darwins ideal er, at det kun er de bedste tilpassede som overlever, og artens generelle tilstand er ikke genstand for det enkelte individs opfattelse.

Individet har ingen anden forpligtelse end over for sig selv, hverken for en gudelig instans eller medindivider og sidst men ikke mindst, så er individets eneste formål overlevelse og forplantning.

Smith derimod var af opfattelsen, at alle individer havde en moral, som forhindrede individet i at ville forvolde andre individer ondt, og som ville sørge for, at når individet arbejdede for sin egen sag, så ville det gavne hele civilisationens velstand mere eller mindre. Denne morale var givet af naturens skaber, Gud, og denne instans samt civilisationen var større end individet selv. Individets formål var at opnå en anerkendelse fra andre individer i populationen, en anerkendelse som ofte bestod i storhed og materielle værdier, og ingen pris var for lav for at opnå anerkendelsen, ikke engang individets egen overlevelse,

Thomas Malthus samfundsøkonomiske teori

En anden væsentlig samfundsøkonom, dog egentlig præst, som man ligeledes ikke kommer uden om, er Thomas Malthus (), som er nævnt tidligere. Han var stor tilhænger af liberalismen og tog liberalismen til det næste trin, kapitalisme. Malthus var religiøs ligesom Smith, og han mener ligeledes at Gud har skabt verden og den ’usynlige hånd’ er gældende for verdenshistorien. Hans syn på en overordnet Gud kan bekræftes i følgende uddrag fra ’An Essay on the Principle of Population’:

31

Darwin, Charles: ’Arternes Oprindelse’ fra 1859 Oversat af J.P Jacobsen , Christian Ejlers Forlag 1967 bind 1. s.155

Side 13

19

“…and bow with humble deference to the supreme wisdom of him whose "thoughts are above our thoughts," "as the heavens are high above the earth." [32]

Der er altså tale om en Skaber, Gud, som klart er menneskets viden overlegen.

Han er dog ikke helt enig i Smiths tanker vedrørende godgørenhed og få offentlige institutioner, da han mener, at disse unaturlige mennesketanker og menneskelige påfund, vil få de fattige til at stige i antal og vil på længere sigt ødelægge nationens økonomi. De offentlige anstalter skal ligeledes afskaffes, da de forvrider konkurrencen ved at være statsstøttet, og konkurrencen derfor ikke er fair og naturlig. [33]

I sit essay ’An Essay on the

Principle of Population’ skriver han ligeledes, hvordan et individ ville agere såfremt det ikke skulle anstrenge sig for overlevelse

” The savage would slumber for ever under his tree, unless he were roused from his torpor

by the cravings of hunger or the pinchings of cold…”^{34}

Dette citat er yderst centralt for hans opfattelse af individet; netop at individet på ingen måde vil bidrage med noget, hvis dette ikke er påkrævet for dennes egen overlevelse. Dette er en del af den kerneopfattelse, som Malthus har, og som han definerer værende en naturlov, som Gud har skabt. Denne naturlov bygger på, at mennesket af Guds givne naturlov tvinges til at tage handling ved at skulle forsørge sig selv, få tag over hovedet samt kæmpe en masse andre tilsyneladende urimelig kampe i tilværelsen, og ved at tage udfordringen op, så vil mennesket drives mod fremgang og sidste ende med en suveræn stat, hvor velværen og det ophøjede er i centrum, hvilket understreges af følgende:

“we see a constant succession of sentient beings, rising apparently from so many specks of matter, going through a long and sometimes painful process in this world; but many of them attaining, ere the termination of it, such high qualities and powers, as seem to

                                     35
indicate their fitness for some superior state”

Malthus mener altså, at mennesket i stedet for at klandrer Gud for deres tilsyneladende miserable tilværelse, at de I stedet burde påskønne hans guddommelige viden, da det er ved

32

http://www.econlib.org/library/Malthus/malPop7.html#Chapter%20XVIII . Kapitel 18 afsnit 2 (12/12-09)

33

Møller, Per Stig: ’Den naturlige orden’. Gyldendal, 1998 s. 253

34

http://www.econlib.org/library/Malthus/malPop7.html#Chapter%20XVIII . Kapitel 18 afsnit 7 (12/12-09)

35

http://www.econlib.org/library/Malthus/malPop7.html#Chapter%20XVIII . Kapitel 18 afsnit 3 (12/12-09)

Side 14

20 denne, at mennesket forbedres. Det er altså ved erkendelsen af denne naturlov, at mennesket vil opnå fremgang i livet, og gyldigheden af denne naturlov er ifølge Malthus lige så gyldig som Newtons naturlove, som understreges i følgende:

” To this constancy we owe all the greatest, and noblest efforts of intellect. To this

constancy we owe the immortal mind of a Newton”^{36}

Sammenfattet har Malthus altså to naturlove, hvorved han danner sin teori. Den første lov var, at befolkningstallet altid vil være større en ressource grundlaget, hvorved den anden lov indtræder, som betyder, at det kun er dem, som tager udfordringen op erkender at kampen for tilværelsen er for deres eget bedste, da det i sidste ende sikre sig, at det kun er de foretagsomme individer, som til sidst får del i et nyt og bedre samfund. Disse naturlove var ikke til at forhindre ved en naturlig udvej. Malthus løsninger for samfundet var altså ifølge ham selv ikke naturlige, og bestod i, at man skulle forhindre fattige i at få børn i form af lov om seksuel afholdenhed for fattige, da man på den måde kunne reducere de fattiges befolkningstal uden brug af vold. Malthus anden løsning var at appellere til menneskets intellekt, at de ikke kunne få ubegrænsede antal børn, da ressourcegrundlaget var begrænset.

Malthus teori i forhold til Darwins

I forhold til Darwins teori, så har Malthus teori mere tilfælles med denne end Smiths har, hvilket selvfølgelig delvist er begrundet med, at Darwin fandt megen inspiration hos Malthus. Deres teorier er forstærkende i forhold til hinanden med henblik på, at individers mangfoldighed er større end ressource grundlaget, hvorved det er kun dem, som er succesrige i kampen mod tilværelsen, der opnår overlevelse, og det er disse, som var i stand til at overleve, der senere hen vil danne et mere fremgangfuldt og udviklet samfund.

De fokuserer ligeledes begge på, at det er en naturlov, at tingene vil gå på denne måde, og det kun er ydre faktorer, som er i stand til at hæmme den naturlige udvikling mod fremgang. De argumenterer også begge to for, at der i samfundet ikke skal tages vare på de

svage/fattige. Darwin begrunder dette med, at de simpelthen bare ikke vil overleve

tilværelsen, imens Malthus appellere til de bedrestillet om, ikke at hjælpe de fattige, da det

36

http://www.econlib.org/library/Malthus/malPop7.html#Chapter%20XVIII . Kapitel 18 afsnit 10 (12/12-09)

Side 15

21 på sigt kun vil betyde, at der vil komme flere fattige, der vil underminere den naturlige orden.

Der hvor deres teorier er forskellige ligger op ad den samme forskel som var mellem Smith og Darwin. Malthus mener ligesom Smith, at verden er skabt af gud og lovene ligeledes af ham med menneskets fremgang og vækst for øje. Malthus metode er dog anderledes, at Gud har skabt menneskets besværlige omstændigheder, som metode til at opnå denne fremgang. Malthus mener desuden, at Gud er i ethvert individ i form at en overordnet moral, hvorimod Darwin mener, at der ikke har været en skaber, og at alle individer og arter mere eller mindre er opstået som et tilfælde ud fra en simpel organisme i tidernes morgen, og at alle de naturlige love er uden en overordnet skaber. Darwin påbegyndte dog som ung sin uddannelse som præst, og var faktisk ligesom Smith og Malthus overbevist om en guddommelig skaber. Men hans rejse med Beagle rystede denne opfattelse, og han opstillede sin teori uden en guddommelig skaber, hvilket var helt epokegørende for hans tid, da det var en yderst stor forskel mellem tænkerne fra det 1700 århundrede og tænkerne fra det 1800 århundrede, og det er dette som senere hen kommer til at karakteriseres, som

’Moderniteten’, Darwin var altså en moderne sekulariseret videnskabsmand.

Samtidens reaktion på Malthus og Smiths teorier

Disse tre teorier skulle komme til at præge det nittende århundrede i høj grad, og styrke den tiltagende liberalisme, da teorier baseret på hver deres fakultet gensidigt styrker hinanden, ved at beskrive liberalismens træk som værende naturlove både inden for samfundets rammer men ligeledes indenfor naturens verden. Smiths ’Wealth of Nations’ blev trykt på flere forskellige sprog, og var godt nok ikke et videre gennembrud i England, men kom til at gøre op med andres landes, bl.a. Danmarks og Frankrigs ideer om, hvordan handel skal reguleres, og disse to lavede i de følgende år drastiske ændringer i deres økonomiske handelspolitik, da det gik op for de forskellige regeringsudvalg, at Smiths teori om, hvordan fri handel ville skabe generel større velstand, også viste sig gyldig i praksis. [37] Smith blev desuden idealet for den senere industrielle revolution i England for

37

Møller, Per Stig: ’Den naturlige orden’. Gyldendal, 1998 s. 253

Side 16

22 frihandel for middelklassen, som desuden fik indført valgret i 1832 [38]. Malthus’ generelt hårdere teori angående de svage kunne ses inkorporeret i den nye fattiglov så blev vedtaget i England i år 1834, hvilket var i disse år det liberale parti, Whiggerne, havde regeringsmagten. Den gamle fattiglov var væsentlig mildere, hvor den var ud fra et princip op, at landets medmennesker af Guds nåde alle skulle have en god behandling på deres egen jord. Dette var den konservative retningslinje som var baseret ud fra et religiøst perspektiv om næste kærlighed. [39] Den nye fattiglov blev baseret ud fra undersøgelse, påstod man, og at man ud fra de undersøgelser kunne konkludere, at de fattige forblev inaktive ved fortsat støtte. Støtten blev i den nye fattiglov væsentlig reduceret, og bevillingen af de blev nu centraliseret, så al lokal næstekærlighed blev elimineret. De nye fattighjem var desuden inspireret af Malthus i opbygning, da kønnene blev adskilt, så man sikrede, at de fattige ikke formerede sig hæmningsløst. Seksuel afholdenhed var, som tidligere nævnt, en af Malthus dyder, og da han ikke forventede visdom af de fattige, så skulle det gøres umulig igennem forholdene for de fattige at formere sig. [40] På det mere jordnære og samfundsmæssige niveau fik Malthus og Smiths teorier altså en stor betydning, da deres ideer fik radikale følger i samfundene; både i England men også på kontinentet. Dette beskriver Darwin selv, da han kommer hjem fra sin rejse med Beagle, hvordan Whigpartiet, det liberale parti, har taget Smiths og Malthus ideer til sig, og får gennemført både den nævnte fattiglov og ligeledes en valglov, og hvordan alt er under omvæltning til fryd for nogen og til sorg for andre. [41]

Det blev senere hen begrebet ’survival of the fittest’ og ’Socialdarwinisme’, som senere skulle retfærdiggøre ’imperialismen’ fra ca. 1870 til 1914, som var en tid hvor de store og stærke magter som England, Tyskland og Frankrig koloniserede mindre udviklede samfund som i Afrika, og det blev retfærdiggjort netop ved Socialdarwinismen og evolutionsteorien, som netop understregede at det kun var de surpreme, som overlevede, og der var ingen overordnet morale, som skulle prædike medmenneskelighed. [42] Denne socialdarwinistiske tankegang går i England tilbage til filosof og sociolog Herbert Spencer

().

38

http://www.victorianweb.org/history/reform2.html (15/12-09)

39

Kledal, B m.f: ’Den industrielle revolution i England’ Kjellerup Forlag 1972 s. 86-87

40

Kledal, B m.f: ’Den industrielle revolution i England’ Kjellerup Forlag 1972 s. 86-87

41

Moore, J m.f: ’Darwin’. Penquin Group 1992 s. 196-197

42

Nielsen, H.S: ’Imperialismen ’. Gjellerups 1972 s.7-8

Side 17

23

Påvirkningerne af de teorier på et idehistorisk plan

Socialdarwinismen og Darwins tanker teorier og evolution påvirkede gensidigt hinanden. [43] Herbert Spencers teori, som han formulerer i sit værk ’Progress: It’s Law and Cause’, var inspireret af de tidligere samfundsøkonomers (Malthus og Smith) teorier og beskrev fuldstændig den samme naturlige udvikling, som Darwin, mod fremgang af samfund, menneske, kunst og politik, som Darwin beskriver for arter i ’Arternes Oprindelse’, Spencer gør op med de forhenværende samfundsøkonomers ideer (Smith og Malthus) om en guddommelig tilstedeværelse og moral, som skulle sikre at naturens fremgang ville forløbe med menneskets lykke for øje, som han gør gældende med følgende citat:

“The current conception is a teleological one. The phenomena are contemplated solely as

bearing on human happiness”^{44}

Spencer mener i stedet, at fremgang kun er et resultat af naturens love, som i alle rammer gør det gældende, at en simpel organisme vil udvikle sig til en kompleks organisme; det homogen vil udvikle sig til det heterogene.

“we shall find that the transformation of the homogeneous into the heterogeneous, is that

                                  45
in which Progress essentially consists.... “

Hvorvidt mennesket er lykkeligt eller ej spiller ingen rolle, da det er naturens hårde præmisser. I sagens kerne mener han, at livet udvikler sig til at være mere og mere komplekst, og en kamp for tilværelsen skærper ind, da der kommer flere og flere individer, hvorved det kun er dem, som er tilpas udviklede og tilpassede til det udviklede samfund, som vil overleve. Denne tanke om en naturlig fremgang og vækst uden en guddommelig skaber ligger fuldstændig op ad Darwins teori, og disse fandt inspiration i hinandens værker; Det var bl.a. i Spencers værk at Darwin fandt udtrykket ’survival of the fittest’, som skulle gøre det muligt for ham at se sammenhængen mellem variation og den naturlige selektion klart. I og med at både Darwin og Spencer fremsætter præcis den samme tanke om evolution og fremskridt henholdsvis inden for den naturvidenskabelige ramme som inden for den samfundssociologiske grænse opnår de en forstærkning af deres teorier.

43

Andersen, L m.f : ’Tankens Magt – Vestens Idehistorie bind 2’. Lindhardt og Ringhoff 2006 s.

44

http://www.fordham.edu/halsall/mod/spencer-darwin.html . Afsnit 1 linje 10-11 (13/12-09)

45

http://www.fordham.edu/halsall/mod/spencer-darwin.html . Afsnit 3 linje 4-5 (13/12-09)

Side 18

24

Dette var altså en påvirkning af noget ikke konkret, som love eller bygninger som var resultatet af Malthus og Smiths teorier, men derimod en ophøjet påvirkning af sindstilstanden og tanker om mennesket selv. Deres teorier danner nemlig ramme om en helt ny dynamisk forståelse af tilværelsen, hvor mennesket er produktet af en naturlov, hvor en guddommelig skaber ikke er overordnet instans. Et samfund af denne karakter er konstant under udvikling og konkurrence, og gør op med den før-statiske tilgang til livet, som hædrede Gud, næstekærlighed og fortidsidealer som Platon og Aristoteles [46], og som ikke havde nogen ide om livet som værende fremgang, da den gamle opfattelse byggede på, at mennesket var skabt i den nuværende form af Gud. Darwin og Spencers gensidigt selvforstærkende teorier skulle altså få en enorm indflydelse på datidens samfund, da den var bygget på fornuften, observationer og logiske slutninger, som gjorde teorien sværere at forkaste og benægte end de konservative tanker, som var dominerende før. Denne slutning vandt indpas i den vestlige verden, og handlen blev friere og friere, men den frie liberalismes mangler skulle komme til udtryk i 1929, hvor krakket på Børsen, som lagde hele verden i kaos, skulle forkaste den frie liberalisme, som det ophøjede ideal, som ville sikre det optimale, rige og fremskridt samfund. Betydningen er deres teorier, kan med begrundelse i førnævnte, altså ikke mindre end karakteriseres for værende af allerhøjeste betydning i det 1800 og 1900 århundrede. [47]

Undermålerne gør op med the ’fittest’

Umiddelbart så ser det altså ud til, at Herbert Spencer fik succes med at overføre Darwins principper i naturen til en menneskesociologi, men spørgsmålet er, om man overhovedet i praksis kan benytte samme teori, som man ville bruge i forhold til et abesamfund eller noget helt tredje. Den første kritik går på, hvorvidt Spencer har ret i, at kun den

stærkeste/bedst tilpassede overlever og hvorvidt en art opstår ved at være isoleret eller ej.

                                                                        48
Dette er essensen af artiklen ’Undermålernes sejrsmarch – mod en ny socialdarwinisme?’

kun er den bedst tilpassede variation af en art, som i sidste ende vil overleve, da han skriver:

46

Nisbet, R.A: ’Social Change and History’ Oxford University Press 1970 s. 112-113

47

Møller, Per Stig: ’Den naturlige orden’. Gyldendal, 1998 s. 255

48

http://www.information.dk/182465 (15/12-09)

Side 19

25

                                                                        49
”Det er ikke de bedst tilpassede, der overlever, det er de overlevende, der passer sig ind”

Det er altså forkert antaget, at der kun vil være en suveræn variation til sidst, da det er fuldstændig ulogisk, at en variant, som var den bedst tilpassede, ville forblive og uddø i et område i stedet for at finde et område, hvor den var bedst tilpasset. Ligeledes gør han op med tanken, at forskellige arter dannes i isolation, da Heinberg mener, at det er ulogisk, at en variation af en art skulle tilpasse sig et bestemt sted i ’Naturens Husholdning’, selv hvis den havde alle muligheder for at vælge. Heinberg mener i stedet, at logikken må være at, arter udvikles sammen, og at deres placering i naturen sker ved at tilpasse sig i forhold til hinanden. Dette gør Heinberg yderligere klart i følgende citat:

”At en række fra hinanden, isolerede arter skulle vælge at tilpasse sig hver sit lille interval

                                                       50
af en grens tykkelse, uden resten af grenen er optaget, virker bizart”

Dette syn på darwinisme er væsentlig anderledes end Spencers, og man kan argumentere for, at Heinberg har ret i flere af hans punkter. Vi ser jo fx ikke i dag, at en variant af en tilfældig art har udkonkurreret samtlige andre variationer inden for arten. Mennesket selv er ligeledes et bevis på, at variationer indenfor denne art tilpasser sig omgivelserne efter evne. Alle folk søger jo ikke præcis det samme job, hvoraf den bedst egnede får det og resten går nedenom og hjem; nej, mennesket generelt tilpasser sig efter evne. Dog skal man læse denne artikel med en vis kritisk indstilling, for ifølge Heinbergs model, så vil ingen

underarter/variationer nogensinde uddø, da de alle blot finder et miljø, hvori de er

tilpassede. Igennem fossilfund har man jo netop fundet uddøde arter, som altså ikke har været i stand til at kunne overleve, og taget i betragtning at arter formere sig med op til eksponentiel fart, så er det logisk, at der før eller siden ikke er flere ubeboede miljøer, hvorved der vil være en kamp om overlevelse blandt de forskellige varianter i det givne miljø. Heinbergs model er altså en yderst blød darwinisme, som heller ikke er fejlfri, men som gør op med nogle væsentlige punkter i Spencers teori.

49

http://www.information.dk/182465) s. 4 linje 9 (15/12-09)

50

http://www.information.dk/182465) s. 3 linje 9 (16/12-09)

Side 20

26

Det etiske aspekt af en kobling mellem teorierne

En anden måde at diskutere på, hvorvidt Spencer kan koble en teori indenfor dyreverden til en samfundssociologisk teori består dog ikke kun i, hvorvidt han har ret i alle sine detaljer, som Heinberg er inde på, men består ligeledes af hvorvidt en sådan overførsel er etisk korrekt og i det hele taget ville kunne danne bund for et så udviklet samfund, som menneskets civilisation er? Forsøget på at overføre denne direkte darwinisme i form af socialdarwinisme blev jo benyttet af Hitler til hans overordnet samfund kun bestående af surpreme individer, som blev klassificeret som den ariske race, og ligeledes til at retfærdiggøre lemlæstelse, torturen og masse udryddelsen af bl.a. jøderne, da denne race/ underart af mennesket blev angivet til at være svag og en skændsel for menneskeheden, og at denne var bedre uden denne race i blandt sig. [51]

Dette er altså hvad socialdarwinisme kan tolkes til i yderste form; at såfremt man er fysisk stærkest eller mest intelligent, som uden tvivl er de faktorer, som i menneskets samfund uden andre forbehold, vil være de afgørende faktorer for om man er bedst egnet, da det enten er ved brutal fysisk styrke, at man kan hævde sig eller ved manipulation og viden, at man får magt. Først og fremmest ville sådan en samfundsstruktur slet ikke kunne fungerer, da det efter min mening vil ende i forfald, hvis det ender med ’every man for himself’ princippet. Derudover så er der i denne teori ikke plads til hverken etik, moral elle nogen form for næstekærlighed, som er nogle følelsesbegreber, som mere eller mindre er en del af samtlige mennesker, og som er unikt i forhold til resten af jordens arter. Disse faktorer spiller en uhyre store rolle for mennesket, og man kan ikke lave en sociologisk teori, hvor disse begreber ikke engang er antaget, som værende egenskaber mennesket besidder. I forhold til socialdarwinismen, som i sin yderste tolkning siger, at man kan behandle andre efter eget velbefindende, stemmer på ingen måde overens med en etisk virkelighed, da dette ville gå direkte mod Naturretten [52].Note, som altså defineres som lighed fra fødsel imellem samtlige individer og ikke mindst menneskerettighederne nedskrevet af FN i 1948, som blev grundlagt netop efter dette forsøg på socialdarwinisme i praksis, og disse tanker om medmenneskelig og logikken i dette, er altså nedfældet af mennesker, og disse tanker om frihed og lighed har altså været i menneskets hoved i flere hundrede år, hvilket altså er et argument for, at sådanne vigtige faktorer på ingen måde kan udlades i en sociologisk teori.

51

http://evolution.dk/evolutiondk/historie/modtagelsen/i-offentligheden/socialdarwinisme.html (15/12-09)

52

Schanz, H.J: ‘Europæisk Idehistorie’. Høst og Søn 2002 s. 125

Side 21

27

Konklusion:

Ud fra dette arbejde kan jeg altså konkludere, at Darwins evolutionsteori bygger på naturligselektion, variation, og hvordan det foranderlige miljø er med til at favorisere en enkelt variant og til sidst den seksuelle selektion, som ikke er direkte afhængig af den naturlige selektion. Desuden blev hans inspirationskilder fastlagt, samt hvilken opfattelse af videnskabsteori, som var den gældende i datidens samfund. I forbindelse med min analyse fik jeg sammenlignet Smiths og Malthus teorier med Darwins teori, hvor det sammenfaldende bestod i en tanke om vækst og fremgang, imens uenigheden bestod i, hvorvidt en guddommelig skaber var grunden til dette. Ud fra dette lavede jeg en vurdering af disse teoriers indflydelse på samtiden, hvilket kom til udtryk i diverse lovforslag samt en ny generel forståelse af verden, som værende dynamisk og progressiv. Dette var modernitetens mentale kulturelle paradigmeskifte i forhold til tidligere ’de gamles’ ideal dannelse af antikkens verden.

Spørger vi imidlertidig i dag, hvordan vi vurderer 1800 tallets udbredte

evolutionstanke/paradigme så sætter kritikken ind, da vi nu lever senmoderne samfund,

som langt stiller kritiske spørgsmål til entydige rationelle forklaringer på tilværelsens totalsammenhæng. Det var denne ramme, som var i min diskussion om hvorvidt en kobling af en naturvidenskabelig og samfundssociologisk teori er mulig, hvor Heinberg i 2009, angriber Spencers teori, da Heinberg påviste nogle svagheder i Spencers teori sammenholdt med virkeligheden. Som læser af Heinbergs teori tog jeg selv udgangspunkt i samme senmoderne opfattelse, og forholdt mig ligeledes kritisk til Heinbergs model, da denne havde andre svagheder i form af en tilsyneladende for ’blød darwinisme”. Et andet problem med koblingen består i, at Spencers teori ikke stemmer overens med den etiske virkelighed, og kan i yderste gren tolkes til at kunne retfærdiggøre folkeudryddelse, som blev set i forbindelse med de anti-semitiske handlinger fra Hitlers side under 2.

Verdenskrig.

En sidste afgørende grund til en kobling er vanskelig er af begrundet med de to videnskabers forskellige metoder. Den naturvidenskabelige metode vil altid bygge

kvantitative statiske målinger/observationer indsat i statistikker, hvorimod den

samfundsmæssige videnskab opererer med sociale begreber som sociale klasser, kultur, lov og samfund som et hele indenfor de forskellige historiske perioder og her er det nødvendigt

Side 22

28 at anvende sådanne begreber, som man skønne, kan omfange og rumme væsentlige tendenser i de enkelte perioder. Det har med andre ord ikke samme kvantitative korrekthed

                              53
som de naturvidenskabelige metoder.

Endelig kan man sige, at historien viser sig gang på gang at være fuld af ’overraskelser’, der undsiger både den naturvidenskabelige og den sociologiske metoders forudsigelser om lovmæssigheder i naturens og historiens gang ud fra en udviklingstanke. Som et eksempel

herpå kan man nævne terrorangrebet på ’Twin Towers’ 11/09 2001, som blev en
undsigelse den japansk/amerikanske sociolog Francis Fukuyama’s visioner om det

                                                          54
liberale/kapitalistiske eneherredømme efter kommunismens fald i 1990. ”Historien er

unik i sit forløb”, ville historikeren sige til Gladstone’s spørgsmål til Darwin.

53

Nisbet, R.A: ’Social Change and History’ Oxford University Press 1970 s. 161-162

54

Fukuyama, F:‘ The End of History and the Last Man’ 1992

Side 23

29

Litteraturliste

- Andersen, L m.fl : ’Tankens Magt – Vestens Idehistorie bind 2’. Lindhardt og Ringhoff 2006

- Andersen, C. m.fl: ’Videnskab og religion i historisk perspektiv’. Systime 2006

- Darwin, Charles: ’Arternes Oprindelse’ fra 1859 Oversat af J.P Jacobsen , Christian Ejlers Forlag 1967 bind 1

- Darwin, Charles: ’Menneskests Afstamning og Parringsvalg’ fra 1871. Oversat af J.P Jacobsen Gyldendals Forlag

- Eriksen, Thomas Hylland: ’Charles Darwin’. Gyldendals Norsk Forlag 1997

- Fukuyama, F:‘ The End of History and the Last Man’ 1992

- Jensen, Peter K.A: ’Menneskets oprindelse og udvikling’ Gad Forlag 1996

- Kledal, B m.f: ’Den industrielle revolution i England’ Kjellerup Forlag

- Strager, Hanne: ’Som at tilstå et mord’. Gyldendal 2009

- Moore, J m.f: ’Darwin’. Penquin Group 1992

- Muller, Jerry Z: ’Adam Smith in his time and ours’. MacMillan 1993

- Møller, Per Stig: ’Den naturlige orden’. Gyldendal, 1998

- Nielsen, H.S: ’Imperialismen ’. Gjellerups 1972

- Nisbet, R.A: ’Social Change and History’ Oxford University Press 1970

- Schanz, H.J: ‘Europæisk Idehistorie’- Høst og Søn 2002

- http://www.adamsmith.org/smith/won-b3-c2.htm
- http://www.econlib.org/library/Malthus/malPop7.html#Chapter%20XVIII
- http://evolution.dk/evolutiondk/historie/modtagelsen/i-
offentligheden/socialdarwinisme.html
- http://www.fordham.edu/halsall/mod/spencer-darwin.html
- http://www.information.dk/182465
- http://www.victorianweb.org/history/reform2.html

Samlet antal sider samt underskrift

29 sider total

Underskrift: _______________________________________________________