Økologisk effektivitet hos melorme | Rapport

Side 1

Energiomsætning hos melorm

Primærkonsumenter og sekundærproduktion

2010

Side 2

Formål

At undersøge hvor effektivt en planteæder omsætter planteføde til biomassetilvækst samt hvor meget af føden, der tabes ved respirationsprocessen. Altså med andre rod vise hvor meget af den mængde føde melormene indtager der går til respirationsstab.

Indledning

Melorme starter tilværelsen med at være et øg, hvorefter de vokser næsten fra ingenting til at være næsten 3 cm lange. Det små orme bruges meget ofte som dyrefoder. Melorme har et energiindhold

på 23 kJ/g, mens havregrynene har et på 14,5 kJ/g. Så hvis melormene ca. spiser 1,6 g havregryn

skulle man tro, at den ville tage 1 gram på i vægt. Men dette er ikke helt tilfældet, da alle organismer har en nogle processer, hvor de forbrænder energi.

Alle planter bruger fotosyntesen. Vi, som mennesker og dyr, udånder CO (Kuldioxid), som planter

2 derefter optager og igen laver til O

2

(ilt), hvor samme proces kan gentage sig. Planter indtager derudover vand fra rødderne og lysenergi. Produkterne af denne reaktion er glukosen (C H O),

6 12 6

Vand (H O) og ilten (O).

2 2

Ovenstående er altså en beskrivelse af fotosyntesen:

6CO + 6H O + lysenergi 🡪 C H O + 6O

2 2 6 12 6 2

Respirationsprocessen bruger alle dyr og planter. Respiration er kort sagt det energi der bliver

brugt/omsat til bevægelse og varme, som også er grunden til at melormene ikke tager 1 g på i vægt

ved at spise ca. 1,6 gram havregryn. I efterfølgende resultater om melorme og havregryn vil man også tydeligt se, at det vægten bliver mindre i gryn, besynderligt nok ikke er det der er tallet på stigningen ved vægten at melorme. Nok har melormene øget vægten, men ikke det sammen som der er blevet væk af havregrynene. Dette skyldes nemlig respirationsprocessen, som også kan opstilles på følgende måde:

C H O + 6O 🡪 6CO + 6H O + E (ATP)

6 12 6 2 2 2

Indenfor energi kan vi altså fremstille følgende udtryk:

Brutto = Netto + Respiration

Side 3

Brutto = Al det energi, vi indtager, og som kan udnyttes.
Netto = Al den energi vi bruger ved forøgelse af egen biomasse^{1}.
Respiration = Energi indtag omsat til bevægelse og varme.

Materialer

Plastikskål

25 gram havregryn (ca.)

25 melorme

Vægt

Plastik ske

Metode

For at undersøge stofomsætningen i en simpel øvelse, blev der lavet et mikroøkosystem, som bestod en plastikskål, havregryn og melorm. Derefter blev først plastikskålen vejet og målt i milligram, hvorefter der nøjagtigt blev afvejet cirka 25000 milligram planteføde (havregryn) og derefter blev tilsat plastikskålen. Derefter blev præcis 25 melorme afvejet nøjagtigt (milligram).

Melormene blev derefter sorteret fra en gang i døgnet i 7 dage, for at kunne måle vægten af

tilbageværende havregryn + skål, hvorefter melormenes vægt også blev vejet (milligram).

Sikkerhed

Der skal som sådan ikke tages hensyn til den menneskelige sikkerhed i denne opgave. Dog ville det på mange måder være praktisk at sikre sig at melormene får luft i form at evt. luft huller igennem plastikskålen. Derudover skal håndteringen af vægten være acceptabel, da uhensigtsmæssig optræden med følgende medfører fremtidige usikkerheder i vægtens måleresultater.

1

Er vægten af alt det vi har, der er levende. Hvis vi går ud og tager et stykke græsplæne, og biomassen vil være det, der er levende, altså græsstrå, orm osv. Hos os er det ting som celler, væv osv.

Side 4

Måleresultater

Havregryn (Rebecca og gruppe resultater)

Dag - dato Havregryn (g) Forskellen (g)

1. 29/11 25,0956 0

2. 30/11 24,9422 -0,1534

3. 1/12 24,7980 -0,2976

4. 2/12 24,6224 -0,4732

5. 3/12 24,4471 -0,6485

9. 7/12 23,9763 -1,1193

11. 9/12 23,7324 -1,3632

12.10/12 23,6758 -1,4198

------------------------------------------------------------------------------------------------------ Melorme

22.5

23

23.5

24

24.5

25

25.5

1. 29/11 2. 30/11 3. 1/12 4. 2/12 5. 3/12 9. 7/12 11. 9/12 12.10/12

Gram

Dag - dato

Fald i havregryn (gram)

gryn / g

Beskrive af tabel

Her ses en tabel over vægten af havregrynene efter de forskellige datoer. Sidst i tabellen vises en forskel mellem startens vægt og den pågældende dato.

Ved disse resultater kan vi altså se og bevise, at havregrynenes vægt er

faldet betydeligt fra d. 29/11 til d.
10/12.

På næste side findes et diagram, som er beregnet ud fra disse data, som gør det hele lidt mere overskueligt og forståeligt.

Beskrivelse af tabel

Denne tabel viser væksten af melormene over pågældende periode.

Som det også kan ses på i tabellen, har melormene taget betydeligt på.

Til højre i tabellen ses væksten fra

Side 5

1.4

1.5

1.6

1.7

1.8

1.9

2

1. 29/11 2. 30/11 3. 1/12 4. 2/12 5. 3/12 9. 7/12 11. 9/12 12.10/12

Gram

Dag - Dato

Vækst af melorme

Melorm / g

Dag - dato Melorm (g) Forskellen (g)

1. 29/11 1,6365 0
2. 30/11 1,6852 0,0487
3. 1/12 1,7142 0,0777
4. 2/12 1,728 0,0915
5. 3/12 1,8088 0,1723
9. 7/12 1,8461* 0,2096
11. 9/12 1,9269* 0,2904
12.10/12 1,917* 0,2805

Beregninger/Resultater

Ormenes vægt:

- Energiindhold: 23 kJ/g

- Vægt start: 1,6365 gram

- Vægt slut: 1,917 gram

- Vækst: 0,2805 gram

Vækst * Energiindhold = Etilvækst

0,2805 gram * 23 kJ/g = 6,4515 kJ = Etilvækst

Side 6

Havregryn vægt

- Energiindhold: 14,5 kJ/g

- Vægt start: 25,0956 gram

- Vægt slut: 23,6758 gram

- Vækst: 1,4198 gram

Vækst * Energiindhold = Eindtaget

1,4198 gram * 14,5 kJ/g = 20,5871 kJ

Væksteffektiviteten/Nettoeffektiviteten

Etilvækst / Eindtaget * 100 =

Væksteffektiviteten

6,4515 kJ / 20,5871 kJ * 100 = 31,33 %

Vi kan altså se ud fra ovenstående resultater at væksteffektiviteten er på 31,33 %. Dette betyder altså at melormene har brugt 31,33 % af alt indtaget på vægten. Det vil altså sige 68,67 % bliver brugt op respiration i form af bevægelse og varme.

Brutto = Netto + Respiration.

100 % = 68,67 % + 31,33 %

Diskussion

I denne opgave er der en del og mærkbare fejlkilder der kan få resultater til at variere voldsomt fra forsøg til forsøg. Dels var der en del problemer med at få vægten til at måle ”rigtigt”, da der pludselig var noget yderst mærkværdige ændringer, der ikke hang sammen med, hvad der skulle ske.

Udviklingsstadiet har på sin vis også en del med resultater at gøre. Resultaterne kan nemlig afhænge af om ormene havde skiftet eller var nødt til at gøre det. Var den det skulle der bruges ekstra energi

– altså energien afhænger aktiviteten. Derudover må vi også, ligesom hos mennesker, kigge på stofskiftet hos ormene. Hvis deres stofskifte er højt, vil de, som vi også kender der hos mennesket, brænde betydeligt flere kJ af.

Skulle man forbedre dette forsøg, skulle man have haft en mere præcis vægt, da tallene var så små

Side 7

og en lille variation ville ændre betydningen af tallet meget.

Da min far er landmand, kunne han hurtigt ud fra nogle ret usikre parametre sige at svin har en effektivitet vækst et cirka tal mellem 30 % og 40 %. Hvorvidt sammenligningen er gyldig, ved jeg ikke.

Konklusion

Jeg har i denne opgave lært om energiomsætningen ved melorm, dertil ovenstående beregninger.

Derudover er forståelsen af respiration blevet betydeligt bedre, hvor beviset for fejlkilder i sådan en opgave også er bevidst, eftersom at små ændringer kan dreje det hele af sporet.

Kilder

”Biologi på tværs”

http://www.krybdyrspasning.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=127:melorme&c
atid=59:melorm&Itemid=85

Notater