Et eksempel fra STX 3.g
SRP om cykling og funktioner af flere variable i Matematik A og Biologi B
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find problemformuleringen. Hvilket spørgsmål lover opgaven at svare på, og står svaret i konklusionen?
- 4 min
Find det afsnit, hvor de to fag arbejder sammen. Hvilket resultat fra det ene fag bliver brugt i det andet?
- 4 min
Hvilken metode bruger opgaven i hvert fag, og hvor står det? Skriv metoden ned med dine egne ord.
- 3 min
Din egen opgave: Kan du pege på det sted i din SRP, hvor fagene mødes, og skrive i én sætning, hvad det ene fag giver det andet?
Skal du selv skrive SRP? Metoden står her: SRP i biologi
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 3.g, SRP, Biologi B, Matematik A, 28 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Skal du selv skrive en SRP? Læs, hvad censor lægger vægt på, og hvordan du bygger den op: SRP, set med censorblik.
Læs, hvilke metoder biologi giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Biologi i gymnasiet.
Dokumentets overskrifter
- Abstract
- Hvad begrænser cykelrytterens præstationer i
- Indledning
- Fysiologiske krav til deltagere i Tour de France
- Fysiologiske forandringer ved træning
- Funktioner af flere variable
- Partiel differentiation og ekstrema
- på begge
- på begge sider
- Biologiske forudsætninger for potenssammenhængen mellem
- Muskelstyrke som en potensfunktion af vægten opløftet i ¾
- Frontareal som funktion af vægten opløftet i ⅔
- Diskussion af begrænsende faktorer for cykelrytterens præstation på en
- Konklusion
- Litteratur
- Bilag
- Bilag 2: Mailkorrespondance mellem Sophie Green (og Julius Rasmussen) og
- Ken H. Andersen
Uddrag fra materialet
Indledning
Cykelsport er ikke nogen ny sportsgren. Den kan dateres helt tilbage til år 1868, hvor den første Cykelsporten har siden vokset sig større, og sporten har især i det seneste årti anskaffet sig stor interesse og opbakning (Reimer og Odgaard, 2014). Den voksende interesse, kommer dels til udtryk gennem en stigning i antallet af personer der udøver denne sport og dels gennem en markant større medieeksponering (Michael Fester 2014, p.7). I 2011 var der ca. 500.000 danskere der angav at de regelmæssigt dyrkede enten landevejscykling eller mountainbike, hvoraf ca. 25.000 er indmeldt i en cykelsportsforening.(Ibid p.9-13). Derfor har jeg i min opgave valgt at fokusere på nogle af verdens bedste udøvere af denne sportsgren: Tour de France-ryttere. I Tour de France kører hvert år omkring 200 ryttere, flere tusinde kilometer gennem Frankrig på cykel. Ruten var i km lang, og strakte sig over 21 etaper fordelt på 23 dage. De 3565 km blev af den hurtigste rytter, Italieneren Vincenzo Nibali, kørt på 89 timer, 59 minutter og 6 sekunder, hvilket svarer til en gennemsnitsfart på 40.6 km/t. Dette til trods for stejle stigninger og brostensbelagte strækninger. På baggrund af denne Med denne opgave ønsker jeg, med udgangspunkt i matematik og fysiologi, samt artiklen ”Hvorfor kører Michael Rasmussen så hurtigt op ad bakke? Og hvorfor vinder Tom Boonen Spurterne?”
, af seniorforsker Ken H. Andersen, at belyse de faktorer der kan have indflydelse på cykelrytternes præstation, specielt i cykelløbet Tour de France. Herunder ønsker jeg tillige at belyse i hvilken grad cykelrytterens vægt og vindmodstand har indflydelse på rytterens fart ved forskellige stigningsprocenter.
Fysiologiske krav til deltagere i Tour de France
En atlets præstationsevne, i en hvilken som helst idræt, er bestemt af udøverens fysiske, tekniske, taktiske og psykologiske karakteristika (Michalsik, 2007, p. 10). Disse elementer er tæt forbundet med hinanden, og præstationsevnen er bestemt ved disse faktorers samspil. Cykling i Tour de France er en krævende idræt, da der bliver kørt mange kilometer i højt tempo, over mange dage. Dette sætter høje krav til udholdenheden og restitutionsevnen hos cykelrytteren. Artiklen er vedlagt som bilag 5 af 26 Arbejdskravene til en cykelrytter i Tour de France afhænger i høj grad af hvilken ryttertype der tages udgangspunkt i. I dette afsnit vil der tages udgangspunkt i en all-round klassementsrytter, det vil sige en rytter som hverken er specialiseret i sprint eller bjergkørsel, og som kører for at opnå højest mulig klassementsplacering.
Uddraget er læst maskinelt fra dokumentet, så enkelte ord kan stå forkert. Hele dokumentet står herunder.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.