SRP om fedme i USA og "Super Size Me" i Engelsk A og Biologi B

Side 1

STX 3.g Vejleder:

Biologi B

Engelsk A

Område: Fedme eller det amerikanske sundhedssystem

Opgaveformulering:

Gør rede for medvirkende årsager (arv og miljø) til den øgede forekomst af fedme i den vestlige verden, specielt i USA. Herunder inddrages en kostanalyse og -vurdering af et fastfood måltid fra McDonald.

Gør desuden rede for den normale appetitreguleringsmekanisme, for belønningssystemet samt for fysiologiske ændringer og følgesygdomme hos overvægtige og fede personer. Herunder inddrages det relativ nye begreb: “det metaboliske syndrom”.

Foretag en analyse af filmen Super Size Me, 2004 af Morgan Spurlock med speciel henblik på at diskutere filmens præmis.

Diskuter hvilken rolle filmen har spillet i den amerikanske debat om fedme epidemien.

Vurder fordele og ulemper ved de eksisterende former for behandling af fedmepatienter. Vurder mulighederne for i fremtiden, f.eks. ved hjælp af bioteknologi samt nye lægemidler, at forebygge og behandle fedme.

Besvarelsens omfang forventes at være mellem 15 og 20 sider. I sidetallet indregnes ikke forside figurer, tabeller, indholdsfortegnelse, bilagsmateriale, litteraturliste og litteraturhenvisninger.

Hvis du bliver syg i opgaveperioden, skal du søge læge (lægeattest) og kontakte skolen

Side 2

Aksel Friberg, 3.d Støvring Gymnasium 18/12 2015

Studieretningsprojekt

2

Fedme i USA

Studieretningsprojekt

Engelsk A og Biologi B

Side 3

Støvring Gymnasium

Studieretningsprojekt

3

Abstract

This study examines some of the causes behind the current obesity crises in the United States. The concept of obesity is explained and it is shown how modern lifestyle contributes to the rise in American obesity. The way in which your body digests and absorbs nutrients is accounted for and it is furthermore explained, how functional disturbances of the digestive system of the obese leads to severe health problems. The movie ”Super size me” is then analyzed and interpreted in search of possible explanations of the US obesity crisis.

Courses pointed to in the movie are highlighted and it is debated, how this documentary has contributed to the ongoing debate on the problem and to ways of solving it. Finally medical- and surgical procedures are evaluated in regards to minimize obesity. This leads up to a conclusion on the issues that have been examined in the study.

Side 4

Støvring Gymnasium

Studieretningsprojekt

4

Indholdsfortegnelse

Indledning………………………………………………………………...5

Hvordan defineres fedme?..........................................................................5 Redegørelse for medvirkende årsager til fedme i den vestlige verden………………………………….....................................................6

Energibalancen…………………………………………………….……..8

Analyse og energimåling af McDonald´s måltid………………………...8

Stofskiftet……………………………………………………………….11

Det Metaboliske Syndrom………………………………………………12

Appetitreguleringen……………………………………………………..13

Analyse af filmen ”Super Size Me”…………………………….............14

Diskussion og vurdering af Super Size Me filmens rolle i den amerikanske debat om fedme epidemien……………………….............19

Vurdering af andre løsninger på fedmeepidemien……………………...22

Konklusion……………………………………………………………...24

Litteratur- og kildefortegnelse…………………………………..............25

Bilag…………………………………………………………….............29

Side 5

Støvring Gymnasium

Studieretningsprojekt

5

Indledning

Indenfor de sidste 50 år er fedme blevet et stort og voksende problem i den rige vestlige verden. Særligt USA har i dag en meget stor andel af overvægtige og fede i befolkningen. Det er en stor belastning både for de fede og overvægtige og for samfundet, fordi fedme giver dårlig livskvalitet og store sundhedsudgifter. Mange er derfor optaget af at finde årsager og løsninger på problemet. Her skal man tænke over,

at mennesker lever som biologiske væsener i en omgivende kultur/samfund og at

begge dele derfor skal med i analysen af problemet. Denne opgave kommer ind på begge dele, men hovedvægten er lagt på den biologiske side. Jeg har valgt at stille nogle arbejdsspørgsmål til mig selv, som opgaven skal undersøge og besvare og som også passer med, at jeg får besvaret den egentlige opgaveformulering i studieretningsprojektet. De tre arbejdsspørgsmål omkring fedme er:

- Hvad gør fedme ved vores krop og helbred?

- Hvem har skylden/ansvaret for det voksende problem med fedme

særligt i USA?

- Hvordan kan problemet løses?

Hvordan defineres fedme?

Overordnet set er fedme en biologisk tilstand, hvor mængden af overskydende fedtvæv i kroppen er forøget i så høj en grad, at det påfører skadelige konsekvenser

                  1
for individets helbred. Der findes forskellige metoder til at udregne og vurdere, om

en person er undervægtig, normalvægtig, overvægtig eller fed. En af disse metoder er, kropsmasseindeks, kaldet BMI (Body Mass Index). BMI udregnes ved at dividere et menneskes kropsvægt i kilo med højden i meter i anden potens. Hvis et menneskes BMI ligger mellem 25 og 29,9 er man overvægtig og ved 30 eller derover betegnes

man som værende fed.^{2} BMI er en hyppigt anvendt metode, da der ses en tydelig
sammenhæng mellem dødelighed af fx hjertekarsygdomme og BMI.^{3} Der er dog en

usikkerhed ved BMI. Usikkerheden består i, at en muskuløs person kan karakteriseres som værende overvægtig eller fed uden reelt at være det, idet muskelvæv har en større

1

Bidstrup, Bodil Blem og Mortensen, Søren og Nielsen, Sven Erik og Rasmussen, Inge Marie: ”Fysiologibogen – den levende krop”, Nucleus, side 201-202

2

Se bilag 1

3

http://www.nucleus.dk/fysiologibogen/9/200.pdf

Side 6

Støvring Gymnasium

Studieretningsprojekt

6 massefylde end fedtvæv. En anden ulempe ved BMI er, at BMI ikke tager placeringen af fedtvævet i betragtning. Det er en meget vigtig faktor, da fedtvævets placering spiller en stor rolle i forhold til ”farligheden” af kropsfedtet. Det er farligere at have fedt siddende på maven end på hofterne. Moderne sagt er det farligere at have ”æbleform”, end det er at have ”pæreform”. En bedre metode til at undersøge fedtfordelingen, og dermed også sin sygdomsrisiko, er: Talje-Hofte-Ratio – metoden

(THR). THR beregnes ved at dividere talje omkreds med hofteomkredsen. En mand er ”æbleforms-overvægtig”, hvis han har en THR på 0,8 eller derover, og en kvinde

hvis hun har en THR på 1 eller mere.^{4}

Redegørelse for medvirkende årsager til fedme i den vestlige verden

Mange faktorer spiller ind som årsag til fedme. Nogle faktorer er det svært at påvirke, det gælder dem, der har med arv at gøre, hvorimod andre faktorer ikke er uforanderlige, fordi de har med miljøet at gøre. Miljøet er både det nære miljø (kost, motion, psyke m.m.) og det fjerne miljø (kultur, samfund og sociale forhold).

Arveligt set kan der være tale om gendefekt, der fx nedsætter stofskiftet, så energien fra madens næringsstoffer ikke omsættes normalt i kroppens celler. Selv om der måske ikke er en defekt, så mener forskere, at fede mennesker ofte videregiver ”fedmegener” til deres børn. Det betyder ikke, at man automatisk bliver fed, men at man er disponeret for fedme, og når man så vokser op i et miljø, hvor maden er meget energiholdig, så bliver man let fed og får allerede, mens man er barn, dannet rigtig

                      5
mange fedtceller i kroppen. I Danmark har 80 % overvægtige børn overvægtige

forældre, mens kun 10 % overvægtige børn har normalvægtige forældre.^{6} Vi er på en

måde også genetisk bestemt til at spise, når der er mad at få. Selv om rigtig meget har ændret sig i den måde, vi lever på, så sker der kun meget små forandringer i vores gener fra generation til generation, og vi er stadig styret efter at tage føde til os, når muligheden er der, fordi det engang var usikkert, hvornår vi næste gang kunne spise.

Sådan er det ikke længere i dag, hvor det mere handler om at undgå føde.^{7} Det

moderne liv er for manges vedkommende ikke fysisk hårdt og dermed

4

Bidstrup, Bodil Blem og Mortensen, Søren og Nielsen, Sven Erik og Rasmussen, Inge Marie: ”Fysiologibogen – den levende krop”, Nucleus, side 201-202

5

Wolf, Troels: Kulhydrater og sundhed”, Systime side 90-91

6

http://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/når-det-er-almindeligt-være-fed

7

Manniche, Vibeke: ”Fedt nok”, LIVA kapitel 4

Side 7

Støvring Gymnasium

Studieretningsprojekt

7 energikrævende. Den teknologiske udvikling med computer, maskiner og lign., har gjort os mindre aktive og mere stillesiddende, samtidig med at udbuddet af mad er

         8
meget stort.

Det er derfor i dag vigtigt, at vi selv sørger for at bevæge os og spise sund mad, men ikke mere end kroppen har brug for. Det kræver, at vi tænker over det, og at vi har mulighed for at vælge. For mange mennesker er det svært. De spiser det, som de har råd til at købe og tænker ikke altid over, om det er sund eller usund mad. Sociale og økonomiske forhold spiller altså også en rolle. Undersøgelser viser, at hvis du ikke har meget uddannelse og viden og heller ikke penge til at købe sunde madvarer, så er

                                                    9
der stor risiko for, at du spiser det billigere og ofte dårligere mad.

I USA er det meget de samme ting med inaktivitet, for meget mad og usund mad, og dårlige sociale og

økonomiske forhold, der skaber problemer med fedme.^{10} Der kan også være psykiske

grunde til, at man spiser meget. Det kan være fordi, man keder sig, eller er ulykkelig og har brug for trøst, men det kan også være fordi, det bare er hyggeligt at være

sammen om at spise.^{11} Af flere grunde er der altså risiko for, at man kommer til at

spise for meget, men der er også en særlig grund til, at vi spiser, og det er hjernens belønningssystem, som får os til at føle os bedre tilpas, når vi spiser noget mad.

Hjernen belønner os ved at frigive stoffet dopamin i hjernens limbiske system, som er et stof, der giver os følelsen af velvære og som udløses, når vi foretager os handlinger, der sørger for, at vi får dækket vores fysiske og følelsesmæssige behov, som fx at tage føde til os. Nogle stoffer i maden øger aktiviteten i nervebaner i VTA-området i

                          12
hjernen, og dopaminen frigives. Koncentrationen af dopamin stiger 50-100 %, og

                                           13
den gode følelse giver os lyst til at gentage adfærden.

På den måde er hjernen med til at styre os i retning af at spise.

8

Miller, Michaela: ”Fedme”, Flachs side 11-17

9

Miller, Michaela: ”Fedme”, Flachs side 30-31

10

http://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/når-det-er-almindeligt-være-fed

11

Bidstrup, Bodil Blem og Mortensen, Søren og Nielsen, Sven Erik og Rasmussen, Inge Marie: ”Fysiologibogen – den levende krop”, Nucleus side 179

12

Bidstrup, Bodil Blem og Mortensen, Søren og Nielsen, Sven Erik og Rasmussen, Inge Marie: ”Fysiologibogen – den levende krop”, Nucleus side 31

13

Madsen, Line Penter og Nielsen, Rolf Haugaard: ”Det Medicinerede menneske”,

2. Udgave, Det Farmaceutiske Fakultet side 196

Side 8

Støvring Gymnasium

Studieretningsprojekt

8

Energibalancen

Hvis man ikke skal blive fed, skal der være balance imellem, hvor meget energi kroppen får fra maden og hvor meget energi, den skal bruge. Det sidste afhænger af køn, alder, og selvfølgelig om man har en stor eller lille krop. Man kan dele behovet op i 3 dele i forhold til, hvad energien bruges til i kroppen. Mellem 50-70 % af energien bruges alene til at holde kroppen i live (basalstofstiftet). 10 % bruges til at omsætte maden i kroppen og have mulighed for at afgive ekstra varme, hvis det er nødvendigt (fødens termogene effekt), og 20-40 % bruges til fysisk aktivitet (fysisk aktivitet). Kun det sidste har man selv mulighed for at ændre på. Når man er mere aktiv, fx ved at arbejde fysisk eller lave motion, forbruger man mere energi. Der laves mange tabeller og beregninger over, hvor meget energi man skal have tilført, hvis man fx er en mand på 19-30 år, og hvor meget energi forskellige aktiviteter

        14
forbruger. Det er vigtig at vide for at kunne regne på, hvor meget energi der skal

være i den mad, man spiser. Får man mere energi end nødvendig i lang tid, bliver man

fed.^{15} Energien til kroppen kommer især fra fedtet og kulhydraterne i maden, og det

måles i kilojoule pr. gram. Den store forskel på de to stoffer er, at fedt indeholder 38 kJ. pr. gram og kulhydrater 17 kJ. pr. gram. Meget fedt i maden betyder altså også meget energi i maden. Men også for mange kulhydrater, fx fra at drikke meget sukker sodavand, kan give for meget energi til kroppen, som vil deponere overskuddet som

              16
fedt i sit fedtvæv. Man skal altså tænke på, hvad man spiser og drikker, og hvor

meget energi man får fra det. Mange i både USA og Danmark spiser fx tit mad fra McDonald´s, som er ret populært, og derfor er det interessant at se på, hvad en burger-menu herfra egentlig indeholder af stof og energi.

Analyse og energimåling af et McDonald´s måltid

Til at undersøge om ens daglige indtagelse af energi svarer til ens kropslige behov målt i Kilojoule (kJ), kan man lave måltids-analyser og regne på ens energibehov. Det optimale måltid er også et måltid, hvor alle kroppens behov for næringsstoffer

14

Bidstrup, Bodil Blem og Mortensen, Søren og Nielsen, Sven Erik og Rasmussen, Inge Marie: ”Fysiologibogen – den levende krop”, Nucleus side 205-206

15

Bidstrup, Bodil Blem og Mortensen, Søren og Nielsen, Sven Erik og Rasmussen, Inge Marie: ”Fysiologibogen – den levende krop”, Nucleus side 200

16

Bidstrup, Bodil Blem og Mortensen, Søren og Nielsen, Sven Erik og Rasmussen, Inge Marie: ”Fysiologibogen – den levende krop”, Nucleus side 179

Side 9

Støvring Gymnasium

Studieretningsprojekt

9 dækkes, og hvor der er en korrekt fordeling imellem måltidets energigivende stoffer.

Energibehovet afhænger af alder, køn og fysiske aktivitetsniveau hos modtageren og det skal først beregnes, hvis næringsstofberegningen skal give rigtig resultat.

På bilag 2 ses et skema over sådan en beregning af forskellige aldersgrupper og køns energibehov. Jeg har valgt at kikke på en aktiv kvinde i alderen 18-30 år, der spiser et aftenmåltid fra McDonald´s bestående af: En McFeast, en stor pommes frites og en

                      17
mellem Jordbær-milkshake. Til analysen af et måltidets sundhedsmæssige

svagheder og styrker sammenlignes det også med kostråd fra De Nordiske

Næringsstofanbefalinger (NNA), der bl.a. har angivet vejledende mål for forskellige måltiders energibidrag og kriterier for den bedst mulige energiprocentfordeling i et

               18
måltid. (se bilag 3) Ifølge rådende fra NNA skal ca. 12 % af energien komme fra

protein, ca. 58 % fra kulhydrater og ca. 30 % fra fedt. Ved udregningen af denne fordeling skal man også være opmærksom på, at protein og kulhydrat indeholder 17 kJ. Energi pr. gram, mens fedt indeholder 38 kJ. pr. gram (se bilag 4).

Fx udregner man på følgende måde, hvor meget energi fra fedt, der er i et måltid:

Indholdet af fedt i g ∙ 38 kJ ∙ 100

Samlede energiindhold

= fedtenergi i procent

En for stor fedtenergi-procent gør et måltid meget energitungt og man får ”for sent”

en mæthedsfornemmelse og kommer derved let til at spise for meget.^{19}

Udregningen af dette ene måltids dækning af kvindens samlede energibehov pr. døgn er også vigtig, for hvis denne er for stor i forhold til behovet, er måltidet fedende, med mindre hun spiser meget lidt resten af dagen. Udregningen ser sådan ud:

Energiindholdet i måltidet x 100

NNA`s referenceværdi for energiindtag

                           20
= dækningsprocenten for energien

Udregningen viser, at dette McDonald´s måltids energiindhold er på 5494 kJ (se bilag

5), som skal ses i forhold til den anbefalede energitilførsel for et helt døgn på 10700 kJ. for en aktiv kvinde i alderen 18-30 år (Udregnet skema – se bilag 5). Det vil altså

17

http://www.mcdonalds.dk/content/dam/Denmark/Downloads/Filer/mcdona

lds-ernaeringsfolder-2015.PDF

18

http://frokostbutikken.dk/nna_2004.pdf

19

Wolf, Troels: Kulhydrater og sundhed”, Systime side 88-89

20

Balskilde, Birthe og Langager, Hanne Hyldgaard: ”Kostlære – og vurdering”, 3.

Udgave, Erhvervsskolernes forlag, side 160

Side 10

Støvring Gymnasium

Studieretningsprojekt

10 sige, at dette ene måltid har dækket 51,3 procent af hendes daglige energibehov, og ifølge Miljø- og fødevareministeriet skal et aftensmåltid helst kun udgøre ca. 30 % af

                       21
den daglige energiindtagelse.

Mængden af protein er i orden, men der er for få kulhydrater, og en del er ”dårlige”

                                                22
kulhydrater, fordi 20,4 % af disse kulhydrater er sukkerstof. Ifølge anbefalingerne

fra NNA, så må maksimum 10 % af det daglige energiindtag stamme fra sukkerstof.

Sukker får blodsukkeret til at stige hurtigt men også til at falde hurtigt igen, så man

                    23
bliver hurtig sulten igen. Derudover er sukker ”tomme” kalorier (kalorier uden

                    24
vitaminer og mineraler).

Udregningen af kostfibre i måltidet er lidt anderledes, fordi man udregner i forhold til energiindholdet pr 1000 kJ:

Kostfibreindholdet i g ∙ 1000 kJ

Samlede energiindhold

= Indholdet i gram pr. 1000 kJ

Kostfibre er vigtige for fordøjelsessystemet, fordi de er med til at sænke farten i tarmene, hvilket hjælper til at forhindre forstoppelse og store blodsukkerstigninger, da

                              25
glukosen ikke kan optages så hurtigt.

Derudover er fibre gode, fordi de indeholder cellulose, som ikke kan optages af mennesker, men alligevel fylder og giver

                                          26
mæthedsfornemmelse uden at give kalorier samtidig.

I McDonald´s- måltidet er der

9 gram fibre, hvilket er for lidt ifølge NNA anbefalingerne, som siger 3g pr. 1000 kJ.

Fedt er vigtig for os. Det er det bl.a. fordi, at vigtige vitaminer (A,D,E,K) er

           27
fedtopløselige og bl.a. cellemembraner opbygges af fedt. Vi får fedtet i form af tri-

clycerid (glycerolmolekyle med tre fedtsyrer) – fosfolipider (også fedtsyrer og stof til cellemembranerne) og steroler (bl.a. kolesterol). Man skal bare ikke have for meget

21

http://altomkost.dk/fakta/mad-og-drikke/foedevarer/salt/salt-i-dagens-
maaltider/sammenfatning-paa-maaltiderne/

22

Se bilag 5

23

Lund, Pernille: ”Sådan får du styr på dit blodsukker og din vægt”, Forlaget Ny Videnskab side 16

24

http://altomkost.dk/fakta/naeringsindhold-i-maden/energigivende-
naeringsstoffer/kulhydrat/sukker/

25

Bidstrup, Bodil Blem og Mortensen, Søren og Nielsen, Sven Erik og Rasmussen, Inge Marie: ”Fysiologibogen – den levende krop”, Nucleus side 151

26

http://www.rolflund.dk/artikel1.html

27

Bidstrup, Bodil Blem og Mortensen, Søren og Nielsen, Sven Erik og Rasmussen, Inge Marie: ”Fysiologibogen – den levende krop”, Nucleus side 170

Side 11

Støvring Gymnasium

Studieretningsprojekt

11 fedt, fordi for mange fedtsyrer i blodet og for meget kolesterol, især LDL-kolesterol, alt i alt øger risikoen for hjertekarsygdomme. Typen af fedt betyder meget her.

Fedtsyrerne kan nemlig opdeles i fler-umættede, enkelt-umættede og mættede, afhængig af bindingerne imellem kulstof-atomerne. De mættede fedtsyrer i maden

kommer især fra animalsk fedt og mælkefedt.^{28} For meget mættet fedt med bl.a.

transfedtsyrer (tit i fastfood) øger LDL-kolesterolen i blodet og sænker HDL-kolesterolen, som er et kolesterolprotein, der kan hente ”den dårlige” LDL-kolesterol i blodkarrene og aflevere den til leveren, hvor den omlaves til galdesalt. Hvis LDL-kolesterolen ikke ”hentes” af HDL-proteinet, og der bliver for meget LDL-kolesterol i

                                                                29
blodet i lang tid, kan det sætte sig fast i blodkar og til sidst give åreforkalkning.

”Den gode” HDL-kolesterolprotein kommer bl.a. fra det umættede fedt. Derfor anbefales det også, at maksimum 10 % af de anbefalede 30 % fedtenergi, må være fra mættet fedt. I McDonald´s måltidet er 12,4 % af fedtstoffet mættet fedt (se bilag 5), som altså er for meget.

Analysen viser i alt – set i forhold til NNA´s anbefalinger: At energiindtagelsen er meget for høj i forhold til anbefalingerne. At BMI derfor vil stige, hvis man tit spiser en McDonald´s menu og dermed risikoen for hjerte-karsygdomme (jvf. side 1). At måltidet, fordi det har en høj sukkerandel og et lavt fiberindhold, ikke vil være mættende i lang tid, og at fedtet i maden fra kød, dressing og mælk nok vil gøre indholdet af LDL-kolesterol større i blodet.

Stofskiftet

Det er kulhydrater og fedt, der bruges til forbrænding i cellerne og opbyggelse af energi. Først skal maden nedbrydes i fordøjelsessystemet til mindre enheder, så fedtet og kulhydraterne kan komme over i blodet fra tyndtarmen og derfra komme ud til cellerne. Glukose, som er druesukker, er en af kulhydraternes små enheder

(monosakkarid), som er klar til at give energi til cellernes stofskifte. Når glukosen kommer ind i cellerne nedbrydes den til kuldioxid og vand, men der dannes samtidig

                                                         30
energimolekyler (ATP), som cellerne har brug for til at virke ordentlig. Fedtet (se

McD-analysen) kommer også over i små enheder (lipoproteiner). I muskelvæv

28

http://www.netdoktor.dk/madogkrop/artikler/fedtopbygning.htm

29

http://detsundeliv.dk/madogkrop/artikler/fedtopbygning.htm

30

Wolf, Troels: Kulhydrater og sundhed”, Systime side 15-16, 29

Side 12

Støvring Gymnasium

Studieretningsprojekt

12 forbrændes disse proteiners fedtsyre og ATP dannes og i fedtvæv deponeres også fedtsyrerne. LDL og HDL er også lipoproteiner, hvor LDL forsyner kroppens celler med kolesterol og HDL transporterer overskudskolesterol fra kroppens celler til

      31
leveren.

Når kroppen får denne energitilførsel af glukose og fedtproteiner kommer nogle hormoner også i arbejde, som kaldes Insulin og Glukagon. Hormonerne dannes i

            32
bugspytkirtlen. Hormonerne skal hjælpe til, at der hele tiden er energi til cellerne i

blodet og at cellerne kan modtage og bruge den energi godt. Fx kommer der meget glukose i blodet lige efter maden er spist og så stiger blodsukkeret. Det sender meget Insulin ud fra bugspytkirtlen, som sørger for, at glukosen kan komme ind i cellerne med det samme, og at resten bruges til først at fylde nogle reservedepoter op i leveren

                                                               33
og musklerne og til sidst at omdanne overskuddet til fedt i kroppens fedtceller.

Glukose-indholdet i blodet så mindre, når madens glukose bliver brugt op, og bugspytkirtlen stopper med at lave insulin. Men så begynder hormonet glukagon at produceres i bugspytkirtlen og det hjælper til, at der nu bliver frigivet energi fra de forskellige depoter (glykogen- og fedt-depoterne), så cellerne hele tiden har noget

                           34
glukose og fedtsyrer at få i blodet.

På den måde holder de to hormoner blodsukkeret stabilt. Insulinen ”fjerner” glukosen, når der er for meget og glukagon ”laver” glykose, når der er for lidt.

Det metaboliske syndrom

Sådan virker insulin og glykogen normalt, men hvis man spiser meget usund mad og ikke motionerer, så sker der noget i kroppen. Insulinet virker så ikke som det plejer i cellerne. Det kaldes insulinresistens. Insulinresistens er forløberen for bl.a. type 2

diabetes og rammer også mange danskere.^{35} Cellerne kan ikke rigtig modtage den

glukose, der er i blodet, og selvom bugspytkirtlen laver ekstra insulin, så hjælper det

31

Bidstrup, Bodil Blem og Mortensen, Søren og Nielsen, Sven Erik og Rasmussen, Inge Marie: ”Fysiologibogen – den levende krop”, Nucleus side 184-185

32

Bidstrup, Bodil Blem og Mortensen, Søren og Nielsen, Sven Erik og Rasmussen, Inge Marie: ”Fysiologibogen – den levende krop”, Nucleus side 179

33

Bidstrup, Bodil Blem og Mortensen, Søren og Nielsen, Sven Erik og Rasmussen, Inge Marie: ”Fysiologibogen – den levende krop”, Nucleus side 189

34

Bidstrup, Bodil Blem og Mortensen, Søren og Nielsen, Sven Erik og Rasmussen, Inge Marie: ”Fysiologibogen – den levende krop”, Nucleus side 193

35

Lund, Pernille: ”Sådan får du styr på dit blodsukker og din vægt”, Forlaget Ny Videnskab side 14 (se figur).

Side 13

Støvring Gymnasium

Studieretningsprojekt

13 ikke i cellerne, men i stedet er der så hele tiden for meget glukose og insulin i blodet, og samtidig bliver noget af det omdannet til det mavefedt, som er den

                                              36
sundhedsskadelige ”æbleforms-fedt” mellem indvoldene. Nogle mener, at det er

denne ”æbleforms-fedt”, som giver insulinresistensen, fordi den afgiver hormonlignende stoffer. De hormonlignende stoffer gør også, at der mindre af ”den gode” HDL-kolesterol i blodet, men en højere koncentration af tri-clycerider og frie

                                                     37
fedtsyrer, som fører til forhøjet blodtryk og hjerte-kar-sygdomme. Motion virker

imod dette, både fordi motion bruger energi og fordi et hormonlignende stof IL-6 udskilles fra aktive muskler, som ser ud til at forhindre udviklingen af de symptomer,

der er forbundet med Det metaboliske syndrom.^{38}

Appetitreguleringen

Hvor meget vi spiser styres fra vores hjerne. Vores appetit reguleres fra et område i

                                                                   39
hjernen, der hedder hypothalamus, som både har et mæthedscenter og et sultcenter.

Systemet skal sørge for at holde vores energibalance i kroppen (se side 3). Centrene oppe i hjernen reagerer derfor på signaler, som kroppen giver om energibalancen både på kort sigt og på lang sigt. På lang sigt er det, fordi vi også har de depoter af fedt, som er energilagre. Det er hormoner og transmitterstoffer fra kroppen, som disse centre reagerer på (se bilag 6). Når man er meget sulten producerer mavesækken fx hormonet Ghrelin, som giver hjernen besked om sulten. Når så maden kommer ned i

                                                              40
tarmene udskiller tarmene hormonet Cholecystokenin, som signaler mæthed. Meget

Insulin i blodet, fortæller også hjernen, at der er meget glukose i blodet og det

                           41
bidrager også til mæthedsfølelsen. Et peptid fra tarmene (PYY) dæmper også sult

36

Lund, Pernille: ”Sådan får du styr på dit blodsukker og din vægt”, Forlaget Ny Videnskab side 16-18

37

Bidstrup, Bodil Blem og Mortensen, Søren og Nielsen, Sven Erik og Rasmussen, Inge Marie: ”Fysiologibogen – den levende krop”, Nucleus side 202

38

Bidstrup, Bodil Blem og Mortensen, Søren og Nielsen, Sven Erik og Rasmussen, Inge Marie: ”Fysiologibogen – den levende krop”, Nucleus side 204

39

Wolf, Troels: Kulhydrater og sundhed”, Systime side 88

40

Madsen, Line Penter og Nielsen, Rolf Haugaard: ”Det Medicinerede menneske”,

2. Udgave, Det Farmaceutiske Fakultet side 92

41

Bidstrup, Bodil Blem og Mortensen, Søren og Nielsen, Sven Erik og Rasmussen, Inge Marie: ”Fysiologibogen – den levende krop”, Nucleus side 207

Side 14

Støvring Gymnasium

Studieretningsprojekt

14

                        42
følelsen i hjernen i flere timer

og nervesignaler fra fyldningsgraden af mavesæk og

                                43
tolvfingertarm giver signaler til hjernen.

Leptin er også appetitregulerende. Det kommer fra fedtcellerne og skulle virke på den måde, at når fedtvævet er fyldt, så kommer der mere Leptin i blodet og det er et signal til hjernen om, at man ikke skal have mere næring. Men forsøg har vist, at mange fede mennesker har meget Leptin i blodet, og at det ikke virker på den måde hos dem. De er blevet ufølsomme overfor Leptin, ligesom med insulin, og de mærker ikke fedt-mæthed. Det dårlige ved det er, at kroppen så kan vænne sig til, at det er normalt at

have rigtig meget fedt, og så er det svært at komme af med fedtet igen.^{44}

Analyse af filmen ”Super Size Me”

USA er i dag verdens fedeste land. Over en tredjedel af befolkningen er enten overvægtige eller fede, og det gælder for hele 60 % af de voksne i USA, hvilket er en

                  45
fordobling siden 1980. Hvad kan forklare denne udvikling? Er det store udbud af

fastfood den vigtigste årsag til det og hvad der ellers af årsager? Det er det, som

Morgan Spurlock vil vise/undersøge i filmen ”Super Size Me” fra 2004.

Han fik idéen til filmen fra to piger, der sagsøgte McDonald´s for at være skyld i deres fedme. Dommeren fastslog i denne sag, at der ikke lå noget bevis for, at deres ekstreme fedme og dårlige helbred var et resultat af McDonald´s mad, men understregede samtidig:

“If plaintiffs (advokaten) can allege that McDonald´s products´ intended use it to be eaten for every meal of every day, and that McDonald´s is or should be aware that eating McDonald´s products for every meal and every day is unreasonably

dangerous, they may be able to state a claim”^{46} (se bilag 7).

Som et eksperiment vælger Spurlock derfor udelukkende at spise McDonald´s mad tre gange dagligt i en 30 dages periode, for at undersøge fastfoodens indflydelse på hans

42

Madsen, Line Penter og Nielsen, Rolf Haugaard: ”Det Medicinerede menneske”,

2. Udgave, Det Farmaceutiske Fakultet side 92

43

Bidstrup, Bodil Blem og Mortensen, Søren og Nielsen, Sven Erik og Rasmussen, Inge Marie: ”Fysiologibogen – den levende krop”, Nucleus side 207

44

Madsen, Line Penter og Nielsen, Rolf Haugaard: ”Det Medicinerede menneske”,

2. Udgave, Det Farmaceutiske Fakultet side 87 (se figur 4.13).

45

Super Size Me, 1 min.

46

Super Size Me, 3 min.

Side 15

Støvring Gymnasium

Studieretningsprojekt

15 helbred. Filmen skrider kronologisk fremad, og publikum bliver vidne til nogle ret vilde forværringer af Spurlocks fysiske og psykiske helbred i perioden.

Hele vejen igennem filmen bruger Spurlock forskellige tekniker for at fange seernes opmærksomhed og understrege hans pointer. Han præsenterer fx numre og statistikker ved hjælp af fede, store og farverige skrifttyper. Derudover serverer han tit oplysende rå fakta på en særlig underholdende måde, fx ved at illustrere data med små sjove

        47
tegnefilm. Han bruger også en meget sarkastisk tone på forskellige tidspunkter i

filmen, fx: ”America has now become the fattest nation in the world.

               48
Congratulations!" , og samtidig med ordene vises korte hurtige billeder af tilfældige

fede mennesker i USA, der sidder og spiser, hvilket generelt er en anden teknik, han bruger filmen igennem, hvor han udvælger billeder, som særligt understøtter hans budskab. Han inkluderer også sange og melodier i filmen, som er underholdende at se og høre på, men hvor der samtidig bagved ligger et kritisk budskab fra Spurlock imod bl.a. fastfood-industrien. Et eksempel på det er den allerførste scene i filmen, hvor en gruppe børn synger en slags reklamesang fra McDonald´s, som klart antyder, at børn

                                         49
bliver ”hjernevaskede” til afhængighed af fastfood. Spurlock har valgt McDonald´s

som den restaurant, hvor han vil gennemføre sit eksperiment, hvilket nok ikke er

                                                                50
tilfældigt, da McDonald´s er den største og bedst kendte fastfood-kæde i verden.

Han vil meget gerne give publikum det indtryk, at filmen er en objektiv videnskabelig fakta-film, men flere steder er det tydelig at se, at han klipper og redigerer scener, så de mere passer til hans mening om, hvem der er ansvarlige for fedme-epidemien, end at de er særlig objektive. Fx redigerer Spurlock mange scener med McDonald´s og med fødevareindustrien på en måde, hvor der alene er fokus på deres fejl. Tre ekspertlæger i filmen skal bekræfte hans seriøsitet og objektivitet i forhold til undersøgelsen af fastfoodens virkning og give det hele troværdighed. Alle tre appelformer, patos, logos og etos, er til stede i denne film. Logos er til stede under nærmest hele filmen, hvor man kan sige, at Spurlocks skjulte budskab er: ”Brug fornuften og spis sundt. Denne mad ødelægger dit helbred”. Etos er til stede i form af de tre ekspert-læger, samt en masse andre eksperter gennem filmen, der bliver brugt

47

Super Size Me, 39 min. - Eksempel på ”underholdnings fakta”

48

Super Size Me, 1 min

49

”Super Size Me”, 1 min.

50

http://listovative.com/top-12-biggest-fast-food-chains-world/

Side 16

Støvring Gymnasium

Studieretningsprojekt

16 som bekræftelses-kilder til Spurlocks forskellige pointer i filmen. Patos er den ”skjulte” appelform i denne dokumentar, men kommer fx til udtryk i, at Spurlock forsøger at sprede en følelsesmæssig afstandstagen til McDonald´s og fødevare-lobbyindustrien i USA.

Som skrevet tidligere, starter filmen med en gruppe børn, der kender sjove sanglege fra fastfood-restauranter, og derefter følger et citat af Ray Kroc, grundlæggeren af

                                                                51
McDonald´s: ”Look after the customer and the business will take care of itself”

Spurlock bruger dette for at vise, at McDonald´s ikke først og fremmest tænker på fx deres kunders sundhed, men på at tjene penge og lave forretning. For hvis de virkelig bekymrede sig om deres kunder, ville de ikke sælge så usunde fødevarer til dem.

Spurlock bruger også meget at stille retoriske spørgsmål som et virkemiddel til at

forbinde dokumentaren med publikum og få dem til at tænke over situationen.^{52}

I forsøget på at gøre det meget klart for seerne, at fastfood er usundt, bringes især de mange ekspert-kilder med ind i dokumentaren. Han interviewer fx en kirurg, der

                                           53
siger, at fedme er den største dødsårsag efter rygning. Han interviewer også en

ernæringsekspert, der fortæller om, hvordan portionernes størrelse på fastfood-restauranterne er steget ekstremt, og at selv bilindustrien er begyndt at lave biler med større kopholdere, fordi de er opmærksomme på, at folk køber disse ”Supersize-meals”. Ernæringseksperten fortæller også, hvor farligt fastfood er for børn, og hvordan McDonald´s manipulerer og lokker børnene vha. fødselsdagsfester, reklamer

                       54
og legepladser i restauranten. Det kan alt sammen godt være rigtigt, hvad de

eksperter siger, men i filmen hører og ser man kun eksperter, som er meget kritiske overfor fx fastfood, selvom filmen selv viser, at nogle ernæringseksperter ikke er så

      55
kritiske (se bilag 7).

Spurlock mener dog også, at andre er uansvarlige i forhold til børn, fx delstatsregeringerne rundt omkring. De tillader, at børn kan fylde sig med usunde og fede fødevarer i de offentlige skoler. Og en kantinedame siger et sted, at det er ok, fordi børnene selv må lære og tage ansvar for selv at vælge det det sunde mad fra

51

”Super Size Me”, 50 sek.

52

”Super Size Me”, 4 min.

53

”Super Size Me”, 26 min.

54

”Super Size Me”, 19 min.

55

”Super Size Me”, 1 t og 13 min

Side 17

Støvring Gymnasium

Studieretningsprojekt

17 kantinen: ”We are selling that type of food so that they will learn how to make the

right choice”^{56} Det virker lidt vildt, fordi Spurlock et andet sted i filmen spørger

voksne mennesker på gaden, om de ved, hvad en kalorie er. Mange ved det ikke, og scenen skal vise, at mange, selv voksne amerikanere, er uvidende omkring sundhed

og ernæring.^{57} Igen kan man dog kritisk sige, at Spurlock kun har medtaget scener

med personer, der ikke kendte svaret.

At der ikke findes obligatorisk idræt i 49 ud af 50 stater er også noget, som Spurlock er kritisk overfor, især fordi sundhedsministeren i USA selv udtaler, at man som barn

skal motionere mindst 30 minutter om dagen for at holde sig sund.^{58}

McDonald´s er i særlig grad i kritisk søgelys hos Spurlock. Han zoomer fx ind på

                                                            59
deres reklamer. En af dem, en annonce, siger: ”Feeding billions everyday” Her

påpeger Spurlock, at han mener, at McDonald´s manipulerer os til at tro, at de giver livsnødvendig mad til milliarder hver dag, og at det er en god ting, hvilket det ikke er, ifølge Spurlock. Det er tværtimod en af grundende til at fedme og følgesygdomme, som fx diabetes, er stigende i befolkningen. Samtidig med det fremhæver han netop i filmen, at han ikke mener, at McDonald´s informerer godt nok omkring ernærings-

                                            60
sammensætningen i deres mad, hverken via internettet

                      61
eller skilte i deres butikker.

Spurlock bruger tit det, at seerne skal se ham, før, under og efter at han spiser et måltid fra McDonald´s. Han bruger meget humor og følelsesudtryk til at forklare, hvad han oplever. Fx, hvis maden giver ham ubehag, siger han: ”McStomachache”,

”McTummy”, ”McGurgles” eller ”McBrick”.^{62} Han begynder også at svede og siger
ting som: ”I´m dying” og “feels like puking”^{63} Og det hele når et højdepunkt med en
scene, hvor han efter et måltid kaster op og zoomer ind på sit bræk.^{64} Flere lignende

scener skal understrege madens usunde karakter og følgevirkningerne, fx også, at

                                     65
hans seksuelle præstationer er blevet dårligere.

56

”Super Size Me”, 51 min.

57

”Super Size Me”, 1 t og 2 min.

58

”Super Size Me”, 1 t og 1 min.

59

”Super Size Me”, 1 t og 4 min

60

http://www.internetlivestats.com/internet-users/

61

”Super Size Me”, 49 min.

62

”Super Size Me”, 22 min.

63

”Super Size Me” 22 min.

64

”Super Size Me” 23 min.

65

”Super Size Me” 1 t og 5 min.

Side 18

Støvring Gymnasium

Studieretningsprojekt

18

Der er også markant fokus på, at Spurlocks kolesteroltal er gået op, at han har fået et højere blodtryk, at han har taget næsten 4,5 kilo på efter den første uge, og særligt, at hans lever er meget belastet. En af lægerne fortæller ham, at hans krop er begyndt at blive afhængig af disse fødevarer. En anden læge siger om hans lever: ”I mean, if you were an alcoholic, I´d say, you´re gonna die. You keep drinking you´ll die … I had

never thought that you could do the same thing with high fat diet”^{66} (se bilag 9).

Det er en meget stærk formulering og lægeerklæringerne fremstilles meget dramatisk i filmen.

Mod slutningen stiller Spurlock publikum nogle spørgsmål til refleksion, som han stiller ved brug af ”du-henvendelse,” for at give hvert enkel den fornemmelse, at han

specifikt henvender sig til ham/hende, hvilket igen er en stærk metode til at fange
opmærksomhed.^{67} Han henvender sig også direkte med løsninger/rådgivning til

fastfood-kæderne om, hvordan de bærer sig mere ansvarligt ad, ved at sige:

”Why do not do away with your Supersize options? Who needs forty two ounces of Coke, a half Pound of Fries? And why not give me a choice besides French Fries and

French Fries? That would be a great start”.^{68}

I de allersidste scener i filmen ser vi billeder af Spurlock, der efter han er gået tilbage til sine normale spisevaner, er blevet glad og ”rask” igen. Det kan man tolke som et budskab om, at der er en anden vej, og at det ikke er for sent for de overvægtige og fede at ændre livsstil til et mere sundt liv.

Sammenfattende kan man sige, at Spurlock bruger rigtig mange filmiske virkemidler til at understøtte hans budskab i filmen, men også til at gøre filmen sjov og underholdende, så man som publikum ikke keder sig. Hurtige billedskift, sjove illustrationer, underlægningsmusik, et ekspressiv billedsprog, dramatiske iscenesættelser, lys og farver, er med til at skabe stemning og opmærksom hos publikum. Samtidig vil han gerne være seriøs omkring indholdet og bruger derfor ekspertsvar, interviews, statistik, domsudskrifter, citater m.m. Han er meget aktiv redigerende og tolkende på virkeligheden, og han er eksplicit argumenterende og meget direkte i henvendelsen til publikum. Modellen han fremstiller efter, minder meget om ”berettermodellen” (se bilag 11). Temaet slås an – vi møder den sunde og

66

”Super Size Me” 1 t og 19 min

67

”Super Size Me” 1 t og 33 min.

68

”Super Size Me”, 1 t og 33 min

Side 19

Støvring Gymnasium

Studieretningsprojekt

19 raske hovedperson – han begynder på det farlige eksperiment og spændingen stiger – han når til ”point of no return” der, hvor han fortsætter eksperimentet trods lægernes advarsel – han er i live ved dag 30. trods alvorlige angreb på hans helbred – han vender tilbage til den sunde og raske person, som han var i starten.

Spurlock er ikke en neutral person i filmen. Han er hovedperson i et drama imellem ”de gode” og ”de onde”, og hans ønske er at kritiserer og presse ”de onde” til at erkende deres ansvar og skyld i forhold til fedmeepidemien i USA. ”De onde” i filmen er fastfoodkæden McDonald´s, hele industrien bag denne fastfood i USA og de politikere og skolefolk, der ikke søger for ordentlig mad til børn i skolerne. Ønsket er, at der sker ændringer, som skal komme fra dem og være til fordel for de mange overvægtige og fede i USA.

Diskussion og vurdering af Super Size Me filmens rolle i den amerikanske debat om fedme epidemien

Filmen er blevet set af rigtig mange mennesker i USA, både i biografen og siden som

DVD.^{69} Den har medvirket til at sætte stor fokus på nogle særlige problemer, der er

omkring fedmeepidemien i USA. Spurlock peger ikke ret meget på den enkelte amerikaners eget ansvar, men han peger i stedet på årsager og fejl i omgivelserne.

Han peger især på tre til fire ting, som han mener, er særlig vigtige. For det første er det den usunde og alt for energiholdige mad, som serveres i de rigtig mange fastfood-kæder overalt, men også til børn i deres skolekantiner. For det andet har han fokus på børnene. De er meget påvirkelige, mener han, både i forhold til at blive for fede allerede som børn, men også i forhold til at blive påvirket af reklamer for usund mad.

Derfor er han for det tredje også meget kritisk i filmen overfor fødevareindustrien, politikere og andre voksne, som ikke sørger for at gøre noget og tage et ansvar for situationen, fx ved at lovgive og oplyse om forskellige ting, der kan beskytte befolkningen imod de værste og dårligste fødevarer. Fødevareindustrien tænker kun på salg og penge og ikke på folks sundhed eller fedme, og heller ikke på at oplyse ordentlig om den mad, de sælger. Og fastfoodkæderne sælger kæmpe portioner mad til folk, selvom det er alt for meget i forhold til at holde energibalancen for de fleste mennesker.

69

http://www.the-numbers.com/movie/Super-Size-Me#tab=summary

Side 20

Støvring Gymnasium

Studieretningsprojekt

20

Det er de vigtigste kritikpunkter i filmen, og det er derfor interessant at diskutere hvad de har betydet for udviklingen i USA efter filmen.

Nogle har været meget kritiske overfor, at særligt kritiserer fastfoodmaden. De siger, at hvis en person spiser meget af en bestemt type mad, ikke kun fastfood, men enhver form for mad i 30 dage, ville de så ikke også blive syge? Ernæringseksperten i dokumentaren fortæller ham, at hvis man spiser normalt, så skal man indtage 2500

                         70                                   71
kalorier om dagen (se bilag 9). men ud fra de måltider, som Spurlock spiser, så får

                               72
han mere end 5000 kalorier om dagen,

hvilket giver et unøjagtigt billede af, om det rent faktisk er McDonald´s maden, der gør ham fed og i en helbredsmæssig dårlig stand. En mand, der hedder Chazz Weaver, lavede præcis samme eksperiment som Spurlock. Han spiste McDonald´s mad i 30 dage uafbrudt. Den eneste forskel var, at han dyrkede motion 15 minutter hver dag, og han tabte sig af forsøget. Derfor har

                                                             73
nogen stillet sig kritisk overfor, om alt skylden kan placeres hos fastfooden. Det har

dog ikke ændret på den amerikanske ”netdoktors.com” forklaringer af fedme. Her siger man også, at fedme kommer af for mange kalorier og for lidt bevægelse, men samtidig fastholder man, at det betyder noget, hvordan sammensætninger af maden er med fx ”dårlige” kulhydrater og fedt: ”Overeating leads to weight gain, especially if the diet is high in fat. Foods high in fat or sugar (for example, fast food, fried food, and sweets) have high energy density (foods that have a lot of calories in a small

amount of food)”.^{74} Diskussionen om maden fra McDonald´s fik også McDonald´s til

selv at fjerne deres Supersize-meals I USA i 2004. De siger, at det ikke havde noget med filmen at gøre, men at de bare ville omlægge deres menuer, men det har nok alligevel betydet noget med filmen og at de blev sagsøgt af nogle mennesker for fedme, som filmen også viser.

De mange ting i filmen med børn, der får dårlig skolemad og kender alle reklamer fra McDonald´s er også noget, som er blevet diskuteret senere. Fx i en artikel på en hjemmeside, som er fra 2015. Her bliver skolemad i forskellige lande sammenlignet med skolemad i New York og sammenligningen viser, at børnene i New York stadig

70

”Super Size Me”, 9 min.

71

”Super Size Me”, 15 min.

72

http://www.mcdonalds.dk/content/dam/Denmark/Downloads/Filer/mcdona

lds-ernaeringsfolder-2015.PDF

73

https://www.youtube.com/watch?v=axxpb7TJ7cQ

74

http://www.medicinenet.com/obesity_weight_loss/page3.htm

Side 21

Støvring Gymnasium

Studieretningsprojekt

21 spiser ret fed skolemad sammenlignet med andre steder. Denne artikel er meget kritisk og synes ikke, at det er godt nok i USA, selvom man har gjort forskellige ting i forhold til børn:

”Despite a myriad of efforts to combat poor eating habits and unhealthy lifestyle choices, obesity in America today is more prevalent than it was in 2000. All in all,

35% of Americans are now considered obese. The issue is even more concerning with

                                                             75
respect to children, where the number of overweight kids checks in at 38%”. Men

artiklen viser i hvert fald, at mad og fedme bliver diskuteret i USA.

Man forsøger også at gøre noget ved det. I 2010 startede Michelle Obama et Sundhedsinitiativ ”Let´s move” for at stoppe mere fedme hos børn i USA.

Programmet skal få folk til at bevæge sig mere og spise bedre mad. Men også andre ting er med i det program. En af de vigtigste ting er, at der er blevet lavet et samarbejde med USA´s fødevarestyrelse om et forbud mod reklamer for usund mad og drikkevarer på skoler, og der er et forslag om, at der laves nye mærkater på madvarer, som skal oplyse bedre om maden ved fx at lægge vægt på antallet af kalorier i madvarerne. Det er præcis nogle af de ting, som også Spurlock havde fokus på i filmen fra 2004. Indtil videre er der USA sket en lille forbedring for de helt små børn op til seks år. Nu vejer kun 8% af dem for meget, mens det var 14 % i 2000, men det ser stadig ikke godt ud for de ældre børn mellem 6 og 19 år, hvor der ikke har

               76
været forbedringer.

Men det er blevet forstået af nogle politikere, at det er svært for mange mennesker i USA selv at styre, hvad de spiser, og at motionere og tabe sig, hvis de ikke får en slags hjælp til det ved fx sådan nogle programmer og lovgivning, som Michelle Obama bl.a., har taget initiativ til.

Alt i alt kan man godt sige, at Spurlocks film i hvert fald viste nogle fejl og mangler, som man siden har diskuteret i USA og prøver at ændre på.

Vurdering af andre løsninger på fedmeepidemien

Michelle Obamas løsning på fedmeproblemet i USA er mest motion og bedre mad.

Det er også godt og virker mod Det metaboliske syndrom (se side 10), men nogle steder i USA, særligt nede i syden, er det svært at tro på, at det kan løse

75

http://bgr.com/2015/10/14/american-obesity-school-lunches/

76

http://www.kongressen.com/forstedamens-kamp-mod-bornefedme/

Side 22

Støvring Gymnasium

Studieretningsprojekt

22

problemerne.^{77} Her får man rigtig fed mad og rører sig meget lidt. Derfor er det her

også andre løsninger, som man må kikke på; operationer og medicin. Gastric Bypass er en operation, der udføres med et kikkertindgreb (laparoskop). Fordelen ved operationen er, at overvægtige og fede mennesker taber 60-70 % af overvægten og derved få forbedret livskvaliteten og formindsket risikoen for hjerte- karsygdomme og diabetes 2. Operationen begrænser fødeindtagelsen, da mavesækken formindskes, så den kun kan indeholde små mængder. Maden føres i stedet forbi (bypass) størstedelen af mavesækken og den øverste del af tyndtarmen, hvilket betyder en reduceret kalorieoptagelse. Hvis man spiser for meget, vil det resultere i opkast og ubehag, og hvis man indtager for meget sukker og fedt vil kroppen også reagere med

Ubehag og diare. En ulempe ved operationen er, at der sammen med maden også går

                             78
nogle vigtige næringsstoffer ”forbi”.

Operationen koster mange penge i USA (25.000 Dollars), men den kan faktisk betale sig for sygeforsikringsselskaberne, fordi udgifterne til behandling af følgesygdommene hos den fede falder meget efter operationen, så den ofte tjene sig ind i løbet af to-tre år. Samtidig får den fede det jo bedre. 8 ud af 10 patienter bliver fx

                                        79
fri for deres sukkersyge kort tid efter operationen.

Det virker altså, men det er en operation, og der risiko for komplikationer og patienterne skal følges af læger efter

          80
operationen. Skal man så operere alle mennesker, hvis næsten alle sammen er

overvægtige eller fede. Det er ikke særlig realistisk, mener jeg.

Medicin er en anden måde at bekæmpe fedme på, som ikke kræver operation. Der findes forskellige typer af fedme-medicin. Meget af den medicin er noget medicin, som skal påvirke hjernens sult og mæthedscenter, så man ikke har så meget lyst til at

                                   81
spise (jf. side 9-10 - ”appetitreguleringen”).

Noget af det kan man få som piller og noget skal man have som indsprøjtning. Et eksempel er noget nyt medicin fra Novo Nordisk, som hedder Saxenda. Det er hormonmedicin, som sprøjtes ind og virker ved at man nedsætter fødeindtagelsen, fordi man ikke har så meget appetit, når det hormon påvirker hjernen. En overlæge siger dog, at det skal bruges i sammenhæng

77

http://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/når-det-er-almindeligt-være-fed

78

http://www.sis-denmark.dk/hvad_er_gastric_bypass.htm

79

http://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/når-det-er-almindeligt-være-fed

80

http://www.medicinenet.com/obesity_weight_loss/page12.htm

81

Madsen, Line Penter og Nielsen, Rolf Haugaard: ”Det Medicinerede menneske”,

2. Udgave, Det Farmaceutiske Fakultet side 88-96

Side 23

Støvring Gymnasium

Studieretningsprojekt

23

med rådgivning om kost og motion.^{82} Det viser, mener jeg, at medicin ikke dur alene.

Det er også det, som man mener ved sygehusene i Danmark. På en hjemmeside fra Region Sjælland står der om fedme og medicinske behandling:

”Der findes ingen effektiv medicinsk behandling mod fedme. Alle præparater på markedet har kun begrænset effekt og effekten ophører, når man holder op med at tage medicinen. Herudover har alle præparater en del uheldige bivirkninger. Den

                                              83
ikke-kirurgiske intervention består af livsstilsændringer.”

Der er altså ikke nogen operation eller noget medicin endnu, som bare kan løse problemet med fedme for alle i USA og Danmark. Måske kommer det senere, fordi

                                                             84
der forskes meget i det? Danske forskere har fundet et masse ”fedme-gener” og

måske kan man en dag lave genterapi på dem? Men det ser ud til, at der er mange gener og måske er det derfor svært? Man kan også tænke, at man kan gøre mere ved maden i fremtiden, som mere af den ikke kan optages i kroppen, ligesom man har

                                  85
gjort med det fedtstof, som hedder Olestra.

Konklusion

I indledningen havde jeg 3 arbejdsspørgsmål, som jeg gerne ville undersøge og besvare i denne opgave (jvf. side 1). Min undersøgelse har vist, at der kan være mange forskellige grunde til fedme, men at den vigtigste er det moderne liv, hvor man bevæger sig for lidt og ikke mere arbejder fysisk hårdt, men samtidig spiser meget. Så undersøgte jeg, hvordan det normalt fungerer med energibalancen og stofskiftet i kroppen, og hvad det så er, der går galt, når man spiser for meget mad i lang tid. Den undersøgelse viste, at man bliver syg af fedme. Der er stor risiko for at udvikle Det metaboliske syndrom og derefter hjertekarsygdomme og diabetes 2. Jeg undersøgte også et måltid fra McDonald´s, for at finde ud af, om McDonald´s mad er god eller dårlig i forhold til fedme. Det viste, at der i hvert fald er meget energi i denne mad, og at man derfor ikke kan spise meget af det mad uden at blive fed. Jeg undersøgte også

82

http://www.dr.dk/nyheder/indland/fedmeforsker-saadan-virker-ny-

fedmemedicin

83

http://www.regionsjaelland.dk/Sundhed/sygdom-og-
behandling/Sider/fedme-medicinsk-behandling.aspx

84

http://medwatch.dk/Medicinal___Biotek/article7445212.ece

85

Madsen, Line Penter og Nielsen, Rolf Haugaard: ”Det Medicinerede menneske”,

2. Udgave, Det Farmaceutiske Fakultet side 84-85

Side 24

Støvring Gymnasium

Studieretningsprojekt

24 den mad, fordi filmen ”Super Size Me” anklager fastfood og McDonald´s for at være skyld i fedme i USA. Filmens teknik og indhold blev analyseret, og det viste, at filmen bruger meget filmteknik, for at understøtte pointerne og gøre den underholdende og interessant, og at den var særlig kritisk overfor fastfood mad hos McDonald´s og på skoler. Den viste at dårlig mad og reklamer for fastfood i USA særligt rammer børn, og at fødevareindustrien, McDonald´s, politikere og mange andre voksne ikke gør nok for at stoppe fedmeepidemien. Ansvaret og skylden ligger mest i miljøet omkring os, mener denne film. Filmen har været med til at skabe debat i USA, og man prøver bl.a. med lovgivning og programmer at gøre noget ved de ting, som filmen kritiserer. Noget er blevet bedre, men ikke nok, viser resultaterne. Til sidst i opgaven har jeg så undersøgt, hvad man kan gøre med medicin og operationer, hvis man ikke kan løse problemet med mindre mad og mere motion. Den undersøgelse viste, at operation virker, men at der endnu ikke er noget medicin, som alene kan klare problemet i dag. Måske kan genteknologi og ændringer af maden gøre mere i fremtiden, men der er ikke nogen rigtig gode medicin- og operationsløsninger i dag.

Side 25

Støvring Gymnasium

Studieretningsprojekt

25

Litteratur- og kildefortegnelse

Bøger:

• Balskilde, Birthe og Langager, Hanne Hyldgaard: ”Kostlære – og vurdering”, 3. Udgave, Erhvervsskolernes forlag, 2006

• Bidstrup, Bodil Blem og Mortensen, Søren og Nielsen, Sven Erik og

Rasmussen, Inge Marie: ”Fysiologibogen – den levende krop”, Nucleus,

2006

• Lund, Pernille: ”Sådan får du styr på dit blodsukker og din vægt”, Forlaget Ny Videnskab, 2013

• Madsen, Line Penter og Nielsen, Rolf Haugaard: ”Det Medicinerede menneske”, 2. Udgave, Det Farmaceutiske Fakultet, 2007

• Manniche, Vibeke: ”Fedt nok”, LIVA, 2014

• Miller, Michaela: ”Fedme”, Flachs, 2006

• Wolf, Troels: Kulhydrater og sundhed”, Systime, 1996

Artikler fra aviser og nyhedsredaktioner:

• Baunegaard, Cecillie: ”Førstedamens kamp mod børnefedme”,

Kongressen.com, 27.03.14

http://www.kongressen.com/forstedamens-kamp-mod-bornefedme/

Besøgt: 14.12.15

• Heisler, Yoni: ”This is why Americans are overweight”, BGR, 14.10.15

http://bgr.com/2015/10/14/american-obesity-school-lunches/

Besøgt: 14.12.15

• Nyholm, Sidsel: ”Når det er almindeligt at være fed”, Kristeligt

Dagblad, 28.07.10 http://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/når-det-

er-almindeligt-være-fed

Besøgt: 14.12.15

Side 26

Støvring Gymnasium

Studieretningsprojekt

26

• Christiani, Sune Gudmann: ”Fedmeforsker: Sådan virker ny fedmemedicin”, DR.dk, 12.09.14

http://www.dr.dk/nyheder/indland/fedmeforsker-saadan-virker-

ny-fedmemedicin

Besøgt: 14.12.15

Internetkilder:

• Nucleus: http://www.nucleus.dk/fysiologibogen/9/200.pdf 2006

Besøgt: 05.12.15

• McDonald´s:

http://www.mcdonalds.dk/content/dam/Denmark/Downloads/Filer/mcdon

alds-ernaeringsfolder-2015.PDF

Besøgt: 05.12.15

• Lund, Rolf: ”Kost og træning” http://www.rolflund.dk/artikel1.html

Besøgt: 08.12.15

• Nordiske Nærringsstofanbefalinger:

http://frokostbutikken.dk/nna_2004.pdf 2004

Besøgt 06.12.15

• Miljø- og fødevareministeriet:

http://altomkost.dk/fakta/naeringsindhold-i-maden/energigivende-
naeringsstoffer/kulhydrat/sukker/

Besøgt: 06.12.15

• detsundeliv.dk:

http://detsundeliv.dk/madogkrop/artikler/fedtopbygning.htm

Besøgt: 06.12.15

Side 27

Støvring Gymnasium

Studieretningsprojekt

27

• netdoktor.dk:

http://www.netdoktor.dk/madogkrop/artikler/fedtopbygning.htm

Besøgt: 06.12.15

• Listovative: http://listovative.com/top-12-biggest-fast-food-chains-
world/ 16.08.15

Besøgt: 08.12.15

• Internet Live Stats: http://www.internetlivestats.com/internet-users/

Besøgt: 08.12.15

• The Numbers: http://www.the-numbers.com/movie/Super-Size-
Me#tab=summary 2004

Besøgt: 09.12.15

• Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=axxpb7TJ7cQ d.

16.04.10

Besøgt: 13.12.15

• MedicineNet.com:

http://www.medicinenet.com/obesity_weight_loss/page3.htm d.

12.09.15

Besøgt: 13.12.15

• http://www.sis-denmark.dk/hvad_er_gastric_bypass.htm d. 08.06.08

Besøgt: 14.12.15

• Region Sjælland: http://www.regionsjaelland.dk/Sundhed/sygdom-
og-behandling/Sider/fedme-medicinsk-behandling.aspx d. 13.10.15

Besøgt: 15.12.15

Side 28

Støvring Gymnasium

Studieretningsprojekt

28

• Madkundskabsforum:

http://www.madkundskabsforum.dk/Raavareguide/Madens_opgave_i_din
_krop/Energi-ernaering.aspx

Besøgt: 09.12.15

• Danskfaget.dk:

https://sites.google.com/site/danskfag/_/rsrc/89945/mod
eller/berettermodellen/berettermodel.PNG?height=217&width=400

Besøgt: 15.12.15

Andre kilder

• Spurlock, Morgan: ”Super Size Me”, 2004, DVD

Side 29

Støvring Gymnasium

Studieretningsprojekt

29

Bilag 1^{86}

BMI beregnes således:

BMI = vægt (kg) / højden i potens (m^{2})

Undervægtig: BMI < 18,5

Normalvægtig: 18,5-24,9

Overvægtig: 25-29,9

Fedme: BMI > 30

Bilag 2^{87}

86

Bidstrup, Bodil Blem og Mortensen, Søren og Nielsen, Sven Erik og Rasmussen, Inge Marie: ”Fysiologibogen – den levende krop”, Nucleus side 201-202

87

http://frokostbutikken.dk/nna_2004.pdf

Side 30

Støvring Gymnasium

Studieretningsprojekt

30

Bilag 3^{88}

Bilag 4^{89}

1 gram fedt giver 37 kJ

1 gram kulhydrat giver 17 kJ

1 gram protein giver 17 kJ

Bilag 5

88

http://frokostbutikken.dk/nna_2004.pdf

89

http://www.madkundskabsforum.dk/Raavareguide/Madens_opgave_i_din_kro
p/Energi-ernaering.aspx.

Side 31

Støvring Gymnasium

Studieretningsprojekt

31

Bilag 6^{90}

90

Madsen, Line Penter og Nielsen, Rolf Haugaard: ”Det Medicinerede menneske”,

2. Udgave, Det Farmaceutiske Fakultet side 92

Side 32

Støvring Gymnasium

Studieretningsprojekt

32

Bilag 7

Dette billede demonstrer, at ikke alle eksperter mener, at fastfood bidrager til fedmeepidemien.

Bilag 8

Side 33

Støvring Gymnasium

Studieretningsprojekt

33

Bilag 9

Bilag 10

(Demonstrer ernæringseksperten, der fortæller, at han kun skal have omkring 2500 kalorier om dagen).

Side 34

Støvring Gymnasium

Studieretningsprojekt

34

Bilag 10(a)

(Demonstrer, ud fra McDonald´s nærigskema, at der er langt mere end 2500 kalorier i

               91
disse tre måltider).

Bilag 11^{92}

91

http://www.mcdonalds.dk/content/dam/Denmark/Downloads/Filer/mcdona

lds-ernaeringsfolder-2015.PDF

92

https://sites.google.com/site/danskfag/_/rsrc/89945/modeller/ber
ettermodellen/berettermodel.PNG?height=217&width=400