SOP om genteknologi og etik i Dansk A og Biologi A

Indledning

For 40 år siden var genteknologi sjældent noget, man hørte om. For mange var det noget, forskere i fjerne lande arbejdede med, og mange så det ikke som en brugbar teknologi på trods af, at man allerede i 1983 producerede insulin behandling af sukkersyge ved brug af genteknologi. Forskerne havde store drømme om, hvad man kunne gøre med den nye teknologi, og inden længe begyndte udviklingen at gå hurtigt. Man gensplejsede den første plante i 1984, og inden længe var gensplejsede afgrøder på markerne. I 1997 var der på verdensplan 11 millioner hektar genmodificerede afgrøder. Året efter var tallet mere end fordoblet til 28 millioner hektar. De genmodificerede afgrøder består primært af majs og soja, men der bliver også dyrket bomuld, raps og kartofler. GM-afgrøderne, som de ofte kaldes, fylder en stor del af landbruget, specielt i USA, og i dag er 88-90 % af verdens sojaproduktion genmodificeret.

På trods af de mange muligheder genetisk modificerede organismer (fork. GMO) skaber, giver også en række problemstillinger; for miljøet, vores sundhed og ud fra et etisk synspunkt. Derfor har jeg valgt at arbejde med genteknologi og etik i mit studieretningsprojekt. I projektet vil jeg have fokus på de gensplejsede afgrøder og på de miljømæssige, sundhedsmæssige og etiske problemstillinger ved disse.

Redegørelse for gensplejsningsteknik

Gensplejsning er den teknik, der bruges, når man indsætter eller fjerner et gen fra en given organisme. Overfører man et gen fra en organisme til en anden, vil man også overføre egenskaben genet dækker over. Flytter man eksempelvis genet for produktion af insulin fra en menneskecelle til i en gærcelle, vil gærcellen blive i stand til at producere insulin til mennesker. Man siger, at via en genoverførsel, kaldet en transformation, dannes der genmodificerede organismer. Under en typisk gensplejsning vil man gennemgå 4 forskellige trin. Først isoleres det gen, der skal bruges, genet kopieres og splejses ind i en bærer, kaldet en vektor, der kan overføre genet til den ønskede celle, og til sidst udvælges de celler, der skal har modtaget det gen og dermed også den egenskab, man skal bruge.

For at kunne isolere et gen, skal man først vide, hvordan genet ser ud, og man skal kende basesekvensen herfor. I øjeblikket kortlægges baserækkefølgen for alle gener i adskillige organismer, og det er i dag lykkedes at kortlægge hele menneskets arvemasse.