SRP om pesten i Danmark i Historie A og Bioteknologi A

Side 1

Pest i KBH 2015 Historie –

Bioteknologi X 3.b

Abstract

This paper investigates whether the plaque in 1711’s Copenhagen was fought effectively. The common understanding about the plaque, and how far the medical science was at this point, is therefore firstly presented from historical materials and compared to the knowledge we have to-day about the immune system and contamination. Taking into consideration what we know today, it is clear that the medical science was not very far at that time, but the common person knew that the plaque was very contagious. Secondly, the laws that were passed by the king and the Health Commission at that time are analyzed, and so is the pattern of the disease – by an analysis of dif-ferent statistics of the number of buried people in different churches in Copenhagen. Thirdly, this paper discusses some of the precautions that were taken, to see if they were effective, and how they could have been better. Finally, the paper concludes that without laws like quarantine and isolation, the plaque could have been more comprehensive. In addition, the monarchy at that time did what it could. With that in mind, there was not much help to get from the medical science, compared to the antibiotics and vaccines we have available today.

Side 2

Pest i KBH 2015 Historie –

Bioteknologi X 3.b

Indholdsfortegnelse

Indledning .......................................................................................................................................................... 1 Pest-bakterien ................................................................................................................................................... 2 Smitte af pest..................................................................................................................................................... 2 Kroppens forsvar mod en bakterieinfektion - Immunsystemet ........................................................................ 3 Det ydre forsvar ......................................................................................................................................... 3 Det uspecifikke forsvar .............................................................................................................................. 4 Det specifikke forsvar ................................................................................................................................ 5 Bekæmpelse af infektionssygdom v. intracellulære bakterier .................................................................. 6 Symptomer ........................................................................................................................................................ 7 Samtidens sygdomsforståelse ........................................................................................................................... 8 Lægevidenskaben i starten af 1700-tallet ..................................................................................................... 8 En professors oplevelser ............................................................................................................................... 8 En præsts beretninger ................................................................................................................................... 9 Epidemiens udbredelse ................................................................................................................................... 11 Landets situation op til pesten .................................................................................................................... 11 Forholdsregler i forhold til pesten i København .......................................................................................... 11 Sygdomsmønstre ............................................................................................................................................. 13 Kønnene imellem ......................................................................................................................................... 13 Børn og voksne ............................................................................................................................................ 14 Mulige årsagsforklaringer til sygdomsmønstrene ....................................................................................... 15 Kvinder som sygehjælpere ...................................................................................................................... 15 Andre sygdomme .................................................................................................................................... 15 Modtagelighed ........................................................................................................................................ 16 Forholdsreglernes virkning .............................................................................................................................. 17 Effekten af forholdsreglerne ....................................................................................................................... 17 Kunne man have truffet nogle mere effektive forholdsregler? .................................................................. 19 Hvorvidt blev pesten i København 1711 bekæmpet effektivt? ....................................................................... 20 Litteraturliste ................................................................................................................................................... 21 Bilag ................................................................................................................................................................. 24

Side 3

Pest i KBH 2015 Historie –

Bioteknologi X 3.b

1

Indledning

1347 var året, hvor pesten nåede til Europa, og den forlod ikke kontinentet igen før et stykke inde i

1700 tallet. [1] Pestepidemien tog rigtig mange liv, og førhen så man pesten som Guds straf over men-neskets synder, men i 1711 var man blevet mere rationel under påvirkning af Oplysningstiden. Kon-gen havde hentet inspiration fra Italien med den tanke at være klar, hvis og hvornår, pesten ramte Danmark. Selvom man havde kendt til pesten i 400 år, var lægevidenskaben ikke nået på dette tids-punkt, og der måtte handles ud fra formodninger, og ud fra hvad man havde lært gennem årene om pestens smitteveje.

Denne opgave vil beskæftige sig med pestepidemien i København i 1711, og det overordnede fo-kus for opgaven er, hvorvidt pesten i København i 1711 blev bekæmpet effektivt. Dertil vil der under-søges, hvilken viden man havde dengang i forhold til i dag, når man taler om sygdomsforståelse.

Også epidemiens udbredelse og forordninger som man vedtog dengang, vil undersøges. Til sidst vur-deres effektiviteten af de forholdsregler, man tog dengang.

Derfor redegøres først for karakteren af pesten i 1710-11 ved at kigge på den viden, vi har i dag om immunsystemet, smitte og selve pestbakterien. Datidens sygdomsforståelse belyses ud fra fremstil-linger og nogle samtidige breve hvorpå kildekritik anvendes, for at finde ud af hvilken sygdomsforstå-else man havde i 1711, og hvor langt lægevidenskaben egentlig var på dette tidspunkt. Herefter un-dersøges nogle af de mest afgørende forordninger og love, man vedtog i kampen mod pesten, hvor kildekritik også anvendes. Desuden undersøges epidemiens udbredelse ved historisk statistik over døde fra Karl Erik Frandsens bog, ’The Last Plaque in the Baltic Region ’, for at se om der er nogle forskelle i sygdomsmønstre ved kvinder, mænd og børn. Til sidst vurderes effekten af disse forholdsregler, om de gav mening, og derfra diskuteres der, om man kunne have truffet nogle mere effektive forholdsregler dengang.

For at gøre dette anvendes breve som kilder. Disse kilder var at finde i fremstillingerne Kjøben-havn under Pesten 1711. Samtidige Breve og Pest over Danmark. Den sidstnævnte benyttes også me-get i de redegørende afsnit, og fremstillingen The Last Plaque in the Baltic Region indeholder stati-stikkerne, som analyseres. Love og forordninger er primært fra kildesamlingen academia.dk. Der er blevet taget mange forskellige fremstillinger i brug, både inden for historie og bioteknologi, hvor det især er Bioteknologi 4 og Immunologi, der anvendes.

1

Guldberg Mikkelsen, Hanne m.fl.: Pest over Danmark, Gyldendal 2006, s. 7

Side 4

Pest i KBH 2015 Historie –

Bioteknologi X 3.b

2

Pest-bakterien

Pest forårsages af den stavformede, patogene bakterie Yersinia pestis, der tilhører Enterobacte-riaceae familien [2]. Bakterien er opkaldt efter Alexander Yersin, som isolerede bakterien i 1894 under en pandemi, som startede i Kina i 1860'erne. [3]

                                       o
Bakterien vokser aerobt eller anaerobt ved 0-37

C (op-

timum 27^{o} C), og kan ikke holde til mere end 55^{o} C. I et fugtigt miljø kan den være levedygtig i mange

måneder især ved lav temperatur. [4]

Den er fakultativ anaerob, hvilket vil sige, at det kan leve i perio-der uden ilt, den er intracellulær, altså den lever inde i andre celler, i modsætning til mange andre bakterier. Yersina pestis er gram-negativ, fordi den ikke farves ved gramfarvning, som bruges, når bakterier skal bestemmes i forbindelse med udredning af en sygdom, for at finde en behandling, da grampositive bakterier er særligt følsomme over for penicillin. [5] Gramnegative bakteriers cellevæg består af en tynd cellevæg af peptidoglycan og lipoteichoinsyre omgivet af et tyndt lipidmembranlag.

Grampositive bakterier har til gengæld en tyk cellevæg, og er mere modstandsdygtige overfor fysiske påvirkninger end gramnegative, der til gengæld er mere modstandsdygtige overfor kemiske påvirk-ninger. Bakteriecellens opbygning har dermed betydning for hvilken slags medicin, der skal behand-

                           6
les med ved en bakterieinfektion.

Opbygning af bakterier

Bakterier er prokaryote, har et selvstændigt stofskifte, og kan formere sig uden en vært, og kan leve aerobt og anaerobt. Generelt er bakterier afgrænset af en cellevæg og en cellemembran, og inden for membranen er cytoplasma med ribosomer, et stort ringformet DNA-molekyle, altså bakteriens kromosom, og eventuelt nogle plasmider, der består af DNA, og som befinder sig frit i cellen da der ingen kernemembran er. [7]

Smitte af pest

Pest er en specifik infektionssygdom, der forårsages af bakterien Yersinia pestis. Pest er en zoonose, altså en sygdom, der er i stand til at smitte mellem dyr og mennesker. [8]

Der er forskellige typer af pest: Byldepest (bubonisk pest), lungepest og septisk pest, hvor byldepest ubehandlet har en døde-lighed på 60 % og lungepest 100 %. Byldepesten var den, der hærgede i København i 1711. Yersinia

2

Afsnittet ’Årsag’ fra www.ssi.dk

3

Afsnittet ’Yersinia pestis’ fra britannica.com

4

Greenwood, David m.fl: Medical Microbiology, Churchill Livingstone 2007, s. 343

5

Mikkelsen m.fl.: Pest over Danmark, s. 22

6

Blem Bidstrup, Bodil m.fl.: Bioteknologi 4, Nucleus 2011, s. 21

7

Mikkelsen m.fl.: Pest over Danmark, s. 17

8

Afsnittet ’Smitteveje’ fra biosikring.dk

Figur 1 Bioteknologien.dk

Side 5

Pest i KBH 2015 Historie –

Bioteknologi X 3.b

3 pestis lever i gnavere som rotter, præriehunde, jordegern, men også ved huskatte. Den overføres til mennesker ved insektbid oftest af lopper, og den mest almindelige smittespreder er loppen Xe-nopsylla Cheopis. Desuden kan lus og blodmider også overføre smitten. Pestbakterierne ophobes i loppens spiserør, hvilket forårsager blokade deri, så den bliver sulten, og derfor finder et offer, bider sig gennem huden, og begynder at suge blod for ikke at dø af sult. Mellem forsøg på at synke blodet tømmes loppens spiserør for bakterier og aflejres på den måde inde i værtens hud med god adgang til kropsvæsker. [9] Man kan også blive smittet af pusset, der er i bylder ved typen byldepest, idet der udskilles store mængder mikroorganismer med pus fra bylder og sår. Pus er en blanding af hvide blodlegemer samt levende og døde mikroorganismer. Derfor kan et menneske med pest smitte indi-rekte, hvis en rask person rører en ting, som den syge har været i kontakt med. [10]

Kroppens forsvar mod en bakterieinfektion - Immunsystemet

Ved tilfælde af smitte har kroppen sine egne forsvarsmekanismer, hvilket vi i dag har en stor viden om. Ved en infektion kommer en mikroorganisme ind i kroppen, og ved pest skyldes infektionen bak-terier. Det er her, immunsystemet kommer ind i billedet. Vigtige bestanddele i kroppen i denne sam-menhæng er knoglemarven, her dannes de hvide blodlegemer, samt organer som brislen (thymus), lymfesystemet og milten. [11] Immunsystemet består af et ydre forsvar og et indre forsvar; det uspeci-fikke og specifikke forsvar.

Det ydre forsvar

Kroppens overflade er dækket af hud og slimhinder, hvilket udgør det ydre forsvar. Formålet er at forhindre mikroorganismer i at komme ind i kroppen. [12]

Huden består af en flerlaget epitel, som er sej og uigennemtrængelig, og er dermed en naturlig barriere mod infektioner. Medmindre man får en rift eller et åbent sår, kan der ikke komme mikroorganismer ind i kroppen gennem hudens lag. En lav pH og ikke-patogene bakterier, der lever på huden og på slimhinderne, er med til at beskytte mod indtrængende bakterier og virus. Mikroorganismer kræver fugt og en høj pH-værdi for at kunne

formere sig - bakterier trives bedst ved pH over 7.^{,} [13] [14] Desuden er der i tårer, spyt og slim bakterie-

dræbende enzymer kaldet lysozymer. Slimhinderne har den rette fugtighed for mikroorganismer, og har slim, som fanger mikroorganismerne. Slimhinderne i luftvejene er forsynet med fimrehår, der

9

Mikkelsen m.fl.: Pest over Danmark, s. 22

10

Idem. s. 8

11

Bruun, Kim m.fl.: Grundbog i Bioteknologi 2, Gyldendal 2012, s. 161

12

Blem Bidstrup, Bodil m.fl.: Fysiologibogen – den levende krop, Nucleus 2008, s. 106

13

Mikkelsen m.fl.: Pest over Danmark, s. 35

14

Als Egebo, Lone: Mikroskopisk Liv – Biologi med fokus på mikroorganismer, Nucleus 2004, s. 69

Side 6

Pest i KBH 2015 Historie –

Bioteknologi X 3.b

4

hjælper med at føre mikroorganismerne op, så man kan hoste dem ud eller synke dem.^{,} [15] [16]

Hvis det alligevel skulle lykkes for en patogen mikroorganisme at bryde igennem det ydre forsvar, har kroppen det indre forsvar, immunforsvaret, som der kan skelne mellem egne cellers overflader

                                 17
og fremmede celle- eller virusoverflader.

Det uspecifikke forsvar

Det uspecifikke forsvar er medfødt, og det skelner ikke mellem forskellige mikroorganismer, hvilket vil sige at det ikke er et særlig stærkt forsvar. Men til gengæld virker det med det samme, og giver dermed kroppen tid til at udvikle det specifikke forsvar.

Når en fremmed mikroorganisme kommer ind i kroppen, bliver den opdaget af leukocytter (hvide blodlegemer) som granulocytter eller makrofager, som er immunforsvarets ædeceller, også kaldet fagocytotiske celler. De omslutter og optager mikroorganismer og deres udskilte proteiner, og ned-bryder dem ved hjælp af nogle fordøjelsesenzymer. [18]

Makrofagen udstiller nogle af mikroorganis-mernes overfladestoffer, antigener, på sin egen overflade og signalerer dermed til hele immunfor-svaret, at der er nogle fremmede mikroorganismer i kroppen. Desuden udskiller makrofagen også nogle signalstoffer, som kaldes interleukiner, som tiltrækker og aktiverer flere makrofager, så makro-

fagerne måske kan bekæmpe infektionen.^{19}

Granolocytter kan inddeles i neutrofiler, basofiler og eosinofiler på baggrund af forskellige farve-metoder. De neutrofile udgør hovedparten af de hvide blodceller. De er i stand til at passere ind i vævene, og de er fagocytotiske celler, der ødelægger patogener, særligt bakterier. På samme tid ødelægges de selv, og hvor store mængder døde bakterier og neutrofiler ophobes, ses pusdannelse, for eksempel en byld. Desuden indeholder neutrofile granolocytter antibiotiske proteiner. [20] Derudover aktiveres immunforsvarets komplementsystem, som består af en lang række proteiner på inaktiv form. Når mikroorganismer prøver at ’invadere’ kroppen, kan kroppen aktivere kompli-mentsystemet via en form for dominoeffekt, idet et komplementprotein aktiveres, aktiverer det også et andet komplimentprotein, og sådan fortsætter det. Resultatet af dette vil være nogle effektive en-zymer, som angriber og ødelægger de fremmede patogener. Nogle af komplementmolekylerne kan også virke som signalstoffer, som tiltrækker flere immunforsvarsceller til infektionsområdet. Altså

15

Høy Jacobsen, Palle m.fl.: Immunologi, Nucleus 2012, s. 14

16

Bidstrup m.fl.: Fysiologibogen – den levende krop, s. 106

17

Bidstrup m.fl.: Bioteknologi 4, s. 24

18

Se bilag, figur 1

19

Bidstrup m.fl.: Bioteknologi 4, s. 24

20

Jacobsen m.fl.: Immunologi, s. 22

Side 7

Pest i KBH 2015 Historie –

Bioteknologi X 3.b

5 hjælper komplimentsystemet immunforsvaret med at bekæmpe infektionen. Hvis ikke makrofagerne og komplimentsystemet kan bekæmpe infektionen på egen hånd, aktiveres det specifikke forsvar. [21] Det specifikke forsvar

Det specifikke immunforsvar er tillært, og det kan godt skelne mellem de forskellige mikroorganis-mer, og angriber mere effektivt den mikroorganisme, der invaderer kroppen. Det specifikke immun-forsvar består af to typer hvide blodlegemer, der kaldes T-lymfocytter og B-lymfocytter samt dendrit-celler. Når makrofagerne udstiller de fremmede antigener, kan T-hjælpeceller aktiveres. T-hjælpecel-ler har CD4-receptorer og T-cellereceptorer, TCR, som kan bindes til det fremmede antigen, som er udstillet på en makrofags MHC [22]

II-protein. [23]

T-hjælpecellen ’opdager’ altså et fremmed antigen, og samtidig at det sidder på en makrofag, og ikke på en anden celle pga. MHC II, der nemlig kun findes på professionelle antigenpræsenterende celler såsom makrofager og B-lymfocytter [24]. De fleste andre celler har MHC-I-protein på deres overflade. Forskellen på de to slags proteiner er, at MHC II udstiller exogene (ydre) antigener, som er optaget fra omgivelserne for eksempel i blod, lymfe eller vævsvæ-ske, og MHC I udstiller endogene (indre) antigener fra en celle, der er blevet inficeret af en fremmed mikroorganisme. Når T-hjælpecellen har ’opdaget’, at der foregår en infektion med fremmede mikro-organismer, vil den aktivere B-lymfocytter, som derefter deler sig i to slags celler: B-huskeceller og plasmaceller. B-huskeceller husker de fremmede antigener til en eventuelt fremtidig infektion med samme mikroorganisme. Plasmacellerne producerer antistoffer, som passer til antigenerne, der sid-der på de fremmede mikroorganismer. Antistofferne udskilles i store mængder og cirkulerer i krop-pens blod og lymfe, hvor de leder efter ’synderen’, altså den bakterie, der er skyld i infektionen.

Antistoffer er Y-formede glycoproteiner, kaldet immunoglobuliner (Ig), der cirkulerer i blodplas-maet og findes i fem forskellige typer: IgA, IgD, IgE, IgG og IgM. Det første der produceres ved en in-fektion er IgM, som er et femdobbeltmolekyle, en pentamer, der har 10 bindingssteder til antigener, hvilket betyder, at den kan pacificere (uskadeliggøre) mange mikroorganismer. Den passer ikke sær-lig godt til antigenerne, og derfor produceres IgG, som passer meget præcist til antigenet, og den

produceres i stor mængde, næste gang personen møder den samme mikroorganisme/antigen. Desu-

den stimulerer den komplimentsystemet. Antistoffer er også i stand til at binde sig til toksin-moleky-ler, som er giftige stofskifteprodukter, som bakterier er i stand til at danne.

21

Bidstrup m.fl.: Bioteknologi 4, s. 24

22

MHC: Major Histocompatibility Complex

23

Se bilag, figur 2

24

Bidstrup m.fl.: Fysiologibogen – den levende krop, s. 108

Side 8

Pest i KBH 2015 Historie –

Bioteknologi X 3.b

6

Når antistofferne binder sig til mikroorganismernes/bakteriernes antigener, bliver mikroorganis-

merne pacificeret, og der dannes et slags netværk, der tiltrækker makrofagerne. Dermed bliver bak-terier med antistoffer fagocyteret (ædt) af makrofager. [25]

Efterhånden som infektionen bliver be-kæmpet, stimuleres færre og færre B-lymfocytter til aktivitet, så antistofproduktionen stopper. Næ-ste gang den samme bakterie kommer ind i kroppen, vil hukommelsescellerne begynde at dele sig og producere store mængder af antistoffer og flere hukommelsesceller. Den hurtige antistofproduktion er med til at gøre, at man ikke altid opdager, at man har fået en kendt infektion igen, idet infektio-nen bliver bekæmpet, uden at man ved det. [26]

Man kan blive immun over for sygdomme, man har haft tidligere, hvilket også var noget, man var klar over i 1711. [27]

Bekæmpelse af infektionssygdom v. intracellulære bakterier

Det, der er blevet beskrevet hertil tog udgangspunkt i, at bakterien var ekstracellulær. Yersinia pestis kommer gennem de ydre barrierer ved et bid fra en inficeret loppe. Yersinia pestis er som nævnt tid-

               28
ligere intracellulær , og immunsystemet har forskellige reaktioner på om bakterien lever inde, eller

uden for cellerne. Når pestbakterien kommer ind i kroppen vil det betyde, at der vil være bakterier i blodet og nogle vil være trængt ind i værtscellerne.

Makrofager kan ikke opdage antigener på en mikroorganisme, der befinder sig i en celle. Dendrit-celler kan sætte en immunreaktion i gang, selvom bakteriens livscyklus foregår inde i en celle. Meka-nismen bag aktiveringen er ikke kendt, men en speciel type af T-hjælpeceller aktiveres. Derefter akti-verer T-hjælpercellerne makrofager. B-celler aktiveres ikke, og der dannes ikke antistoffer. Til sidst vil aktiverede makrofager og T-dræberceller dræbe de inficerede celler.

Immunsystemet kan altså have svært ved at bekæmpe intracellulære bakteriesygdomme. Aktive-rede makrofager og T-dræberceller tilintetgør kun en del af de inficerede celler. Derfor er der behov for antibiotikabehandling. [29] En af pestbakteriens mekanismer er, at den kan udvikle en kapsel, der dækker de generelle overflademolekyler, og derved undgår at blive fagocyteret af makrofager og granulocytter. [30] Desuden kan bakterien også undgå fagocytose ved at ’skyde’ nålelignende proteiner,

25

Bidstrup m.fl.: Bioteknologi 4, s. 25

26

Mikkelsen m.fl.: Pest over Danmark, s. 37

27

Frandsen, Karl-Erik: The Last Plaque in the Baltic Region , Museum Tusculanum Press 2010, s. 406

28

Se s. 2

29

Bruun m.fl.: Grundbog i Bioteknologi 2, s. 175

30

Idem. s. 165

Side 9

Pest i KBH 2015 Historie –

Bioteknologi X 3.b

7 som YopJ, ind i blandt andet makrofagerne. Derudover kan proteinet binde sig til nogle vigtige cellu-lære signalveje, som regulerer inflammationsprocessen, [31] cellevækst og forebyggelse af celledød.

Når proteinet bindes hertil, stopper den for signalering, hvilket kan resultere i en nedsat produktion af immunceller og apoptose. Generelt peger forskningen mod mange faktorer, der gør Yersinia pestis

i stand til at ’bekæmpe’ immunsystemet.^{32}^{,}^{33}^{,}^{34} Har man fået pest, vil det ses i en række symptomer.

Symptomer

Inkubationstiden, fra smittetidspunktet til at man faktisk udvikler symptomer, er for byldepest 1-10 dage, og er dosisafhængig, hvilket vil sige, at jo kortere inkubationstiden er, jo større dosis pestbak-terier er man også blevet smittet med. Der er en masse forskellige symptomer forbundet med bylde-pest, hvilket også har fået mange til at så tvivl om, om det faktisk var pestbakterien der var skyld i de forskellige pestepidemier. Symptomerne har form af høj feber, som er det uspecifikke forsvars me-tode mod mikroorganismer, fremkaldt af pyrogener, samt træthed, muskelsmerter, kvalme og op-kast. Der kan forekomme hævelse og ømhed i de inficerede lymfekirtler, men hyppigst i lysken, fordi lopper oftest bider i benet. Bylderne skyldes at der, som nævnt tidligere, i loppebiddet afsættes pest-bakterier. Pestbakterierne trænger ind i nærliggende lymfekirtler, og så går der ikke lang tid før de bliver omdannet til bylder med en maksimal størrelse på 5 centimeter. Lymfekirtlerne er ømme, hæ-vede og rødmende, og kan forårsage blødning og vævsdød. I lymfekirtlen foregår der en kamp mel-lem immunforsvarets celler og pestbakterierne. Der sker spredning fra bylderne via lymfekarrene, og der kan eventuelt ske en spredning til blodkarsystemet. Bakterierne kan faktisk smitte alle organer.

Der kan også ske blodforgiftning som en følgesygdom, hvis der er så mange bakterier i kroppen, at deres toxiner (giftstoffer) påvirker hele legemet og især de centrale hjernecentre for blodtryk, vejr-trækning og temperaturregulering. Dette resulterer i høj feber, træthed, faldende blodtryk, diarré og opkast. Der kan forekomme dødt væv og koldbrand i for eksempel fingre, penis og næsebor, og man

                                        35
kan udvikle meningitis (hjernehindebetændelse).

31

Betændelse. Blodtilstrømningen til infektionsområdet øges, og kapillærene bliver utætte så signalstoffer kan gå frem og tilbage mellem blod og infektionstedet i vævet. Hvide blodceller kan herefter passere fra blodet over i det angrebne væv ved cellemigration.

32

Programmeret celledød

33

Li, Bei m.fl.: “Interaction between Yersinia pestis and the Host Immune System” American Society for Microbiology

34

Afsnittet ‘One molecule holds the key to plague's lethal effects’ fra sciencedaily.com

35

Mikkelsen m.fl.: Pest over Danmark, s. 24

Side 10

Pest i KBH 2015 Historie –

Bioteknologi X 3.b

8

Samtidens sygdomsforståelse

Lægevidenskaben i starten af 1700-tallet

Symptomerne og følgesygdommene, som vi kender til i dag, var kun noget man kunne observere udefra i begyndelsen af 1700-tallet. Den lægelige viden og kunnen var meget begrænset. Lægen kunne spørge til patientens sygehistorie [36], og observere patienten for at se om patienten var rank eller sammensunket, om huden var varm eller kold, fugtig, klam eller tør, om øjnene var klare eller matte, om tungen var belagt, eller om urinen var klar og hvilken farve den havde. Lægerne havde in-tet stetoskop, og måtte derfor benytte sin følesans. Der blev næsten aldrig brugt diagnostiske hjæl-pemidler som måling af temperatur eller puls. Ved febersygdomme kunne lægen se, at feberen af-tog, når sveden strømmede. Ved lungesygdomme var der slim, måske opspyt, og ved mavesyg-domme ’brækninger’ eller diarré. Derfor tolkede man kropssekretionerne som kroppens forsøg på at

’udrense’ sygdommen. Derfor ville man hjælpe renselsesprocessen på vej, eller blot lade den foregå af sig selv. På daværende tidspunkt var klystere, kopsætning og åreladning en del af den renselse, hvor man ved den sidstnævnte åbnede en vene og lod blodet løbe frit - dette var barberens opgave.

Dog havde renselsesmetoderne ikke den store effekt – i mange tilfælde svækkede det bare de syge endnu mere. [37] Desuden var undervisning af medicinstuderende og yngre læger hæmmet af, at der ikke var mange hospitaler, idet patienterne lå syge i deres hjem. Man anvendte mange forskellige medikamenter, men kun få havde en kendt virkning, som for eksempel kviksølv mod syfilis, kinin mod malaria og opium var det eneste kendte smertestillende stof. Derudover var naturvidenskabelig og medicinsk forskning næsten ikke eksisterende i begyndelsen af 1700-tallet i Danmark, [38] og lægen Hans Mule brugte heller ikke meget tid på forskning. [39]

En professors oplevelser

Hans Mule var også professor, og var medlem af Sundhedskommissionen, som blev oprettet under pesten. Han blev født i 1650 og døde i 1712, da pesten var ved at være overstået i København. Han har skrevet mange breve om sine oplevelser, da pesten hærgede i København til sin bror Claus Mule i Kilden er derfor en primærkilde, og førstehåndstekst, da det er hans egne ord.

Det er tydeligt i hans breve, at han er meget troende. Hans Mule giver mange steder udtryk for sin tro, og at det er takket være Gud, han stadig er i live: ”Vi, som ere tilbage igien, giver os i Guds vold, oc veed aldrig, hvad os skall overkomme. ” [40]

Mange mennesker på denne tid, og især ved tidligere

36

Høiris, Ole (red.): Oplysningens Verden. Ide, historie, videnskab og kunst, Aarhus Universitetsforlag 2007, s. 245

37

Larsen, Klaus: Dødens Teater. Lægekunsten i Danmark , Munksgaard 2012, s. 131

38

Høiris (red.): Oplysningens Verden. Ide, historie, videnskab og kunst, s. 245

39

Frandsen: The Last Plaque in the Baltic Region , s. 76

40

Mule, C: Kjøbenhavn under Pesten 1711. Samtidige Breve, Hempel 1843, s. 319

Side 11

Pest i KBH 2015 Historie –

Bioteknologi X 3.b

9 pestepidemier, så pesten som Guds straf for deres synder [41]. De søgte alligevel trøst ved Gud, hvilket blev vist i de såkaldte ’bededage’, som Hans Mule også beskriver, og ved at så mange syge bad om at få besøg af en præst på deres sengeleje [42]. I et brev fra d. 25. juli 1711 står det klart for Hans Mule, hvor smitsom sygdommen er: ”Sygdommen haver merkelig tiltaget paa en 14 dage oc springer nu allevegne, river de fleeste meget hastelig bort, og er utrolig smidsom, så den ene befenger den an-

den… ”^{43} Det var altså klart for ham, at mennesker kunne smitte hinanden. Desuden mistænkte han

alle slags dyr, for at kunne smitte: ”Med hønsz, Ender og giesz er ickun at forstaa om Inficerede huse, køer maa de vel have, nar de haver lejlighed til dem. Hunde og katte ere fortenckelige, for de løber allevegne, når nogen smitte er i en bye indkommen. ” [44]

Han nævner ingen rotter, som for det meste også holder sig i det skjulte, men bider især mærke i katte og hunde.

Desuden var stanken fra ligene i København blevet meget voldsom, hvilket Hans Mule beskriver efter et kirkebesøg: ”… fiellegulvet i Stolen [var] fuldt af store sprecker, saa at dampen oc stancken af ligene kunde staa mig lige i næsen. ” [45]

De velhavende på denne tid blev begravet inde i kirken under gulvet. [46] Der var generelt en stank i byens gader på grund af alt for mange lig, der rådnede i sommer-månederne, og som man ikke kunne nå at begrave ordentligt. I kirkerne prøvede man at kvæle stan-ken ved at opstille jerngryder med tjære, som blev bragt i kog med gloende jernkugler. Udenfor brændte man svovl, salpeter, tjære og affyrede kanoner for at sprede stanken og stoppe smitten,

hvilket Sundhedskommissionen foreslog den 3. september 1711.^{,} [47] [48]

En præsts beretninger

En anden kilde er et dagbogsuddrag fra præsten Hans Meslers dagbog. Han beretter om nogle af hans oplevelser med pesten, da han ankommer til byen i 1711, da pesten er ved at have ebbet ud, hvilket gør det til en førstehåndskilde. Derfor er det en samtidig- og primær, men den er omskrevet til nutidsdansk, hvor ting godt kan gå tabt i ’oversættelsen’. Hans Mesler har ikke selv oplevet pesten på sit højeste, og derfor kan indtrykkene gøre et større indtryk på ham.

På det her tidspunkt var man godt klar over, at det var pest, der hærgede. Mesler skriver: ”Her på Reden mødte os en meget hæslig lugt og røg af de i pesten besmittede sengeklæder, som blev

41

Frandsen: The Last Plaque in the Baltic Region , s. 298

42

Mule: Kjøbenhavn under Pesten 1711. Samtidige Breve, s. 305

43

Idem. s. 303

44

Idem. s. 310

45

Idem. s. 310

46

Mikkelsen m.fl.: Pest over Danmark, s. 57

47

Larsen: Dødens Teater. Lægekunsten i Danmark , s. 121

48

Mikkelsen m.fl.: Pest over Danmark, s. 57

Side 12

Pest i KBH 2015 Historie –

Bioteknologi X 3.b

10 brændt udenfor Østerport... ” [49] Man var altså af den opfattelse, at sengeklæder kunne smitte. Mesler

besøger en ven, som havde sovet i ”besmittede klæder (…) Og han blev inficeret. ”^{50} Man kan aldrig

være sikker på, at disse klæder var inficerede, men det bekræfter Mesler og samtidens forståelse af, at man var sikker på, at klæder smittede. Mesler beskriver også, hvordan kareter skulle have sund-

                                                            51
hedspas for at være lovlige, idet vognene ellers kunne være ”besmittede”

. Mesler var selv bange

                                                                           52
for at blive smittet: ”… jeg var bange for at tale med nogen, for at jeg skulle blive smittet … ” Dette

viser, at man på dette tidspunkt var meget styret af paranoia og frygt, at man troede, at man blot ved at tale med en fremmed kunne blive smittet. Han beskriver også en af de mest karakteristiske symptomer på sygdommen, da han besøger sin ven, Johan Weyde: ”.. han var befængt med pest og

               53
havde pestbylder.” Og efter besøget bliver Mesler grebet af en stor frygt for, at han selv var blevet

smittet, hvilket slet ikke var tilfældet. [54]

Hans Mule beskrev også bylder som symptomer: ”… de fle-este ligger ickun i to á tre dage, oc en stor deel af dennem haver Bubones og Carbunculos, nogle in-gen af Slagszene, men ickun siunis pa adennem sorte-brune pletterm naar de ere døde.” [55] Han be-

skrev også i brevene hvordan bekendte døde af en ”hidsig Feber”^{56} Bubones var pestbylder, og Car-

bunculos er en større byld, der består af mindre bylder. Hans Mule nævner også ’Karbunckler’, som også er en slags samling af bylder. [57]

Barberne var datidens ’kiruger’, idet man mente, det var vigtigt at få åbnet bylderne. Dette gjorde barberne ved at skære hul i bylden, så pudset kunne komme ud. [58] Dermed ses det, at man i samtiden ikke havde meget viden om pestens årsag. Man prøvede, med de midler man havde, at få bugt med sygdommen, men lægerne var ikke til megen hjælp for de pest-syge i 1711. Man var af den opfattelse, at tøj og sengetøj kunne smitte, men ingen steder er det ud-dybet hvorfor. Man troede på miasmeteorien; overførelse af smitte gennem forurening i luften. I dag ved man, at det var pudset fra bylderne, der kunne have været årsagen til indirekte smitte. Man kendte ikke til Yersinia pestis’ eksistens, eller immunsystemet, og man havde ingen mistanke om, at det var rotter, der kunne sprede pesten via lopper, men man mistænkte dog en masse andre mulige

49

Mikkelsen m.fl.: Pest over Danmark, s. 120

50

Idem s. 121

51

Idem. s. 120

52

Idem. s. 121

53

Idem. s. 121

54

Idem. s. 121

55

Mule: Kjøbenhavn under Pesten 1711. Samtidige Breve, s. 306

56

Idem. s. 317

57

Mikkelsen m.fl.: Pest over Danmark, s. 21

58

Idem. s. 91

Side 13

Pest i KBH 2015 Historie –

Bioteknologi X 3.b

11 værter som katte. Vores viden i dag, samt lægemidler som antibiotika og vacciner, kan gøre hele for-skellen i sagen om liv eller død, hvor man tilbage i tiden havde andre midler for at begrænse epide-miens udbredelse.

Epidemiens udbredelse

Landets situation op til pesten

Epidemiens udbredelse afhang af styret. Fra 1300 til 1700 ændredes Danmarks styreform fra adels-vælde under en valgkonge til enevælde, som støtter sig op af det nye borgerskab. Siden 1600 havde Danmark haft enevælde, hvor al magt lå hos kongen, som støttede sig til købmændene og ’småindu-

           59
strialisterne’. Ligesom en stor del af senmiddelalderen, var 16- og 1700-tallet præget af mange

krige, som Danmark var involveret i. Især den store nordiske krig. Den danske konge Frederik IV

() ville tilbageerobre Skåne, Halland og Blekinge (), og Danmark deltog derfor igen i krigen, hvilket Danmark også gjorde i 1700. [60]

Dermed var situationen i Danmark forud for pest-årene 1710-11 belastet. En stor del af de unge mænd var i hæren, og landets befolkning havde fået lagt hårde skatter på dem, som i forvejen betalte for at finansiere krigen mod Sverige. Dog var man forberedt på pesten. Danmark havde et organiseret centralstyre, kongen og hans ministre, og Frede-rik IV havde lært om isolation og karantæne fra blandt andet Norditalien. [61]

I 1708 blev der lagt op til et sundhedsmisterium, idet ’Politi- og Kommercekollegiet’ også skulle have sygdom og sundhed som et af deres områder. Og da pesten i foråret 1711 slog igennem oprettedes en specifik Sundhedskom-

mission i København, som havde til opgave at forsøge at begrænse udbredelsen af pesten.^{,} [62] [63]

Forholdsregler i forhold til pesten i København

At begrænse pesten var ikke let, og d. 3. juli 1711 blev plakater hængt op rundt omkring i byen, hvor Frederik IV informerede om, at pesten var kommet til København: ” … saasom vi udi vores etc. Kiøb-nenhavn tvert imod den anstalt, vi allernaadigst haver ladet giøre for at hindre, at den udi vor kiøb-stad Helsingøer begyndte sygdom ey skulde komme videre, har indsnegen sig en og anden fra be-melte Helsingøer.” [64] Selvsamme dag udskrev Sundhedskommissionen 7 retningslinjer, som blev sendt til politimesteren Johan Bertram Ernst. De omhandler især, hvor de syge skal bringes hen, samt oprettelse af hospitaler i København. Desuden blev det også bestemt hvad man skulle gøre med

59

Mikkelsen m.fl.: Pest over Danmark, s. 82

60

Afsnittet ’Den Store Nordiske Krig’ fra syntetisktale.dk, s. 148

61

Mikkelsen m.fl.: Pest over Danmark, s. 49

62

Idem. s. 50

63

Se bilag, figur 3

64

Afsnittet ’1711: Beskikkelse af en sundhedskommission for København’ fra academia.dk

Side 14

Pest i KBH 2015 Historie –

Bioteknologi X 3.b

12

’dødboligerne’: ”6. De huse, hvoraf folkene ere bortdøde, skulle strax til nagles, paa det ingen sig der-udi skulle indsnige og sygdommen paa ny der begyndes. Saa skal ogsaa de bortdødes klæder uden ophold brændes. ” [65] Igen er der fokus på at begrænse udbredelsen af pesten så vidt mulig, samt at bekæmpe den ved at brænde de dødes tøj og sengetøj. [66]

Hertil kom en kongelig forordning den 21.

juli 1711 om at ”… klæder og vare maa ej heller noget på auctioner opbydes eller selges (…) eller (…)

                                  67
her fra staden til andre steder bortføres. ”

Desuden blev al handel med tøj og andre varer inde i byen indstillet: ”Ingen (…) maa med nogen slags vare, det være sig hvad slags det være kand, omløbe enten paa gaderne eller og udi husene tilfals at byde og forhandle, under deres vares forbrydelse til

de fattiges syge huus … ”^{68} Man prøvede altså virkelig at stoppe smitte ved at begrænse handelen i

København. Også skippere fik forbud mod at sælge sine varer førend der var gået 8 dage, og torve-

handel blev forbudt.^{69}
Efter man havde set, hvordan andre lande indførte karantæne^{70} var det også et tiltag man gen-

nemførte i København med for eksempel Saltholm karantænestation i 1709. Den lå ud for Køben-havn i Øresund, hvor handlende til søs skulle være i karantæne 40 dage med deres varer. [71] Den 25.

maj er endnu et eksempel på at ’indespærre’ sygdommen:” … ingen maa begive sig fra Helsingøer og næst omliggende Landsbyer i Kronborg Amt, medens Indsperringen formedelst den smitsomme Syg-

dom paastaaer.”^{72} Dette var netop fordi kongen var af den overbevisning af det var fra Helsingør,
smitten kom fra.^{73} Desuden havde man den 1. september udstedt en forordning om, at ” … Indbyg-

gerne og Reisende maae alene ud- og indpassere giennem Nørre- og Christianshavns Porte; saasom Vester- og Øster-Porte til andet Brug ere ordinerede, nemlig der igiennem at udføre de Syge til Lade-

gaarden, samt Ligene.”^{74} Man sørgede simpelthen for at adskille inficerede mennesker og raske

mennesker, hvilket også var muligt, idet København lå inden for bymure og porte, som adskilte og beskyttede byen mod oplandet, og gjorde det til en befæstet by. [75]

Det var også i disse porte, toldste-derne var, hvor de handlende og rejsende skulle betale acisse, og før og under pesten vise deres sundhedspas: ” … én af voris consumptions betiente ved enhver af de fire stadens porte bliver befalet

65

Afsnittet ’1711: Forholdsregler i anledning af pesten’ fra academia.dk

66

Se s. 9 og 10

67

Afsnittet ’1711: Forholdsregler til forebyggelse af smitte’ fra academia.dk

68

Idem.

69

Idem.

70

Se s. 11

71

Frandsen: The Last Plaque in the Baltic Region , s. 74

72

Afsnittet ’1711: Kongelige forordninger og åbne breve, uddrag ’ fra academia.dk

73

Se s. 12

74

Afsnittet ’1711: Kongelige forordninger og åbne breve, uddrag’ fra academia.dk

75

Mikkelsen m.fl.: Pest over Danmark, s. 87

Side 15

Pest i KBH 2015 Historie –

Bioteknologi X 3.b

13 efter den jnstrux, som dem af sunheds commissionen her sammensteds gives, at fordre sundheds

paszer eller seddeler af dem, som her til staden kommer reisendes … ”^{76} Dette kommer fra en forord-

ning til Københavns magistrat den 6. december 1710 fra kongen, der også beskriver hvor vigtigt det er at alle rejsende og handlende fra havet, kan redegøre for, at de ” … ikke i sex uger videndes har været i noget inficeret huus eller medfører noget, som derfra kand være udbragt og allermindst be-smittelig gang- og senge klæder samt hør, hamp og deslige. ” [77]

Man tog altså sine forholdsregler.

I takt med, at omfanget af de døde voksede, blev kirkegårdene overfyldte, og det blev svært at finde plads til de døde. Dette udtrykkes i breve fra Frederik IV til Charles Damas de Cormaillon, gene-ral lieutenant og kommandant i København den 19. august 1711: ” … at du af vores soldatesqve, som nu omstunder her uden for staden camperer, strax commanderer tu hundrede gemeene med for-nødne materialer til at grave paa ubefængte steder (…) en eller fleere lange grøfter til at begrave de

fattige dødes liig … ”^{78} Man begyndte altså at udkommandere soldater til at grave massegrave til de

fattige – og det skulle helst gå hurtigt, for at undgå smitte. Dette kunne man godt forestille sig var

                               79
lidt modvilligt, idet Danmark var i krig.

Det viser også problemet med, hvem, der skulle passe og begrave alle de syge, når der var en risiko for at blive inficeret og dø.

Desuden opfordrede kongen d. 1. august folk til at sørge for rene gader, og huse hvori pesten havde været, skulle røges og ventileres, og væggene skulle smøres ind i kalk. [80] Desuden have man flere desinficeringsmetoder som for eksempel røgning af breve: ” … alle kiøbmands og andre particu-liers breve som sendes med posten her fra voris etc. Kjøbenhavn, skal, førhend de paa posthuset bli-

                                  81
ver leverede, af en hver for sig vel ryges. ”

Dette blev vedtaget ved en forordning fra kongen den

27. august 1711. Pesten hærgede København og en masse byer i Øst- og Nordsjælland. [82]

Sygdomsmønstre

Kønnene imellem

Pestens hærgen blev beskrevet i Karl Erik Frandsens fremstilling ’The Last Plaque in the Baltic Re-gion’, hvor har han lavet søjlediagrammer over dødstallet registreret i mange forskellige kirker i Kø-benhavn i 1711. Han sammenligner blandt andet kvinder, mænd og børn; piger og drenge [83]. Det er

76

Afsnittet ’1710: Forsigtighedsregler mod pesten’ fra academia.dk

77

Afsnittet ’1711: Om udstedelse af sundhedspas’ fra acedemia.dk

78

Afsnittet ’1711: Soldater udkommanderes til at grave massegrave’ fra acedemia.dk

79

Se s. 11

80

Frandsen: The Last Plaque in the Baltic Region , s. 403

81

Afsnittet ’1711: Røgning af breve’ fra academia.dk

82

Afsnittet ‘Store pestangreb I Danmarks historie’ fra kristeligt-dagblad.dk

83

Frandsen: The Last Plaque in the Baltic Region , s. 357

Side 16

Pest i KBH 2015 Historie –

Bioteknologi X 3.b

14 selvfølgelig ikke til at vide, om disse tal er fuldstændige, idet pesten ved sit højdepunkt i sommeren

1711 krævede mange ofre. Karl Erik Frandsen har først kigget efter forskelle i køn, og jeg har samlet dette for at få et overblik, og se, om der er en tendens. I nogle af disse tabeller er børn også inklude-

ret. På figur 4^{84} kan man se, at der generelt i ugerne 25-34 var flest dødfald af kvinder/piger, der

døde. Fra uge 35 til uge 42 begynder der til gengæld at være en højere dødelighed blandt

mænd/drenge. Vor Frue kirke skiller sig dog ud med den højeste dødelighed blandt mænd/drenge i
starten af uge 28, derefter er det kvinder/piger til uge 41, der har højest dødelighed, og den sidste

                                                                               85
uge - uge 42 - var der flest mænd/drenge, der døde. Alt i alt var der flest kvinder/piger, der døde.

Det er også interessant at se, om der var en forskel mellem børn; altså mellem drenge og piger.

Der er kun data fra tre kirker, og flere af ugerne mangler, så det kan være svært at have belæg for en tendens i nogle bestemte uger, når dataene ikke er komplette. På figur 5 [86] er dødeligheden blandt drenge højere end dødeligheden ved piger forholdsvis i starten og slutningen af ugerne. Pigerne har den højeste dødelighed i ugerne 29-37, dog stadig med det forbehold, at dataene ikke er komplette.

Men dødstallet for børn begravet i år 1711 på de tre kirkegårde er sammenlagt 1720, hvoraf 756 er drenge, og 964 er piger, der dermed har den største dødelighed.

Børn og voksne

For at kigge på børns dødelighed i forhold til voksnes har jeg valgt at bruge Karl Erik Frandsens dia-grammer hvor han sammenligner børn med kvinder og mænd, og hvor han definerer børn som væ-rende under 15 år. Her bruger han selvfølgelig de samme data, som jeg allerede har analyseret - han har bare tilføjet børn som en samlet gruppe. På figur 6 [87] fra Trinitatis kirke er der en højere dødelig-hed ved voksne i forhold til børnene, hvis man tæller kvinder og mænd sammen. Hvis man kigger på det som 3 grupper, er dødeligheden blandt kvinder højere end dødeligheden blandt mænd og børn i ugerne 25-33. Dog er dødeligheden blandt børnene markant højere end ved mændene. I ugerne 35-

42 vokser antallet af døde mænd, hvorefter børnene også har en høj dødelighed, der bliver endnu højere de sidste tre uger fra uge 40-42. Kvindernes dødelighed svinder til gengæld meget ind til sidst, for kun at være på 10 %. Alt i alt overhaler både mændene og kvinderne, hver for sig og tilsammen, børnene i forhold til dødelighed.

Figur 7^{88} viser samme kategorisering. Her er det antal døde registreret af Vor Frelser’s kirke, der er

84

Se bilag

85

Frandsen: The Last Plaque in the Baltic Region , s. 357

86

Se bilag

87

Se bilag

88

Se bilag

Side 17

Pest i KBH 2015 Historie –

Bioteknologi X 3.b

15 blevet behandlet. Her er der generelt en meget høj dødelighed blandt børn, og kvinder, men ellers svært at fastsætte en tendens, da det er meget spredt, hvordan dødeligheden er fordelt i dette dia-gram. Karl Erik Frandsen har også lavet flere grafer [89], hvor han illustrerer hvor stor en procentdel af børn, der var blevet begravet pr. uge ud af det komplette antal af begravelser i bestemte kirker. Her er tendensen, at der er en høj dødelighed ved børn.

Mulige årsagsforklaringer til sygdomsmønstrene

Kvinder som sygehjælpere

Det var især pigebørn og kvinder, som døde op til uge 35 og 37, og det kan der være forskellige årsa-ger til. Det er muligt at kvinder, som generelt var hårdest ramt, i forvejen udgjorde et flertal af byens

         90                                     91
population. Danmark var i krig mod Sverige under pesten og hvis man kigger på figurerne 8, 9, 10

og 11 [92], kan det ses, at mændenes dødelighed er højere i 1710 end de andre år, med forskel fra 1711 hvor pesten brød ud. Og på figur 9, 11 og 12 kan man se, hvordan dødeligheden også er steget i år

1709, hvor Danmark gik ind i krigen igen. På figur 12 er det også tydeligt, at dødeligheden blandt mænd er meget høj både i år 1700 og 1710, netop da Danmark var i krig. Dette støtter altså op om, at der faktisk var en meget høj dødelighed blandt mænd, højere end hos kvinder, lige før pesten brød ud i Danmark. For ordentligt at kunne støtte ovenstående teori havde folketællinger om køn-nene fra før og efter pestens udbrud i København været nødvendige.

Desuden passede kvinderne i høj grad de syge og døende, og vaskede og rensede inficeret, be-skidt tøj og huse, hvilket har udsat dem for en større smittefare. De skulle også vaske og klæde de døde på, og pestbakterien trivedes i lig og blod, så det var en stor risiko at røre ved deres tøj og sen-

getøj.^{,} [93] [94] Omvendt var ligbærerne mænd, hvilket bestemt også udsatte dem. Inficerede mennesker

var måske bare mere smitsomme, da de var i live, i forhold til da de var døde.

Andre sygdomme

Dødeligheden blandt børn i forhold til voksne var bemærkelsesværdig høj allerede før pesten, hvilket ses på figurerne 8, 9, 10 og 12, og der var faktisk ikke en stor dødelighed blandt kvinder. Figurerne

13-17 viser forskellige sygdomme, der blev registreret i forskellige kirker, som københavnere døde af. De fire kirker har desværre ikke alle uger med, idet registreringen blev svær at foretage da pesten

89

Frandsen: The Last Plaque in the Baltic Region , s. 366

90

Dupont, Michael (red).: Personhistorisk Tidsskrift 2008:2, Samfundet for dansk genealogi og personalhistorie 2008, s.

275

91

Se s. 11

92

Se bilag

93

Dupont (red.): Personhistorisk Tidsskrift 2008:2, s. 276

94

Frandsen: The Last Plaque in the Baltic Region , s. 390

Side 18

Pest i KBH 2015 Historie –

Bioteknologi X 3.b

16 rigtigt brød ud. Figur 13 viser dødsårsager, før pesten egentlig brød ud, og her er feber, som det ikke fremgår, hvilken sygdom er, og tuberkulose [95] de største skyldnere. På figur 14 er det ugerne 28-33, der er vist, og her er feber den største dødsårsag med 62 %, som Karl Erik Frandsen mener, er bylde-pesten, de beskriver som feber i dette tilfælde. [96]

Figur 15 og 16 viser til gengæld mange dødsfald uden begrundelse, men mange døde også af andre årsager, og på figurerne ses betegnelsen ’new disease’ som meget vel kunne have været pesten. Figur 17 viser til gengæld 79 % døde af ’hot feber’, og 12 % af tuberkulose. I alle diagrammerne har der været en lav procent af børn døde ved fødslen.

Men man kan slutte, at der ud over pesten også var andre dødelige sygdomme, især tuberkulose.

Modtagelighed

                             97
Dødeligheden blandt kvinder er høj,

hvilket er underligt, idet at når kvinder menstruerer, har de mindre jern i blodet, som pestbakterien faktisk har brug for i sit stofskifte for at overleve i blodet.

Dette kunne betyde, at selvom kvinder blev smittede, ville de måske have en bedre chance for at overleve. [98] Men den høje dødelighed blandt piger giver heller ikke helt mening, men det kommer an på, hvor gamle pigerne skulle være, før de skulle hjælpe til med at passe de syge.

Forskellige blodtyper giver en større modtagelighed over visse sygdomsfremkaldende mikroorga-nismer, og blodtypen 0 er i dag bestemt til at have den største følsomhed over for pest. Forklaringen er, at nogle mikroorganismer har kemiske forbindelser på deres overflade, der i struktur minder me-get om den kemiske sammensætning af blodtypemolekylerne på de røde blodlegemers overflade.

Hvis ligheden er stor mellem mikroorganismernes molekyler og ABO-molekylerne, er sandsynlighe-den meget mindre for at personens immunforsvar vil danne antistoffer mod mikroorganismen. Pest-bakterien minder altså kemisk om 0-typen, og personer med blodtype 0 er dermed mere følsomme over for pestbakterien end personer, der har en anden blodtype. Dette kan begrundes med, at de dele af verden, hvor pest har haft den længste historie, er de steder, hvor der i dag er lavest hyppig-hed af 0-blodtypen, for eksempel i Asien, Indien og Mesopotamien. [99] Desværre ’opdagede’ man først ABO-blodtypesystemet i 1900-tallet, [100] men det ville have været interessant efter pestepide-mien at undersøge forskellen i blodtyper blandt københavnerne.

Grunden til den høje børnedødelighed kan være, at de generelt var mere udsat, idet de ikke

95

Brystsyge pga. infektionssygdom fra bakterie

96

Frandsen: The Last Plaque in the Baltic Region , s. 392

97

Se s. 14

98

Frandsen: The Last Plaque in the Baltic Region , s. 390

99

K.A. Jensen, Peter: Mennesket. Den genetiske arv, Aarhus Universitetsforlag 2007, s. 191

100

Afsnittet ’Blodtyper’ fra denstoredanske.dk

Side 19

Pest i KBH 2015 Historie –

Bioteknologi X 3.b

17

                                                                    101
havde indsamlet nok til det ’erhvervede’ immunsystem, altså det specifikke forsvar, og næringen

kunne være et problem. Hans Mule skrev ikke om dødeligheden blandt børn, men skrev d. 15. au-

                                          102
gust: ”Der dør flere kvindfolk og børn end mandfolk”

og d. 24 oktober, da pesten ikke var på sit hø-

jeste mere at det var ”meest Mandkiønnet”^{103} der bukkede under for pesten. Dette stemmer

overens med dataene, og forklaringen på den højere dødelighed blandt mænd i slutningen af epide-mien kan være, at netop så mange kvinder allerede havde bukket under.

De mange forordninger og skarpe forholdsregler viser igen samtidens sygdomsforståelse – man var ikke i tvivl om, at man havde med en meget smitsom sygdom at gøre. Man prøvede at stoppe epidemiens udbredelse ved blandt andet karantæne, sundhedspas og forsigtighed omkring brugt tøj.

Alligevel var der mange, der døde i takt med, at epidemien blev udbredt i København. Dødeligheden blandt kvinder var den højeste under pesten i 1711 på grund af deres daglige arbejde, der udsatte dem for en større fare, og muligvis fordi mændene i forvejen ikke udgjorde en stor del af populatio-nen i København, da pesten brød ud. Mange børn døde muligvis, fordi deres immunsystem ikke var

’forberedt’ til meget, og der døde flest mænd i slutningen af epidemien. Ifølge statistikken fra Karl Erik Frandsens bog døde flest mennesker i august, hvor man derfor kan slutte, at epidemien var på sit værste i denne måned.

Forholdsreglernes virkning

Effekten af forholdsreglerne

I løbet af de måneder pestepidemien hærgede i København, blev der vedtaget mange forholdsregler, og hver og en kan diskuteres. Overordnet ville karantænen teoretisk set være det vigtigste på denne tid. Statens Serum Institut skriver på sin hjemmeside: ” Alle patienter mistænkt eller bekræftet med pest skal isoleres ” [104], hvilket viser, at de i 1700-tallet i realiteten vedtog de samme forholdsregler, som man ville have gjort i dag. Biologen Ingelise Kahl og historikeren Hanne Guldberg skriver, at ka-rantæneforanstaltningerne betød, at det lykkedes at holde smitten ude af landet i mere end et år. [105] Altså må det, at kongen var forberedt, have betydet noget. Problemet var bare, at det i 1711 tog en del tid i at erkende at det var pest, der var kommet til landet, og folk overholdt ikke nødvendigvis reglerne. Hans Mule kritisererede for eksempel også befolkningen i København og skrev ” … her er saadant et uregierligt hornacket og balstyrigt folk, at ingen love oc befalninger snart kand holde dem

101

Se s. 4

102

Mule: Kjøbenhavn under Pesten 1711. Samtidige Breve, s. 308

103

Idem. s. 311

104

Afsnittet ’Særligt for sundhedsfagligt personale’ fra ssi.dk

105

Mikkelsen m.fl.: Pest over Danmark, s. 52

Side 20

Pest i KBH 2015 Historie –

Bioteknologi X 3.b

18

i temme … ”^{106} Desuden ville folk ikke have hjælp af en barber, da de ikke mente det ikke virkede alli-

gevel. [107] Man havde måske ikke den store tiltro til disse forholdsregler, men det betyder ikke, at det var alle borgere, der ikke overholdt dem. Effektiviteten af forholdsreglerne afhang af folket, men mange på den tid var analfabeter, [108] især de fattige, hvilket betød, at de måske ikke kunne læse for-ordningerne. Da pesten brød ud var København i karantæne, og man skulle bruge sundhedspas for at komme ind eller ud af byen. Men man fik disse sundhedspas ved at under ed love, at man ikke havde været i kontakt med pest - og man kunne vel lyve. Karantæne kunne også medvirke, at man fik bugt med lopperne, medmindre sygeplejerskerne og barbererne, som arbejdede der, bare blev nye vær-ter, der slæbte lopperne rundt omkring i byen. Der skete mange tyverier, både fra de forladte, syg-domsramte huse, og fra de syge mennesker. Både tyvene og tyvekosterne kunne smitte andre.

Man var også på forkant i forhold til desinficering – man ’rensede’ huse og røgede dem, hvor man både kunne komme af med muligt pus fra bylder, men også lopper, uden at man vidste det. Lopper kan nemlig ikke lide et tørt og alt for varmt miljø, og rensning kunne betyde, at man kom af med lop-peæg. [109] Karl Erik Frandsen skriver også: ”… the widespread practise of fumigating houses and their contents (…) chased away even the most irascible rats and fleas. Cleaning and sterilizing houses and

                                                                          110
textiles after the plaque, if carried out according to the orders, also certainly had an effect.” Altså

kunne man måske have skræmt dyr væk ved for eksempel at brænde svovl af i gaderne. Man brugte flere midler til desinficering, blandt andet kalk, og også læsket kalk, som var en stærk base, med en høj pH-værdi, som man i dag mener, kan reducere bakterier. [111]

Man var I samtiden klar over, at hygi-ejne spillede en rolle, men man boede meget tæt i byen, og som pesten tog til blev det svært at holde gaderne rene, hvilket Hans Mule også giver udtryk for i et brev d. 14. november 1711, hvor

han skriver, at når han gik i gaderne var der ”skiden om benene. ”^{112} Der var gammelt halm, sengetøj

og alt mulig skrammel, hvor rotter trivedes. Man var særlig opmærksom på sengetøj– hvilket var me-get godt ift. smittefaren fra bylderne og fordi lopper kunne befinde sig i det og være skyld i indirekte smitte. Men det er muligt at det, der ikke blev brændt, ikke blev vasket ordentligt. Effekten alle disse forholdsregler tilsammen afhænger af om hvordan man kigger på det. Man mener at omkring 25.000

106

Mule: Kjøbenhavn under Pesten 1711. Samtidige Breve, s. 303

107

Larsen: Dødens Teater. Lægekunsten i Danmark , s. 124

108

Mikkelsen m.fl.: Pest over Danmark, s. 42

109

Afsnittet ’Biologi’ fra dpil.dk

110

Frandsen: The Last Plaque in the Baltic Region , s. 492

111

Afsnittet ’Den nye videnskabelige forskning’ fra ihoust.com

112

Mule: Kjøbenhavn under Pesten 1711. Samtidige Breve, s. 325

Side 21

Pest i KBH 2015 Historie –

Bioteknologi X 3.b

19 døde [113] af pesten i 1711, en tredjedel af Københavns befolkning, men på den anden side kunne der have været endnu flere ofre. Der var trods alt hele hustande, der var uberørte af pesten, og man havde for så vidt muligt undgået at hele Danmark led under epidemien.

Kunne man have truffet nogle mere effektive forholdsregler?

Epidemien kunne bekæmpes bedre ved at være mere på forkant med hygiejnen i gaderne. Det var først, da pesten var på sit værste, at der kom en forordning om oprydning i gaderne. Man mistænkte ikke rotter dengang, men med den viden vi har i dag, om at rotter bærer pestbakterien, ville fokus på hygiejnen, før pesten brød ud, og rottejagt være effektivt. Desuden mistænke Hans Mule hunde og katte, og hvis det var den sygdomsforståelse, man i samtiden havde – at dyr var smitsomme – kunne man sagtens have været mere effektiv og prøvet at få bugt med strejfende katte og hunde, som kunne fungere som værter, og slæbe lopper rundt til mennesker. Dertil kunne man forbyde husdyr, idet de kunne bringe lopper ind i hjemmet.

I dag ved vi også, at bakterier elsker fugt – men det var i foråret og om sommeren, at pesten i Kø-benhavn brød ud, så det kunne have været regn og indelukkethed i husene, der var med til at give gunstige forhold til pestbakterien. Dengang ’ventilerede’ man i de inficerede huse, men man kunne sikkert have luftet bedre ud i alle hjem generelt, og også i pesthusene for at hæmme pestbakteriens vækst. Men med tanke på at mange troede, at pesten kunne smitte gennem luften, var udluftning

måske en grum tanke dengang. Desinficering af sengetøj skulle have foregået ved 55^{o} C og derover

for at dræbe bakterien, og desinficeringsmidler, som fenol virker dræbende på bakterier. [114] Der var ingen forordninger om maden, som skulle serveres for de syge på pesthjemmene og hos-pitalerne, men der var mange klager om dårlig mad. En næringsholdig mad ville have været optimalt for immunsystemet, så det kunne kæmpe sin kamp mod pestbakterien. Dermed var fattige på dette tidspunkt mere udsatte for pestsmitte, idet de kunne være underernærede med et svagt immunsy-stem – det samme gjaldt for børn. Der findes meget, der kan hjælpe immunsystemet, og B2-vitamin, der bl.a. er at finde i mælk, æg og kød øger modstandskraften mod bakterielle infektioner. [115] Selvføl-gelig var det økonomiske aspekt af dette ikke helt nemt – landet var i krig, og det var regeringen, der måtte finansiere maden og plejen af de syge.

Forholdsreglerne, man foretog under pesten i København, holdt pesten på afstand et stykke tid og med karantæne og desinficeringsmetoder, som kunne dræbe bakterier, fik man begrænset smitten

113

Frandsen: The Last Plaque in the Baltic Region , s. 411

114

Afsnittet ’fenol’ fra denstoredanske.dk

115

Afsnittet ’Kost og immunsystemet’ fra fitnessliv.dk

Side 22

Pest i KBH 2015 Historie –

Bioteknologi X 3.b

20 til Sjælland. Men tabet var stort – især i København, idet man boede så tæt. Derfor ville mere fokus på hygiejne og den rette næring, forebyggende - allerede før pesten brød ud – have gjort en forskel.

Forsøg på udryddelse af skadedyr, der kunne fungere som værter og smittebærere, kunne muligvis også have virket præventivt.

Hvorvidt blev pesten i København 1711 bekæmpet effektivt?

Man var godt klar over, at man ikke var i stand til at kurere pesten. Formålet med alle de statslige indgreb over for pesten var derfor ikke at kurere, men at begrænse smittens udbredelse. Ved hjælp af en centralmagt, der var godt forberedt, og som tog sine forholdsregler, fik man holdt smitten på afstand et stykke tid, og da pesten endelig brød ud, sørgede Sundhedskommissionen for at begrænse smitten til Sjælland. Rationelle foranstaltninger som karantæne var et gennembrud, i forhold til hvordan man ellers havde handlet ved tidligere epidemier i Danmark, men der var stadig en stor del af Københavns befolkning, der døde, og pesten havde derfor en stor konsekvens for samfundet, de-mografien og økonomien. Med den viden vi har i dag, kunne antallet af døde have været begrænset bl.a. fordi Yersinia pestis har flere metoder til at snyde immunforsvaret på. Man bekæmpede pesten effektivt i forhold til de midler og den viden, som man havde til rådighed, bl.a. læsket kalk, der havde den rette virkning i bekæmpelsen af bakterier. Om pesten stoppede på grund af effektive forholds-regler eller som følge af naturens gang, er vigtigt at overveje. Pesten kunne have været stoppet pga.

at det epidemiske blandt rotter nåede et stadie, hvor antallet af modtagelige dyr aftog meget pga.

død eller immunitet – dvs. mangel på værtsrotter eller nye ofre at smitte. Eller også havde folk udvik-let en vis immunitet, der var skyld i aftagen af epidemien, eller også var det ændringer i temperatur

og/eller luftfugtighed, der gjorde det vanskeligere for bakterien at overleve.

På trods af ringe muligheder og en lille viden inden for lægevidenskaben blev pesten bekæmpet ef-fektivt– pga. en forberedt myndighed, der foretog effektive administrative forholdsregler.

Side 23

Pest i KBH 2015 Historie –

Bioteknologi X 3.b

21

Litteraturliste

Bøger:

Als Egebo, Lone: Mikroskopisk Liv – Biologi med fokus på mikroorganismer, Nucleus 2004

Blem Bidstrup, Bodil m.fl.: Bioteknologi 4, Nucleus 2011

Blem Bidstrup, Bodil m.fl.: Fysiologibogen – den levende krop, Nucleus 2008

Bruun, Kim m.fl.: Grundbog i Bioteknologi 2, Gyldendal 2012, s. 175

Dupont, Michael: Personhistorisk Tidsskrift 2008:2, Samfundet for dansk genealogi og personalhisto-rie 2008

Frandsen, Karl-Erik: The Last Plaque in the Baltic Region , Museum Tusculanum Press 2010 Greenwood, David m.fl: Medical Microbiology, Churchill Livingstone 2007

Guldberg Mikkelsen, Hanne m.fl.: Pest over Danmark, Gyldendal 2006

Høiris, Ole: Oplysningens Verden. Ide, historie, videnskab og kunst, Aarhus Universitetsforlag 2007 Høy Jacobsen, Palle m.fl.: Immunologi, Nucleus 2012

K.A. Jensen, Peter: Mennesket. Den genetiske arv, Aarhus Universitetsforlag 2007

Larsen, Klaus: Dødens Teater. Lægekunsten i Danmark , Munksgaard 2012

Mule, C: Kjøbenhavn under Pesten 1711. Samtidige Breve, Hempel 1843

Artikler:

Li, Bei m.fl.: “Interaction between Yersinia pestis and the Host Immune System”, Infection and Im-munity, No. 5, American Society for Microbiology 2008

Hjemmesider:

Pest fra hjemmesiden ssi.dk, besøgt 10-12-15, se link:

http://www.ssi.dk/Service/Sygdomsleksikon/P/Pest.aspx

Figur 19 Opbygning af bakterie fra hjemmesiden bioteknologibogen.dk, besøgt 10-12-15, se link:

Side 24

Pest i KBH 2015 Historie –

Bioteknologi X 3.b

22

http://www.bioteknologibogen.dk/includes/uploaded_files/04guye.pdf#fig19

Afsnittet ’Den Store Nordiske krig fra hjemmesiden syntetisktale.dk, besøgt 14-12-15, se link:

http://www.syntetisktale.dk/pdf/det_historiske_overblik.pdf

Afsnittet ’1711: Forholdsregler mod pesten’ fra academia.dk, besøgt 14-12-15, se link:

http://www.academia.dk/Pesten-i-Danmark/1711b.php

Afsnittet ’Blodtyper’ fra denstoredanske.dk, besøgt 16-12-15, se link:

http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Blodsyg-
domme/blodtyper

Afsnittet ’Store pestangreb i Danmarks historie’ fra kristeligt-dagblad.dk, besøgt d. 17-12-15, se link:

http://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/i-1711-slog-pesten-til-sidste-gang

Afsnittet ‘Defense Mechanism of bacteria released frem makrophages’, besøgt d. 18-12-15, se link:

file:///C:/Users/Marie/Downloads/Infect.%20Immun.-2008-Li-1804-11%20(4).pdf

Afsnittet ‘Yersinia pestis’ fra Britannica.com, besøgt d. 18-12-15, se link:

http://www.britannica.com/science/Yersinia-pestis

Afsnittet ‘One molecule holds the key to plague's lethal effects’ fra sciencedaily.com, besøgt d. 18-

12-15, se link:

http://www.sciencedaily.com/releases/1999/09/4550.htm

Afsnittet ‘Særligt for sundhedsfagligt personale’ fra ssi.dk, besøgt d. 19-12-15, se link:

http://www.ssi.dk/Service/Sygdomsleksikon/P/Pest.aspx

Afsnittet ’Biologi’ fra dpil.dk, besøgt d. 19-12-15, se link:

http://www.dpil.dk/dpil2005/HTML/kattelopper.htm

Afsnittet ’Kost og immunsystemet’ fra fitnessliv.dk, besøgt d. 19-12-15, se link:

http://www.fitnessliv.dk/kost-ernaering/immunsystemet/kost/

Afsnittet ’Den nye videnskabelige forskning’ fra ihoust.com, besøgt d. 20-12-15, se link:

http://www.lhoist.com/sites/lhoist/files/hygiejnisering_af_spildevandsslam.pdf

Side 25

Pest i KBH 2015 Historie –

Bioteknologi X 3.b

23

Afsnittet ’Smitteveje’ fra biosikring.dk, besøgt d. 21-12-15, se link:

https://www.biosikring.dk/214/

Afsnittet ‘Tema 7’ fra bioteknologibogen.dk, besøgt d. 21-12-15, se link:

http://www.bioteknologibogen.dk/includes/uploaded_files/04guye.pdf#fig27

Afsnittet ‘ I 1711 slog pesten til for sidste gang’ fra kristeligt-dagblad.dk, besøgt 18-12-15, se link:

http://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/i-1711-slog-pesten-til-sidste-gang

Side 26

Pest i KBH 2015 Historie –

Bioteknologi X 3.b

24

Bilag

Figur 1 Ædecelle optager en fremmed mikroorganisme og nedbryder den^{116}

Figur 2 Sammenkobling af makrofag og T-hjælpecelle^{117}

       118
Figur 3:

116

Afsnittet ’Tema 7’ fra bioteknologibogen.dk

117

Idem.

118

Mikkelsen m.fl.: Pest over Danmark, s. 51

Side 27

Pest i KBH 2015 Historie –

Bioteknologi X 3.b

25

Figur 4: [119] Tabel over forskellige kirker i København 1711 med fokus på dødeligheden i forhold til køn:

Uge 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42

1. - - -

2. - - - -

3.

4. - - - -

5. - - -

6. - -

Kvinder/Hunkøn, Mænd/Hankøn

- : Ingen data

1: Vor Frue kirke (Both cemetries)

2: Vor Frelser’s kirke

3: Trinitatis kirke

4: Garrison kirke (Children included)

5: Holmen’s kirke, Skibskirkegården

6: Holmen’s kirke, Old cemetry (Children included)

      120
Figur 5: Tabel over forskellige kirker i København 1711 med fokus på dødeligheden i forhold til køn

(kun børn):

Uge: 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 I alt

1. - - - 426

2. - -

3. - - -

Piger, Drenge

1: Holmen’s kirke, Old Churchyard

2: Holmen’s kirke, Skibskirkegården

3: Garrison, Old Churchyard

119

Frandsen: The Last Plaque in the Baltic Region, s. 357

120

Idem.

Side 28

Historie – Pest i KBH 2015

26

Bioteknologi X 3.b

      121
Figur 6:

      122
Figur 7:

121

Frandsen: The Last Plaque in the Baltic Region, s. 365

122

Idem. s. 366

Side 29

Historie – Pest i KBH 2015

27

Bioteknologi X 3.b

      123
Figur 8:

      124
Figur 9:

123

Frandsen: The Last Plaque in the Baltic Region, s. 382

124

Idem. s. 384

Side 30

Historie – Pest i KBH 2015

28

Bioteknologi X 3.b

       125
Figur 10:

       126
Figur 11:

125

Frandsen: The Last Plaque in the Baltic Region, s. 385

126

Idem. s. 387

Side 31

Historie – Pest i KBH 2015

29

Bioteknologi X 3.b

       127
Figur 12:

       128
Figur 13:

127

Frandsen: The Last Plaque in the Baltic Region, s. 387

128

Idem. s. 391

Side 32

Historie – Pest i KBH 2015

30

Bioteknologi X 3.b

       129
Figur 14:

       130
Figur 15:

129

Frandsen: The Last Plaque in the Baltic Region, s. 392

130

Idem. s. 396

Side 33

Historie – Pest i KBH 2015

31

Bioteknologi X 3.b

       131
Figur 16:

       132
Figur 17:

131

Frandsen: The Last Plaque in the Baltic Region, s. 396

132

Idem. s. 397