SRP om Huntingtons Chorea og genterapi i Dansk A og Bioteknologi A

Side 1

1

SRP

SRP: Huntingtons chorea

Fag: Bioteknologi A & Dansk A

Side 2

2

SRP

Fag: Vejleder:

Bioteknologi A

Dansk A

Opgaveformulering:

Huntingtons Chorea

Gør rede for sygdommen Huntingtons chorea, herunder den genetiske baggrund for sygdommen, arvegangen og de symptomer, den medfører.

Forklar, hvordan sygdommen i udbrud kan diagnosticeres, og hvordan fostre kan DNA-testes for sygdommen. Inddrag og analyser herunder bilag 1.

Belys eksisterende behandlingsmetoder til minimering af sygdommens symptomer, og diskuter mulige fremtidige behandlingsmetoder med genterapi.

Som en perspektivering af mulige fremtidige behandlingsmetoder med genterapi skal de etiske overvejelser i denne forbindelse belyses.

Som materiale bruges nogle forskellige selvvalgte artikler samt artiklen i bilag 2.

Tag udgangspunkt i disse artikler, redegør for hvilke synspunkter de indeholder, og analyser argumentationen. Diskuter de forskellige synspunkter i forhold til hinanden, og giv en vurdering af argumentationen.

Opgaven forventes at have et omfang svarende til 15-20 sider inklusiv fodnoter, men eksklusiv bilag, forside, indholdsfortegnelse, tabeller, figurer og andre illustrationer.

Side 3

3

Abstract:

Biotechnology/Danish

This paper revolves around Huntington’s chorea, which is a polyQ progressive neurodegenerative brain disorder caused by a mutation in the Huntingtin gene. It also focuses on argumentation analy-sis of opinion based articles written about the ethics regarding use of genetic therapy as possible future methods of treatment. This paper also contains a report on the many symptoms that come with Huntington’s chorea, a description of the disease’s genetic background as well an explanation of the hereditary succession, where it was concluded, that the disease is autosomal dominant. Fur-thermore, this paper also contains a report on how the disease is diagnosed and how fetuses can be DNA-tested for the disease. It was concluded that a diagnosis is made from the result of a gel elec-trophoresis test, which uses DNA propagated from PCR. As a part of the project an appendix with the results of a gel electrophoresis test was analyzed. As a part of the argumentation analysis, an-other appendix featuring an article was analyzed. It was additionally concluded that ethics play an important role in the future use of genetic therapy as a method of treatment against diseases, but the methods were generally being deemed to be ethical once the technologies are more developed. The use of genetic therapy to enhance looks and abilities was however deemed to be unethical and there-fore unacceptable.

Side 4

4

Indholdsfortegnelse:

1.1 Indledning: ..................................................................................................................................... 1

2.1 Hvad er Huntingtons chorea? ......................................................................................................... 1

2.2 Symptomer ..................................................................................................................................... 2

2.3 Genetiske baggrund........................................................................................................................ 3

2.4 Virkning ......................................................................................................................................... 4

2.5 Arvegang ........................................................................................................................................ 6

2.6 Mutation ......................................................................................................................................... 7

2.7 Hetero- og homozygot ................................................................................................................... 8

2.8 Diagnosticering .............................................................................................................................. 8

2.9 Analyse af bilag 1 ........................................................................................................................ 10

2.10 Eksisterende behandlingsmetoder .............................................................................................. 12

2.11 Fremtidige behandlingsmetoder ................................................................................................. 12

3.1 Redegørelse af synspunkter i bilag 2 ........................................................................................... 14

3.2 Argumentationsanalyse af bilag 2 ................................................................................................ 14

3.3 Redegørelse af synspunkter i bilag 3 ........................................................................................... 17

3.4 Argumentationsanalyse af bilag 3 ................................................................................................ 17

3.5 Redegørelse af synspunkter i bilag 4 ........................................................................................... 19

3.6 Argumentationsanalyse af bilag 4 ................................................................................................ 19

3.7 Vurdering ..................................................................................................................................... 21

3.8 Etikformer .................................................................................................................................... 22

3.9 Diskussion .................................................................................................................................... 22

4.1 Konklusion: .................................................................................................................................. 23 Litteraturliste: ..................................................................................................................................... 25 Bilag 1: ............................................................................................................................................... 28 Bilag 2 ................................................................................................................................................ 28 Bilag 3: ............................................................................................................................................... 28 Bilag 4: ............................................................................................................................................... 28

Side 5

1

1.1 Indledning:

Noget af det værste ved livet er de situationer, som man af og til havner i, hvor man ingen kontrol har. Man kan ikke kontrollere, hvad ændrer tænker eller gør. Man kan ikke kontrollere priserne på benzin, naturkatastrofer, vejret eller om posten kommer til tiden. Ligeledes kan man heller ikke kontrollere sin biologiske arv. Man kan ikke bestemme om man er født som mand eller kvinde, om man bliver tidligt skaldet, eller om man bliver høj nok til at komme i Den Kongelige Livgarde. Man kan heller ikke bestemme om man er født med en arvelig hjernesygdom som Huntingtons chorea, der medfører utallige demenslignende symptomer og ukontrollerbare bevægelser. At blive diagnosticeret med en sygdom af sådan en kaliber er livsændrende. Men hvad nu hvis man kunne gå ind i DNA’et, og klippe i det for at forhindre sygdommen? I dag kan sygdommen kun modarbejdes symptomatisk, men forskere overalt i verden er fast besluttet på, at finde fremtidige behandlingsmetoder med genterapi mod sygdomme som Huntingtons chorea.

Ved genterapi er forbundet mange etiske spørgsmål. Da genterapi piller ved menneskets dele, så påvirker det også hele organismen. Det er ikke blot religiøse spørgsmål, som omhandler mennesket som Guds skabning, men det er også politiske spørgsmål. Sådan som det er i dag, kan genterapi knap nok bruges som behandlingsmetode mod sygdomme, men i fremtiden står vi måske i en hel anden situation, hvor man ikke længere kun bruger de genterapeutiske metoder til at kurere de syge, men også til at forbedre de raske. Der i naturligvis meget uenighed og dermed forskellige holdninger vedrørende genterapi og de etiske overvejelser. Hvor går grænsen? Er det okay at bruge genterapi for at fremme klogskab og skønhed, eller skal genterapi udelukkende bruges som behandlingsmetode mod sygdomme som Huntingtons chorea? Er det i orden, at vi leger Gud? De spørgsmål og mange flere bør debatteres sådan, at vi i fremtiden bliver i stand til at lave velovervejede politiske tiltag vedførende grænserne for genterapi. Derfor er det vigtigt at kigge på argumentationen af holdningsbaserede tekster vedrørende genterapi.

2.1 Hvad er Huntingtons chorea?

Huntingtons chorea er en arvelig progredierende neurodegenerativ sygdom, som medfører en grad af kontroltab af kropslige bevægelser, ændring i adfærd og kognition samt demenslignende symptomer og dermed invaliditet. [1] Sygdommen er opkaldt efter George Huntington, som i 1872 beskrev sygdommen i en videnskabelig artikel, On Chorea. Både Huntingtons chorea og

1

http://denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Psykiatri/Huntingtons_chorea

Side 6

2

Huntingtons sygdom bliver benyttet som betegnelser for sygdommen. [2] Symptomerne for

Huntingtons chorea kan forekomme ved alle aldre, men udbryder oftest først, når den sygdomsramte person rammer de 30-55 år. Chorea er betegnelsen for ufrivillige og utidige bevægelser, som hører med til ikke blot Huntingtons, men også andre neurologiske sygdomme som fx Sanktvejtsdans. Huntingtons-patienter lever oftest 15-25 år efter, at de begynder at vise de første symptomer på sygdommen og i Europa rammes mellem 4-8 per 100,000 personer, men det er svært at sige, hvor mange der globalt er ramt af sygdommen på grund af stor usikkerhed. Huntingtons chorea påvirker nervecellerne i hjernens basalganglier, som er områder af nervecellelegemer, som

                     3
sidder inden i storhjernen.

2.2 Symptomer

Huntingtons chorea er progredierende, hvilket betyder, at sygdommen er fremadskridende og altså bliver værre med tiden. Sygdommens symptomer varierer fra person til person. Huntingtons choreas hovedsymptom er dog altid chorea, som er betegnelsen for ufrivillige kropslige bevægelser. Disse ufrivillige bevægelser kan ske i alle kroppens væsentligste dele som fx skuldrene, armene, benene og hovedet. [4] I starten af sygdomsforløbet vil mange af de sygdomsramte opleve mildere begyndelsessymptomer som fx dårligere koordination, rastløshed samt nedsat kontrol af bevægelser. Dårlig balance, kropsholdning og gang er også symptomer. [5] Dystoni, hvor den sygdomsramte får muskelspændinger og sammentrækninger, kan også være en af symptomerne af Huntingtons. Patienterne kan også opleve langsomme eller anormale øje bevægelser. Normale dagligdagsaktiviteter som fx at tale og spise kan være problematiske for sygdomsramte fordi de får svært ved at tygge og synke maden. [6]

Udover at den fysiske del hos patienter rammes, så rammes den kognitive del også. Efter noget tid vil sygdommen i mange tilfælde udvikle sig til demens, som er en svækkelse af hjernens kognitive funktioner. Dette inkluderer hukommelsestab, forringelse af funktionsevne i hverdagen samt generelt nedsat rumopfattelse, sprogfærdighed, problemløsning og planlægning. Personer med Huntingtons oplever både kortids- og langtidshukommelsestab. [7] På engelsk er man begyndt at bruge betegnelsen Huntington’s disease i stedet for Huntington’s chorea oftere og oftere. Mange mener, at den gamle betegnelse ikke er beskrivende over for de store

2

Quarrel, 2008, s. 15

3

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/neurologi/tilstande-og-sygdomme/oevrige-

sygdomme/huntingtons-chorea/
4

http://huntingtons.dk/om-huntingtons-sygdom/symptomer/

5

Walker, FO, (2008)

6

http://huntingtons.dk/om-huntingtons-sygdom/symptomer/

7

http://www.videnscenterfordemens.dk/viden-om-demens/demenssygdomme/symptomer-paa-demens/svigt-i-

kognitive-funktioner/

Side 7

3 psykiatriske symptomer, som Huntingtons også inkluderer for mange sygdomsramte. [8] En stor del af patienterne ændrer adfærd og oplever bl.a. angst, apati og depression, samt en mindsket kontrol over deres følelser. Symptomerne kan også udvikle sig i nogle tilfælde til vrangforestillinger, mani

                         9
og bipolar affektiv sindslidelse.

Personer med Huntingtons kan risikere at få mange symptomer og mange forskellige slags.

Heldigvis kan sygdommen påvises tidligt og oftest kommer symptomerne først i en sen alder. Når først symptomerne kommer, så dør man heller ikke lige med det samme. Huntingtons chorea slår faktisk ikke en person ihjel, men det gør dens symptomer. Som følge af de mange symptomers konsekvenser og især depressionen, så er der øget sandsynlighed for, at en sygdomsramt begår selvmord sammenlignet med en rask. En undersøgelse af dødsårsagen lavet ud fra dødsattesten fra

395 Huntingstons-ramte danskere og 282 raske slægtninge viste, at 5,6% begik selvmord sammenlignet med 2,7% i den almene befolkning. [10]

De fleste dødsfald sker dog som konsekvenser af betændelser og infektioner som fx lungebetændelse. Mere specifikt sker mange af dødsfaldende ved aspirationspneumoni, som er en betændelse i lungerne, som er forsaget af fejlsynkning eller opkastning således, at uønskede materialer bliver ført fra luftrøret til lungerøret og dermed starter betændelsen. Dette hænger sammen med den reducerede tygge og synkningsevne hos nogle af de sygdomsramte. Der er også tilfælde af dødsfald forsaget af kvæstelser og skader fra fald på grund af den dårlige motorik eller de ufrivillige bevægelser. Den øgede mængde stress associeret med de mange symptomer kan medføre højere risiko for hjerteanfald og svulstvækst. [11]

2.3 Genetiske baggrund

8

Quarrel, 2008, s. 15-16

9

http://web.stanford.edu/group/hopes/cgi-bin/hopes_test/the-behavioral-symptoms-of-huntingtons-disease/

10

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC1016212/

11

http://www.mayoclinic.org/diseases-conditions/huntingtons-disease/basics/complications/con-
Figur1: https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/6f/PDB_3io4_EBI.png/250px-PDB_3io4_EBI.png

Figur 1: Huntingtingprotein

Side 8

4

Huntingtons chorea er forsaget af en kromosomfejl.

Huntingtinsgenet er et gen, som også kaldes for HTT-genet.

Huntingtinsgenet koder for Huntingtinsproteinet. HTT sidder på den korte arm af begge kromosomer i kromosompar nummer 4. Ikke-syge personer har Huntingtinsgenet og det er vist vitalt for normal udvikling, men den præcise funktion er ukendt, men man er sikker på, at Huntingtinsproteinet hænger sammen med nervecellerne og proteiner er måske involveret i signalering ogtransport af materialer. [12] I starten eller N-terminus for gensekvensen for Huntingstons-ramte personer ses mellem 36-250 gentagelserne af basetripletten eller codon CAG. Hos raske personer ser man mellem 9 og 35 CAG-gentagelser. Det er i retning 5’ - 3’. De kaldes for CAG repeats og er en del af en gruppe sygdomme, som kaldes ”trinucleotide repeat disorder”.

Et codon er en rækkefølge af tre nukleotider, som koder for en aminosyre. CAG koder for aminosyren glutamin. Fordi Huntingtons choreas gensekvens indeholder CAG repeats er der glutaminrester og dermed er Huntingtons en polyglutamin-sygdom. [13]

Den del af proteinet, som består af en sekvens af flere glutaminenheder forkortes normalt polyQ. Proteiner med polyQ er mere tilbøjelige til aggression dvs. at de klumper sig sammen, fordi proteinets PolyQ-region nemt kan skifte form fra en α-helix til en β-hårnålloop, som kan være kernedannelses steder til β-sheets, hvor proteinaggresion har nemmere ved at finde sted.

2.4 Virkning

Proteinets sidekæder vil påvirke den måde proteinet bliver foldet på og dette kan medføre, at dele af proteinet er overvejende hydrofobiske og udsatte. Selvom proteinet har enkelte overvejende hydrofobiske dele, så har glutamin den helt rigtige struktur til at lave hydrogenbindinger mellem proteinerne i en aggression. Glutamins sidekæde indeholder en primær aminogruppe, H N. Fordi

2 der er et frit hydrogen, så kan der opstå en hydrogenbinding til en anden glutamin, som har en fri dobbeltbundet oxygen. De hydrofobiske dele af proteinet vil så aggregere sammen med en anden lignende misfoldet protein og vil være støttet af hydrogenbindingerne. Disse aggressionsproteiner kan også gå sammen med andre proteiner og dermed forhindre de andre proteiner i at udføre deres

       14
funktion. Den sekvens der indeholder 36+ CAG repeats producerer en fejlagtig version af HHT,

12

https://ghr.nlm.nih.gov/gene/HTT#conditions

13

http://web.stanford.edu/group/hopes/cgi-bin/hopes_test/trinucleotide-repeat-disorders/

14

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/
Figur2: https://1.bp.blogspot.com/_XNVS6Bkyaac/S-ahIe-zKTI/AAAAAAAAAuw/Pu61Bk5DOFQ/s1600/cag.gif

Figur 2: CAG repeats

Side 9

5 som kaldes mutant Huntingtins (mHHT) Enzymer spalter proteinet til fragmenter, som danner klumper inden i nervecellerne. Antallet af CAG repeats samt neuronets blotlæggelse for spredt intracellulær afgør om hvorvidt neuroncellen dør.

Dét at proteinerne klumper sig sammen kan være modsvar til, at de neurale stamceller (NSC) dør ved at formindske mængden af spredt, diffus HTT. Denne proces sker bl.a. i hjernen og mere specifikt i striatum [15], som består af halekernen nucleus caudatus og putamen, der ligger i basal ganglierne. Dette er en del af storhjernens halvdele, som er ansvarlig for bevægelsesfunktioner og emotioner. Det er grå substans og har at gøre med kortikal information, der løber igennem forskellige nervekredse og efter sendes til frontallapperne, som er placeret forrest i hjernen og som indeholder

dopamin-sensitive nerveceller i hjernebarken. I basal^{Figur3: Striatum}

ganglierne samarbejdes der med mellem hjernebarken og hjernecellerne. De planlægger de frivillige bevægelser, som koordineres af lillehjernen. Basal ganglierne er vigtig for alt kroppens motorik, men også for indlæring og hukommelse. De er ansvarlige for de motoriske impulskredse, som fungerer som loops fra cortex til basalgangliernes områder og tilbage til cortex. Derfor er det et problem når neuroncellerne dør. Basal ganglierne er dog afhængige af nerveimpulser fra den hjernestammens sorte substans, som er er forbundet til striatum via den nigrostriatale bane, som er en hjernebane for dopamin, som fører dopamin videre til stoffer der har med GABA-systemet at gøre. Hjernestammens sorte substans producerer dopamin, som de bruger som transmitterstof i forbindelse med nerveimpulserne. I nervesystemet bliver beskeder sendt fra en celle til en anden ved synapserne. På den modtagene nervecelle sidder

                        2+
flere receptorer. Der sidder Ca

-kanaler i cellemembranen på den afsendende præsynaptiske celle, hvor kanalerne er spændingsregulerede. Når der sendes et aktionspotentiale, så åbner disse kanaler

sig og gør at Ca^{2+} kan diffundere ind i nervecellen. De binder sig til vesikler med transmitterstof,

som her er dopamin. Vesiklerne bevæger sig så mod cellemembranen, hvor membranen omkring vesiklerne

smelter sammen med cellemembranen og her frigives^{Figur4: Dopamin}

transmitterstoffer til synapsekløften på den modtagende celle. Dette er eksocytose.

15

Figur3:

https://static1.squarespace.com/static/52ec8c1ae4b047ccc14d6f29/t/5750f2472fe1315b8d97fe51/04451/striat

um.jpg

Figur4: https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2f/Dopamine.svg/250px-Dopamine.svg.png

Side 10

6

I den postsynaptiske membran på sidder der også Na^{+} -kanaler, som åbner sig, hvis transmitterstoffet

binder sig til receptordelen. Her vil igen ske en diffusion, som vil få membranpotentialet til at stige.

Vesikelmembranen recirkuleres ved endocytose. Neuronerne i striatum bruger dog også GABA som receptorer til den sorte substans, som modsvarer med dopamin, som projekteres tilbage til striatum.

Dopaminsignalet påvirker den direkte og indirekte vej men dog forskellige, da der er forskellige dopaminreceptorer på den modtagende celle. D1 er receptoren til den direkte vej og D2 er til den indirekte. Den direkte og indirekte vej skiller mellem om hvorvidt de gør brug af henholdsvis den indre eller ydre del af globus pallidus, som er en del af basal ganglierne. Det dopaminsignal der kommer igennem D1 resulterer i, at striatum udløser færre neurotransmitter, som påvirker den direkte bane og fører til, at motor cortexet kraftigt svækkes og hæmmes. Det dopaminsignal der kommer igennem D2 resulterer i, at striatum udløser færre hæmmende neurotransmittere og på grund af den indirekte bane, så fører det til, at motor cortexet ikke hæmmes. Det sammenspil der er mellem den sorte substanses GABA neurotransmitter og striatums dopamin er vigtig i forhold til sygdommen. GABA neurotransmitterne degenerer på grund af mHTT og fordi, at

GABA er en hæmmende neurotransmitter, så bliver de striatale celler skadet og det medfører, at der bliver produceret og udløst mindre GABA og derfor vil der komme et overskud af dopamin, som vil skade striatum, som er det, der sker ved Huntingtons chorea. Ved den tidlige hyperkinetiske stadie af Huntingtons er der et højt niveau af dopamin. Dette står i kontrast med det senere akinetisk stadie af Huntingtons, hvor niveauet af dopamin er langt lavere. Det er den muterede version af Huntingtinsgenet som forsager denne proces og altså ikke det normale HTT, som alle raske har. Jo flere CAG repeats en person har, jo tidligere viser Huntingtons symptomer sig. [16] [17]

2.5 Arvegang

Huntingtons chorea er en arvelig sygdom, hvilket betyder, at man er født med det muterede HTT-gen. Sygdommen nedarves autosomalt dominant. Det betyder, at den genetisk allel er knyttet et

16

http://web.stanford.edu/group/hopes/cgi-bin/hopes_test/motor-symptoms/#what-causes-motor-symptoms

17

Bøgeskov m.fl. Hjernen s. 77-82

Figur5: http://www.frontiersin.org/files/Articles/27203/fphar-03-00110-r2/image_m/fphar-03-00110-g001.jpg

Figur5: Dopaminsystemet med

D1 og D2

Side 11

7 autosom, som er et kromosom, som ikke er et kønskromosom og derfor ikke klassificeres som X eller Y og dermed tilhører de første 19 par. Betegnelsen dominant angiver at genet slår igennem og bestemmer, hvis det fremkommer en gang. Ved autosomal dominant nedarvning rammes begge køn

stort set lige hyppigt, og en person har altid en syg far og/eller en syg mor. Ca. halvdelen af en syg

persons børn arver sygdommen. Ved autosomal nedarvning er der ikke ét sygt individ, som har to forældre, der begge er raske

Figur6: Arvegang af Huntingtons chorea og dermed forsager, at sygdomm en springer en generation

over.^{18}

2.6 Mutation

Huntingtons chorea kan dog godt opstå spontant som en mutation og det sker i 1-2% af tilfældene. I disse tilfælde er det højst sandsynlig patienter, som har fra ca. 29-40 basepar, hvor der kan ske en fejl i kopiering af DNA, hvor der vil komme flere repeats. Det er mere tilegnet til at efterligne

18

http://huntingtons.dk/om-huntingtons-sygdom/arvelighed/

Side 12

8 mandens sæd end kvindens æg, hvilket også betyder, at det i flere tilfælde sker, at barnet får flere repeats, hvis det er faderen, som er syg. Gråzonen fra 29-40 repeats indebærer, at folk der har mellem 29-34 repeats er raske, men kan være potentielle bærere på den måde, at deres børn kan få sygdommen, fordi der sker en fejlkopiering af DNA og en trinukleotid repeat ekspansion. Folk der har mellem 35-40 repeats er dog bærere af sygdommen på samme måde, men har selv mulighed for at udtrykke sygdommen. Dette er altså en undtagelse til det førnævnte, hvor en syg person aldrig

                 19
har to raske forældre.

2.7 Hetero- og homozygot

Langt de fleste syge personer er heterozygote og har derfor både et rask og sygt allel, som de kan give videre til deres afkom, men homozygote tilfælde findes også. Dette kan ske, hvis begge forældre er syge eller en eller af forældrene er bærere uden at vide det. For de fleste sygdommes homozygote tilfælde vil symptomerne være langt værre end for de heterozygote. Hos de sygdomme ses en ukomplet dominans, som derfor indikerer, at den raske allel spiller en rolle i sygdommens tilstand. Hos Huntingtons patienter er det dog ikke sådan. Hos personer med Huntingtons chorea ses ingen forskelle mellem de homozygote og heterozygote, hvilket betyder, at denne sygdom er anderledes idét den syge allel udviser komplet fænotypisk dominans modsat ukomplet fænotypisk dominans, hvor symptomerne vil være til at skelne mellem hos henholdsvis homo- og heterozygote

        20
patienter.

2.8 Diagnosticering

Huntington chorea diagnosticeres ved gentest samt klienten og klientens families symptomer.

Meningen med gentesten er at undersøge HTT-genet. Dette kaldes en bekræftende gentest, da testen skal bekræfte den teori, som lægens har lavet ud fra vurderinger af klientens symptomer og familieanamnese samt sygehistorie. Unified Huntingtons Disease Rating Scale (UHDRS) er en vurdering af sygdommens kliniske symptomer, som anvendes som vurderingværktøj. Den kigger ikke udelukkende på motorik, men også patientens adfærd og kognition. Der benyttes andre metoder til at vurdere patientens psyke, som indebærer vurdering af depression og apati mm. Man kan dog også teste sygdommen præsymptomatisk, hvilket er vigtigt da der er en 50% risiko for, at man har arvet sygdommen, hvis den ene af ens forældre er syg. Det er også smart at kunne teste præsymptomatisk, fordi sygdommen kan bryde sent ud og efter, at man selv får børn. Denne test

19

http://www.ziektevanhuntington.nl/upload/documenten/4e1aee2d2a369.pdf

20

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/2881213

Side 13

9 bruges dog også til at bekræfte lægens teorier vedrørende om patienten har sygdommen eller ej, da nogle af Hungtingtons’ symptomer også er symptomer for andre neurologiske sygdomme. Der er dog mange retningslinjer for den præsymptomatiske test, hvilket betyder, at man skal have en henvisning til Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet. Grundet til dette er, at mange faktisk skifter mening og alligevel ikke ønsker, at få resultatet at vide efter en samtale. Den præsymptomatiske test er en blodprøve, som undersøger antallet af CAG-gentagelser i HTT-genet. [21] Ved blodprøven bruges de hvide blodlegemer eftersom de røde ikke har en cellekerne.

Blodets celler kommer i en opløsning med proteaser, som indeholder proteinnedbrydende proteiner, som skal frigøre DNA’et fra histonerne. Blandingen både koges og fryses og derefter centrifugeres den. Efter centrifugeringen er det frigjorte DNA i supernatanten. Ved hjælp af polymerase chain reaction (PCR) opformeres DNA’et sådan at man får en tilstrækkelig mængde DNA til analyse. Ved hjælp af nukleotider og DNA-polymerase kan DNA-molekylet lave en kopi af sig selv, hvor der også sker en sekventering af DNA’et. Her gør man DNA’et enkeltstrenget og man blander DNA’et med

DNA-polymerase, nukleotider og primere, hvor sidstnævnte er enkeltstrengede DNA-stykker med kendte baseparender, som er konstrueret til, at kun baseparrer med DNA’et ved de områder, som skal analyseres. Man opvarmer det dobbeltstrenget DNA for at bryde hydrogenbindingerne og man nedkøler

DNA’et til 54 ̊C, så primerne kan binde sig.

Blandingen opvarmes atter en gang, men til

72 ̊C i stedet for de 95 ̊C ved første trin, sådan at DNA-polymerasen kan arbejde. Efter PCR bruger man teknikken gelelektroforese. Ved denne teknik adskilles og sorteres DNA-stykkerne. Prøven bliver tilsat farvestof og anbringes i en fordybning i en gelémasse. Gelevæsken tilsættes strøm og på grund af DNA-stykkernes negative

21

http://huntingtons.dk/om-huntingtons-sygdom/diagnose/
Figur7: http://www.biotechacademy.dk/Undervisningsprojekter/Gymnasiale-
projekter/genteknologi/teori/4genteknologisketools/gelelektroforese

Figur7: Gelelektroforese

Side 14

10 ladning vil de gå mod den positive pol i gelen. Stykkerne bliver adskilt efter størrelse (og dermed baseantal) eftersom de mindste stykker vil kunne bevæge sig længst. Herefter sammenlignes de farvede prøver med størrelsesmarkøren, som har kendte størrelser. Ved elektroforese er der forskellige baner, hvor hver persons prøve har sin egen bane. Herefter sammenligner man resultaterne af banerne med den viden, som man har om sygdommens, og den arvegang og dermed

                        22
får man resultatet af prøverne.

Testen regnes for at være nær 100% korrekt. Enten fortæller testen, at man har 27 repeats eller under og er derfor rask, eller så har man mellem 27-35 og er derfor i gråzonen og er derfor ikke syg, mens ens børn kan få sygdommen. Man kan også få konstateret, at man har mellem 36-39 repeats og derfor vil udvikle sygdommen men sent i livet eller, at man har over 40 gentagelser og derfor entydigt vil udvikle sygdommen og indenfor normal levetid. Det er tilladt at teste fostre. Her bruger man fostervand eller moderkagen som prøvemateriale og ellers er princippet med PCR og gelelktroforesen den samme. Fostervandet bruges, når forstret er mellem 14-18 uger, men hvis fostret er mellem 9 og 13 uge benyttes moderkagen. Begge prøvematerialer foretages ved brug af en kanyle Når en af forældrene har Huntingtons chorea, så tilbydes en prænatal fosterdiagnostik. Da man benytter sig af fostervand, så er det en invasiv metode og medfører en lille risiko for abort ved

                   23
prøvematerialetagning.

2.9 Analyse af bilag 1

På bilag 1 ses blandt andet et uddrag af basesekvensen for genet for humant huntingtin (HTT) samt to primere rettet mod genet for humant huntingtin, der kan benyttes til at opformere et uddrag af huntingtin-genet til gentest. De to primere findes i uddraget, hvor den ene er lige til at finde, mens

22

Egebo. L.A., Genetikbogen B+A, (2014). s. 149-153.

23

http://huntingtons.dk/om-huntingtons-sygdom/diagnose/

Figur8: Primer 3

Side 15

11 den anden primer først skal omskrives til den komplementære og derefter skrives i revers.

Det er det farvede stykke på figur 10, som er opformeret.

Ved at tælle antal CAG-repeats og antal basepar, som ikke former CAG-repeats, kan man finde ud af, hvor lange basepar som genstykkerne består af. Dette kan så bruges til at analysere gelelektroforesen. Som et eksempel er der 22 CAG-repeats og 15 ikke-repeats i det omformerede DNA. De otte personers DNA er ikke det samme som uddraget af HTT på bilaget, men metoden til at opformere DNA’et er den samme. Ved elektroforesen på bilaget vandrer DNA-stykkerne fra toppen mod bunden. Person nr. 1 har 2 bånd, hvilket indikerer, at personen er homozygot. Personens bånd er hhv. på 180 og 99 basepar, hvilket vil betyde, at personen har sygdommen Huntingtons chorea. Det syge bånd er båndet på 180 basepar og det ved man, fordi antallet af baser er tilnærmelsesvis tilsvarende til antal baser i eksemplet med hhv. 60 sammenlignet med 66. Dermed er båndet på 99 basepar tilsvarende det raske gen. Person nr. 2 er dermed homozygot og rask, da personen kun har et bånd. Ligeledes gælder det samme for person nr. 3. For person nr. 4 gælder der det samme som person nr.1. Der er 2 bånd for person nr. 5, som er på hhv.

99 og 130 basepar. De basepar på 130 er stadig tilsvarende til et rask bånd, men den indeholder dog flere CAG repeats, men stadig ikke nok til, at man bliver syg. Personens børn kan dog være i farezonen for at få sygdommen. Person nr. 6 har et bånd på 182 og 110. Denne person vil også være syg, fordi sygdommen nedarves dominant. Personens huntingtin gen på kromosom nummer 2 vil bestå af flere CAG-repeats sammenlignet med person 2 og 3, men stadig ikke nok. Person 7 har også to bånd, og er derfor homozygot, men personen er også rask, da personens bånd består af hhv.

ca. 95 og 110 basepar, som vi allerede har konkluderet ikke er nok. Person 8 er også homozygot og er syg, men personens bånd er på hhv. 90 og 175, hvor den sidstnævnte baseparværdi er nok til at være syg.

Figur10: Primere på HTT

Figur 9: Gelelektroforese fra bilag 1

Side 16

12

2.10 Eksisterende behandlingsmetoder

Der er pt. ingen kurative behandlinger, som hindrer udviklingen eller forebygger Huntingtons chorea. De eneste behandlingsmetoder er symptomslindrende. Mod de ufrivillige bevægelser benyttes tetrabenazin over flere uger, som dog desværre har depressive symptomer som bivirkninger, hvilket især er slemt, hvis patienten allerede lider under depression, da det er en af Huntingtons symptomer. Tetrabenazin er fokuseret mod chorea og påvirker mængden af dopamin og blokerer for nogle af dopaminreceptorerne. [24] [25]

Man benytter dog også selektive serotoningenoptagshæmmere, SSRI, som er antidepressive ”lykkepiller”. SSRISs effektivitet som behandlingsmetode er dog aldrig blevet undersøgt. Det problematiske med farmakologiske behandlinger er også, at nogle af lægemidlerne modvirker hinanden, men der er ikke samme kur til alle patienter. Behandlingen er stærkt specialiseret. Udover farmaceutiske lægemidler, så behandler man også med ernæringstilskud og fysioterapi, talepædagog, psykologbehandling og ergoterapi. [26] [27]

2.11 Fremtidige behandlingsmetoder

Der forskes i forebyggende og kurative behandlingsmetoder mod Huntingtons chorea og både grundforskningen og den kliniske forskning har øget den viden, som man har om sygdommen markant, men der er stadig mange områder, hvor man er i tvivl om, hvordan sygdommen fungerer. I fremtiden kan der være forskellige behandlingsmetoder og man har nok fået flere og bedre symptomatiske behandlinger. Da Huntingtons chorea er en genetisk sygdom, så er det oplagt at kigge på genterapi som behandlingsmetode. Måske skal man kigge på stamcellerne. Pluripotente stamceller er stamceller, som kan differentiere sig til alle slags celler i organismen og de kan regenerere sig selv uendeligt. Ved specialisering vil disse stamceller kunne blive raske selvgenererende nerveceller, som vil være relativt upåvirket af den dopamin, som pt. er med til at skade den sygdomsramtes neuroner. Det er voksenstamceller, hvor man indsætter forskellige transkriptionskodende gener for at gøre dem pluripotente i stedet for multipotente, i det de går tilbage til et tidligere udviklingsstadium. De er hermed også inducerede og kaldes derfor IPS-celler.

Disse celler vil have den samme genetiske kode men vil have færre CAG-repeats. Et ud af mange problemer med IPS-cellerne er dog, at de kan udvikle sig til kræftstamceller. Amerikanske forskere har dog formået at lave IPS-celler ud fra hudceller uden risiko for kræftstamceller. Ved brug af kunstige mRNA-molekyler, som translateres i ribosomerne til de nødvendige proteiner, så bliver

24

http://neuro.dk/wordpress/nnbv/huntingtons-sygdom-behandling/

25

http://web.stanford.edu/group/hopes/cgi-bin/hopes_test/tetrabenazine/#how-does-tbz-work

26

http://neuro.dk/wordpress/nnbv/huntingtons-sygdom-behandling/

27

http://huntingtons.dk/om-huntingtons-sygdom/behandling/

Side 17

13 cellerne til IPS-celler. Yderligere benyttes flere mRNA-molekyler til dannelsen af de ønskede

gener.^{28}

Andre forskere har formået at lave hjerneceller ud fra hudceller uden at bruge stamceller. Disse hjernenerveceller er samme type, som bliver ødelagt af Huntingtons chorea. Her har man brugt mikroRNA-molekyler til at regulere geners aktivitet ved translationshæmning af mRNA, når det skal danne proteiner. Princippet i denne metode er altså, at man reprogrammerer en celle uden at lave cellen om til en stamcelle. Ved brug af særlige transkriptionsfaktorer vil man måske kunne danne undertyper af neuroner, som ikke påvirkes af dopamin eller som er selvgenererende.

Problemet med denne metode er dog, at den ikke er særlig effektiv mht. bl.a. udbyttet. [29] En anden fremtidig metode kan være

CRISRP-Cas9-systemet, som er en teknik, hvor genomet ændre. Metoden er hurtig, effektiv og kan give nøjagtige resultater.

Ændringen i genonet sker ved enten at tilføje, fjerne eller justere dele af DNA-sekvensen. Systemet består af enzymet

Cas9, som fungere som en molekylærsaks, som kan klippe i DNA’et i specifikke steder. Systemet består også af et stykke guide RNA (gNRA), som består af en konstrueret RNA-sekvens. Cas9 katalyserer spaltningen af phosphatesterbindinger i DNA, hvilket medfører en klipning i den dobbeltstrenget DNA. Guide RNA-molekylet leder Cas9-enzymet hen til det sted på DNA’et, hvor den skal klippe, da RNA-molekylet baseparrer med den komplementære DNA-sekvens. gRNA-molekylet er lavet sådan, at det leder Cas9-enzymet hen til de steder, hvor et specifikt gen skal ødelægges eller justeres. Efter klipningen i DNA’et vil cellen selv prøve at reparere skaden vha. enzymer, hvilket resulterer i en genødelæggende mutation. Her kan man dog gå ind påvirke reparationen og sikre at hele genet ikke ødelægges og, at den enkelte genfejl fjernes. Dette sker ved indførelse af reparations-DNA, som ligner den del af DNA’et, som man har klippet i, men dog med en korrektion for genfejlen. Denne metode kunne man forestille sig blive brugt til behandling mod Huntingtons chorea i fremtiden, når

28

Egebo. L.A., Genetikbogen B+A, (2014). s. 134-137.

29

http://videnskab.dk/krop-sundhed/forskere-forvandler-hudceller-til-hjerneceller
Figur11: https://www.mirusbio.com/assets/figures/crispr-cas9-genome-editing.png

Figur11: CRISRP-Cas9-systemet

Side 18

14 metoden er udviklet til fuldkommenhed. Metodens problem er dog pt., at dele af gRNA-sekvensen kan findes andre steder i genomet, som kan medføre en forkert binding. Et andet problem er Cas9- enzymets mulighed for at klippe det forkerte sted og forsage en mutation eller risikoen for at gøre genet fuldstændig defekt. Det kan dog alligevel tænkes, at denne genterapiteknik kan bruges mod Huntingtons chorea, hvis man bruger metoden til at klippe de overskydende CAG-repeats væk. [30]

3.1 Redegørelse af synspunkter i bilag 2

Bilag 2 er et uddrag af artiklen ”Sæt grænser for genterapi”, som er skrevet d. 19 januar 1998 af Lasse Foghsgaard og Morten Busch. Den er udgivet i dagbladet Information. Artiklen tager stilling til de etiske overvejelser omkring genterapi og allerede i titlen, ”sæt grænser for genterapi”, ses artiklens umiddelbare synspunkt på den komplekse problemstilling. Artiklen er bygget op omkring et interview med Hils Holtug, som er assisterende professor på Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik på Københavns Universitet. Dele er artiklen er altså baseret på noget som Holtug har sagt, mens resten er noget de to skribenter, Foghsgaard og Busch, har skrevet. De holdningsbaserede dele er dog bygget på Holtugs ord. Nils Holtug mener, at hele spørgsmålet vedrørende genterapi er utrolig vigtigt og, at det er meget vigtigt, at emnet bliver debatteret ordenligt samt, at vi løbende tager stilling til dilemmaet. Den dag vi skal lave lovgivning på området duer det ikke, at vi er uforberedte og reagerer på befolkningens spontane følelser kontra velovervejede argumenter.

Ligeledes mener Holtug, at man fra starten af, skal lave en form for liste over, hvad teknologien overhovedet må bruges til, sådan, at der er klare rammer for hvor grænsen går. Overordnet er Holtug altså tiltaler af brug af genterapi, men med måde. Personligt synes han, at ”genterapi skal anvendes til sygdomsforebyggelse og - bekæmpelse,” Det ses også, at Holtug mener, at man som samfund skal være klar til at løbe enkelte risici for at tilgodese de mennesker, som faktisk er syge, og som de genterapeutiske teknikker kan hjælpe. Til slut mener den assisterende professor heller ikke, at vi i dag fuldstændigt kan tage stilling til, hvad teknologien skal bruges til om 50 år og i fremtiden.

3.2 Argumentationsanalyse af bilag 2

For at argumentere for, at der skal sættes grænser for terapien og de andre førnævnte holdninger, så bruger både de to skribenter og Nils Holtug forskellige metoder. Først og fremmest bruger de to skribenter et ekspertargument idét, at de inddrager et interview med en professor, som har en aktuel viden om det genterapeutiske område. Da hele teksten er bygget op omkring Holtugs holdninger, så

30

http://www.yourgenome.org/facts/what-is-crispr-cas9

Side 19

15 får dette argument en central rolle. Ved brug af en ekspert får tekstens holdninger mere validitet og teksten bliver mere interessant for læseren i forhold til, hvis det bare var de to skribenters holdninger, som kom til udtryk i teksten. Yderligere giver det form til teksten. Det er altid vigtigt at fange og fastholde læserens opmærksomhed, og så er det ligegyldigt, hvilken tekst der er snakke om. Hvis læserens opmærksomhed ikke fanges allerede i starten af teksten, så kan det være lige meget hvilke holdninger og argumenter, som er i teksten, hvis læseren alligevel opgiver at læse videre. I denne artikel bliver oplæserens opmærksomhed fanget i det indledende afsnit, som starter med et citat, som indeholder en sammenligning, men som også indeholder en metafor. Denne metafor med edderkoppen forekommer også til sidst i artiklen, hvor det lader til, at edderkoppen er en metafor for menneskeheden. Hermed forbindes indledningen og slutningen af teksten. Metaforen formår altså både at fange læserens opmærksomhed, og give en dybde til teksten, som er med til at give læseren et indtryk af budskabets vigtighed. I øvrigt er Pandoras æske en sammenligning til det ukendte og potentielt farlige. En af tekstens vigtigste aspekter er, at Holtugs holdninger ikke er ensidige. Han forstår ikke blot de synspunkter, som er i hensyn til genterapi i fremtiden, men han oplyser også læseren om dem. Han kan se begge sider af en sag. I afsnittet Survival of the unfittest spørger Holtug ”Kunne man ikke bruge en anden teknik i stedet for genterapi på kønsceller, nemlig sortering af sæd og ægceller?”. Her kommer han altså med sit eget alternativ til en problemstilling, som præger debatten. Dette gør han af to årsager. Han fortæller læseren, at genterapi ikke er uden problematik og fordi sætningen er formuleret som et spørgsmål, så får han også læseren til at overveje påstanden. Ved at komme med sit eget forslag, stiller der Holtug i et positivt lys, da man som læser er mere villig til at tage en tekst seriøs, hvis den indeholder konstruktiv kritik i stedet for blot negativt præget kritik. Afsnittets navn er et ordspil på survival of the fittest. At bruge et ordspil på denne måde kan være med til at gøre afsnittes holdning nemmere at forstå og huske. Der argumenteres i øvrigt også med skræmmeargumentet. Der fortælles om genterapis risici, usikkerheder samt fiaskoer. Især slutningen af teksten bidrager også til skræmmeargumentet, hvor der med hjælp af edderkoppemetaforen, spekuleres om, hvorvidt genterapi og teknologien kan føre til vores samfunds og endda menneskehedens ende. Her ser vi en af Aristoteles’ tre appelformer i brug, nemlig patos. Ved patos appelleres der nemlig til læserens følelser. Holtug appellerer også til læserens følelser i det afsnit, hvor han forklarer, at vi skal være solidariske og dermed tilgodese de syge og det er selvom, at der kan være risici forbundet med genterapi. Ifølge ham ville det være etisk korrekt. Holtug argumenterer endnu engang for, at det er mest etisk at sætte grænser for genterapi, ved at appellere til læserens følelser ved at bruge et skræmmeargument. ”Endelig er der

Side 20

16 en frygt for at man kommer ud i noget tilsvarende nazismen med deres eugeniske idealer”. I daglig tale ville man kalde det ”at trække nazismekortet”, som normalt er en udvej når debatten kommer til kort. Holtugs holdning til genterapi kan kortes ned til, at genterapi skal anvendes til sygdomsforebyggelse og -bekæmpelse, og dette kommer han frem, at dette er det mest etiske og argumenterer med HIV-argumentet, hvor han mener, at det stadig ville være etisk korrekt, hvis man brugte teknologien til at forebygge mod sygdommen, også selvom man faktisk vil forbedre normalegenskaber hos mennesker. En del af artiklen bygger også på logos, som er appellen til fornuften og logikken. Han udelukker glidebaneargumentet i afsnittet Fra A til B og kalder det ”et alt for simpelt synspunk”. Yderligere siger han ”Det ville selvfølgelig være fuldstændig etisk uansvarligt at lave den slags forsøg, og derfor laver vi dem heller ikke.” Ved brug af ordene; selvfølgelig og fuldstændig, appellere han til logikken og får læseren med på ideen. Helt generelt appellerer Holtug meget til fornuften idét han mener, at man skal være forsigtig med den nogenlunde fremmede teknologi samt, at man skal tage tingene med måde og dermed sætte grænser.

Denne artikel fungerer som en envejskommunikation, men det er Holtug opmærksom på, og gør noget derfor noget meget smart. Han besvarer nogle af modargumenterne mod brug af genterapi, som nogle af læserne måske vil sidde inde med efter at have læst artiklen. Et af de mest brugte argumenter mod genterapi er spørgsmålet om, hvorvidt vi ikke leger Gud. Til dette siger han følgende; ”Hvor ved vi fra, at Gud ikke vil have, at vi skal lave genterapi. Det står ikke i Bibelen.”

Hans argumentation her er bygget op omkring at modsvare ved et spørgsmål, som i dette tilfælde virker effektivt, men da det er en envejskommunikation, så har tvivleren ikke rigtig mulighed for at svare igen. De to skribenter formår også at appellere med etos, som handler om troværdighed.

Apellen etos kommer til udtryk ved, at de gør brug af en person udefra, som har en høj titel, som er med til at give hans ord troværdighed. Dét at de to skribenter kun gør brug af én persons holdninger i deres indlæg er dog en smule kritisabelt, da teksten kunne have fået mere nuance, hvis de havde snakket med en anden person også. Yderligere ville etos være stærkere, hvis Nils Holtug havde en andel titel end blot assisterende professor, men det er pedanteri. Ved brug af en ekspert sikrer de to skribenter, at deres tekst ikke bliver målskive for bias, eftersom de selv er ph.d.-studerende i biokemi. Til slut skal det pointeres, at den seriøse, debatterende og overvejende diskurs passer til mediet, som er Information. Dagbladets målgruppe er højtuddannede voksne og Information regner sig selv for at være ”Danmarks intellektuelle dagblad”, som udfordrer læseren og tager dem

Side 21

17 alvorligt. Det seriøse emne, som også diskuteres på en seriøs måde, passer altså dermed også til

mediet.^{31}

3.3 Redegørelse af synspunkter i bilag 3

Bilag 3 er ligeledes en tidsskriftsartikel, og den har titlen ”Professor: Vi er moralsk forpligtede til at genmanipulere mennesker”. Artiklen er skrevet af britiske Hugh McLachlan, som er professor i Applied Philosophy på Glasgow Caledonian University. Den er oversat til dansk og er oprindeligt udgivet på det britiske medie The Conversation d. 28.7.15. Hugh McLachlan mener, som titlen også pointerer, at vi er moralsk forpligtede til at genmanipulere mennesker. Han mener endda, at det ville være uetisk ikke at ændre i genomet hos mennesker for både at kurere og forebygge sygdomme.

Han kritiserer genterapimodstandernes argumenter og mener ikke, at de holder. For det første mener han ikke, at social ulighed altså er uetisk, og nævner eksempler på dette i vores samfund i dag. For det andet mener McLachlan, at det er amoralsk at ændre naturens gang, og holder igen fast ved sin pointe, at det er vores etisk pligt at designe sunde og raske babyer. Yderligere kritiseres en gruppe forskere, som har sagt, at der er alvorlige risici forbundet med genterapi. Til slut pointerer McLachlan, at vi burde fokusere mere på at mindske risici og farer, og altså fokusere mindre på totale forbud.

3.4 Argumentationsanalyse af bilag 3

I denne artikel, såvel som den første, bliver der gjort brug af en professor som ekspert på området, hvilket medfører, at holdningerne i teksten får validitet, dog sker det på en helt anden måde. Denne tekst er, modsat den første, skrevet af professoren. Det er translatøren, som har navngivet titlen til den danske oversættelse, men i titlen ser man tydeligt, hvor stor effekt det har at bruge en ekspert.

Ligeledes skinner etos igennem som appelform. Afsenderens titlen giver ham troværdighed og derfor er der tale om kontekstuel etos, eftersom det er troværdighed, som afsenderen i forvejen har uden egentligt at have sagt noget. Det går endda så vidt, at der i titlen bare står ”Professor:”, som om, at det er ligegyldigt, hvilken professor det er. McLachlan opbygger sin tekst på en relativ smart måde, som er central for argumentationen i teksten. Han starter med at konstatere, at vi alle er enige om den teknologiske fremskrift, der kan mindske lidelse, fremme sundhed og forebygge sygdom men, at der er mange, som er uenige om, hvorvidt fremskrift i teknologien er etisk. Herefter oplyser han fire hyppige argumenter mod netop dette, men først får han forklaret forskellen på køns- og somatiske celler, hvilket giver ham validitet, eftersom man får et indtryk af, at han ved, hvad han

31

http://extranet.uv.khs.dk/materiale/Dansk/DA_A_25_05_2010/sch_media/Dagbladet-Information_Fakta.pdf

Side 22

18 snakker om. Han modargumenterer herefter de fire argumenter, hvilket er smart, eftersom det giver teksten en naturlig opbygning. En indirekte måde at argumentere for sine egne synspunkter er ved at modargumentere modstandernes argumenter. McLachlan formår at invitere læseren ind i sin egen klub, hvor det er os mod dem. Dette er nærmest et bevis på, hvor godt etos virker. Det er os normale mod de ”religiøse grupper og andre velmenende mennesker”. Etos fungerer også på en anden måde.

Ved at udtrykke sin upartiskhed og neutralitet i forhold til, at det diskuterede emne ikke på nogen måde vil komme ham selv til gavn personligt, vinder han også troværdighed. Dette gøres til sidst i teksten, som en form for disclaimer.

I modsætningen til den først tekst, så nævner McLachlan ikke noget om, at vi skal sætte grænser for genterapien. Han mener, at det ligefrem ville være uetisk. Han snakker om, at vi har en moralsk forpligtelse til at sikre, at babyer er sunde og raske. At tale om en moralsk forpligtelse er at appellere til patos. Man kan også argumentere om, hvorvidt både eksemplerne og billedet med en baby er en del af appellen til patos eller ej. Ligeledes gøres der brug af skræmmeargumentation i denne artikel. Her er det dog omvendt i forhold til den første tekst. McLachlan mener, at det er farligt at undgå genterapi, og at det medfører død. Der er mindre fokus på det gode og positive ved genterapi end konsekvenserne ved ikke at bruge det. Derfor spiller patos også en vigtig rolle i artiklen. På samme måde ignorer han genterapis mulige konsekvenser og fejl og kalder i stedet teknologien ”afgørende for menneskelige udvikling”. I sin argumentation går McLachlan også brug af overdrivelse. ”Mange mener, at de er uetiske og burde anses som en alvorlig og strafbar lovovertrædelse”. Efter at have læst samtlige holdningsbaserede tekster om genterapi kan jeg konkludere, at dette ikke er konsensus. I sin modargumentation bruger McLachlan mange eksempler, som understøtter sin egen holdning. Han siger fx, at social ulighed ikke nødvendigvis er uetisk fordi, at videregående uddannelsessystemer også sikrer varig social ulighed, hvorefter han udbyder hvorfor. På præcis samme måde argumenterer han imod argumentet om, at vi ændrer naturens gang. Han vender hele spørgsmålet om vores etiske pligt om, og spørger læseren, ”Hvis man kunne designe sunde og raske babyer - hvor er den moralske retfærdiggørelse så for ikke at gøre det?”. Han stiller også lignende spørgsmål tidligere i teksten, som skal få læseren til at tænkte med den ”rette” tilgangsvinkel, som vil føre til, at læseren gerne skulle forstå præmissen.

McLachlan gør brug af flere tankeeksperimenter og endda også omvendt logik. ”På den samme måde vil det være forkert at redigere et genom, så en person, der kunne have levet et langt og godt liv, får et kort og elendigt liv”. Et andet trick, som McLachlan benytter sig af, er gentagelse. Ved at gentage, at brug af genterapi er vores moralske forpligtelse, og på forskellige måder, så bliver

Side 23

19 påstanden nemmere at huske, men nogle gange bliver repetition også brugt på grund af en mangel af bedre argumenter, hvilket måske er sket her. Artiklens mange eksempler appellerer også til logos, eftersom de eksempler, som der er brug af, som en del af modargumentationen, er logisk opbygget og fordi de virker fornuftige. Vi ændrer allerede naturen gang når vi vaccinerer et barn mod polio, og det betragter vi ikke som uetisk, og derfor er det heller ikke uetisk når vi bruger genterapien til at sikre mod genetiske sygdomme eller defekter.

3.5 Redegørelse af synspunkter i bilag 4

Bilag 4 er artiklen ”Bekæmper vi sygdomme eller leger vi gud”. Artiklen er udgivet på Indre Missions hjemmeside, og er skrevet af Sprint Aagaard Korsholm, som også selv er medlem og undervisningskonsulent. Artiklens formål er at være oplysende omkring et emne, at tackle en etisk problemstilling, og forklare, hvad Indre Missions holdning er og hvorfor. Artiklens målgruppe er primært medlemmerne af Indre Mission. Den blev udgivet d. 22.04.16. I starten af artiklen forklarer Korsholm om genmanipulation og genterapi for at oplyse læseren om, hvad der konkret bliver diskuteret i resten af artiklen. Dette er ikke mærkværdigt i forhold til mediet, hvor læserne ikke kan regnes for at have en masse viden om emnet på forhånd. Korsholm formår også at skelne mellem brug af genteknologi til at bekæmpe og forebygge sygdomme, og brug af genteknologi til at fremme egenskaber, hvilket gør artiklen aktuel. Korsholm er positiv overfor brug af genmanipulation til at forebygge og bekæmpe sygdomme, hvilket altså betyder, at han støtter genterapi. Han synes dog, at det er yderst vigtigt, at vi er fornuftige. Genteknologien kan bruges til en masse forkert og farligt.

Han har stærke holdninger om at designe mennesker og frygter, at der bliver skabt en overklasse af designet supermennesker. Han mener ikke, at vi skal skabe ”perfekte” mennesker, fordi menneskets værdi ikke ligger i vores udseende eller præstationsevner men i, at Gud har skabt os og elsker os. Vi er alle lige værdifulde uanset genernes konkrete udformning af den enkelte person. Yderligere er der generelt en masse risici forbundet med genteknologi, og inden vi kan sikre os, at intet kan gå galt, så mener Korsholm ikke, at vi burde benytte os af teknologien, eftersom gevinsten er mindre end omkostningen.

3.6 Argumentationsanalyse af bilag 4

Den væsentligste forskel i forhold til de to andre tekster er, at Korsholm kigger på Bibelen, og ser på, hvad den siger om emnet, og dermed bruger den hellige bog, som argumentationsbelæg. Han kommer frem til, at Gud principielt ikke er imod genterapi. Her kan man kigge på Toulmins

Side 24

20 argumentationsmodel [32], hvor der er belæg for en påstand, og en hjemmel er den uddybende begrundelse, som skal underbygge belægget og dermed også påstanden.

Her er påstanden, at genterapi er etisk korrekt og dermed i orden. Belægget hertil er, at det implicit står i Bibelen, og hjemlen er, at det der står i Bibelen er sandt og man burde rette sig efter det. Han argumenterer for, at genterapi er okay, fordi Gud ikke principielt er imod det. Gud er principielt ikke imod det, fordi sygdomme er et resultat af syndefaldet, og ifølge Luk 13,16 kaldes vi til at kæmpe imod synden fordærv, og derfor må det principielt være okay at benytte genterapi mod bekæmpelse og forebyggelse af sygdomme. På samme måde, ved at kigge i Bibelen, argumenterer Korsholm imod brug af genteknologi til at fremme menneskers udseende, evner eller personlighed.

Korsholm argumenterer altså med andre øjne end de to foregående tekster. Et andet argument mod teknologien er, at det kan reducere mangfoldigheden, og her kan man igen kigge på Toulmins argumentationsmodel, hvor det er belægget. I øvrigt appellerer Korsholm også til logos, eftersom han siger, at vi skal være fornuftige, hvad angår genteknologien, også selvom det principielt er okay. Vi skal alligevel være kritiske. Ligeledes appelleres der til logos ved at snakke om bivirkninger og sideeffekter. Vi skal selvfølgelig ikke bruge teknologi, som er farligt for mennesker.

Det er tankegangen. Det samme gælder når han spørger læseren om, vi ikke kunne bruge ressourcerne anderledes end på en teknologi, hvor vi ikke er sikre på konsekvenserne. Ved at snakke om risici, fare og konsekvenser, appeller Korsholm også til patos, på samme måde, som i de to andre tekster, nemlig ved et skræmmeargument. Vi er ikke sikre på om der kan være konsekvenser, som kan være skadelig for menneskeligheden. Korsholm argumenterer også ved brug af etos og med et ekspertargument. ”Rigtig mange forskere og politikere er enige om…:” er

32

Figur12: https://sprogibrug.systime.dk/fileadmin/_processed_/b/2/csm_Toulmin-eks_ebd98aaa8d.png

Figur12: Toulmins argumentationsmodel & eksempel

Side 25

21 eksemplet på netop disse. Han stiller spørgsmål til læserne. ”Hvornår samarbejder vi med Gud i kampen mod sygdomme, og hvornår begynder vi at falde for fristelsen til selv at lege ”Gud” og blande os i områder, vi skal overlade til livets skaber alene?” Han formår at få læseren til at tænke over den svære problemstilling. Yderligere belæg til påstanden om genteknologi er, at syndige mennesker er nemme at friste, og det kan lede til, at genteknologi medfører misbrug for at optjene magt, penge og succes. Til slut tilsidesætter han patos og nedgør mediernes og andres menneskers argumentation. Han slutter artiklen med følgende; ”Vi må ikke lade medieoppustede følelser afholde os fra at bruge fornuften og se tingene i det store perspektiv. Ellers vil det på langt sigt skade langt flere mennesker, end det eventuelt kan hjælpe”. Ved at nedgøre patosargumentet så styrker han sin egen logospræget artikel. Dét faktum, at artiklen indeholder et afsnit, hvor skribenten inddrager Bibelen, er noget man skal have i mente, men artiklen virker stadig fornuftig, og det er fordi, at Korsholm selv stiller sig kritik overfor sin konklusion, og siger, at vi skal være fornuftige med brugen af genterapi.

3.7 Vurdering

Argumentationen af bilag 4s synspunkter er ikke pointeløs for ikke-troende, hvilket gør teksten god.

Der bruges forskellige knep, og den tydelige brug af Toulmins argumentationsmodel gør også, at tekstens argumentation faktisk er overvejende god. Ved at blande logik, patos og egos, formår budskabet at komme igennem til læseren. Tekstens skræmmeargumenter er ikke for drastiske, men i stedet realistiske. Argumentationen i ”Professor: Vi er moralsk forpligtede til at genmanipulere mennesker” efterlader læseren med blandede følelser, og det er grundet dens brug af patos.

Påstanden og dermed argumentationen er fokuseret på, at det er uetisk ikke at genmanipulere mennesker for at forebygge og bekæmpe sygdomme mm. Argumentationen er baseret på modargumentation, og det hjælper teksten, men de anderledes skræmmeargumenter og dét faktum, at teksten ignorer de reelle risici og konsekvenser, påvirker teksten negativt. I ”sæt grænser for genterapi” ser vi alt for mange blandede argumenter og teksten opbygning er en smule mærkelig.

Brugen af edderkoppen, som åbning og slutning, hjælper faktisk ikke teksten. Teksten er dog saglig, og fordi skribenterne bygger teksten op omkring et interview med professor Nils Holtug, som tænker logisk og rationelt, så får teksten en virkelig stærk appel til egos og logos, og fordi der også er følelsesladede eksempler med i argumentationen, så appellerer han også til patos.

Side 26

22

3.8 Etikformer

McLachlan beskæftiger sig med metaetik idét han snakker om en moralsk forpligtelse. Der er en rigtig og en forkert handling ifølge ham, så på den måde kan man også klassificere hans etik som normativ. Holtug gør brug af moralvidenskab, hvor han snakker om nazismens fokus på racehygiejne, og bruger det som argument mod genterapi uden grænser. Korsholm beskæftiger sig med bl.a. andet konsekvensetik, hvor han kigger på etikken bag konsekvenserne af en handling.

Han vil nærmest beregne om, hvorvidt genterapi skal være lovligt eller ej. Dog kigger han også på kristen etik, da han baserer en del af sin besvarelse på Guds ord. Det passer også til den del, hvor han siger, at han ikke går ind for genmanipulation til at fremme udseende eller evne, eftersom det er Gud der har skabt os, og han elsker os lige meget hvad. Det bygger også på sindslagsetik, eftersom et nej til genterapien vil være bygget på, at det kan forsage flere mennesker skade, end det kan gavne, hvilket viser en positiv hensigt.

3.9 Diskussion

Så længe, at teknologien bag genterapi ikke er helt udviklet og sikret for fare, er det nok klogt, at sætte grænser for brugen af det. Tanken om at kunne kurere Huntingtons chorea med brug af genterapi engang i fremtiden hos mennesker er smuk, og er heldigvis ikke useriøs. Vi har både en moralsk forpligtelse over for de syge, men vi har også en forpligtelse over for menneskeheden. Når gevinsten er langt større end konsekvenserne, så skal vi aktivt, og så vidt muligt, prøve på at realisere genterapi som en reel mulighed. Det er ikke unaturligt, og vi leger ikke Gud. Vi gør i dag allerede brug af indgreb, som ”går imod naturens gang”, og dem kategoriserer vi ikke som uetiske, og derfor burde vi heller ikke kategorisere genterapi sådan. To af teksterne er stærkt imod at bruge genteknologien til andet end genterapi, mens McLachlan mener, at man ligeledes er moralsk forpligtede til at forlænge levealderen, gøre mennesker sundere og designe babyer. I øvrigt mener han, at det også er en fordel, hvis en genmanipuleret persons efterkommere nyder godt af samme fordele, hvilket også går imod de to andre teksters holdning. Teksten viser dog ingen tegn på at være tiltaler for, at man bruger genmanipulation til, at direkte fremme indre og ydre kvaliteter, evner etc. Holtug og Korsholm advarer om racehygiejne, og mener, at genteknologiens kan risikere at medføre en ideologi, hvor menneskerne skal ses som så rene og raske så muligt. Korsholm advarer yderligere om en overklasse bestående af denne slags supermennesker. Nogle vil mene, at dette er en overdrivelse, men hvis først man kan købe sig til genomændringer, så er der måske ikke så lang vej igen til et opdelt samfund, hvor de rige er totalt fysisk overlegene. Når først genterapien kommer i brug, så bliver det vigtigt, at sætte grænser for den. Som Korsholm også siger, så vil

Side 27

23 menneskerne lade sig friste med penge og magt, og det har den konsekvens, at der vil kunne komme et marked for genomændringer, som vil blive lige så normalt som plastikkirurgi i dag. Dog skal man også huske, at man ved forskning af genteknologien vil blive ved med lære om fremtidens muligheder. At forbyde forskning inden for området vil altså være den forkerte beslutning.

Heldigvis er der ingen af de tre tekster som foreslår dette, og det lader generelt til, at konsensus er, at genterapi er godt og etisk forsvarligt, men at der skal sættes grænser, og der skal være flere resultater på området inden vi rigtigt begynder, at bruge det på mennesker.

4.1 Konklusion:

Huntingtons chorea er en frygtelig arvelig hjernesygdom, som bliver værre med tiden. Sygdommen opstår som følge af en genetisk fejl, som påvirker Huntingtingproteinets mængde af CAG-repeats.

Den muterede Huntingtinprotein er skadelig for hjernen og nogle af hjernecellerne bliver beskadiget, hvilket fører til nedsat motorisk evne, og hænger sammen med de mange neurologiske og demenslignende symptomer, som følger med sygdommen. Huntingtingsproteinerne aggregerer, hvilket fører til en for stor mængde dopamin, som er skadelig for hjernecellerne. Der er kun symptomatiske behandlingsmetoder lige nu, men der er dog forskellige fremtidige behandlingsmetoder mod sygdommen med genterapi på vej, hvor man ved forskellige teknikker overfører DNA eller raske celler til kroppens resterende celler. Disse metoder er ved at blive udviklet, og er ikke klar til brug. De genterapeutiske metoder har også haft forskellige resultater, og der er komplikationer ved alle de nuværende metoder, men forskerne bliver ved med at forbedre genterapiteknologien, så måske bliver det en reel mulighed at bruge genterapi til at kurere Huntingtons chorea. Der er dog mange etiske spørgsmål forbundet med genterapi og genteknologi generelt. Konsensus er, at genterapi er etisk forsvarligt og er en mulighed for fremtidens sundhedssektor, men teknologien skal først udvikles yderligere før, at den er helt forsvarlig at bruge. Dog skal der sættes grænser for genteknologien og konsensus er, at vi skal holde os til genterapi med fokus på bekæmpelse og forebyggelse af sygdomme fremfor genteknologi, der har til formål at forbedre menneskets udseende, evner og personlighed mm.

Side 28

24

Side 29

25

Litteraturliste:

Arrasate, M & Finkbeiner S. (2012). Protein aggregates in Huntington’s disease. Udgivet af US National Library of Medicine - Besøgt d. 6.12.16 -

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/

Bødtcher-Hansen, Maja og Susan Mose: Skriftlig eksamen i dansk (stx) . 1. udg. Gyldendal ,

2014. (Bog)

Bøgeskov, Jens. m.fl. Hjernen: fra neuron til bevidsthed (1. udg.) Nucleus.

Egebo, Lone Als: Genetikbogen B+A. Side 149-153. 1. udg. Nucleus, 2014. (Bog)

extranet.dk: Fakta om Dagbladet Information. Udgivet af Information. Internetadresse:

http://extranet.uv.khs.dk/materiale/Dansk/DA_A_25_05_2010/sch_media/Dagbladet-

Information_Fakta.pdf - Besøgt d. 11.12.16 (Internet)

Genetic Home Reference: HTT gene. Udgivet af U.S. National Library of Medicine.

Internetadresse: https://ghr.nlm.nih.gov/gene/HTT#conditions - Besøgt d. 6.12.16 (Internet)

Hauer, Annette og Birgitte Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Tal & Skriv! . 1. udg.

Systime A/S, 2009. (Bog)

Huntingtons.dk: Arvelighed. Udgivet af Landsforeningen Huntingtons Sygdom. Internetadresse:

http://huntingtons.dk/om-huntingtons-sygdom/arvelighed/ - Besøgt d. 6.12.16 (Internet)

Huntingtons.dk: Behandling. Udgivet af Landsforeningen Huntingtons Sygdom. Internetadresse:

http://huntingtons.dk/om-huntingtons-sygdom/behandling/ - Besøgt d. 9.12.16 (Internet)

Huntingtons.dk: Diagnose. Udgivet af Landsforeningen Huntingtons Sygdom. Internetadresse:

http://huntingtons.dk/om-huntingtons-sygdom/diagnose/ - Besøgt d. 7.12.16 (Internet)

Huntingtons.dk: Symptomer. Udgivet af Landsforeningen Huntingtons Sygdom. Internetadresse:

http://huntingtons.dk/om-huntingtons-sygdom/symptomer/ - Besøgt d. 5.12.16 (Internet)

Korsholm, Sprint Aagaard : Bekæmper vi sygdomme eller leger vi gud . I: Indre Mission,

22.4.16, s. 1-3. Internetadresse: http://indremission.dk/imt/forsiden/vis-artikel/artikel/bekaemper-

vi-sygdomme-eller-leger-vi-gud/#.WFCkNOfQeUk Besøgt d. 15.12.16 (Artikel) mayoclinic.org: Huntington's disease. Udgivet af Mayo Clinic. Internetadresse:

http://www.mayoclinic.org/diseases-conditions/huntingtons-disease/basics/complications/con-

Besøgt d. 5.12.16 (Internet)

McLachlan, Hugh: Professor: Vi er moralsk forpligtede til at genmanipulere mennesker. I: The

Conversation & Videnskab, 7.12.2015, s. 1-4. Internetadresse: http://videnskab.dk/kultur-

Side 30

26

samfund/professor-vi-er-moralsk-forpligtede-til-genmanipulere-mennesker Besøgt d. 15.12.16

(Artikel)

Neuro.dk: HUNTINGTONS SYGDOM – BEHANDLING. Udgivet af neurologisk National

BehandlingsVejledning. Internetadresse: http://neuro.dk/wordpress/nnbv/huntingtons-sygdom-
behandling/ - Besøgt d. 9.12.16 (Internet)

Ole Thage: Huntingtons chorea i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 2. december 2016 fra

http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=93918

Quirrel, O. (2008). Huntington’s disease. (2. udg). Oxford University Press

Stanford.edu: Miscellaneous Drugs and Supplements. Udgivet af Hopes. Internetadresse:

http://web.stanford.edu/group/hopes/cgi-bin/hopes_test/tetrabenazine/#how-does-tbz-work -

Besøgt d. 9.12.16 (Internet)

Stanford.edu: The Behavioral Symptoms of Huntington’s Disease. Udgivet af Hopes.

Internetadresse: http://web.stanford.edu/group/hopes/cgi-bin/hopes_test/the-behavioral-
symptoms-of-huntingtons-disease/ - Besøgt d. 5.12.16 (Internet)

Stanford.edu: The Motor Symptoms of Huntington’s Disease. Udgivet af Hopes. Internetadresse:

http://web.stanford.edu/group/hopes/cgi-bin/hopes_test/motor-symptoms/#what-causes-motor-

symptoms - Besøgt d. 6-5-12 (Internet)

Stanford.edu: Trinucleotide Repeat Disorders. Udgivet af Hopes. Internetadresse:

http://web.stanford.edu/group/hopes/cgi-bin/hopes_test/trinucleotide-repeat-disorders/ - Besøgt

d. 6.5.12 (Internet)

Sundhed.dk: Huntingtons chorea. Udgivet af Lægehåndbogen. Sidst opdateret:

Internetadresse: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/neurologi/tilstande-
og-sygdomme/oevrige-sygdomme/huntingtons-chorea/ - Besøgt d. 5.12.2016 (Internet)

Sørensen, SA & Fenger, K. (1992) Causes of death in patients with Huntington's disease and in unaffected first degree relatives. Udgivet af Journal of Medical Genetics - Besøgt d. 5.12.216 -

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC1016212/#

Videnscenterfordemens.dk: Svigt i kognitive funktioner. Udgivet af nationalt videnscenter for

demens. Internetadresse: http://www.videnscenterfordemens.dk/viden-om-
demens/demenssygdomme/symptomer-paa-demens/svigt-i-kognitive-funktioner/ - Besøgt d.

5.12.2016 (Internet)

Videnskab.dk: Forskere forvandler hudceller til hjerneceller. Udgivet af Irene Berg Petersen.

Internetadresse: http://videnskab.dk/krop-sundhed/forskere-forvandler-hudceller-til-hjerneceller -

Besøgt d. 9.12.16 (Internet)

Walker FO (2007). "Huntington's disease". Lancet.

Side 31

27

Wexles, NS m. fl. (1987). Homozygotes for Huntington’s disease. Udgivet af US National Li-

brary of Medicine - Besøgt d. 6-12-16 - https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/2881213

yourgenome.org: What is CRISPR-Cas9?. Udgivet af yourgenome.org. Internetadresse:

http://www.yourgenome.org/facts/what-is-crispr-cas9 - Besøgt d. 9.12.16 (Internet)

ziektavanhuntington.nl: the grey area & spontaneous mutations. Udgivet af Ziekte van

Huntington. Internetadresse:

http://www.ziektevanhuntington.nl/upload/documenten/4e1aee2d2a369.pdf - Besøgt d. 6.12.16

(Internet)

Side 32

28

Bilag 1:

Bilag 2

Bilag 3:

Professor: Vi er moralsk forpligtede til at genmanipulere mennesker

Bilag 4: