SRP om unge og alkohol i Bioteknologi og Samfundsfag

Side 1

1

Unges forbrug af alkohol

Studieretningsprojekt i Samfundsfag A og Bioteknologi A

3. g

Vejledere: Arne Arnesen & Knud Knudsen

STX 3.g

Antal anslag: 47.968

Side 2

2

Opgaveformulering

Titel: Unges forbrug af alkohol

Fag: Samfundsfag A og Bioteknologi A

Hvorfor drikker danske unge så meget alkohol, når alkohol er skadeligt for kroppen?

Der ønskes en kort redegørelse for omfanget af danske unges alkoholforbrug, og hvordan alkohol er relateret til risiko for farlig adfærd, ulykker og sociale problemer.

Der ønskes en biologisk redegørelse for, hvordan alkohol påvirker kroppen, herunder hvordan alkohol virker skadeligt på længere sigt. Desuden ønskes ved et forsøg undersøgt, hvordan alkohol umiddelbart påvirker kropslige og mentale funktioner.

Unges årsager til at drikke alkohol ønskes undersøgt på baggrund af dokumentarserien ”Din teenagers hemmelige liv”. Undersøgelsen skal tage afsæt i selvvalgte sociologiske teorier.

Endelig ønskes en diskussion af de biologiske og samfundsmæssige konsekvenser af danske unges alkoholforbrug på baggrund af undersøgelsernes resultater.

Side 3

3

Resumé

Dette SRP undersøger, hvordan alkohol virker skadeligt på unge mennesker, og hvorfor så mange unge danskere trods de skadelige virkninger drikker mere, end sundhedsmyndighederne anbefaler.

Projektets første del er en række redegørelser for danske unges alkoholforbrug og alkohols påvirkning af unge menneskers krop og deres risiko for at komme i sociale problemer.

Redegørelserne bygger på de nyeste data fra sundhedsmyndighederne samt på den nyeste naturvidenskabelige viden om alkohols påvirkning af kroppen.

Projektet redegør først for omfanget af danske unges alkoholforbrug. SRP’et fastslår, at unge danskere drikker mere end unge i andre europæiske lande, og at et let fald i de danske unges alkoholindtagelse de seneste år ser ud til at være stagneret.

SRP’et redegør dernæst for, at alkoholindtagelse har både kort- og langsigtede skadelige virkninger for unge menneskers krop og tilværelse. Alkohol hæmmer på kort sigt nervesystemet, f.eks. ved at nedsætte reaktionstid, koordinationsevne og finmotorik. På længere sigt øger alkohol risikoen for en lang række sygdomme som kræft, leverskader og demens. Opgaven redegør desuden for, at alkohol øger risikofyldt adfærd hos unge mennesker, som er i særlig fare for f.eks. at eksperimentere med stoffer, komme til skade eller ende i slagsmål eller andre konflikter i forbindelse med alkoholindtagelse. På længere sigt kan muligheden for at uddanne sig og passe et job muligvis påvirkes af et stort alkoholforbrug i ungdommen.

SRP’et påviser alkohols sløvende effekt på nervesystemet gennem et naturvidenskabeligt eksperiment. Eksperimentet viser, at alkoholbriller, der simulerer alkoholindtagelse, nedsætter reaktionstiden, koordinationsevnen og finmotorikken hos en gruppe forsøgspersoner. Resultaterne viser dog kun den simulerede påvirkning af nervesystemet, da forsøgspersonerne ikke indtager alkohol under forsøget.

SRP’et belyser desuden unges årsager til at drikke alkohol gennem en kvalitativ indholdsanalyse af dokumentarserien ”Din teenagers hemmelige liv” (TV2, 2019) ved hjælp af Thomas Ziehes teori om det senmoderne samfund, Axel Honneths teori om anerkendelse samt begreberne socialisering og internalisering. Analysen viser, at unge drikker alkohol for bl.a. at gøre noget vildt (potensering), for at føle fællesskab og for midlertidigt at slippe væk fra presset på individet i det senmoderne samfund. Analysen viser desuden, at årsagerne er selvforstærkende. Behovet for potensering øges, jo vildere oplevelser man allerede har haft, og fællesskabet omkring alkohol styrkes, jo mere de unge dyrker det.

SRP’et konkluderer, at der er mange negative konsekvenser af de unges store alkoholforbrug på både kort og lang sigt – både sundhedsmæssige konsekvenser og konsekvenser knyttet til en risikofyldt adfærd, som alkohol fremprovokerer. De unge vælger dog alligevel ofte at have et stort alkoholforbrug pga. behovet for potensering, for at føle fællesskab og for at slippe væk fra presset fra det senmoderne samfund.

Side 4

4

Indhold

Opgaveformulering ................................................................................................................................. 2 Resumé ................................................................................................................................................... 3 Indledning ............................................................................................................................................... 6 Metoder brugt i undersøgelserne ........................................................................................................... 6 Omfanget af unge danskeres alkoholforbrug ......................................................................................... 8 Alkohols påvirkning af unge .................................................................................................................... 8 Alkohols påvirkning af kroppen under beruselse ............................................................................... 8 Alkohol fremmer aktiviteten i GABA-synapser ............................................................................... 8 Alkohol påvirker cellemembraner ................................................................................................ 10 Alkohol forstyrrer NMDA-receptorer ............................................................................................ 10 Alkohols langtidspåvirkning af kroppen ............................................................................................ 10 Øvrige risikofaktorer – sociale problemer, ulykker og kriminalitet .................................................. 11 Undersøgelse af alkohols påvirkning af reaktionstiden ........................................................................ 12 Formål ............................................................................................................................................... 12 Teori .................................................................................................................................................. 12 Hypotese ........................................................................................................................................... 12 Materialer ......................................................................................................................................... 12 Fremgangsmåde ................................................................................................................................ 12 Delforsøg 1: Balance ..................................................................................................................... 12 Delforsøg 2: Finmotorik ................................................................................................................ 12 Delforsøg 3: Reaktionsevne .......................................................................................................... 12 Resultater .......................................................................................................................................... 13 Diskussion, fejlkilder og usikkerheder .............................................................................................. 13 Konklusion ......................................................................................................................................... 14 Hvorfor drikker unge? ........................................................................................................................... 15 For at gøre noget vildt ...................................................................................................................... 16 For at føle fællesskab ........................................................................................................................ 17 På grund af pres og forventninger .................................................................................................... 17 Delkonklusion .................................................................................................................................... 18 Diskussion af konsekvenserne af danske unges alkoholforbrug .......................................................... 18 Konklusion ............................................................................................................................................. 20 Bibliografi .............................................................................................................................................. 21 Bilag 1. Skabelon til brug i forsøg om finmotorik .................................................................................. 22 Bilag 2. Rådata fra alkoholforsøg .......................................................................................................... 23 Bilag 3. Slutkodeliste ............................................................................................................................. 24

Side 5

5

Side 6

6

Indledning

Unge danskere har længe været kendt som de mest alkoholdrikkende i Europa (Sundhedsstyrelsen,

2019). Både når det gælder antal øl til festen og det samlede antal genstande om måneden, er vi foran alle lande omkring os.

De danske myndigheder har længe fokuseret på unges store alkoholforbrug gennem f.eks. jævnlige undersøgelser af omfanget og oplysningskampagner målrettet de unge. Det er altså ikke nogen hemmelighed, at de unge drikker for meget, og at alkohol er skadeligt for kroppen – og de unge danskere ved det også godt. Ca. halvdelen af de 15-25-årige mener, at deres generation drikker for meget, og at den danske alkoholkultur blandt unge er usund (Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden,

2018).

I dette SRP undersøger jeg, hvorfor unge danskere fortsat drikker så meget alkohol, når de ved, at alkohol er skadeligt for dem. Jeg redegør først for omfanget af de unges alkoholforbrug og for den nuværende viden om, hvordan alkohol påvirker unge menneskers kroppe og hjerner. Jeg redegør også for risikoen for, at de unge får problemer i livet pga. alkoholindtagelse. Desuden vil jeg udføre et forsøg, der belyser, hvordan alkohol hæmmer nervesystemet. Dernæst undersøger jeg årsager til de unges store alkoholforbrug ud fra dokumentarserien ”Din teenagers hemmelige liv” (TV2, 2019), der går tæt på en række teenageres liv og forbrug af alkohol og andre rusmidler. Endelig vil jeg diskutere de biologiske og samfundsmæssige konsekvenser af en stor alkoholindtagelse hos unge mennesker.

Metoder brugt i undersøgelserne

Projektet indledes med en række redegørelser for omfanget og konsekvenserne af unge danskeres alkoholforbrug. Jeg redegør først kort for omfanget af de unges alkoholindtagelse. Herefter følger en biologisk redegørelse for, hvordan alkohol påvirker nervesystemet og resten af kroppen på kort og lang sigt. Endelig redegør jeg for de risici for f.eks. ulykker og konflikter, som er forbundet med selve beruselsen. I redegørelserne henter jeg den nyeste information fra troværdige kilder i sundhedssystemet og inden for naturvidenskabelig forskning. Alkohols påvirkning af kroppen er et komplekst emne, som vi hele tiden bliver klogere på, og derfor er det vigtigt at finde opdateret viden på området. Det samme gælder statistikkerne for unges alkoholindtagelse, som opgøres jævnligt, da det er et område, som de offentlige myndigheder har stort fokus på.

Dernæst følger en undersøgelse af, hvordan alkohol påvirker nervesystemet. I denne del af SRP’et bruger jeg den naturvidenskabelige metode, dvs., at jeg opstiller en hypotese, som jeg tester gennem et naturvidenskabeligt eksperiment. Eksperimentet undersøger, hvor godt forsøgspersoner udfører tre opgaver hhv. med og uden alkoholbriller, der simulerer beruselse. Forskellen i forsøgspersonernes præstation tilskriver jeg alkoholbrillernes påvirkning. Her er tale om et kvantitativt eksperiment, da jeg i forsøgene får en række konkrete mål for forsøgspersonernes præstationer med og uden briller. Fordelen ved kvantitative data er f.eks., at man kan udføre statistik på dem og dermed med større sikkerhed fastslå, om der er forskel mellem to grupper i et forsøg. Grundet SRP’ets omfang er der dog ikke ret mange forsøgspersoner med i mit eksperiment, og mængden af data er derfor for lille til, at jeg kan udføre statistik på resultaterne. Forsøgets resultater kan derfor primært bruges til at give et overordnet indtryk af alkohols påvirkning af nervesystemet.

I undersøgelsen af, hvorfor unge danskere drikker så meget alkohol, har jeg brugt kvalitativ metode i form af en indholdsanalyse. Jeg har først foretaget en åben kodning af dokumentaren ”Din teenagers hemmelige liv” (TV2, 2019). Jeg har noteret alt, der har handlet om unge og alkohol, og

Side 7

7 derefter kodet mine noter. En fordel ved åben kodning er, at man får et overblik over data, og man holder sig tæt til data. Det gør det muligt at se sammenhænge, man ellers kunne overse, hvis man kun foretog den lukkede kodning. Ud fra den åbne kodning lagde jeg mærke til en række temaer i dokumentaren, der kunne belyses ud fra sociologiske teorier. Jeg inddrager derfor Thomas Ziehes teori om det senmoderne samfund, Axel Honneths anerkendelsesteori og viden om socialisering og internalisering til at belyse data.

Jeg har udvalgt fire koder, som jeg har brugt i den lukkede kodning af dokumentaren: ’At gøre noget vildt’, ’Pres og forventninger’, ’Fællesskab’ og ’Svigt fra forældre’. Slutkodelisten kan ses i bilag 3. De tre første koder er tre mulige forklaringer på, hvorfor unge drikker. Den fjerde kode, ’Svigt fra forældre’, bruges til at belyse fællesskab som en årsag til, at unge drikker, ud fra Honneths anerkendelsesteori.

På baggrund af den lukkede kodning har jeg udformet et display med centrale citater, der indgår i undersøgelsen, og som er med til at øge undersøgelsens validitet. En fordel ved kvalitativ metode er, at man får en nuanceret forståelse af det, man gerne vil undersøge, hvilket øger validiteten. I dette tilfælde hører vi de unge selv fortælle om deres alkoholforbrug, hvilket giver os et indblik i deres livsverden. En ulempe ved kvalitativ metode er, at generaliserbarheden typisk er lav, da vi kun har få analyseenheder – syv unge i dette tilfælde. Jeg har brugt naturligt forekommende data og kodet konsistent, hvilket øger undersøgelsens reliabilitet. Dog kunne reliabiliteten være øget yderligere via inter- eller introkodning, men det var ikke muligt inden for SRP’ets tidsramme. Undersøgelsens gentagelighed er forholdsvis høj, da jeg har vedlagt både slutkodelisten, hvor koderne er defineret, og mit display. Mine metodiske valg betyder, at undersøgelsen kun fortæller noget om, hvorfor de syv unge i dokumentaren drikker, og at den kun fortæller noget om de årsager, der kan behandles sociologisk. Til gengæld giver undersøgelsen en dybdegående forståelse af de syv unges alkoholforbrug.

Side 8

8

Omfanget af unge danskeres alkoholforbrug

Danske unge har det største forbrug af alkohol blandt unge i hele Europa. Danske unge drikker både flest genstande og flest genstande ad gangen, samtidig med at de danske unge typisk drikker målrettet for at blive berusede (Sundhedsstyrelsen, 2019). De seneste tal fra Den Nationale Sundhedsprofil (Regionerne, Sundhedsstyrelsen og SIF, 2017) viser, at ca. 12 % af de 16-24-årige overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse på maks. 21 genstande om ugen for mænd og maks.

14 for kvinder. 23 % af mændene og 31 % af kvinderne i samme aldersgruppe overskrider lavrisikogrænsen på maks. 14 genstande for mænd og maks. 7 genstande for kvinder.

Man interesserer sig specifikt for unges alkoholindtagelse, da unge mennesker er i særligt stor risiko for at opleve skader som følge af alkohol. Hjernen er under udvikling gennem alle teenageårene, og f.eks. indlæringsevne og hukommelse risikerer at tage skade af et for stort alkoholforbrug

(Sundhedsstyrelsen, 2019). Unge er desuden i større risiko for at eksperimentere med stoffer eller udøve vold eller kriminalitet under alkoholpåvirkning, ligesom et stort alkoholforbrug i en tidlig alder hænger sammen med en fortsat stor alkoholindtagelse senere i livet (Sundhedsstyrelsen, 2019).

Man har dog set visse positive udviklinger i de unges alkoholforbrug siden årtusindeskiftet. Andelen af de helt unge på 11 år, der har prøvet at drikke alkohol, er faldet markant (fra 74 % af drengene og

58 % af pigerne i 1998 til hhv. 20 % og 7 % i 2018), og et mindre fald er også set hos teenagerne.

Faldet i de 15-åriges forbrug af alkohol er dog stagneret de seneste år, og der ses nu en lille stigning i andelen af 15-årige drenge, der har prøvet at drikke alkohol (Sundhedsstyrelsen, 2019).

Alkohols påvirkning af unge

Alkohol er den dagligdags betegnelse for stoffet ethanol (CH

3 2

CH

OH), som er den type alkohol, der findes i alkoholiske drikke. Indtagelse af alkohol medfører beruselse, som er en forbigående tilstand, hvor et stof (et rusmiddel) tilføres kroppen og påvirker centralnervesystemet, så man oplever psykiske og fysiske ændringer (Hulgard & Vandt Madsen, 2017).

Alkohol har både en række virkninger i nervesystemet under selve beruselsen og en række langtidsvirkninger, som kan opstå, hvis man indtager meget alkohol gennem en længere periode.

Alkohol påvirker dog kroppen på mange forskellige måder, og man kender ikke til alle alkohols specifikke virkninger eller deres samspil (Studiekompasset, 2020a).

Alkohols påvirkning af kroppen under beruselse

Alkohol er overordnet et sløvende rusmiddel. Dvs., at alkohol hæmmer aktiviteten i centralnervesystemet og derfor virker afslappende. Alkohol stimulerer dog også visse neuroner i hjernen, og alkohol kan derfor virke opkvikkende i små mængder (Hulgard & Vandt Madsen, 2017).

Alkohols vigtigste påvirkninger af kroppen under beruselse gennemgås i afsnittene herunder.

Alkohol fremmer aktiviteten i GABA-synapser

GABA er en vigtig hæmmende neurotransmitter i hjernen. Dvs., at GABA er et molekyle, der bruges til at nedregulere aktiviteten i hjernens neuroner (nerveceller). Reguleringen sker, ved at GABA frigives i områder mellem neuroner, der kaldes synapser. En nerveimpuls i neuronet før synapsen

(det præsynaptiske neuron) medfører frigivelse af GABA til synapsen, og GABA hæmmer en ny nerveimpuls i neuronet efter synapsen (det postsynaptiske neuron).

Side 9

9

Nedregulering af det postsynaptiske neurons aktivitet kan enten føre til en øget eller en mindsket aktivitet i hjernens forskellige områder. Det kommer an på, om neuronet normalt stimulerer eller hæmmer aktiviteten i andre neuroner. Overordnet har frigivelse af GABA dog en sløvende effekt på hjernens aktivitet (Netdoktor.dk, 2019).

Den normale signalering over en GABA-synapse er vist på første del af figur 1 (figuren viser ikke hele synapsen, men kun overfladen af det postsynaptiske neuron):

Figur 1. Naturlig og alkoholpåvirket signalering over GABA-synapser (Studiekompasset, 2020a).

GABA frigives til synapsespalten ved et aktionspotentiale (nervesignal) i det præsynaptiske neuron.

GABA bevæger sig derefter over synapsespalten og binder til receptorer på det postsynaptiske neuron som vist på figuren. Receptorerne sidder på ionkanaler, som åbner ved bindingen til GABA.

                                     -
Bindingen medfører, at kanalerne åbner, og Cl

                                          -
-ioner strømmer ind i det postsynaptiske neuron. Cl

- ioner er negativt ladede, og indstrømningen medfører derfor, at neuronet bliver endnu mere negativt ladet, end det er i forvejen. Det postsynaptiske neuron skal dog i stedet depolariseres, hvis der skal opstå et nyt aktionspotentiale her, og GABA hæmmer derfor et nyt aktionspotentiale.

Signaleringen over en GABA-synapse med alkohol til stede er vist på anden del af figur 1. Alkohol er en GABA-agonist, dvs. at alkohol forstærker GABA’s virkning i synapsen (Studiekompasset, 2020a). Man mener, alkohol fungerer som agonist ved at binde et andet sted på GABA-receptoren, end GABA gør.

Receptoren ændrer sin struktur en smule ved bindingen til alkohol, og det betyder, at GABA nu binder lettere til receptoren end før. Alkohols tilstedeværelse øger på den måde indstrømningen af

Cl^{-} -ioner i det postsynaptiske neuron, og et nyt aktionspotentiale hæmmes dermed mere end

normalt.

Side 10

10

GABA-receptorer findes mange steder i hjernen, og alkohol hæmmer derfor hjernens overordnede aktivitetsniveau. Aktiviteten hæmmes i f.eks. lillehjernen, der primært regulerer bevægelser og kropsholdning, og i hjernestammen, der f.eks. regulerer blodtryk, åndedræt og døgnrytme (Rindom,

1999). Alkoholindtagelse kan derfor bl.a. forstyrre vores motorik og give os en dårlig søvn.

Umiddelbart lægger man dog især mærke til hæmningen af aktiviteten i hjernens pandelapper, som er et område af hjernen, der især former vores personlighed – og som bl.a. regulerer social kontrol.

Nedsat aktivitet i pandelapperne kan derfor få os til at miste vores hæmninger og gøre ting, vi ellers ikke ville have gjort (se afsnittet om øvrige risikofaktorer længere fremme).

Alkohol påvirker cellemembraner

Alkohol er et organisk opløsningsmiddel, dvs., at organisk stof kan opløses i alkohol. Det gælder bl.a.

fosfolipider, som cellemembraner består af. Cellemembraner ændrer derfor struktur og bliver mindre faste i deres opbygning, når de kommer i kontakt med alkohol (Hulgard & Vandt Madsen,

2017). Det betyder, at nogle af de proteiner, der er indlejret i membranen, også kan få en lidt anderledes opbygning. Mange af disse proteiner er vigtige for kommunikationen imellem celler, og alkohol kan derfor forstyrre mange forskellige signalmekanismer i kroppen. Man kender ikke til alle de funktioner, der påvirkes af alkohol, men mener bl.a. at GABA-receptorernes følsomhed øges yderligere af ændringerne i hjernens cellemembraner (Studiekompasset, 2020a).

Alkohol forstyrrer NMDA-receptorer

NMDA-receptorer er en almindelig receptortype i stimulerende synapser i hjernen. NMDA-receptorer findes bl.a. i hippocampus, som er det område i hjernen, der regulerer indlæring og hukommelse. Alkohol fungerer som antagonist på NMDA-receptorer. NMDA-receptorerne stimulerer altså ikke et nyt aktionspotentiale i det postsynaptiske neuron lige så meget som normalt, når der er alkohol til stede (Studiekompasset, 2020a). Stor alkoholpåvirkning kan derfor medføre, at man efterfølgende ikke kan huske, hvad man har foretaget sig under beruselsen.

Alkohol i mindre mængder kan dog sandsynligvis påvirke NMDA-receptorer i andre dele af hjernen på en måde, så aktiviteten øges. Derfor kan små koncentrationer af alkohol virke opkvikkende, selvom alkohol er et afslappende rusmiddel (Studiekompasset, 2020a).

Alkohols langtidspåvirkning af kroppen

Et stort alkoholindtag gennem længere tid er skadeligt for kroppen. Man kender til mere end 200 sygdomme, som et højt alkoholforbrug kan medføre (Sundhed.dk, 2018). De mange forskellige sundhedsproblemer forbundet med alkohol skyldes, at alkohol og alkohols nedbrydningsprodukter påvirker næsten alle celler i hele kroppen.

Ethanol er som beskrevet et organisk opløsningsmiddel, der især kan skade de celler, der kommer i direkte kontakt med den indtagne alkohol. Alkoholindtagelse øger derfor risikoen for kræft i hele fordøjelseskanalen (Studienet, 2020a). Alkoholindtagelse er også relateret til andre kræftformer, f.eks. brystkræft, da ethanol forstyrrer kvinders naturlige regulering af østrogen (Kræftens Bekæmpelse, 2020).

Leveren nedbryder desuden ethanol i blodet til eddikesyre, som kan nedbrydes af alle kroppens celler. Som mellemprodukt i nedbrydningen producerer leveren dog stoffet ethanal, som er giftigt selv i små koncentrationer. Ethanal er en af de primære årsager til, at man kan få tømmermænd efter alkoholindtagelse (Rindom, 1999), men ethanal kan også skade kroppen på længere sigt, da stoffet bl.a. kan skade DNA og medvirke til udvikling af kræftceller (Scientific Committee on Cosmetic Products and Non-Food Products, 2004).

Side 11

11

Leveren påvirkes generelt negativt ved indtagelse af skadelige stoffer gennem længere tid, og et stort alkoholforbrug vil med tiden danne betændelsestilstanden fedtlever i levercellerne. Fedtlever udvikles efterhånden til skrumpelever, som er gradvis udbredelse af arvæv på leveren, når flere og flere leverceller dør pga. overbelastning. Skrumpelever medfører en stor risiko for leversvigt og død

(Sundhed.dk, 2018).

Hjernen ændrer sig også ved stor indtagelse af alkohol gennem længere tid, fordi hjernen indstiller sig på, at der ofte eller konstant er alkohol til stede. Hjernen kan f.eks. regulere på antallet af receptorer i de synapser, der påvirkes af alkohol, for at modarbejde rusmidlets påvirkning. Det kan føre til træg hjerneaktivitet og på sigt demens (Sundhed.dk, 2018). Inden da udvikles der dog typisk andre psykiske symptomer som afhængighed, angst, depression og søvnproblemer pga. alkohols påvirkning af de normale funktioner i bl.a. hjernestammen og det limbiske system (Rindom, 1999).

Desuden kan hjernens udvikling muligvis forstyrres hos unge mennesker, da hjernen færdigudvikles op gennem teenageårene. Især påvirkningen af hippocampus menes at være problematisk, da dette område af hjernen er nødvendigt for læring og hukommelse, som er centrale processer hos unge mennesker, der stadig lærer at begå sig i verden, og som ofte er i gang med en uddannelse

(Sundhedsstyrelsen, 2019). Også frontallapperne menes at kunne tage skade, hvilket vanskeliggør evnen til at planlægge, kontrollere impulser, tage beslutninger og udvikle sig sprogligt.

Øvrige risikofaktorer – sociale problemer, ulykker og kriminalitet

Alkohol er ikke kun skadeligt for sundheden på kort og lang sigt. Jeg har i de foregående afsnit redegjort for, at alkohol hæmmer motorikken, øger risikovilligheden og gør os mindre socialt hæmmede. Det betyder, at risikoen for mange forskellige problemer øges ifm. alkoholindtagelse.

Alkohol er involveret i mere end 80 % af ulykker blandt unge, f.eks. drukneulykker, faldulykker og forbrændinger (Bendtsen, Mikkelsen, & Tolstrup, 2015). Ulykkerne opstår især i forbindelse med ”binge-drinking”, dvs. indtagelse af mange genstande på én gang, og hænger altså direkte sammen med graden af beruselse.

Nedsat dømmekraft og mindre social tilbageholdenhed betyder desuden, at unge oplever mange forskellige sociale problemer under beruselse. Der er fundet sammenhæng mellem alkoholindtagelse og negative konsekvenser som konflikter med forældre eller venner, vold, ubeskyttet sex, fortrudt sex og fortrudt brug af stoffer (Bendtsen, Mikkelsen, & Tolstrup, 2015). Også her hænger risikoen tæt sammen med, hvor meget den unge drikker på én gang, og ikke i så høj grad med den månedlige alkoholindtagelse.

Sociale problemer under beruselse er forholdsvis udbredt blandt de unge. F.eks. melder 23-43 % af unge på videregående uddannelser, at de har haft konflikter med forældre eller venner under alkoholindtagelse (tallet afhænger af køn og uddannelsesretning). 18-30 % har fortrudt sex gennemført under beruselse, og 16-36 % af drengene har været i slagsmål (Bendtsen, Mikkelsen, & Tolstrup, 2015).

Også på længere sigt er alkohol relateret til problemer, der ikke direkte hænger sammen med sundhed. Undersøgelser viser, at et stort alkoholforbrug er relateret til højt fravær, lavt karaktergennemsnit og risiko for at droppe ud af skolen (Tolstrup, et al., 2019). Man kan dog ikke umiddelbart sige, om alkoholforbruget medfører de negative konsekvenser i skolen, eller om problemer i skolen fører til et højt alkoholforbrug – eller om der er en eller flere bagvedliggende årsager til begge problemer.

Side 12

12

Undersøgelse af alkohols påvirkning af reaktionstiden

Her følger min undersøgelse af alkohols påvirkning af nervesystemet. Forsøget bygger på teorien om alkohols påvirkning af nervesystemet, som jeg gennemgik i SRP’ets foregående afsnit.

Formål

Formålet med forsøget er at undersøge, hvordan alkoholindtagelse (simuleret med et par alkoholbriller) påvirker reaktionstid, balance og finmotorik. Undersøgelsen sker gennem tre delforsøg.

Teori

Alkoholbriller er briller, der simulerer den forstyrrelse af kroppens reaktionstid, præcision og koordination, der sker ved alkoholindtagelse. Alkoholbrillerne forstyrrer sanseapparatet ved at skabe dobbeltsyn, forskudte dybdeforhold og forvrængning af synsindtrykket.

Alkoholbriller findes i forskellige styrker, der simulerer forskellige alkoholpåvirkninger. Jeg brugte til forsøget et par alkoholbriller, der simulerede en høj promille på ca. 0,8-1,5. Producenten beskriver, at man med disse briller vil opleve ”stor nedsat reaktionsevne, forvirring, problemer med at vurdere dybde og afstand samt dobbelt syn” og at ”disse ting vil gøre beslutninger og vurderinger i diverse opgaver svære” (Scandidact, 2020).

Hypotese

Jeg forventer, at promillebrillerne forringer mine forsøgspersoners præstation i alle tre delforsøg.

Materialer

• Lang lineal

• Stopur

• Skabeloner til at tegne efter (bilag 1)

• Blyant

• Tape

• Alkoholbriller

Fremgangsmåde

De tre delforsøg udføres på følgende måde.

Delforsøg 1: Balance

Et fem meter langt stykke tape afsættes på gulvet. Hver forsøgsperson går hen ad stregen. Hver gang en fod placeres uden for stregen, noteres det. Forsøget gentages tre gange hhv. med og uden alkoholbriller pr. forsøgsperson.

Delforsøg 2: Finmotorik

Forsøgspersonen skal på maks. 10 sekunder tegne hele vejen rundt mellem stregerne på skabelonen på bilag 1. Antallet af gange, blyanten passerer en af stregerne, noteres. Forsøget gentages tre gange hhv. med og uden alkoholbriller pr. forsøgsperson.

Delforsøg 3: Reaktionsevne

Forsøgspersonen står med hånden rakt frem foran kroppen. Afvikleren af forsøget holder en lineal lodret ud til forsøgspersonens hånd, så linealens nederste kant flugter med forsøgspersonens lillefinger. Afvikler og forsøgsperson holder øjenkontakt, og afvikler slipper på et tidspunkt linealen.

Forsøgspersonen griber linealen hurtigst muligt. Antal faldne centimeter aflæses på linealen.

Forsøget gentages tre gange hhv. med og uden alkoholbriller pr. forsøgsperson.

Side 13

13

Resultater

Rådata findes i bilag 1. Herunder er vist de gennemsnitlige resultater for forsøgspersonerne hhv.

med og uden alkoholbriller.

Diskussion, fejlkilder og usikkerheder

Resultaterne viser, at der ser ud til at være en gennemgående forskel på data med og uden briller.

Alle forsøgspersoner laver flere fejltrin med briller end uden briller i delforsøg 1, ligesom alle forsøgspersoner også tegner mere uden for stregerne med briller end uden briller i delforsøg 2.

Forsøgspersonerne har også alle sammen en længere reaktionstid (målt i antal tabte cm) i delforsøg

0

1

2

3

4

5

6

Person 1 Person 2 Person 3

Antal fejltrin

Delforsøg 1: Balance

Uden briller Med briller

0

2

4

6

8

Person 1 Person 2 Person 3

Antal fejl

Delforsøg 2: Finmotorik

Uden briller Med briller

0

5

10

15

20

Person 1 Person 2 Person 3

Antal cm

Delforsøg 3: Reaktionstid

Uden briller Med briller

Side 14

14

3, selvom der for person 2 ikke er ret stor forskel på reaktionstiderne med og uden briller (kun 0,33 cm i gennemsnit).

Der er dog visse usikkerheder og fejlkilder forbundet med forsøget. En usikkerhed ved forsøget er, at der ikke er ret mange personer med i forsøget, og vi gentog ikke de enkelte delforsøg ret mange gange. Resultaterne havde været mere sikre, hvis jeg havde haft et større datamateriale. Ikke desto mindre peger mine data i samme retning: balance, finmotorik og reaktionstid svækkes af brugen af alkoholbriller.

Den største fejlkilde ved forsøget er, at jeg gerne ville undersøge alkohols påvirkning af kroppen, men i stedet har undersøgt alkoholbrillers påvirkning. Det var nødvendigt at udføre forsøget med alkoholbriller, da jeg ikke fandt det etisk forsvarligt at udføre forsøg med alkoholindtagelse i skolesammenhæng. Brillerne sløver dog ikke nervesystemet på samme måde som alkohol. I stedet forskyder og slører brillerne forsøgspersonernes syn, og de ændrede sanseindtryk gør personerne mere upræcise og langsommere til at løse opgaverne. Jeg har kun producentens ord for, at oplevelsen med alkoholbriller svarer så meget til rigtig beruselse, at mine forsøgsresultater reelt siger noget om alkohols påvirkning af nervesystemet. Brillerne stammer dog fra en producent, der sælger materiale til brug i undervisningen til netop denne type forsøg (og ikke til brug ”for sjov” ved f.eks. fester). Jeg antager derfor, at brillerne simulerer alkohols påvirkning af balance, finmotorik og reaktionstid så godt, som det nu er muligt.

Konklusion

Jeg fandt gennemgående forskelle på forsøgspersonernes balance, finmotorik og reaktionstid, som alle blev hæmmet af alkoholbrillerne. Hvis alkoholbrillerne simulerer effekten af alkoholindtagelse tilstrækkeligt præcist, viser forsøget altså, at alkoholindtagelse svækker personerne på alle tre parametre. Forsøget kan dog med fordel gentages med flere forsøgspersoner for at få et mere sikkert resultat.

Forsøget passer fint sammen med min tidligere redegørelse for, hvordan alkohol påvirker unges risikoadfærd. Nedsat balance, finmotorik og reaktionstid gør det sværere at udføre de fleste opgaver, og dette stemmer godt overens med, at alkohol er en medvirkende årsag til mange drukneulykker, faldulykker og forbrændinger (Bendtsen, Mikkelsen, & Tolstrup, 2015). Forsøget siger til gengæld ikke noget om, hvordan alkohol øger unges risiko for sociale konflikter og kriminalitet.

Disse risici skyldes som beskrevet alkohols påvirkning af kognitionen i f.eks. pandelappen, og alkoholpåvirkning af pandelappen kan ikke simuleres med alkoholbriller.

Side 15

15

Hvorfor drikker unge?

Til at undersøge, hvorfor unge drikker alkohol, har jeg lavet en indholdsanalyse af dokumentaren ”Din teenagers hemmelige liv” (TV2, 2019). I dokumentaren undersøger Michael Jeppesen unges forhold til alkohol og stoffer. Gennem kodningen af data fandt jeg frem til tre forklaringer og én delforklaring på, hvorfor unge drikker, der kan belyses med sociologisk teori. Koderne og hvordan de fordeler sig mellem de unge kan ses i display 1. Tallene i displayet viser, hvor mange gange den enkelte kode optræder ved hver analyseenhed.

Pres og At gøre noget vildt Fællesskab Svigt fra forældre forventninger

Miia (2) ”Alkohol visker sådan (2) ”Hvis du er i en gruppe lidt de grænser ud og gør, at du tør flere ting.”

mennesker, og du er den eneste, der er ædru, så er det bare kedeligt at være i deres selskab, fordi du er sådan ’Hvad fanden foregår der her?’. Så er det sjovere at være en del af det selv.”

Simon ”Når jeg drikker alkohol, (2)”Når jeg drikker alkohol, bliver jeg meget glad og mere hyper sådan. Jeg kærlig.”

tør gøre flere ting. Jeg bliver mere modig.”

[…] bliver [jeg] også mere

Sidse (2)”Jeg kommer ikke fra et normalt liv. Jeg kommer fra en kaosfamilie. Der har været meget stress, Der har været meget svigt.”

Mathias (2) ”Det føles bare ”Første gang jeg var fuld og dejligt, når jeg kan prøvede at drikke alkohol, mærke ’okay det her det er vildt’. Det kan jeg godt lide. Så derfor gør jeg det. Jeg kan godt lide at få det der adrenalinsus.”

var jeg 13 år. Der følte jeg mig sådan ’nu er jeg en del af flokken’, for jeg har altid gået med de lidt ældre.”

Mo (2) ”… det sidste sådan der halve år […] har jeg haft det sådan lidt hårdt derhjemme, ikke. Der er jeg bare nødsaget til at tage væk hjemmefra, fordi jeg ligesom ikke kunne klare det mere vel.”

Viviana

Jasmin (6) ”Det er bare meget pres. Især når weekenden. Jeg elsker forældre forventer mine venner og veninder.

noget, for man vil jo Jeg elsker at danse.”

gerne gøre dem stolte.”

”Jeg elsker at gå ud i

Display 1. Kodning af ”Din teenagers hemmelige liv”.

Displayet viser, at fællesskab er den forklaring, der går igen flest gange. Fire ud af syv unge nævner, at alkohol er med til at skabe et fællesskab, eller at de føler, at de kan være mere åbne i fællesskabet, når de drikker. Jeg vil bruge Thomas Ziehes begreb subjektivering og Axel Honneths anerkendelsesteori til at undersøge fællesskab som en forklaring på, hvorfor unge drikker. Jeg vil

Side 16

16 også inddrage Mo og Sidses erfaringer med svigt til at undersøge, hvorfor unge har brug for et fællesskab.

Jeg vil desuden bruge Ziehe til at undersøge den næsthyppigste forklaring: ’At gøre noget vildt’. Til at belyse denne forklaring vil jeg tage fat i hans begreb potensering.

Den mindst hyppige forklaring er pres og forventninger. Det er kun Jasmins alkoholforbrug, der er knyttet til pres. Jeg vil bruge de sociologiske begreber socialisering og internalisering til at undersøge, hvordan pres og forventninger kan forklare unges alkoholforbrug.

Endelig viser displayet også, at Viviana falder uden for de fire koder. Ud fra dokumentaren tyder det på, at hendes alkoholforbrug handler om frigørelse fra hendes forældre. Viviana falder derfor uden for rammerne af dette SRP.

For at gøre noget vildt

Displayet viser, at alkohol og lysten til at gøre noget vildt hænger sammen for tre af de unge. Miia og Simon beskriver begge i dokumentaren, at de føler sig mere modige, og at de tør flere ting, når de drikker alkohol (TV2, 2019, afsnit 1).

At unge bruger alkohol til at blive mere modige og opleve noget vildt, kan vi undersøge med Thomas Ziehes teori. Ziehe mener, at der har været nogle samfundsændringer, som påvirker individet; kulturel frisættelse og formbarhed. Kulturel frisættelse betyder, at traditioner i mindre grad end tidligere bestemmer individets liv, men frisættelsen betyder også, at individet får et større ansvar for sit liv. Formbarhed er idéen om, at individet frit kan forme sit liv i det senmoderne samfund. Dog er formbarheden ifølge Ziehe en myte, da der stadig er måder, hvorpå individet er begrænset, f.eks. af samfundets idealer eller individets socioøkonomiske status. Formbarhed er på den måde en urealistisk målestok. Ziehe forklarer, at individet oplever en stor usikkerhed pga. den kulturelle frisættelse og formbarheden. Individet kan reagere på usikkerheden på flere måder. En måde at reagere på er det, Ziehe kalder potensering (Studiekompasset, 2020b).

Potensering betyder, at individet tackler usikkerheden ved at søge intense oplevelser, hvor individet virkelig mærker, at det er i live. De intense oplevelser kan ses som en flugt fra den usikkerhed formbarheden og den kulturelle frisættelse skaber (Studienet, 2020b). I dokumentaren ser vi, at samtlige unge har et relativt stort alkoholforbrug. Det kan i sig selv være et tegn på potensering. I det senmoderne samfund skal unge tage flere valg, fordi de ikke længere er bundet af traditioner.

Alkohol kan være en måde at mindske eller glemme den usikkerhed, man føler indeni.

I dokumentaren er Mathias den person, der bedst eksemplificerer potensering: ”Det føles bare dejligt, når jeg kan mærke ’okay det her er vildt’. Det kan jeg godt lide. Så derfor gør jeg det. Jeg kan godt lide at få det der adrenalinsus.” (TV2, 2019, afsnit 2, 06:10). Mathias bruger alkohol til at få vilde oplevelser. Det fremgår tydeligt af dokumentaren, at Mathias jagter spænding og generelt har en grænsesøgende adfærd, da han også leger med fyrværkeri og bomber i sin fritid (TV2, 2019, afsnit

2). Ifølge Ziehe bruger individet de intense oplevelser til at finde en midlertidig mening med livet, der opstår, fordi de ekstreme handlinger gør, at man virkelig kan mærke, at man lever. Eftersom Mathias får en god følelse, når han gør vilde ting, så kunne det være et tegn på, at han oplever en midlertidig mening med livet. Den grænseoverskridende adfærd kan også være Mathias’ måde at opnå kontrol i en verden, hvor det ikke står klart, hvad man skal.

Dog forsvinder følelsen af meningen med livet, så snart individet begynder at kede sig (Studiekompasset,

2020b). Det er derfor nødvendigt hele tiden at bevæge sig mod den næste vilde oplevelse. Det kan muligvis også forklare, at nogle af de unge i dokumentaren også har stiftet bekendtskab med stoffer, f.eks. hash og MDMA (TV2, 2019).

Med Ziehe kan vi altså forstå de unges alkoholforbrug som en metode til at få intense oplevelser, der skaber en midlertidig mening med livet i det senmoderne samfund.

Side 17

17

For at føle fællesskab

Ifølge displayet er fællesskab den hyppigste forklaring på, at unge drikker. Fire af de unge nævner eksplicit alkohol som noget socialt, og i dokumentaren drikker de unge udelukkende, når de er selskab med andre (TV2, 2019).

Man kan forstå det sociale aspekt af unges alkoholforbrug ud fra Ziehes begreb subjektivering.

Subjektivering er ligesom potensering en måde at reagere på usikkerheden i det senmoderne samfund. Hvor potensering er en søgen efter intense oplevelser, så er subjektivering en søgen efter nærhed og anerkendelse. Behovet for nærhed skyldes, at den kulturelle frisættelse har medført, at individet har ansvaret for alle sine beslutninger. Ansvaret kan føre til, at individet føler sig alene, hvilket skaber et øget behov for at involvere andre i ens følelsesliv (Studiekompasset, 2020b).

I dokumentaren fortæller Simon, hvordan alkohol påvirker ham: ”Når jeg drikker alkohol, bliver jeg meget glad og mere hyper sådan […] og jeg bliver også mere kærlig.” (TV2, 2019, afsnit 1, 10:33).

Alkohol gør Simon mere glad og kærlig. Når man bliver mere kærlig, så er man mere fri til at udtrykke sine følelser. Man føler også typisk et større behov for at udtrykke sine følelser og involvere andre i dem. Alkohol gør det altså lettere for unge at udtrykke deres følelser og på den måde skabe et fællesskab, der kan udfylde det tomrum, den kulturelle frisættelse skaber. Ved at drikke alkohol kan de unge føle sig mindre alene og få deres følelser anerkendt i fællesskabet.

Et andet relevant teoretisk perspektiv er Honneths anerkendelsesteori. Honneth mener, at individet har brug for anerkendelse. Han arbejder med tre anerkendelsessfærer; den private sfære, den retslige sfære og den solidariske sfære, hvoraf den private og solidariske er relevant i denne undersøgelse. Individet skal have anerkendelse fra alle tre sfærer for at kunne blive individueret, dvs. danne dets identitet (Thorndal, 2012, s. 182-183).

I dokumentaren forklarer Mathias, at han oplever at blive en del af fællesskabet, da han begynder at drikke: ”Første gang jeg var fuld og prøvede at drikke alkohol, var jeg 13 år. Der følte jeg mig sådan

’nu er jeg en del af flokken’, for jeg har altid gået med de lidt ældre.” (TV2, 2019, afsnit 2, 05:56).

Fællesskabet med venner kan med Honneths ord ses som den solidariske sfære. Ved at drikke alkohol oplever Mathias, at han accepteres og anerkendes som en del af fællesskabet. Unges alkoholforbrug kan ud fra Honneths teori anses som en måde at få anerkendelse på i den solidariske sfære, hvilket giver individet selvværd (Thorndal, 2012, s. 182-183).

Behovet for anerkendelse i den solidariske sfære vil sandsynligvis være endnu større, hvis man ikke får anerkendelse i de andre sfærer. Dokumentaren viser, at Mo og Sidse begge har oplevet omsorgssvigt. Selvom de kun er 16 og 18 år, bor de ikke længere med deres forældre (TV2, 2019, afsnit 2). Omsorgssvigt er mangel på anerkendelse i den private sfære. Den følelsesmæssige anerkendelse, man modtager fra sin familie, er nødvendig for at kunne begå sig i en konfliktfyldt verden (Thorndal, 2012, s. 182-183). Det er derfor muligt, at Mo og Sidse føler et øget behov for anerkendelse i den solidariske sfære. En anerkendelse, de oplever at få ved at drikke alkohol.

På grund af pres og forventninger

I dokumentarens fjerde afsnit fortæller 16-årige Jasmin, at hun oplever et forventningspres fra sine forældre, som hun er bange for at skuffe – særligt i forhold til skolen, hvor hun har problemer.

Presset for at leve op til forældrenes forventninger fylder meget (TV2, 2019, afsnit 4), og når presset bliver for stort, så søger Jasmin mod alkoholen:

Jasmin: Jeg er lige skiftet skole. Sådan her i år. Og efter mit skoleskift, så er det bare gået nedad. Efter skiftet begyndte jeg at blive dårlig i skolen, fordi de havde meget højere snit, følte jeg. Så jeg gav ligesom op på det hele. Bare givet op og gået fra timerne.

Vært: Hvor meget skyldes det denne her? [holder en flaske alkohol op].

Side 18

18

Jasmin: Altså, det skyldes ikke rigtig den. Jeg synes mere, at det skyldes, at jeg ikke rigtig kunne finde ud af det [skolearbejde], at jeg gik hen til den. (TV2, 2019, afsnit 4, 03:30) I citatet forklarer Jasmin, at hendes alkoholforbrug kan knyttes til hendes skolegang. Når Jasmin oplever, at hun ikke kan leve op til sine nye klassekammeraters faglige niveau – og implicit sine egne og forældrenes forventninger til hendes faglige niveau – så drikker hun alkohol.

Teoretisk kan det pres, Jasmin oplever, undersøges ud fra begrebet socialisering. Socialisering er den proces, hvor børn og unge lærer samfundets normer og værdier, hvilket er nødvendigt for at kunne begå sig i samfundet. Socialiseringen er også en vigtig del af identitetsdannelse, da unge bygger deres identitet på de normer og værdier, de internaliserer gennem socialiseringen (Thorndal, 2012,

s. 13-22).

Jasmin fortæller i dokumentaren, at hendes forældre gerne vil have, at hun klarer sig godt i skolen, og at hun får et godt liv (TV2, 2019, afsnit 4). Det er værdier, som hun er blevet tillært gennem den primære socialisering i familien, og som hun sandsynligvis har internaliseret. Jasmin vil derfor forsøge at danne en identitet, der bygger på og lever op til forældrenes forventninger. Men fordi Jasmin ikke er fagligt stærk, så har hun problemer med at leve op til forældrenes forventninger. Hun kan altså ikke bygge sin identitet op om at være en dygtig elev. Alkohol kan være en måde at håndtere den tvivl, der opstår, når Jasmin skal bygge en ny identitet. Alkohol kan også bidrage til et fællesskab med andre normer og værdier, som Jasmin har lettere ved at leve op til. Det er altså muligt, at hun bruger alkohol som et alternativ til forældrenes normer.

Delkonklusion

Alt i alt giver undersøgelsen et indblik i unges alkoholforbrug og årsagerne bag forbruget. Nogle unge drikker, fordi det gør dem i stand til at gøre vilde ting, der får dem til at mærke, at de er i live, mens andre drikker pga. et behov for det fællesskab og den anerkendelse, der følger med. Andre unge drikker, fordi de ikke kan leve op til deres forældres forventninger. Undersøgelsen viser altså, at der ikke kun er én forklaring på den enkelte unges alkoholforbrug.

Diskussion af konsekvenserne af danske unges alkoholforbrug

Mine undersøgelser viser, at alkohol har skadelige virkninger for kroppen på både kort og lang sigt, og at unge har en række forskellige årsager til at indtage alkohol. Nu vil jeg ud fra mine undersøgelser diskutere, hvad konsekvenserne af dette alkoholforbrug kan være på længere sigt.

Min biologiske redegørelse og undersøgelse viser, at alkohol påvirker kroppen på mange forskellige negative måder på både kort og lang sigt. Forsøget understreger, at alkohol forstyrrer nervesystemets umiddelbare funktion, så kroppen reagerer langsommere og mindre præcist, end den ellers ville. Denne hæmning af nervesystemet ses også mere permanent, når kroppen udsættes for alkohol over længere tid. F.eks. så jeg i redegørelsen, at hjerneaktiviteten over tid bliver mere træg. Selv en let nedsat hjerneaktivitet er et stort problem for unge mennesker, hvis hjerner er under udvikling og derfor er sårbare over for den negative påvirkning, især i de områder af hjernen der har at gøre med indlæring og hukommelse. Nedsat mental kapacitet og risiko for afhængighed kombineret med en fagligt presset skolegang er en vanskelig kombination for de unge at håndtere, som jeg vil komme ind på længere nede. Her er risiko for, at de unge etablerer en glidebane mod et længerevarende og evt. større alkoholforbrug, og alkoholens langtidsskadelige virkninger kan derfor efterhånden blive relevant – f.eks. demens, kræft, leverskade eller de mange andre sygdomme, der er knyttet til et langvarigt og stort alkoholforbrug. Selv hvis vi som samfund lykkes med at få de unges alkoholforbrug ned over de kommende år, kan vi måske forvente at se flere mennesker med alkoholfremkaldte sygdomme i fremtiden, da vi ikke ved, præcis hvor meget de seneste ungdomsgenerationers store alkoholforbrug påvirker deres sundhed på lang sigt.

Side 19

19

Et stort alkoholforbrug giver dog ikke kun øget risiko for sygdom på lang sigt, men også en øget risiko for, at de unge kommer til skade på andre måder. Min redegørelse viser, at unge bliver særligt risikovillige ved alkoholindtagelse, og berusede unge er i større risiko end andre aldersgrupper for at foretage farlige handlinger, eksperimentere med stoffer eller komme op at slås eller komme i andre sociale vanskeligheder. Min indholdsanalyse af potensering hos de unge viser, hvad denne hang til grænsesøgende adfærd indebærer. Alkoholforbrug og vild adfærd giver nogle unge en følelse af kontrol og en midlertidig mening med livet i det senmoderne samfund. Men potenseringen rummer et umætteligt behov for stadig mere ekstreme oplevelser. I takt med at alkoholforbruget bliver hverdag, så vil det ikke længere være nok at drikke sig fuld hver weekend. Potenseringen kræver, at livet leves på kanten. Der er derfor en risiko for, at de unge med tiden vil begynde at eksperimentere med stoffer for at fastholde følelsen af, at man virkelig lever. Det så vi også i dokumentaren, hvor flere af de unge havde prøvet hash, og enkelte havde prøvet MDMA (TV2, 2019).

En anden konsekvens ved de unges alkoholforbrug er, at de får sværere ved at leve op til de internaliserede krav fra samfundet. Det senmoderne samfund er kendetegnet ved, at individet i højere grad selv skal træffe beslutninger om dets liv uafhængig af traditioner, jf. Ziehe. Den kulturelle frisættelse har samtidig skabt en myte om formbarhed, hvor individet selv tror, at alt kan opnås. Men i virkeligheden er der opstået nye normer og værdier i det senmoderne samfund, som påvirker individet (Studienet, 2020b). De unge har internaliseret disse normer og værdier og bruger dem som en målestok for, om de lever ”det rigtige liv”. Individet føler derfor et større ansvar for at træffe de rigtige valg, og formbarheden gør, at unge selv føler, at det er muligt at opnå ”det rigtige liv”, f.eks. være god i skolen, have den rigtige kæreste og samtidig kunne feste med vennerne. Men et stort alkoholforbrug gør det sværere at passe sin skole. De unge kan derfor opleve, at de ikke kan leve op til deres egne forventninger om ”det rigtige liv”. Og eftersom formbarheden får dem til at tro, det er muligt, så vil de unge føle, at de er mislykkede.

Selv hvis de unge ikke har internaliseret kravene, så vil der stadig være en forventning i samfundet om, at unge skal leve op til kravene, f.eks. ved at få en god uddannelse. Når alkoholforbruget står i vejen for, at unge kan tage sig en uddannelse, så vil unge opleve, at de ikke bliver anerkendt for deres bidrag til samfundet. Dvs., at de ikke får anerkendelse fra samfundet i den solidariske sfære, jf.

Honneth. Eftersom anerkendelse er nødvendigt for at forme sin identitet, så vil unge være nødt til at søge anerkendelse andre steder, f.eks. i det fællesskab, de oplever gennem alkohol. På den måde kan alkohol have en selvforstærkende effekt: Alkoholen står i vejen for, at unge kan leve op til samfundets normer, og når de unge ikke lever op til normerne, så bliver de ikke anerkendt, hvilket får dem til at søge anerkendelse andre steder.

Fællesskabet omkring alkohol kan også gøre det svært for unge at stoppe med det omfattende alkoholforbrug. Grupper har typisk deres egne normer, regler og sanktioner. Det er derfor muligt, at man bliver udelukket fra fællesskabet, hvis man vælger at stoppe med at drikke alkohol. Hvis unge fortsætter det voldsomme alkoholforbrug ind i voksenlivet, så vil det sandsynligvis gøre det svært at tage en videregående uddannelse og få et job. I sidste ende kan det også påvirke deres børn gennem social arv. Dels kan børnene overtage forældrenes alkoholforbrug, men børnene vil sandsynligvis også få sværere ved at tage en uddannelse, hvis forældrene ikke har en uddannelse. På den måde kan alkoholforbruget blive et samfundsproblem, fordi færre i befolkningen får en uddannelse og et job, der gør, at de kan bidrage økonomisk til samfundet.

Omvendt er senmoderniteten kendetegnet ved et fravær af traditioner, herunder at man skal følge i sine forældres fodspor. Det er derfor ikke sikkert, at problemerne vil gå i arv. Derudover er det heller ikke sikkert, at de unges alkoholforbrug eskalerer eller fortsætter ind i voksenlivet. I ungdommen foregår der et stort identitetsarbejde, hvor der skal tages mange valg om, hvem man skal være.

Ansvaret for de mange valg kan som nævnt tidligere få unge til at søge mod alkohol, men med alderen falder flere brikker af ens identitet på plads. Det er derfor ikke sikkert, at unges alkoholforbrug udvikler sig til et længerevarende forbrug.

Side 20

20

Det der taler for, at alkoholforbruget fortsat bliver et problem, er: 1. Hvis der eksisterer normer i de fællesskaber, der opstår omkring alkohol, som gør det svært at stoppe og 2. At usikkerheden i det senmoderne samfund ikke kun gælder i ungdommen.

Konklusion

Min redegørelse for alkohols påvirkning af kroppen og mine forsøgsresultater understregede, at alkohol skader kroppen på både kort og langt sigt. På langt sigt kan et stort alkoholforbrug medføre sygdomme som kræft, leverskader og demens. Alkoholindtagelse på kort sigt påvirker især funktioner i nervesystemet som reaktionstid, koordination og finmotorik, men nervesystemet kan også blive generelt svækket af et stort alkoholforbrug, så kognitionen ikke er så god som ellers.

Desuden øges risikoen for skader under beruselse som f.eks. ulykker, slåskampe, eksperimenter med stoffer.

Både langtids- og korttidsvirkningerne af alkohol er et stort problem for unge med en stor alkoholindtagelse. Unges hjerner er stadig under udvikling, og særligt områder af hjernen, der er vigtige for læring og hukommelse, svækkes af alkohol. Hjernens naturlige udvikling kan derfor hæmmes hos unge, der drikker meget. Ud over at det skaber problemer for de unges kognitive funktioner, kan svækkelsen være med til at skabe en negativ spiral mod at drikke endnu mere. Min kvalitative indholdsanalyse viste, at pres fra samfundet er en årsag, der kan motivere unge til at indtage alkohol, fordi det er svært at leve op til senmodernitetens individualiserede krav om at have ”det rigtige liv”, f.eks. ”den rigtige kæreste” eller tilpas gode karakterer i skolen. Alkohol kan dog gøre det endnu sværere at leve op til disse krav på længere sigt og kan f.eks. stå i vejen for at passe skolegang. Det kan motivere de unge til at søge fællesskab igennem alkohol i stedet for gennem f.eks. skolen. Hvis de unge først har opbygget et fællesskab med bestemte normer omkring alkoholindtagelse, bliver det endnu vanskeligere at drikke mindre, da et opgør med alkohol medfører en risiko for udstødelse af fællesskabet. Flere af de unge angiver også, at de kommer fra hjem med problemer, og fællesskabet gennem alkohol kan være ekstra vigtigt for disse unge.

Unge er desuden i større risiko end andre for at have en risikofyldt og grænsesøgende adfærd under beruselse, da ungdomsårene i forvejen er forbundet med at prøve grænser af for at danne sin identitet. Min indholdsanalyse viste, at denne grænsesøgning og behovet efter vilde oplevelser var central for flere af de unge i dokumentarserien. Jeg viste, at disse unge reagerer på senmoderniteten via potensering og de giver tydeligt udtryk for at opsøge beruselsen, fordi den giver mere intense oplevelser end hverdagen. Disse unge har f.eks. tendens til at eksperimentere med stoffer som en del af potenseringen.

Konklusionen på mine undersøgelser er dermed, at et stort alkoholforbrug hos unge bl.a. hænger sammen med et behov for vilde oplevelser (potensering), et behov for fællesskab og et stort pres fra det senmoderne samfund, hvor individet alene er ansvarligt for at leve op til de høje krav til tilværelsen. Fortsat modarbejdelse af unges store alkoholforbrug kan derfor med fordel fokusere på f.eks. at skabe sunde fællesskaber hos de unge eller på at skabe et mindre forventningspres til de unge.

Side 21

21

Bibliografi

Bendtsen, P., Mikkelsen, S., & Tolstrup, J. (2015). Ungdomsprofilen 2014. Sundhedsadfærd, helbred og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser. København: Statens Institut for

Folkesundhed, Syddansk Universitet.

Hulgard, K., & Vandt Madsen, C.-M. (2017). Biologibogen. Aarhus C: Systime.

Kræftens Bekæmpelse. (13. juli 2020). Alkohol som årsag til kræft. Hentet fra Cancer.dk:

https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/fakta-om-kraeft/aarsager-til-kraeft/alkohol/

Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden. (2018). Unges alkoholvaner i Danmark 2017 - en kortlægning.

København: Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba).

Netdoktor.dk. (21. august 2019). GABA. Hentet fra Netdoktor.dk:

https://netdoktor.dk/ordbog/GABA.htm

Regionerne, Sundhedsstyrelsen og SIF. (2017). Danskernes Sundhed. København: Sundhedsstyrelsen.

Hentet fra Danskernes Sundhed.

Rindom, H. (1999). Rusmidlernes biologi. København: Sundhedsstyrelsen.

Scandidact. (19. november 2020). Promillebriller. Hentet fra Scandidact:

https://www.scandidact.dk/biologi/promillebriller-5-forskellige

Scientific Committee on Cosmetic Products and Non-Food Products. (2004). Opinion of the Scientific Committee on Cosmetic Products and Non-Food Products Intended for Consumers

Concerning Acetaldehyde. Bruxelles: SCCNFP.

Studiekompasset. (17. november 2020a). Alkohol. Hentet fra Studienet.dk:

https://Studiekompasset.dk/rusmidler/typer/alkohol

Studiekompasset. (24. november 2020b). Thomas Ziehe | Kompendium. Hentet fra Studienet.dk:

https://Studiekompasset.dk/thomas-ziehe

Sundhed.dk. (02. november 2018). Alkoholisk leverskade. Hentet fra Sundhed.dk:

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/mave-og-
tarm/sygdomme/lever/alkoholisk-leverskade/

Sundhed.dk. (05. juli 2018). Alkoholproblemer. Hentet fra Sundhed.dk:

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/sundhedsoplysning/alkohol/alkoholpr
oblemer/alkoholproblemer/

Sundhedsstyrelsen. (18. december 2019). Unges alkoholforbrug. Hentet fra sst.dk:

https://www.sst.dk/da/viden/alkohol/fakta-om-alkohol/unges-alkoholforbrug

Thorndal, M. H. (2012). Sociologi ABC kernestof fra C til A-niveau (2. udg.). København: Forlaget Columbus.

Tolstrup, J., Demant, J., Grønbæk, M., Møller, S., Pedersen, M., & Pisinger, V. (2019). Unges alkoholkultur - et bidrag til debatten. København: Vidensråd for Forebyggelse.

TV2. (2019). Din teenagers hemmelige liv, afsnit 1-4. Hentet fra

https://play.tv2.dk/programmer/dokumentar/serier/din-teenagers-hemmelige-liv/

Side 22

22

Bilag 1. Skabelon til brug i forsøg om finmotorik

Side 23

23

Bilag 2. Rådata fra alkoholforsøg

Øvelse 1: Balance

Antal trin uden for tapestrimlen

Genta gelse Person 1 Person 1 Person 2 Person 2 Person 3 Person 3

Uden briller | Med briller | Uden briller | Med briller | Uden briller | Med briller

1 | 0 | 4 | 1 | 6 | 0 | 3
2 | 0 | 2 | 0 | 6 | 0 | 1
3 | 0 | 2 | 0 | 3 | 0 | 0
Gennemsnit | 0 | 2,67 | 0,33 | 5 | 0 | 1,33

Øvelse 2: Finmotorik

Antal gange tegnet uden for stregen

Gentagelse | Person 1 | Person 1 | Person 2 | Person 2 | Person 3 | Person 3

Uden briller | Med briller | Uden briller | Med briller | Uden briller | Med briller

1 | 4 | 6 | 6 | 9 | 1 | 4
2 | 0 | 5 | 2 | 6 | 0 | 6
3 | 1 | 3 | 0 | 7 | 0 | 4

Gennemsnit 1,67 4,67 2,67 7,33 0,33 4,67

Øvelse 3: Reaktionstid

Antal cm tabt lineal

Gentagelse | Person 1 | Person 1 | Person 2 | Person 2 | Person 3 | Person 3

Uden briller | Med briller | Uden briller | Med briller | Uden briller | Med briller

1 | 19 | 21 | 21 | 17 | 16 | 17
2 | 12 | 19 | 12 | 17 | 12 | 18
3 | 10 | 15 | 15 | 15 | 12 | 16
Gennemsnit | 13,67 | 18,33 | 16 | 16,33 | 13,33 | 17

Side 24

24

Bilag 3. Slutkodeliste

Kode Beskrivelse Hyppighed Antal

At gøre noget Alle referencer til, at unge bliver i stand til at gøre flere 3 4 vildt vilde ting, eller at de gør flere vilde ting, når de indtager alkohol. F.eks. at alkohol gør unge modige.

Pres og Alle referencer til, at unge får det dårligt eller indtager 1 6 forventninger alkohol, fordi de oplever et pres enten fra omgivelserne, f.eks. fra forældre, eller fra dem selv.

Fællesskab Alle referencer til, at unge indtager alkohol, fordi de gerne 4 5 vil deltage i et fællesskab, eller fordi gerne vil være mere følelsesmæssigt åbne i fællesskabet.

Svigt fra Alle referencer til, at unge har oplevet et svigt fra deres 2 4 forældre forældre.