Et eksempel fra HF 2. år

SSO om vandkredsløbet

Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.

SSOKemi B 18 sider

Om opgaven

Opgaven er skrevet af en elev i HF 2. år i SSO, Kemi B og fylder 18 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.

Opgavens overskrifter

  • Indledning
  • Vandkredsløbet
  • Vandes hårdhed
  • Vandværket
  • Forsøg: Vandets hårdhed
  • Teori
  • Eksperimentelt
  • Efterbehandling
  • Fejlkilder
  • Forsøg: Nitrit og Nitrat i drikkevand og regnvand
  • Sammenligner [Ca
  • ], [Mg
  • ], [NO
  • ] og [NO
  • ] i drikkevand
  • Konklusion
  • English summary
  • Kildehenvisning
  • Bilag

Uddrag fra opgaven

Indledning

Jeg har valgt at skrive om emnet fra regnvand til drikkevand, som jeg synes er et spændende emne, da vand danner grundlag for alt liv på jorden. I min opgave, vil jeg kort fortælle om vandkredsløbet og hvordan jorden renser regnvandet. Dernæst vil jeg fortælle om nitrogen kredsløbet, hvordan der bliver dannet nitritioner og nitrationer og hvordan det kommer ned i vores grundvand, og derefter vil jeg fortælle om hård og blødt vand. Efter jeg har besøgt Tved vandværk, lærte jeg, hvad der sker når grundvandet renses, så jeg vil beskrive de processer, der sker når vandet pumpes op fra undergrunden, til det er klar til at blive sendt ud til forbrugerne. Derudover vil jeg udføre 2 kemi forsøg vil jeg bestemme drikkevand og regnvands hårdhed, og koncentrationen af magnesiumioner (Mg ) og calciumioner (Ca ) ud fra en ETA titrering. I det andet forsøg vil jeg teste koncentrationen af nitritioner (NO og nitrationer (NO i regnvand og drikkevand ved at måle absobansen.

Vandkredsløbet

I Danmark er vi så heldige af have rent grundvand, men i Sydeuropæiske lande bliver man nød til at bruge overfladevand som renses. Jorden består af 71 % overflade vand og ca. 2,5 % ferskvand, og heraf kan kun 1 % anvendes til brugsvand, mens de øvrige 1,5 % er ismasser på polerne. Det vand vi bruger er ikke nyt vand, men det er vand hentet et sted i kredsløbet. Vandet bevæger sig i et evigt kredsløb, som altid er i bevægelse. Når vi har brugt vandet, afgiver vi det igen til kredsløbet, så vandet på jorden er næsten uforandret. Over havvandet sker der en fordampning på grund af sol stråling, som medfører at vandet stiger til vejrs, hvorefter der sker en fortætning, der falder som regn. Meget af nedbøren vil fordampe igen, mens noget af nedbøren vil sive ned i undergrunden, og det der ikke når at blive opsuget, vil løbe ud i vandløbene og havet. Det, der siver ned i jorden, vil blive til grundvand om mange år. I sommer halvåret vil nedsivningen være lille, da fordampningen fra jord og planter er større end nedbøren. I vinterhalvåret er fordampningen mindre end nedbøren og derved vil der sive regnvand ned til grundvandet.

Side 3 af 18 sider Jorden renser regnvandet Når nedbøren siver gennem jorden, bliver det renset, og der foregår en masse biologiske og kemiske processer, når nedbøren renses.

Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.

Elevopgaven

Fuld skærm