SSO om Obama og sorte vælgere i USA

Side 1

[navn fjernet] vælgere og Obama 5/2-2015

1

Abstact

I have analyzed the way the black voters in the United States of America cast their votes. I have made description of the American political system; I have explained how the congress, the president, and the Supreme Court are working together and how they are controlling each other. Furthermore, I have explained what issue voting is, and how it is useable to explain why Barack Obama attracted so many votes in both his campaigns that came from black voters. I have demonstrated how Anthony Downs’ rational choice-model great to show one of the reasons Obama got many black votes. I have tried to determined how some black voters think and act politically. Subsequently I have made a biographic of President Barack Obama, I pointed out his key issues, his background and his strategy in both his campaigns. How they may have affected many people black as white to vote for him, to do this I have used the Anthony Down’s rational choice model and compared to what I leant from issue voting. I have lastly made a brief walkthrough of how racism is still a matter to be dealt with in the United States.

Indhold

1. Abstact .................................................................................................................................................. 1

2. Indledning ............................................................................................................................................. 2

3. Magtens tredeling ................................................................................................................................ 2 Præsidenten .................................................................................................................................................. 3 Kongressen .................................................................................................................................................... 4 Højesteret ...................................................................................................................................................... 4

4. Issue-voting .......................................................................................................................................... 5 Anthony Downs’ rational choice-model ........................................................................................................ 5

5. Afroamerikanske vælgere .................................................................................................................... 6 Baggrund ....................................................................................................................................................... 7 Mærkesager ................................................................................................................................................... 8

6. Racisme i USA ....................................................................................................................................... 9

7. Obamas strategi i valgkampene ........................................................................................................... 9 Første opstilling ............................................................................................................................................. 9 Anden opstilling ........................................................................................................................................... 11

8. Konklusion .......................................................................................................................................... 12 Litteraturliste ............................................................................................................................................... 13 Hjemmesider ............................................................................................................................................... 13

Side 2

[navn fjernet] vælgere og Obama 5/2-2015

2

Indledning

På de næste sider redegøre jeg kort for magtfordelingen i de forenende amerikanske stater herunder magtens tredeling, med præsidenten, kongressen og højesteret. Ydermere redergøre jeg for hvad det vil sige at være issue-voter, samt Anthony Downs’ rational choice-model. Jeg vil også undersøge afroamerikansk vælger adfærd. Det vil jeg så forsøge at forbinde med de modeller jeg redegør for. Dernæst vil jeg se om der er en sammenhæng mellem de undersøgelser og den udleverede tekst ”valgkamp: sorte vælgere: Obama får ikke en chance. ” jeg vil redegøre for Barack Obamas baggrund og hans mærkesager i et forsøg på at give et indblik i hans popularitet som kan virke superhelte-agtig blandt mange sorte vælgere. Jeg bruger et stort udvalg af relevante kilder, modeller og anvisninger som jeg ønsker skal være med til at understrege seriøsiteten, jeg ligger for dagen i denne opgave. Kort vil jeg også optegne et billede af hvordan der til nogen omfang stadig er racisme i USA og at det på ingen måde er noget nyt. Slutteligt vil jeg diskutere Obamas strategi i sammenhæng med hans to valgsejre i forbindelse med præsidentvalget i

2008 samt 2012. Til at understrege dette vil jeg benytte nogle af de valgmaterialer der blev anvendt af det kæmpe netværk af græsrødder Obama stablede på benene. Jeg vil også undersøge de ordsprog og retorisk dygtige vendinger Obama fik millioner til at sige igen og igen i forbindelse med hans valgkampe. Og hvorledes de kan have være med til at påvirke valgresultaterne til hans fordel.

Magtens tredeling

Den amerikanske præsident er verdens mest magtfulde mand, det ved alle. Men selv verdens mest magtfulde mand bliver holdt i kort snor af nogen. I USA er magten delt mellem tre instanser på national

                                                                             1
plan. De har alle har til opgave at overvåge hinanden. Dette kalder man ”checks and balances”. USA er et

føderalt system, hvilket vil sige at det er flere stater samlet under et flag. Og med en samlet ledelse for alle

     2
stater. Dog har staterne en vis selvbestemmelse over deres eget område. Dette kan fx ses i Colorado hvor

                                                              3
man har valgt at afkriminalisere cannabis. Hvorimod det er ulovligt er Texas.

Der er helt nede i lokal miljøerne også kommuner med deres egne regler og love. På den måde er der en vis form for

1

Brøndum, Peter og Rasmussen, Annegrethe ”usa’s udfordinger” Columbus 2012 s. 50

2

Brøndum, Peter og Rasmussen, Annegrethe ”usa’s udfordinger” Columbus 2012 s. 42

3

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/02/24/100251.htm (besøgt 4/2-2015)

Side 3

[navn fjernet] vælgere og Obama 5/2-2015

3

                                                                                   4
selvstædighed stat fra stat, og by til by, men de store nationale beslutninger bliver truffet i Washington .

Lige siden den amerikanske fødsel som selvstændig stat, og løsrivelsen fra England i 1776, har USA været delt i tre myndigheder der har magten og som overvåger hinanden. Den udøvende magt er i præsidenten.

Den lovgivende magt som er det amerikanske parlament bestående af senatet og huset. Den dømmende magt som er højesteretsdommerne. Nogen gange taler man om en 4. statsmagt, her bliver der henvist til medierne som uafhængigt holder de tre rigtige magtinstanser op på deres pligter og løfter.

Præsidenten

Lederen af den frie verden, bliver valgt som øverstkommanderende (commander in chief) for en 4 årig periode, kan dog kun sidde to perioder. Præsidenten har efter danske terme rigtig meget magt i USA men også langt ud over grænserne. Som præsident følger mange titler herunder partileder, regeringschef,

                                                                              5
statsoverhoved, og øverstbefalende for de amerikanske styrker. Dernæst kan han nedlægge veto mod love

der er vedtaget i kongressen. Dog ikke hvis de er er vedtaget med to tredjedele af stemmerne i begge kamre. Den politiske spekulant Francis Fukuyama har omtalt dette politiske fænomen som ”vetokrati”- når der fx er er flertal af republikanere i begge af kongressens kamre, og der er en demokratisk præsident, kan man føle at der bliver tråde vande rent politisk. Da begge parter nedlægger veto mod forslag som er

                              6
fremstillet af det modstridende parti.

Når man bliver taget i ed som præsident i USA så flytter man ind i embedsboligen, det hvide hus på Pennsylvania avenue 1600 i Washington, en af de mest kendte boliger i verden, og uden tvivl det sted i verden hvor mest magt er samlet på så lille et område. Modsat i Danmark kan præsidenten ikke drages til ansvar for sine politiske beslutninger af kongressen, det som vi kender som

               7
et mistillidsvotum . Den eneste måde man kan vælte en præsident er gennem den juridiske vej i tilfælde af

præsidenten skulle have benyttet sin stilling til magtmisbrug. Præsidenten udpeger sine ministre, der er lige nu 14 ministerier, men præsidenten kan oprette og nedlægge disse. De 14 ministrere udgør regeringen,

dog skal senatet samtykke om udnævnelsen af ministrene^{8}. Det er desuden præsidenten der udnævner
højesteretsdommere.^{9}

4

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_generelt/USA_(Historie) (besægt

4/2-2015)
5

Brøndum, Peter og Rasmussen, Annegrethe ”usa’s udfordinger” Columbus 2012 s 59

6

http://jyllands-posten.dk/debat/leder/ECE7247471/Politisk+forfald/ (besøgt 4/2-2015)

7

http://www.ft.dk/Leksikon/Mistillidsvotum.aspx (besøgt 4/2-2015)

8

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Forfatningsforhold_i_andre_lande/USA_%28For

fatning%29 [besøgt 2/2-2015)
9

Brøndum, Peter og Rasmussen, Annegrethe ”usa’s udfordinger” Columbus 2012 s. 65

Side 4

[navn fjernet] vælgere og Obama 5/2-2015

4

Kongressen

Den lovgivende magt ligger hos kongressen (Congres of the United States) herhjemme er kongressen det vi kalder folketinget. Den amerikanske kongres består af to kamre. Senatet der har 100 medlemmer, 2 repræsentanter fra hver stat. Der er valg til en tredjedel af disse pladser hver andet år. På den måde skiftes

pladserne i senatet ud over en 6 årig periode, med mindre nogen bliver genvalgt^{10}. Derudover er der også

repræsentanternes hus som er det andet kammer i kongressen. Huset har 435 medlemmer. Hver stat har et forskelligt antal medlemmer i huset alt efter indbyggertallet i den pågældende stat. Det kan variere meget hvor mange medlemmer de enkelte stater har fx har Alaska 1 medlem i huset hvorimod Texas har 36

medlemmer^{11}. Disse medlemmer er på valg hver andet år.

I kongressen vedtages landes love, et lov forslag skal fremsætte i begge kamre og godkendes i begge kamre før den kan vedtages. Dog skal forslag der omhandler forbundsstatens indkomst fremstilles i repræsentanternes hus først.

Højesteret

Dommerne i højesteret konstaterer hvorvidt de lovforslag der kommer i kongressen kan indføreres i

                                                                   12
overensstemmelse med forfatningen, det kalder man også at fortolke forfatningen. Det er også højesteret

der afholder høringer evt. omhandlende præsidenten. Der er 9 højesteretsdommere i det amerikanske

                                                                              13
politiske system, det er ikke unormalt at højesteret tager navn efter den dommer der er formand .

Højesteret er en den eneste instans i retssystemet der har lov til at fortolke loven. Det er udelukkende præsidenten der kan fylde et tomt sæde i højesteret, dette sker dog kun i tilfælde af pension, død eller

                                                                                14
opsigelse. Dog skal vedkommende godkendes af senatet, før en officiel indsættelse kan finde sted.

10

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Forfatningsforhold_i_andre_lande/USA_%28Forf

atning%29 (besøgt den 2/2-2015)
11

http://www.house.gov/representatives/#state_ri [besøgt den 2/2-2015)

12

Brøndum, Peter og Rasmussen, Annegrethe ”usa’s udfordinger” Columbus 2012 s. 65

13

Brøndum, Peter og Rasmussen, Annegrethe ”usa’s udfordinger” Columbus 2012 s. 65

14

Brøndum, Peter og Rasmussen, Annegrethe ”usa’s udfordinger” Columbus 2012 s. 65

Side 5

[navn fjernet] vælgere og Obama 5/2-2015

5

Dermed kan man jo ofte forestille sig at der kan af præsidenten tænkes kraftig over hvem han skal

udnævne.^{15}

Issue-voting

Issue-voting er når en person vælger at benytte sin demokratiske ret ud fra et bestemt område eller emner

     16
(issue) det kan være mange forskellige ting, men som regel er der tale om et emne der påvirker en selv.

Issue-voting kan få mennesker til at se bort fra politisk overbevisning og normale tilhørsforhold til et politisk parti. Modsat class-voting som handler om man stemmer efter en social klasse, så stemmer en typisk issue-voter på de dagsordner der er bragt op i tiden af partierne. Enkeltsager fylder meget for den generelle issue-voter. Dette fænomen gør det også sværere at forudsige et valg resultat, hvor man før i tiden kunne opdele folk lidt mere, i forhold til demokrater og republikanere. Man taler ofte om der er to faktorer der kan forklare en issue-

voters adfærd ”nærhed og retning”.^{17} Nærhedsstemmeren stemmer ofte på den kandidat der har ham

nærmest politisk. Retningsstemmeren vil ofte sætte sit kryds ud for den kandidat han mener kan være med

                                               18
til at trække landspolitikken i den modsatte retning af nu.

Som anvist på figuren herunder.

Anthony Downs’ rational choice-model

Det er i dag meget normalt at opsætte modeller for hvordan borgere vil stemme, eftersom færre og færre stemmer efter social klasse. En af de modeller som spekulanter er Anthony Downs’ rational choice-model.

15

Brøndum, Peter og Rasmussen, Annegrethe ”usa’s udfordinger” Columbus 2012 s 66

16

http://samfundsfag.forlagetcolumbus.dk/politik/issue_voting/ (besøgt 2/2-2015)

17

Brøndum, Peter og Rasmussen, Annegrethe ”usa’s udfordinger” Columbus 2012 s 102

18

Brøndum, Peter og Rasmussen, Annegrethe ”usa’s udfordinger” Columbus 2012 s 102

Side 6

[navn fjernet] vælgere og Obama 5/2-2015

6

Downs’ har skrevet en bog der hedder

”An Economic Theory of Democracy” hvori han analysere vælgere og politikere hvis begge parter handler rationelt. Han forventer altså at hvis man er nogenlunde rationel vælger, eller køber som Downs’ beskriver det så stemmer man der hvor man får størst udnytte af

                                                      19
sin stemme, eller med andre ord handler det bedste ind til sig selv.

Og hvis man er et politisk parti eller en købmand så udformer man sin politik ud fra hvordan emner og temaer lokker flest mulige borgere til at

stemme på det angivende parti.^{20} Altså de prøver at tilbyde de varer på markedet som er interessante at
købe.^{21} Som regel er denne model mest gældende for det vi kalder midterpartierne. Men i USA hvor der

kun er to store partier passer den på langt de fleste borgere. De amerikanske partier er nød til at være det

                                              22
de kalder ”catch-all” partier fordi der kun er de to partier

Afroamerikanske vælgere

                                                                          23
I USA er der 37,7 millioner sorte ud af USA's befolkning er det svarende til 12 procent sorte. Hvilket kan

være en væsentlig faktor i at der blev valgt en sort præsident. Traditionelt er der mange sorte der vælger ikke at stemme. Men der har været betydeligt større opbakning til det demokratiske system blandt de sorte vælgere, efter at Barack Obama valgte at stille op for demokraterne ved valget i 2008. Det kan man blandt andet se ved af der ved valget i 2000 var 90 procent sorte der stemte på demokraterne, ved valget i 2004 stemte 88 procent af de sorte på demokraterne, hvorimod at hele 95 procent af de sorte vælgere stemte

på demokraterne ved Obamas først valg i 2008.^{24} I stater som fx North Carolina som traditionelt er en

”svingstat” hjalp det meget at Obama fik motiveret de ca. 300000 sorte stemmeberettigede, til hans

fordel^{25}. Nogle sorte vælgere kan i et vist omfang knyttes til Anthony Downs’ rational choice-model i den

19

Brøndum, Peter og Rasmussen, Annegrethe ”usa’s udfordinger” Columbus 2012 s 107

20

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Biografier,_teoretikere_og_agitatorer/Anthony_

Downs (besøgt 2/2-2015)
21

Brøndum, Peter og Rasmussen, Annegrethe ”usa’s udfordinger” Columbus 2012 s 107

22

Brøndum, Peter og Rasmussen, Annegrethe ”usa’s udfordinger” Columbus 2012 s 107

23

Brøndum, Peter og Rasmussen, Annegrethe ”usa’s udfordinger” Columbus 2012 s. 169

24

Brøndum, Peter og Rasmussen, Annegrethe ”usa’s udfordinger” Columbus 2012 s 103

25

http://www.altinget.dk/usa/artikel/solid-stoette-til-obama-blandt-sorte-vaelgere (besøgt 3/2-2015)

Side 7

[navn fjernet] vælgere og Obama 5/2-2015

7 forstand at de ser Barack Obama som en form for frelser for det afroamerikanske samfund. Forstået på den måde at de ikke vælger ud fra hvilket parti han er opstillet for men mere fordi de føler sig knyttet til ham og ønsker de afroamerikanske sejrer. Naturligt ville man kalde dem nærhedsstemmere som jeg forklarede i afsnittet om issue-votere. En grund til mange sorte valgte at stemme på Obama var ydermere at mange

afroamerikanere ikke har ligeså mange penge som den hvide del af befolkningen.^{26} Især Obamas ideologi

omkring sygehusvæsnet og et velfærds-sikkerhedsnet tiltalte mange issue-votere.

Den siddende præsident for det forende amerikanske stater er Barack Obama der overtog embedet efter George W. Bush som den 44. præsident. Modsat sin forgænger er Obama demokrat, der var republikaner.

Han er kendt som en god taler, og for hans store overskud offentlige situationer, dette kom senest til

udtryk i forbindelse med midtvejs valget i november 2014^{27}. Hvor præsidenten i fuld mediebevågenhed

udviser en fremragende sans for humor og overskud, over for et par der ligeledes er inde og afgive deres stemme, taget hans stillig i betragtning. Hans store politiske overskud viste han blandt andet ved hans takke tale i forbindelse med hans andet valg, da han som noget at det første takkede alle græsrødderne i landet på tværs af partifarve. Og efterfølgende takkede han modkandidat Mitt Romney for en god valg kamp. Han er gift med Michelle Obama der fungere som landets førstedame, sammen har de døtrene Malia

og Sasha Obama.^{28}

Baggrund

Med en far fra Kenya og en mor fra den amerikanske stat Kansas’ og selv født på Hawaii. Barack Obama blev uddannet advokat fra Harvard Universitet efterfølgende blev han senator for staten Illinois inden han

blev taget i ed som den 44 tyvende præsident den 20 januar 2009^{29}. I hans første valgperiode afsluttede
han krigen i Irak og gennemførte en lang række sociale og sundheds reformer^{30}. Dernæst er han også den

første præsident nogensinde der taler for at bøsser og lesbiske skal have mulighed for at blive gift på lige

fod som traditionelle mand og kone giftemål^{31}. 7 november 2012 erklærer Obama sig selv som stadig

siddende præsident, på det sociale medie Twitter, med teksten ”4 more years”. Han har i en meget tæt

26

Brøndum, Peter og Rasmussen, Annegrethe ”usa’s udfordinger” Columbus 2012 s. 166

27

https://www.youtube.com/watch?v=N1DHfOuXilc (besøgt1/2 -2015)

28

http://www.whitehouse.gov/administration/president-obama (besøgt 1/3-2015)

29

http://www.whitehouse.gov/administration/president-obama (besøgt 3/2-2015)

30

https://www.barackobama.com/president-obama/ (besøgt 3/2-2015)

31

http://www.whitehouse.gov/blog/2012/05/10/obama-supports-same-sex-marriage (besøgt 3/2-2015)

Side 8

[navn fjernet] vælgere og Obama 5/2-2015

8

kamp slået Mitt Romney, og får altså endnu 4 år i det hvide hus.^{32} I Obamas anden periode som præsident

har han været betydeligt mere ramt af modgang end i hans første, især efter midtvejs valget i 2014 hvor republikanerne fik flertal i både senatet og repræsentanternes hus.

Mærkesager

Som demokrat er Obama klart en af de mere venstreorienterede i et system der eller på ingen måde normalt rummer de samme værdier som vi i Danmark ofte forbinder med socialistiske eller venstreorienterede, da det politiske spekter generelt er mere konservativt end vi er vant til fra dansk politik. At præsidenten er forholdsvist socialistisk orienteret ses tydeligt i hans mærke sager, herunder kan nævns hans sundhedsreform som har hjulpet titusindvis amerikanere til bedre sygehus mugligheder for

                                                                             33
forhold uanset deres økonomi og social status, reformen bliver ofte omtalt som ”Obama Care”. Bedre og

mere grundig baggrundskontrol før man kan erhverve sig et skydevåben er en af Obamas stærke

mærkesager.^{34} Det er dog meget svært at ændre ret meget på den front da for republikanerne og rigtig

mange amerikanske borgere mener retten til skydevågen er ligeså vigtig som retten til ytringsfrihed. Bøsser og lesbiskes ret til ægteskabt står meget højt på Obama mærkesags-liste, gentagene gange har det hvide

                                                  35
hus udtrykt deres ønske om lige vilkår på tværs af seksualitet.

Et emne der kan virkelig kan få sindene i

Washington i kog, og starte en debat, da store dele af republikanerne ikke ønsker lige rettigheder på området, og store dele af kirken er også imod. Dog kommer flere og flere stater med, og Obama fortsætter kampen. Obamas kamp for ligeværdighed og ligestilling i samfundet kan man blandt andet også se i og med

han har udnævnt to højesterets dommere i hans periode som statsleder, begge kvinder.^{36} Det kan

naturligvis ikke udelukkes at nogle af Obamas personlige stemmer ved de to valg han har været opstillet i, kommer fra issue votere som fx homoseksuelle, folk med dårlig sygforsikring og kvinder.

Mange sorte amerikanere valgte i 2008 at stemme på Obama fordi de ser det som en stor sejr for sortes rettigheder, hvis han skulle vinde, i et land hvor slaveriet stadig ligger i baghovedet af rigtig mange sorte.

Store dele af den infrastruktur og erhvervsmæssige storhed som USA har skyldes slavernes urimelige og meget fysiske udtrættende arbejde. Det giver derfor en nærmest uforståelig glæde at se en anden afroamerikansk sejre i det omfang Barak Obama gjorde for mange sorte vælgere. Han var også

32

http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2012/11/07/051917.htm (besøgt 1/3-2015)

33

https://www.barackobama.com/obamacare/ (besøgt3/2-2015)

34

https://www.barackobama.com/gun-violence-prevention/ (besøgt 3/3-2015

35

https://www.barackobama.com/lgbt-equality/ (besøgt 3/3-2015)

36

Brøndum, Peter og Rasmussen, Annegrethe ”usa’s udfordinger” Columbus 2012 s 67

Side 9

[navn fjernet] vælgere og Obama 5/2-2015

9

fremragende til at så folk til stemmeurnerne. Som man kan læse i det udleverede materiale^{37} følte mange

sorte borgere at præsidenten blev udsat for racisme i Washington da præsten Willie Green udefra så flere og flere i kongressen begyndte bevidst at arbejde imod den nye sorte præsident i starten af hans første periode. Dette mener han kan være med til at flere sorte borgere meldte sig som stemmere, og stemte på Barack Obama.

Racisme i USA

Spørgsmålet om raceforskelle er for alvor blusset op i USA efter en rækker skyderier i Missouri, især i byen Fergurson har der været episoder der har fået folk i gaderne i demonstrationer. Mange sorte i området er især meget oprørte over at flere af de betjente der har skudt de unge sorte mænd er sluppet af sted med

             38
det uden tiltale. Det er langt fra første gang at USA har store uenigheder omkring race, fx husker vi alle

Dr. Martin Luther King jr. Der sagde han en af de mest omtalte sætninger da han i et mindre retorisk

vidunder af en tale den 28 august 1963 nærmest råbte ”I have a dream” ud over Washington^{39} talen

handlede om at alle mennesker skulle kunne leve sammen side om side som ligeværdige. Også dengang var mange uenige men Martin Luther og der førte til store og kraftige mod demonstrationer fra de mere højreorienterede hvide dele af befolkningen. Der findes mange nedslidte nabolag i USA, med dårlige skoler, og med meget ringe fremtidsmuligheder for de som er opvokset der, disse nabolag er i mange tilfælde bosat af sorte eller latinamerikanere. Denne opdeling i samfundet er ofte med til at skabe spild på

tværs af racer.^{40}

Obamas strategi i valgkampene

Første opstilling

Obama valgte fra starten en meget kraftfuldt og nærmest kunstnerisk valgplakat. Blandt andet til hans

37

Bilag 1

38

http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2014/12/04/14.htm (besøgt 3/3-2015)

39

https://www.youtube.com/watch?v=smEqnnklfYs (set 2/2-2015)

40

Brøndum, Peter og Rasmussen, Annegrethe ”usa’s udfordinger” Columbus 2012 s. 168

Side 10

[navn fjernet] vælgere og Obama 5/2-2015

10 første kampagne var ”hope-plakaten” meget populær. Den er lavet af Frank Shepard Fairey der er

gadekunstner og skater.^{41} Billedet blev blandt andet et symbol på den sorte præsidentkandidats

engagement i græsrodsarbejde. Og ikke mindst et tegn på lighed og fremgang, især i de sortes samfund.

“… If there is anyone out there who still doubts that

America is a place where all things are possible; who still wonders if the dream of our founders is alive in our time; who still questions the power of our

democracy, tonight is your answer” (Obama, 2008).^{42}

Sådan åbnede Obama sin tale til verden da han blev indsat som præsident I 2008. Det var et fremragende svar på hans “yes we can” kampagne. Han var meget dygtig i hans taktik ved hans første kampagne alle steder han talte bruge han udtrykket ”yes we can” og det blev til sidst frem mod valget nærmest et

kampråd for de demokrater der støttede ham^{43} og

det må man sige at Obama kunne. Det at han blev valgt kan sagtens forestilles at være kombinationen af ”hope plakaten” og ”yes we can” sætningen der udgjorde en stor del i denne sejr. En af grundene til at lige netop hope plakaten var særlig effektiv kan være at den fremstiller en meget patriotisk lignede mand og i de samme farver som det amerikanske flag ”stars and stripes”, hvilket betyder meget for store dele af den

                    44
amerikanske befolkning. Ud over det så kan store dele af amerikanere godt lide lidt helte lignede figurer.

Og det må man sige at Obama gør på denne plakat. Disse to ting passer på Geert Hofstedes model ”løgmodelens” to yderste lag som hedder symboler og helte. Næste lag hedder ritualer som er kulturelle værdier og det inderste lag er værdier. Her til passer sloganet ”yes we can” rigtig godt på da det minder de

amerikanske at USA er muglighedernes land og alle er deres egen løkkes smed.^{45} Løgmodellen kan være

med til at definere en kultur og hvad der bringer folk fra samme nation tættere og måske en form for

identitetsdannelse kommer gennem disse lag.^{46} Obama lagde to grundsten i hans strategi i forbindelse

med hans opstilling til præsidentposten. 1: han ville kommunikere med folk og ikke til folk. 2: han ville

                                                  47
aktivere græsrødderne. Dette var med til at sikre ham sejren.

Hertil nævnes også hans flittige brug af

41

http://www.kultur22.dk/2012/01/nar-praesidentvalg-bliver-kunst/ (besøgt 4/2-2015)

42

http://www.theguardian.com/commentisfree/2008/nov/05/uselections2008-barackobama (besøgt 4/2-2015)

43

https://www.youtube.com/watch?v=HoFqV3qVMGA (besøgt 4/2-2015)

44

Brøndum, Peter og Rasmussen, Annegrethe ”usa’s udfordinger” Columbus 2012 s. 24

45

Brøndum, Peter og Rasmussen, Annegrethe ”usa’s udfordinger” Columbus 2012 s. 25

46

Brøndum, Peter og Rasmussen, Annegrethe ”usa’s udfordinger” Columbus 2012 s. 25

47

http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/obamas-kampagne-dekonstrueret (besøgt 4/2-2015)

Side 11

[navn fjernet] vælgere og Obama 5/2-2015

11 sociale medier, som fik mange vælgere til at føle sig tæt på præsidenten, og måske har fået nogle issue-votere til at stemmer på Obama fordi de følte sig nær til ham.

Anden opstilling

Ved valget i 2012 var det første gange at amerikanerne skulle tage en stor politisk beslutning efter den store økonomiske krise indtrådte, unægteligt havde økonomi og jobskabelse uhørt meget plads i

debatterne og gennem kampagnerne der blev arbejdet med i Obama lejren.^{48} Valgkampen blev hurtigt til

en værdikamp mod Mitt Romney fra republikanerne. Der var gennem den økonomiske krise skabt endnu

                                                      49
stører splid mellem rig og fattig, og i sær middel og munderklassen.

Og de emner Obama rigtig trak i land på var igen de sociale områder som fx mere og bedre uddannelse, opgradering af sygesikringen, lønmodtagernes rettigheder derudover vil han fast holde ”kickstarteren” der var med til at flere millioner af

jobs.^{50} Et af de populære valg-temaer i Obama lejren ville være at beskatte de rigeste og dele mere ud af

                                                  51
de penge til socialt bedre forhold for de svageste i samfundet.

Her ville det være meget oplagt at tro han har vundet mange issue-votere over på hans side, det kan let tænkes adskillige har stemt på Obamas mere sociale tilgang kontra Romneys mere konservative og gammeldags tilgang. Man må forvente at det er nærhedsstemmeren der har trukket i folks Obama-lyst da man jo ikke kan gå ud fra at han pludselig vil trække landet i en anden retning. Et andet stort emne i valgkampen var også kvinders ret til abort som har

været en af Obamas store mærkesager fra starten.^{52} Obama vandt valget igen i 2012 med 50 procent af

stemmerne mod Romneys 48 procent. Under valg sloganet ”4 more years” opnåede Obama igen landskamp stemning ved hans valg debatter med skrige Folkemængder. Selv om Obama førte en meget hård valgkamp mod Mitt romney, med valg videoer der viser tidligere ansatte på et af Romneys tidligere

48

http://www.altinget.dk/usa/artikel/dansk-politiker-kaemper-for-obamas-genvalg (besøgt 4/2-2015)

49

http://www.faktalink.dk/titelliste/praesidentvalget-i-usa/praesidentvalget-2012#section-2 (besøgt 4/2-2015)

50

http://www.altinget.dk/usa/artikel/dansk-politiker-kaemper-for-obamas-genvalg (besøgt 4/2-2015)

51

http://www.faktalink.dk/titelliste/praesidentvalget-i-usa/praesidentvalget-2012#section-2 (besøgt 4/2-2015)

52

http://www.faktalink.dk/titelliste/praesidentvalget-i-usa/praesidentvalget-2012#section-2 (besøgt 4/2-2015)

Side 12

[navn fjernet] vælgere og Obama 5/2-2015

12

                                                                      53
firmaer, fortælle om hvor dårligt de er blevet behandlet af deres tidligere arbejdsgiver. Der bliver ikke lagt

fingre imellem i en amerikansk valgkamp der blev bredt kritiseret for at være den dyreste nogensinde.

Konklusion

Med denne opgave konkludere jeg at der er god muglighed for at præsident Barack Obama har vundet begge valg har været opstillet til, på grund af hans omfattende græsrodsarbejde hans forfriskende tilgang til offentlige situationer, han evige oversku og politiske snilde, men ikke mindst den faktor at han er sort, har betydet en stor del i denne konklusion. Det mener jeg er en fair konklusion vurderet ud fra de modeller og teorier jeg har arbejdet med og redegjort for i opgaven. Jeg mener også det er på sin plads at nævne der er ugler i mosen når det kommer til racisme i de forende amerikanske stater. Med den økonomiske krise der er så omfattende især for de socialt belaste fattige som tit er sorte eller latinamerikanere, i mente skal man huske at tænke på det fører til kriminalitet over en længere periode, dette fører til en voksende dårlig stemning omkring sorte i de hvide dele af samfundet. Jeg føler ydermere at jeg har redegjort for at Obama har ført to fornuftige valg kampanger, taget den model jeg har bruge og sammenlignet det med ”issue-voting” – han vandt jo trods alt begge gange. Og begge gange har hans strategi kunne passe på de opstillede modeller. Jeg har redegjort for issue-voting og Anthony Downs’ rational choice-model, i et passende og forståeligt omfang. Jeg fandt det svært at finde meget information til undersøge afroamerikansk vælgeradfærd, men jeg synes de anvendte kilder er meget troværdige og brugbare. Efter min bedste oversavning har jeg redegjort og kommenteret på den af Obama anvendte strategi ved præsidentvalgende henholdsvis i 2008 samt 2012. Obama har været en god og dygtig præsident, både i hans måde at omgås mennesker, og vælgere. Også i politiske sammenhænge har han gjort sin tid i det ovale kontor relevant gennem hans sociale tiltage, sundsreformen ”obama-care”, hans utrættelige kamp mod racisme, sexisme og ulighed. Som forbillede for sorte er hans superheltestatus uerstattelig. Jeg er ikke i tvivl om at Obama overordnet har udført et fremragede stykke arbejde med at få USA ført sikkert i den rigtige retning, efter hansbedste overbevisning.

Dato Underskrift

53

http://politiken.dk/udland/ECE1803104/obama-tryner-romney-i-historisk-svinsk-valgkamp/ (besøgt 4/2-2015)

Side 13

[navn fjernet] vælgere og Obama 5/2-2015

13

Litteraturliste

Brøndum, Peter og Rasmussen, Annegrethe ”usa’s udfordinger” Columbus 2012

Hjemmesider

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/02/24/100251.htm (besøgt 4/2-2015)

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_generelt/USA_(Historie)
(besægt 4/2-2015)
http://jyllands-posten.dk/debat/leder/ECE7247471/Politisk+forfald/ (besøgt 4/2-2015)
http://www.ft.dk/Leksikon/Mistillidsvotum.aspx (besøgt 4/2-2015)

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Forfatningsforhold_i_andre_lande/US
A_%28Forfatning%29 [besøgt 2/2-2015)

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Forfatningsforhold_i_andre_lande/US
A_%28Forfatning%29 (besøgt den 2/2-2015)
http://www.house.gov/representatives/#state_ri [besøgt den 2/2-2015)
http://samfundsfag.forlagetcolumbus.dk/politik/issue_voting/ (besøgt 2/2-2015)

Side 14

[navn fjernet] vælgere og Obama 5/2-2015

14

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Biografier,_teoretikere_og_agitatorer
/Anthony_Downs (besøgt 2/2-2015)

http://www.altinget.dk/usa/artikel/solid-stoette-til-obama-blandt-sorte-vaelgere (besøgt 3/2-2015)
http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2012/11/07/054617.htm (besøgt 4/2-2015)
https://www.youtube.com/watch?v=N1DHfOuXilc (besøgt1/2 -2015)
http://www.whitehouse.gov/administration/president-obama (besøgt 1/3-2015)
http://www.whitehouse.gov/administration/president-obama (besøgt 3/2-2015)
https://www.barackobama.com/president-obama/ (besøgt 3/2-2015)
http://www.whitehouse.gov/blog/2012/05/10/obama-supports-same-sex-marriage (besøgt 3/2-2015)
http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2012/11/07/051917.htm (besøgt 1/3-2015)
https://www.barackobama.com/obamacare/ (besøgt3/2-2015)
https://www.barackobama.com/gun-violence-prevention/ (besøgt 3/3-2015)
https://www.barackobama.com/lgbt-equality/ (besøgt 3/3-2015)
http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2014/12/04/14.htm (besøgt 3/3-2015)

1

https://www.youtube.com/watch?v=smEqnnklfYs (set 2/2-2015)
http://www.kultur22.dk/2012/01/nar-praesidentvalg-bliver-kunst/ (besøgt 4/2-2015)
http://www.theguardian.com/commentisfree/2008/nov/05/uselections2008-barackobama (besøgt 4/2-

2015)

https://www.youtube.com/watch?v=smEqnnklfYs (set 2/2-2015)
http://www.kultur22.dk/2012/01/nar-praesidentvalg-bliver-kunst/ (besøgt 4/2-2015)
http://www.theguardian.com/commentisfree/2008/nov/05/uselections2008-barackobama (besøgt 4/2-

2015)

http://www.altinget.dk/usa/artikel/dansk-politiker-kaemper-for-obamas-genvalg (besøgt 4/2-2015)
http://www.faktalink.dk/titelliste/praesidentvalget-i-usa/praesidentvalget-2012#section-2 (besøgt 4/2-

2015)

http://www.altinget.dk/usa/artikel/dansk-politiker-kaemper-for-obamas-genvalg (besøgt 4/2-2015)
http://www.faktalink.dk/titelliste/praesidentvalget-i-usa/praesidentvalget-2012#section-2 (besøgt 4/2-

2015)

http://www.faktalink.dk/titelliste/praesidentvalget-i-usa/praesidentvalget-2012#section-2 (besøgt 4/2-

2015)

http://politiken.dk/udland/ECE1803104/obama-tryner-romney-i-historisk-svinsk-valgkamp/ (besøgt 4/2-

2015)

Side 15

[navn fjernet] vælgere og Obama 5/2-2015

15