SSO om Spitz og Bowlbys teorier

Side 1

[navn fjernet] Større skriftlig opgave 11/12-18/12

Aalborg Katedralskole psykologi 2008

2.Q omsorgssvigt

Side 1 af 15

Indledning

Efter 2. verdenskrig havde mange børn mistet deres forældre og blev derfor sendt på børnehjem. På børnehjemmene fik de forældreløse børn skiftet bleer og mad i munden – dog var man ikke dengang klar over, hvor stor betydning menneskelig kontakt havde. Dette resulterede i, at de børn som ikke fik social kontakt, havde det væsentlig dårligere end de børn som fik menneskelig kontakt, dog i små mængder. Siden 2. verdenskrig er man blevet langt klogere, og vi ved nu hvor vigtig social tilknytning er. Børn bliver født hjælpeløse og dette betyder at barnet har et medført behov for fysisk kontakt for at overleve. Behovet for fysisk nærhed er så stort, at hvis det mangler vil barnet visne hen – og i visse tilfælde dø af mangel på fysisk nærkontakt.

Når man ser på det at blive forældre, vil mange forbinde det med lykke. At se sit barn vokse op, sige det første ord og sende glade smil til forældrene – dog er der mange som ikke kan klare det store ansvar og pres som også følger med når man bliver forældre til et lille hjælpeløst barn. Dette resulterer desværre i, at mange børn i Danmark bliver omsorgssvigtede og derved aldrig har prøvet at opnå den optimale kærlighed og tryghed. Der ud over, bliver mange børn tvangsfjernet og bliver placeret i forskellige plejefamilier.

Jeg har valgt omsorgssvigt som mit emne, da jeg er interesserede i at finde svar på, hvor ledes forældre kan udsætte deres børn for manglende omsorg og påfører barnet skade, og højst sandsynlig vedvarende skade.

Jeg vil i min opgave komme ind på de relevante teorier om omsorgssvigt og omsorgssvigts konsekvenser. Dernæst vil jeg analysere de 2 cases som er vedlagt i problemformuleringen og inddrage anden psykologisk viden. Til sidst vil jeg diskutere de nuværende samfundsøkonomiske forholds indflydelse på håndteringen af omsorgssvigtede børn.

Side 2

[navn fjernet] Større skriftlig opgave 11/12-18/12

Aalborg Katedralskole psykologi 2008

2.Q omsorgssvigt

Side 2 af 15

Definition

Ved omsorg forstås der, at drage omsorg for børns basale fysiske og følelsesmæssige behov. Dette vil sige, at tilgodese barnets behov for mad, husly, klæder, undervisning og kærlighed mm.

”Omsorg henviser i almindelig daglig tale til dette at tage vare på – at passe eller at have ansvaret for. Dvs. En tilknytning til et andet menneske, der omfatter at sikre en persons overlevelse, udvikling og tryghed – i det hele taget et ansvar for

det pågældende menneske”^{1}

Hvor imod omsorgssvigt (eller svigtende omsorg) defineres ved, at undlade at drage omsorg. Dette vil sige, hensigtsmæssige eller uhensigtsmæssige hændelser, hvor skaden er af så alvorlig karakter, at barnet vil tage fysisk eller psykisk skade, så den normale udvikling svækkes, vil dette blive betegnet som omsorgssvigt.

Omsorgssvigt kan deles op i 4 former, med forskellige udtryk.

Aktivt fysisk omsorgssvigt

Ved aktiv fysisk omsorgssvigt forstås der, at barnet bliver udsat for aktiv vold og mishandlinger så som; slag som evt. Kan føre til brud på arme, ben og andre lemmer, kvælningsforsøg, forgiftninger, blå mærker, brandmærker mm. Under aktiv fysisk omsorgssvigt hører incest eller seksuel mishandling også til, hvor rifter, hudafskrabninger, irritation og kraftig rødmen omkring munden eller ydre genitalier kan forekomme.

Passivt fysisk omsorgssvigt

Ved passivt fysisk omsorgssvigt forstås der, at barnet bliver udsat for alvorlige forsømmelser fra den voksnes side. Dette vil sige, at barnet bliver overladt til sig selv og får derved ikke den nødvendige pleje, i form af hygiejne, ernæring etc.

Barnets basale behov bliver derved forsømt, og barnet bliver bragt i sundhedsmæssig fare. Man kan karakterisere passivt fysisk omsorgssvigt ved at;

Barnet bliver ladt alene i 1-2 timer eller mere uden opsyn, manglende afhentning af barnet fra daginstitutioner eller dagpleje, forkert ernæring i form af for lidt

1

Den nye psykologihåndbog - Citat af Per Schultz Jørgensen

Side 3

[navn fjernet] Større skriftlig opgave 11/12-18/12

Aalborg Katedralskole psykologi 2008

2.Q omsorgssvigt

Side 3 af 15 eller uregelmæssige mad vaner, barnet er uoplagt og træt, barnet er ikke klædt passende på, barnet bliver forsømt mht. lægebesøg mm.

Aktivt følelsesmæssigt omsorgssvigt

Ved aktivt følelsesmæssigt omsorgssvigt forstås der, at barnet bliver udsat for skadende handlinger, som ikke er af fysiske karakter. Dette kan være at; barnet bliver holdt indespærret i perioder, barnet bliver truet med voldelige handlinger såsom slag, barnet bliver truet med tab af kærlighed, krænkende eller nedladende tiltale, barnet bliver ignoreret, barnet bliver passet af skiftende antal voksne eller unge mennesker.

Passivt følelsesmæssigt omsorgssvigt

Ved passivt følelsesmæssigt omsorgssvigt forstås der, at barnet bliver udsat for alvorlige forsømmelser af psykisk karakter. Barnet bliver altså understimuleret, da forældrene ikke er i stand til at varetage barnets interesser. Dette kan defineres ved at; Barnet har været tilskuer til fysisk vold, barnet har ofte været passet af voksne, der er påvirkede af alkohol eller euforiserende stoffer, barnet er udsat for uforudsigelighed, manglende empati for barnets følelser og basale behov.

René Spitz’s teori

Spitz blev uddannet børnelæge i 1910, hvorefter han hurtigt fik interessen for spædbørns udvikling. Dette resulterede i, at Spitz blev den første, som udførte systematiske undersøgelser af spædbørn. Disse undersøgelser havde indsatte kvinder med børn som forsøgspersoner. Spitz fik sen berømmelse af

”modersavnets ødelæggende følger”.

Ved hjælp af sine iagttagelser af børn af fængslede kvinder konkluderede han følgende i forbindelse med adskillelse af mor og barn; i det første år var udviklingen tilfredsstillende. I anden halvdel af første leveår udviklede nogle af spædbørnene, der imod, en grædende adfærd, hvilket stod i stærk kontrast med deres tidligere adfærd som var baseret på udadvendthed og tilfredshed. Disse

Side 4

[navn fjernet] Større skriftlig opgave 11/12-18/12

Aalborg Katedralskole psykologi 2008

2.Q omsorgssvigt

Side 4 af 15 børn som havde udviklet den grædende adfærd fik tendens til at trække sig tilbage og ignorere forsøg på kontakt eller blot sende et sørgende blik. Hvis kontakten blev søgt ofte nok af den voksne, begyndte barnet at græde. Som tegn på mis trivsel begyndte de fleste af børnene at lide af vægttab, søvnforstyrrelser og større tendens til at blive forkølet.

Denne grædende adfærd strakte sig fra 2 til 3 måneder. Ved disse børn var der gradvis tilbagegang af udviklingen og symptomerne varede i 3 måneder hvor de blev forværret indtil gråden veg for et frosset ansigtsudtryk. Børnene lå med følelseskolde øjne og ænsede tilsyneladende ikke, hvad der forgik omkring dem.

Ud af de 123 forsøgspersoner fandt han de overnævnte symptomer hos 19 af dem, dog med individuelle forskelle. Forsøget viste dog et tydeligt billede. Ved

de 19 forsøgspersoner/børn, som led af disse alvorlige symptomer, fandt han det

tilfælles, at alle havde en oplevelse tilfælles – frarøvelse af deres mor i en uafbrudt periode på 3 måneder, da børnene var omkring 6-8 måneder gamle.

Dog kunne Spitz også konkludere, at der ved nogle af børnene, hvis mor ikke blev ved dem, ikke blev udviklet overnævnte symptomer. Dette skyldtes, at moderen havde været mangelfuld allerede før tabet af moderen.

Endvidere fandt Spitz også ud af, at der efter 3 måneders adskillelse var en overgangsperiode på 2 måneder. Hvis moderen vendte tilbage inden disse 2 måneder, ville barnet højst sandsynlig komme sig i de fleste tilfælde.

Hvis savnet af moderen varede i mere end 5 måneder, ville symptomerne forværres og barnet ville komme i en trancelignende tilstand – hospitalisme hvilket Spitz beskriver således; ”En svækkelsestilstand af legemet, som skyldes langvarig indespærring eller den sygelige atmosfære på et hospital eller en

         2
institution”

John Bowlbys teori

Børnepsykiateren John Bowlby havde Spitz psykoanalysen som baggrund, dog tog han afstand fra den psykoanalytiske udviklingsteori på flere punkter. Han valgte at se med fysiologiske aspekter og sammenlignede spædbørn med dyreunger, som forsøger at holder stærk kontakt med deres moder. En kontakt,

2

Den nye psykologihåndbog, side 72 linje 42.

Side 5

[navn fjernet] Større skriftlig opgave 11/12-18/12

Aalborg Katedralskole psykologi 2008

2.Q omsorgssvigt

Side 5 af 15 der for et uhjælpsomt individ er lig med overlevelse, da der gives tryg – og sikkerhed.

Bowlby antager, at de første sociale kontakter, såsom øjenkontakt, smil og gråd, blot er baseret på enkle adfærdssystemer [3]. Han mener ligeledes, at barnet først er i stand til at være aktivt målsøgende når det er omkring 6-7 leve måned.

Selve tilknytningsfasen varer fra 6 mdr. – 2½ års alderen og barnet vil i denne periode aktivt opsøge kontakt, og blive urolig i tilfælde af adskillelse, glædes ved genforening og henvende sin opmærksomhed mod tilknytningspersonen ved kortere fysisk afstand. Barnet vil i denne periode udforske omverdenen, men vende tilbage til tilknytningspersonen jævnligt, efter søgen på tryghed. Efter denne fase, erkender barnet langsomt, at tilknytningspersonen har sine egne planer og mål, og at disse muligvis kommer i konflikt med tilknytningspersonens

omsorg for barnet.^{4}

Da Bowlby begyndte at studere børn på børnehjem i 1950´erne, var det ofte tilfældet for børnene, at tidligt efter deres fødsels var deres forældre blevet fjernet, så børnene var udelukkende afhængige af kontakten fra personalet på hjemmet.

Bowlby valgte at kalde hans observationer separationsadfærd. Denne adfærd

inddelte han i 3 faser^{5}.

1) protestfasen

2) fortrivelsesfasen (efter få dage)

3) Emotionel frakobling (efter uger/måneder)

4) ”Hjemme igen”

I protestfasen viser barnet sin angst for at miste moderen. Protestreaktionen kommer på baggrund af, at afstanden imellem barn og mor er blevet forøget, så moderen ikke længere er opnåelig. Barnet reagerer med kraftig gråd og prøver at finde omsorgspersonen.

3

Autistisk eller selvtilstrækkelig tilstand. Senere forskning har bevidst, at der er aktivt sammenspil imellem mor og

barn.
4

Den nye psykologihåndbog, side 72-73

5

Den nye psykologihåndbog, side 73- 74

Side 6

[navn fjernet] Større skriftlig opgave 11/12-18/12

Aalborg Katedralskole psykologi 2008

2.Q omsorgssvigt

Side 6 af 15

I fortrivelsesfasen er barnet ulykkelig og fortvivlet. Barnet har ingen interesse i omgivelserne omkring barnet. Barnet sørger over at være adskilt fra omsorgspersonen, og har derfor ingen interesse for omgivelserne omkring. Dette sker på baggrund af, at barnet har lukket sig inde i sig selv, og omgivelserne betyder intet.

Frakoblingen sker hvis barnet ikke her en ”reserve” mor og hvis adskillelsen varer fra uger til måneder. Hvis barnet oplever adskillelse med frakobling til følge flere gange i løbet af de første 3 leveår, vil der muligvis opstå en permanent frakobling fra omsorgspersonen.

Kun et barn: Hjemme hos Daniel

Jyllands-Posten udgav den 26. december 2000, en alarmerende artikel om den kun 5 måneder gamle dreng Daniel, som er søn af 31-årige Irene som er på pension og Knud som er sygemeldt efter en operation. Tidligere er Irenes to ældre børn blevet fjernet, efter år med svigt og tæsk. Alligevel vælger kommunen at ignorere de mange indsendte indberetninger om svigtende omsorg for den kun 5 måneder gamle Daniel.

I følge Freuds [6] beskrivelse er Daniel i den orale fase, hvor han er fuldstændig hjælpeløs og afhængig af sine omgivelser. Her får Daniel noget af sit tryghedsbehov dækket ved at amme, da munden senere vil blive udviklet til en erogenzone ved hjælp af de mange berøringer og sanseudtryk han får igennem munden. Ved anvendelse af munden vil taleangementes motorik ligeledes udvikles og Daniel vil kunne udvikle sprog og hukommelse. Samtidig befinder Daniel sig i Det’et i Freuds æg [7], hvor det primært er drifterne som styrer barnet, altså mad, drikke og kærlighed.

Daniel er træt og sløv, hvilket tyder på han lider og pædagogerne har indberettet, at Daniels øjne er ”blinde”, hvilket er tydelige tegn på, at Daniel ikke trives. Irene mener ikke, at Daniel skal i dagpleje, så han kan lærer at omgås andre børn, for hun mener, at han nok skal få legekammerater. Ved at Daniel ikke kommer i dagpleje bliver han ikke socialiseret og han kan få svært ved at etablere

6

Sigmund Freud (), Psykoanalysens fader.

7

Se vedlagt bilag 1

Side 7

[navn fjernet] Større skriftlig opgave 11/12-18/12

Aalborg Katedralskole psykologi 2008

2.Q omsorgssvigt

Side 7 af 15 venskaber senere hen i livet. Der ud over bliver Daniels basale behov ikke opfyldt, han fryser og bliver ikke altid skiftet i tide. Irene tager sig ikke af Daniel og lader ham skrige hvis han ikke er sulten eller skal have skiftet ble, der ud over tager de ingen kontakt til deres barn – og vigtige ting så som øjenkontakt bliver ikke etableret. Desuden har Irene spurgt om, hvorfor Daniel ikke tisser så meget og hun fik svaret at han muligvis ikke får nok mad.

Han bliver ikke stimuleret nok, og kan dårligt holde om en finger, hvilket ellers er normalt for børn på hans alder. Desuden ryger hans forældre meget, hvilket kan skade Daniel sundhedsmæssigt.

Vi kan ved dette konstatere, at Daniel bliver udsat for svigtende omsorg fra hans forældre.

Hvis vi følger den teori, at Irene muligvis har været udsat for omsorgssvigt som barn, giver hendes forsømmelse for Daniel mening. Hvis hun aldrig har lært hvad kærlighed og omsorg er, vil hun ikke være i stand til selv at give det videre til hendes eget barn.

Alle disse forsømmelser tyder på passivt fysisk omsorgssvigt, hvilket bringer Daniel i farer.

Som opsamling kan man sige, at forældrene ikke er i stand til at varetage Daniels behov, både fysisk og psykisk. Dog viser de interesse i deres barn, men ikke konstant – hvilket er alvorligt. Hvis der ikke snarest muligt bliver taget affærer, vil Daniel lide alvorligt under dette omsorgssvigt. De foranstaltninger som har været sat i gang, har ikke været succesfulde. Daniel lider overlast og der kræves behandling hurtigst muligt.

Rumænske børnehjem

I 1992 blev foreningen ”Rumænienprojektet” startet. I 1989 blev diktatoren Ceausescu væltet af magten, og hårrejsende billeder gik verden rundt. På disse billeder blev der set udsultede, omsorgssvigtede ”tremmebørn”. Børnene var næsten overladt til sig selv, de blev anbragt i tremmestole, hvor de blev spændt fast med bukserne trukket ned, så personalet ikke skulle tænke på at få børnene skiftet. De fik ingen nærkontakt, hvilket alle har brug for. Børnene måtte blot sidde i deres tremmestol hele dagen, og de havde større chance for at udvikle

Side 8

[navn fjernet] Større skriftlig opgave 11/12-18/12

Aalborg Katedralskole psykologi 2008

2.Q omsorgssvigt

Side 8 af 15

”rokkebevægelser”, som er en del af børns forsvarsmekanisme. Desværre har nogle af de ”heldige” adopterede børn lidt under omsorgssvigtet og lider stadig den dag i dag. 2 ud af 3 af de 201 adopterede børn lider den dag i dag, stadigvæk

                8
fysisk eller psykisk.

Forening prøver at gøre hverdagen bedre for børnene på børnehjemmene. Der bliver blandt andet sendt en pakke til hver eneste barn i hjemmet 2 gange om året med tøj, skole sager, sæbe og andre ting, så de kan holde hygiejnen oppe. Ud over dette kan man vælge at blive kontaktfamilie, hvilket betyder man får et barn at tage sig af. Dette barn kan blive inviteret til Danmark i vinter – og sommerferie, dog betaler kontaktfamilien. Men dette er en lille pris, for at glæde børn som ikke har meget i hverdagen. Foreningen gør alt hvad de kan, for at hjælpe så mange børn de kan, og når tiden nærmer sig, bliver de unge børnehjemsbørn lært op til at blive selvstændige unge mennesker.

En af de gange foreningen samlede ind var lørdag d. 6. september. Her var medlemmer af foreningen samlet foran Føtex i Husum, hvor de delte

”ønskesedler” ud til kunderne i Føtex. Formålet var at få samlet fødevare ind, som de kunder sende ned til børnene i Rumænien. De fik i alt samlet 400 kg, som blev sendt til Rumænien i efterårsferien.

8

Artikel fra http://politiken.dk/indland/article114394.ece

Side 9

[navn fjernet] Større skriftlig opgave 11/12-18/12

Aalborg Katedralskole psykologi 2008

2.Q omsorgssvigt

Side 9 af 15

Diskuterende konklusion

Når man snakker om omsorgssvigt, er det vigtigt at kigge på samfundet. Her hviler det store ansvar, som går ud på at skabe trygge rammer for barnet.

Samfundet lægger stor vægt på, at familierne skal blive sammen, og her til findes der mange behandlingsmuligheder – rådgivning, støttegrupper, terapi – personlig eller professionel, aflastning i form af daginstitutioner og aflastningsfamilier.

Disse tilbud er til for familierne, så de kan forblive sammen.

Ved omsorgssvigt kan barnet blive fjernet – frivillig anbringelse eller ved tvang, de såkaldte tvangsfjernelser. Dog griber myndighederne sjældent til tvangsfjernelse, og det kan derfor tage lang tid, før barnet bliver anbragt et nyt sted, hvis forældrene ikke går med til frivillig anbringelse. Det er dog vigtigt at huske på, at forældrene skal have lov til at vise deres værd som forældre, men det burde ikke være for enhver pris. Det store spørgsmål er, om samfundet strækker sig for lang, for at holde familien samlet og om det går ud over børnene?

Artiklen ”Udsatte søskende lades i stikken” belyser problemet i et skarpt lys.

Her bliver der berettet, at det kun er den største i søskende flokken som bliver anbragt uden for hjemmet. Dette sker på baggrund af, at når barnet er gammelt nok til at komme i skole eller lignende, får de ansvarlige voksne øje på at barnet ikke trives, og derved bliver barnet fjernet – men de glemmer at se på de andre børn i søskendeflokken. I år er antallet af underretninger fra borger til ankestyrelsen helt oppe på 170 henvendelser, om truede børn. Dette er en stigning i forhold til sidste år, men det er ikke til at sige, som antallet af underretninger til kommunen er steget. Kommunerne skal gribe mere end og sørge for at alle børnene i søskendeflokken bliver anbragt uden for hjemmet, eller sørge for en anden løsning som vil hjælpe børnene på længere sigt. Dog er flere og flere borgere begyndt at indberette mistanke om svigtende omsorg – og dette er selvfølgelig godt. Den meget omtalte Tøndersag kom på baggrund af et anonymt tip, hvorefter begge piger blev fjernet fra hjemmet. Men i andre sager nøjes myndighederne kun med at fjerne det ene udsatte barn. [9] Ankerstyrelsen kan ofte sidde med en sag om, at lille Emil som er blevet fjernet, men de andre søskende må blive hos forældrene. Dette bekymrer Henrik Horster som er direktør for

9

Case ”udsatte søskende lades i stikken”

Side 10

[navn fjernet] Større skriftlig opgave 11/12-18/12

Aalborg Katedralskole psykologi 2008

2.Q omsorgssvigt

Side 10 af 15 styrelsen og det er desværre ikke den eneste gang kommunerne undlader at fjerne barnet fra hjemmet. Dokumentaren ”Mors lille dreng” satte dette alvorlige spørgsmål til debat. Forældrene til Jørn svigtede hans basale behov gang på gang.

De viste intet tegn på kærlighed og medfølelse for deres barn, men alligevel fik de overladt ansvaret for Jørn. I Jørns øjne kunne man se smerten, og han lukkede mere og mere af for den kolde omverden hvor han ikke var ønsket. Inten bliver grænsen sat for langt ude, eller også er hjælpeforanstaltningerne ikke tilstrækkelige nok.

Myndighederne glemmer ofte forståelsen for barnets psykiske tilstand. Barnet er forvirret på grund af de modstridende følelser - kærlighed og had. Denne oplevelse og forvirring kan senere fører til tilbagetrækning og aggressioner, som en del af forsvarsmekanismen [10]. Det er derfor vigtigt at snakke med barnet, så det kan få sat nogle ord på de mange følelser, så disse ikke blot går i glemslen og tvinger barnet længere væk fra virkeligheden. Desuden er det også vigtigt at huske, at når omsorgsvigtet er opdaget, skal samfundet inddrage barnet, så det ikke går i uvished omkring fremtiden, ellers kan der opstå mere forvirring.

Men når alt dette er sagt, kan man desværre konstatere at dette ikke altid bliver overholdt. Hvorfor kan man spørge sig selv, og en af grundene kan muligvis være den danske økonomi. For som det ses i casen ”Kun et barn: Hjemme hos Daniel”, er den støttepædagog som har hjulpet Irene med Daniel sparret væk. Samtidig bliver der sendt indberetninger ind kommunen, hvor der bliver beskrevet svigtende omsorg, men der bliver ikke gjort noget. I forvejen er der blevet fjernet to ældre børn fra hjemmet, men alligevel vælger kommunen at lade Daniel blive hjemme, da det højst sandsynlig er den billigste løsning.

Dette har Dansk socialrådgiverforening lavet en undersøgelse om, hvor 44 % af socialrådgiverne beretter, at deres fokus er på økonomien i stedet for barnets tav.

Kirsten Ketscher, professor ved Københavns kommune ved socialret siger at ”Man skal altid vælge det, der er til barnets bedste. Alt andet er ulovligt. Der er ikke noget problem i at vælge en billig løsning, men den må ikke vælges alene,

                11
fordi den er billig«.

10

Forsvarsmekanisme er til for at beskytte sig selv fra onde og ubehagelige ting.

11

Se vedlagt bilag 2.

Side 11

[navn fjernet] Større skriftlig opgave 11/12-18/12

Aalborg Katedralskole psykologi 2008

2.Q omsorgssvigt

Side 11 af 15

I Odense er socialrådgivere også blevet bedt om at sparere på pengene, og undgå de dyre anbringelser uden for hjemmet. Her er der kommet et nyt udvalg, som skal finde de billigste løsninger, og muligvis sende anbragte børn andre steder hen, blot for at spare penge. Kan dette være rigtigt, kan man spørge sig selv om?

Svaret er desværre ja, for finanskrisen er over os, og den ramme alle, selv der hvor der ikke burde spares på pengene. Dette er foruroligende, da det kommer til at gå ud over barnets opvækst.

Men alene i Odense er deres udgifter steget fra 200 til 250 millioner kr. for anbringelse af børn i år. Dette er selvfølgelig mange penge, men der burde ikke spares der hvor pengene er nødvendige. Pengene som skal spares væk, kunne give et barn en ny start på livet og rette op på det forsømte.

Karen Jespersen beretter i en skriftlig kommentar til Politiken resultatet af socialrådgivernes undersøgelse »utilstedeligt«.

”At hjælpe udsatte børn, sådan som de har krav på ifølge loven, er en kerneopgave for kommunerne. Hvis det billede, undersøgelsen viser, er rigtigt, er det helt utilstedeligt. Kommunerne har sagt ja til den økonomiske aftale, der er indgået med regeringen. Derfor forventer jeg også, at KL og kommunerne i fællesskab sørger for, at loven bliver overholdt. Jeg forventer også, at kommunerne får tilrettelagt deres budgetter, så børnenes tarv ikke tilsidesættes af økonomiske hensyn. Svarene i undersøgelsen understreger behovet for at kigge nærmere på en mere systematisk indsats og udvikling af de mest effektive metoder til at hjælpe børnene. Det er blandt andet det, barnets reform kommer til at handle om”.

Men det kan dog være svært for kommunerne at opdage omsorgssvigtet, for barnet bliver ikke længere udsat for fysisk vold så ofte som det var tilfældet for nogle år siden. Her ville blåt mærke, stort fravær i skolen eller lignende være tydelige beviser på, at barnet var udsat for omsorgssvigt. Men sådan er det ikke længere, for der bliver brugt psykisk omsorgssvigt i højere grad end før hen [12]. For barnet får mad, bliver vasket og får rent tøj på, men det følelsesmæssige bliver overset, og dette er svært at opdage. Så det er ikke til at sige, hvor mange der egentlig bliver udsat for svigtende omsorg i Danmark.

12

Se vedlagt bilag 3

Side 12

[navn fjernet] Større skriftlig opgave 11/12-18/12

Aalborg Katedralskole psykologi 2008

2.Q omsorgssvigt

Side 12 af 15

Politikkerne er ved at få øjnene op for, hvor stort og alvorligt problemet egentlig er, og dette er selvfølgelig godt – men hvornår bliver indsatsen fordoblet så der kan se fremskridt? Så snart dette sker, kan flere børn få en tryg og god fremtid uden at blive omsorgssvigtede.

Abstract

This report is about failed care of a child. For this failed care there is a definition and a definition of taking care of a child and there are among other things written about John Bowlbys and Rene Spitzs theory and other relevant theory and the consequences of failed care of a child.

The cases about “Kun et barn: Hjemme hos Daniel” and “Søskende lades I stikken” had been analyzed and other relevant psychologist knowledge had been used. There is also written about the association “Rumænienprojektet” which had been started in 1992. In the end, there is a discussion about the society and the discussion takes the starting-points about the Danish economy. And there are questions about, that is the economy’s fault that so many children are exposing for failed care

Side 13

[navn fjernet] Større skriftlig opgave 11/12-18/12

Aalborg Katedralskole psykologi 2008

2.Q omsorgssvigt

Side 13 af 15

Kildefortegnelse

Bøger:

Brørup, Mogens, Hauge, Lene, Thomsen, Ulrik; Psykologihåndbogen, Gyldendal,

1. udgave, 1991

Brørup, Mogens, Hauge, Lene, Thomsen, Ulrik;

Den nye psykologihåndbog, Gyldendal uddannelse, 2. udgave, 2001.

Internetsider:

http://www.rp92.dk/boernepakker/boernepakker.htm
http://politiken.dk/indland/article114394.ece
http://politiken.dk/indland/article114394.ece

Artikler:

Reflex, medarbejderblad for Føtex, nr. 4, 2008

Side 14

[navn fjernet] Større skriftlig opgave 11/12-18/12

Aalborg Katedralskole psykologi 2008

2.Q omsorgssvigt

Side 14 af 15

Bilag

Bilag 1)

Freuds udviklingsteori:

Side 15

[navn fjernet] Større skriftlig opgave 11/12-18/12

Aalborg Katedralskole psykologi 2008

2.Q omsorgssvigt

Side 15 af 15

Bilag 2)

Politiken | | 1. sektion | Side 2 | 1017 ord | artikel-id: e1366c69

Omsorg for børn spares væk

Bilag 3)

Frederiksborg Amts Avis | | 1. sektion | Side 9 | 1289 ord | artikel-id: e11dea24 Det usynlige svigt

Følelsesmæssig mishandling af børn forekommer hver dag i Danmark. Vi er bare