Omsorgssvigt | SSO

Side 1

[navn fjernet] SSO - Omsorgssvigt Tirsdag d 20/12 05

Varde Gymnasium og HF 1

Kontrakt

Side 2

[navn fjernet] SSO - Omsorgssvigt Tirsdag d 20/12 05

Varde Gymnasium og HF 2

Indhold

Kontrakt ............................................................................................................................................... 1 Indhold................................................................................................................................................. 2 Den Orale Fase (0-1½ år) ................................................................................................................... 3 Den autistiske fase (0-1 måned).................................................................................................................. 3 Den Symbiotiske fase (1-5 måneder) ......................................................................................................... 4 Differentieringsfasen (5-10 måneder) ........................................................................................................ 5

Det Onde / Det Gode ................................................................................................................................................. 5

Øvelsesfasen (10-18 måneder) .................................................................................................................... 5 Overgangsobjekt ......................................................................................................................................... 6 Rene Spitz ............................................................................................................................................ 6 John Bowlby ........................................................................................................................................ 7 Hemmet og forceret separation .......................................................................................................... 7 Omsorgssvigt ....................................................................................................................................... 8 Else Christensen .......................................................................................................................................... 8 Aktiv Fysisk omsorgssvigt .......................................................................................................................... 9 Passivt fysisk omsorgssvigt ......................................................................................................................... 9 Aktitv følelsesmæssigt omsorgssvigt ........................................................................................................ 10 Passivt følelsesmæssigt omsorgssvigt ....................................................................................................... 10 Kontaktskade ..................................................................................................................................... 11 Behandling af Kontaktskade............................................................................................................. 12 Analyse............................................................................................................................................... 14 Hanne 42 år ................................................................................................................................................ 14 Konklusion......................................................................................................................................... 16 Kilde liste ........................................................................................................................................... 17 Bilag 1 ................................................................................................................................................ 18

Side 3

[navn fjernet] SSO - Omsorgssvigt Tirsdag d 20/12 05

Varde Gymnasium og HF 3

For at kunne forstå begrebet omsorgssvigt er vi nød til at se på hvad der sker i de første år af barnets liv hvilke følelser og behov barnet har fra den orale fase og ind i den anale fase

Den Orale Fase (0-1½ år)

I denne afgørende fase i barnets liv sker den tætte tilknytningen mellem moder og barn. Men barnet begynder også at separere eller adskille sig fra moderen i takt med at jeg-dannelsen begynder.

Sigmund Freud kalder denne fase den orale. Fordi han mener at det er igennem munden ved at sutte på moderens bryst, at barnet får en seksuel lysttilfredsstillelse og tæt tilknytning med moderen.

Mahler mener at det er kropskontakten og moderens pleje af barnet der skaber tilknytningen.

Erikson mener at i denne fase er det vigtigste for barnet førelsen af tryghed og tillid også kaldet Bacic trust. Hvis barnet bliver for usikker i denne fase er det at mistilliden opstår.. [1] Den autistiske fase (0-1 måned)

Ifølge Mahler lever spædbarnet i de første par uger i en indelukket eller autistisk verden næsten som i fostertilstanden.

Barnet reagerer næste ikke på ydre kontakt og sover det meste af tiden op 18 timer i døgnet. I de par timer barnet er vågen er det mest amning barnet er beskæftiget med. Kun i en meget lille del af tiden er barnet opmærksom på omgivelserne.

Kun ved sutte-, søge-, gribe-, omklamringsreflekserne kan barnet opnå tilfredsstillelse. Dette går ikke uden moderens eller en plejepersons kropskontakt.

Barnet er endnu ikke i stand til at skelne mellem sin egne lukkede verden og omverdenen. [2]

1

Udviklingens veje af Ole Schultz Larsen. Systime 95 side 34

2

Udviklingens veje af Ole Schultz Larsen. Systime 95side 34-35

Side 4

[navn fjernet] SSO - Omsorgssvigt Tirsdag d 20/12 05

Varde Gymnasium og HF 4

Den Symbiotiske fase (1-5 måneder)

Det er i denne fase at barnet ifølge Mahler begynder sin anden levemåde. Barnets sanser udvikles og barnet bliver mere og mere modtagelig for stimuli fra omverdenen ikke mindst moderens omsorg og pleje.

Symbiotisk betyder samliv i fællesskab, på græsk.

I denne fase begynder barnet at føle sig forbundet med moderens bryst og blødhed. Det kan ikke skelne moderen fra omverdenen endnu men opfatter hendes stemme, varme og bryst som en slags del af sin egen verden.

Barnet opdager dog at den har nogle lemmer det kan kontrollere f. eks tommeltotten kan barnet bevæge hvorimod moderens bryst kan barnet ikke helt kontrollere.

Barnet begynder at fornemme at der er noget indre og noget ydre. At det kan selv styre arme ben og hænder.

Det er også i denne fase at barnet begynder at skelne mellem godt og ondt. hvad der er lystbetonet og hvad der er ulystbetonet

f. eks moderens varme, mælk og blødhed er gode ting. Hvorimod hvis barnet ikke får mælk eller varme er det onde ting, ting som barnet reagere med aggression på.

Det er meget vigtigt at barnet kan skelne mellem dette for at kunne lære verdenen udenfor at kende.

Det er stadig et urealistisk verdensbillede barnet har. Barnet ser moderen der giver mælk og varme som en god ting og moderen der ikke opfylder barnets behov som en dårlig ting det forstå stadig ikke at det er den samme person

Her er det vigtigt at barnet ser sig selv som en god ting Mahler taler om at barnet identificere sig med det gode i moderen og Freud taler om udviklingen af et lyst-jeg som kommer fra gode og tilfredsstillende oplevelser.

Det kan være svært for barnet at forstå det gode og onde når barnet stadig ikke helt kan skelne mellem indre og ydre, onde oplevelser bliver derfor lagret i barnets identitet.

Lyst-jeget som Freud også kalder narcicistisk da barnet kun ser sig selv som centrum i verdenen.

Det er dog vigtigt at barnet oplever lykke og tilfredsstillelse i denne fase for dets udvikling af

                            3
selvværd og tillid til omgivelserne.

3

Udviklingens veje af Ole Schultz Larsen. Systime 95.side 35-39

Side 5

[navn fjernet] SSO - Omsorgssvigt Tirsdag d 20/12 05

Varde Gymnasium og HF 5

Differentieringsfasen (5-10 måneder)

Nu begynder barnet at kunne registrere og sanse verdenen omkring det. Den varme og mælken fra moderens bryst danner en person som barnet kan genkende mellem andre voksne der ikke lugter eller føles som moderen. Nu begynder barnet også at kunne se at moderen er fysisk adskilt fra det.

Separationen mellem moderen og barnet begynder her hvor barnet har fået et indre billede af moderen som en person. Det er også her man ser fremmedangst eller 8-måneders-angst for indtil nu har barnet ikke rigtig registreret hvem der passede, varmede og madede det og det kan give barnet en usikkerhed overfor fremmede dette kan også være mere undren eller nysgerrighed end angst.

Mahler taler også om at barnet i denne fase spejler sig i moderen. Barnet begynder at se sig selv som en person med krop og lemmer og får derved styrket sit kropselv.

Det er også vigtigt at barnet evner at spejle sig i andre mennesker for udviklingen af Jeg-dannelsen. [4]

Det Onde / Det Gode

Når nu barnet imellem 5 og 10 mdr. har fået et indre billede af moderen som en person som både er den gode mor og den onde mor. Det kan godt være svært for barnet som spejler sig i moderen i denne periode for det gode i barnet bliver blandet med de onde oplevelser dette kræver at moderen er opmærksom på at opfulde barnets behov. Ikke at forældrene skal være forkælende og passe på at barnet ikke får dårlige oplevelser for det er uundgåeligt bleen skal skiftes og maden kommer ikke altid til tiden men det er vigtigt at det gode inde i barnet ikke bliver ødelagt af for mange dårlige oplevelser.

Man kan se at det ikke altid kan være let for barnet at forstå. Når f. eks et barn skal skiftes eller noget andet det ikke kan lide er moderen det værste og den ondeste, men så snart barnet optages af noget andet er moderen den bedste igen. [5]

Øvelsesfasen (10-18 måneder)

I denne fase er barnet ved at kunne kravle og gå.

Motorik og tænkning bliver hver dag bedre og det er nu barnets verden vokser.

Det har nu fået mulighed for at kravle eller gå på opdagelse. I takt med dette bliver barnet mere selvstendigt og bliver klar over den fysiske adskilthed fra moderen og hun bliver nu til en sikker

4

Udviklingens veje af Ole Schultz Larsen. Systime 95. side 39-40

5

Udviklingens veje af Ole Schultz Larsen. Systime 95.side 41-42

Side 6

[navn fjernet] SSO - Omsorgssvigt Tirsdag d 20/12 05

Varde Gymnasium og HF 6 base som barnet kan komme tilbage til fra de så uflugter og samle mod til måske at bevæge sig lidt længere væk. Mahler taler om at i denne periode er barnets storhedsvanvid på det højeste. Barnet tror at det er supermand og er tit ligeglade med de skrammer det får på de små ture.. [6] Overgangsobjekt

Det er fra denne fase og frem man ofte ser at børn får en bamse eller et tæppe som det slæber rundt med hele tiden. Dette er en slags erstatning for båndet med moderen som barnet forelsker sig i den engelske psykoanalytiker Winnicott kalder dette for et overgangsobjekt [7]

Rene Spitz

Psykoanalytikeren Rene Spitz lavede i 30érne en række undersøgelser på to spædbørnehjem i New York hvor det ene var et godt og veludstyret hjem og hvor børnene blev ammet og passet af den samme person i de første 3 levemåneder og derefter bragt i grupper med én voksen til 8 børn.

Det andet hjem var tilknyttet et fængsel for kriminelle kvinder og hvor børnene blev passet af deres mor hverdag i det første leveår.

Ved 4 måneders alderen målte Spitz børnenes udviklingskvotient(UK) som er en blanding af barnets psykiske og fysiske udvikling.

I det første hjem havde spædbørnene i gennemsnit en UK på 124 og i fængselshjemmet havde børnene i gennemsnit en UK på 101,5.

Efter det Første leveår målte Spitz igen børnenes UK og da var tallene helt anderledes for i det første hjem var tallet faldet fra 124 til 72 og i fængselshjemmet var tallet 105.

Rene Spitz forklare dette ved at i fængselshjemmet havde mødrene tid og mulighed for at pleje og stimulere deres børn hver dag hvor de i det første hjem mistede kontakten med moderen efter 3 måneder og fik derefter ikke meget voksen kontakt. Spitz så at der her var symptomer på spædbørnsdeprission som kendetegnes ved autisme, vægttab, infektioner og kan føre til dødelighed.

Og det var i det gode veludstyret hjem

Det er altså ikke kun psykiske men også fysiske problemer ved at fjerne moderkontakten ved 3 måneders alderen

6

Udviklingens veje af Ole Schultz Larsen. Systime 95.side 42

7

Udviklingens veje af Ole Schultz Larsen. Systime 95.side 42

Side 7

[navn fjernet] SSO - Omsorgssvigt Tirsdag d 20/12 05

Varde Gymnasium og HF 7

Spitz undersøgte også nogle børn det mistede den daglige kontakten til moderen i 6-8 måneders alderen ved nogle af dem varede budet 3 måneder og ved nogle længere tid. I den første tid var der tydelige tegn på separationsangst de græd meget og klyngede sig til voksne når det var muligt deres udvikling af motorik og kontakt evne gik langsommere end normalt.

Efter 2 måneder var de ikke lette at komme i kontakt med mistede apattiten, tabte sig og blev mere passive.

Efter 3 måneder gik udviklingen nærmest baglæns de virkede tillukket og interesserede sig ikke for mennesker.

Efter 5 måneder havde børnene fået varige men af budet med moderen. de havde ingen kontakt til omverdenen. Tomme blikke og rokkende bevægelser i kroppen..

De børn der blev genforenet med moderen efter 3 måneder kunne komme ud af det uden skade men dem der led af modersavn i mere end 4-5 måneder fik psykiske skader som der ikke kunne rettes op

på igen^{8}

John Bowlby

John Bowlby Lavede nogle undersøgelser i 50érne på nogle børnehjem hvor børnene havde mistet forældrene lige efter fødslen og havde kun oplevet voksen kontakt med personalet på børnehjemmet.

De børn led ikke af spædbørnsdepression de manglede ikke den tætte kontakt med en person og var i 2-3 års alderen meget aktive og legede meget. Men de var mere egoistiske søgte ikke kontakt til voksne og hvis de slog sig søgte de ikke trøst os voksne men sad alene og græd

Børnene havde aldrig lært hvad intim kontakt er og manglede nu evnen til det. Dette kalder John

Brown deprivationssyndrom^{9}

Hemmet og forceret separation

Det er vigtigt for barnets jeg-dannelse, at det bliver adskilt eller separet fra afhængigheden af moderen og derved også mere selvstændigt.

8

Udviklingens veje af Ole Schultz Larsen. Systime 95. side 43-46

9

Udviklingens veje af Ole Schultz Larsen. Systime 95.side 45-46

Side 8

[navn fjernet] SSO - Omsorgssvigt Tirsdag d 20/12 05

Varde Gymnasium og HF 8

Hvis separationen ikke går som den skal. som i Spitz undersøgelser, hvor barnet bliver skilt fra moderen alt for hurtigt, kaldes det Forceret.

Hvis moderen derimod ikke vil give slip på barnet, eller hvis barnet er for usikker og ikke vil give slip på moderen, er der tale om Hæmmet separation.

I begge tilfælde forstyrres barnets jeg-dannelse.

Ved forceret separation ser vi forsvarsmekanismer som autisme, indelukkethed og nogle gange en fremskudt evne til selvstændighed hvilket er på bekostning af basic trust og tillid til omverdenen.

Ved hæmmet separation pga. at barnet ikke vil ud af symbiosen med moderen eller omvendt får barnet ikke den nødvendige udvikling af selvstændighed og kan gøre barnet bange for at være anderledes end forældrene og vil gøre alt for være som dem.

Begge tilfælde kan føre til en psykotisk udvikling. [10]

Omsorgssvigt

Per Shultz mener der er 3 vigtige ting der skal være til stede for at opfylde begrebet omsorg

• Tilsyn

• Stimulation

• Tilknytning

Det betyder at omsorg for et menneske omfatter tilsyn der sikre imod ulykker. Stimulation der sikre intellektuelt indhold og aktiviteter og tilknytning der skaber følelsesmæssig tryghed og tillid. Disse ting skal være tilstedet for at det kan kaldes omsorg.

Og ved omsorgsvige mangler et eller flere at af disse punkter. [11]

Else Christensen

Lavede i 1992 en rapport om de 0-3 årlige børn ud fra sundheds plejens oplysninger om omsorgssvigt i alt 78 625 børn blev undersøgt. Else Mener at der er 4 slags omsorgssvig den passive fysiske. Den aktive fysiske, den passive følelsesmæssige og det aktive følelsesmæssige

          12
omsorgsvigt.

10

Udviklingens veje af Ole Schultz Larsen. Systime 95.side 48-49

11

Den nye Psykologi håndbog 2003 Gyldendal side 62

12

Den nye Psykologi håndbog 2003 Gyldendal side 62

Side 9

[navn fjernet] SSO - Omsorgssvigt Tirsdag d 20/12 05

Varde Gymnasium og HF 9

Aktiv Fysisk omsorgssvigt

Aktivt fysisk omsorgssvigt er når børn påføres skade ved aktive voldelige handlinger fra en voksen.

Der er 8 symptomer som kan observeres. Denne kategori indeholder også seksuel krænkelse.

• Brud på knogler f. eks på arme, ben og ribben.

• Blå mærker på kroppen og i ansigtet.

• Brændemærker fra cigaretter

• Mærker efter fysisk afstraffelse

• Mærker efter menneskebid

• Rifter eller hudafskrabninger ved mund,læber.gummer og øjne

• Rifter eller hudafskrabninger på ydre genitalier.

                                                      13
• Kraftig rødmen og irritation omkring mund eller ydre genitalier

Passivt fysisk omsorgssvigt

Passivt fysisk omsorgssvigt er når børn lider af alvorlige forsømmelser fra den voksnes side.

Det er manglende tilfredsstillelse af fysiske behov så meget at barnets sundhed er i fare.

Else Christensen har ni symptomer eller tegn ved Passivt fysisk omsorgssvigt

• Barnet bliver i en periode på et par timer overladt til sig selv uden voksent opsyn

• Er gentagende gange ikke blevet hentet fra daginstitution

• Har været forladt af forældrene i flere dage af gangen.

• Er forkert ernæret som under ernæring for lidt eller for uregelmæssig mad.

• Bliver forsømt Mht. nødvendigt lægebesøg ved sygdom eller forebyggende undersøgelser

• Barnet virker usædvanligt slapt eller træt

• Barnet virker upasser, usoigneret, uplejet eller snavset.

• Barnet er ikke klædt passende på til årstiden

Passivt fysisk omsorgssvigt fandt Else Christensen hos 4635 af de undersøgte børn.

De fleste af disse børn kommer lige fra fødslen. Med problemer Pga. moderens alkohol og/eller

          14
stofmisbrug.

13

Den nye Psykologi håndbog 2003 Gyldendal side 62-63

Side 10

[navn fjernet] SSO - Omsorgssvigt Tirsdag d 20/12 05

Varde Gymnasium og HF 10

Aktitv følelsesmæssigt omsorgssvigt

Aktivt følelsesmæssigt omsorgssvigt er når barnet udsættes for en skadelig handling af ikke fysisk karakter f. eks

• Barnet bliver i perioder holdt indespærret

• Barnet bliver truet med vold og tæv

• Barnet bliver truet med tab at kærlighed eller vigtige relationer

• Barnet bliver tiltalt eller omtalt på en krænkende måde (ond, dum, grim, umulig, et barn ingen kan lide) forældrene forholder sig i perioder fjendtligt over for barnets behov og ser barnet som en modstander der modarbejder forældrene.

• Barnet bliver i perioder aktivt ignoreret af forældrene. De vil ikke høre barnet eller tale til det.

• Barnet bliver aktivt forhindret i samvær med andre børn og/eller voksne.

• Barnet bliver presset af et stort antal eller skiftende voksne.

• Barnet bliver presset af ikke-voksne større søskende

Aktiv følelsesmæssig omsorgssvigt viste sig i Else Christensens undersøgelser hos 3568 af de

78.625 undersøgte børn.

32 % blev truet med vold og tæv.

32 % blev truet med tab af kærlighed.

36 % blev tiltalt på en krænkende måde.

Og 32 % af tilfældene var forældrene direkte fjendske overfor deres børn.

Det giver et negativt selvbillede og en skadet jeg-udvikling hos de fleste af børnene. [15] Passivt følelsesmæssigt omsorgssvigt

14

Den nye Psykologi håndbog 2003 Gyldendal side 64-66

15

Den nye Psykologi håndbog 2003 Gyldendal side 66-67

Side 11

[navn fjernet] SSO - Omsorgssvigt Tirsdag d 20/12 05

Varde Gymnasium og HF 11

Passivt følelsesmæssigt omsorgssvigt er når et barn udsættes for alvorlige psykiske forsømmelser, pga. mangel på omsorg, tryghed og kærlighed fra forældrene.

Det er i denne gruppe vi finder de fleste tilfælde 4885 af børnene led af Passivt følelsesmæssigt omsorgssvigt.

Det kan belyses ved disse punkter

• Barnet har overværet fysisk mishandling af mor eller anden vold i hjemmet

• Barnet har ofte været passet af voksne påvirket af alkohol, narkotika eller piller.

• Barnets dag er præget af uforudsigelighed

• Barnets forældre er kun i begrænset omfang i stand til at reagere på barnets følelser og de reagere på hvordan de selv har det.

• Barnets forældre er kun i begrænset omfang i stand ti at aflæse barnets lyst og ulyst signaler og grænser

• Barnet bliver hyppigt afvist følelsesmæssigt af forældrene.

Dette ses ofte når den ene forældre er psykisk syg eller lider af forskellige misbrug. [16] Kontaktskade

Kontaktskade ved børn kommer af kortvarig adskillelse mellem mor og barn på ofte kun 1-2 uger.

Når f. eks moderen er på ferie væk fra familien eller hvis barnet eller moderen er indlagt på hospital. Der gives et eksempel på en dreng lille dreng på ca. 2 år der hedder John. Han bliver passet i en døgninstution i ca. 2 uger imens hans mor føder et nyt barn. I de 2 uger ser han faderen næsten hver dag men han ser ikke sin mor under opholdet.

Han startede med at græde meget og opsøgte ikke kontakt til voksne. Når faderen kom og besøgte ham lod John som om at han ikke så faderen først efter et stykke tid ville han op og trøstes hos hans far og lidt efter også lege. Når faderen skulle til at gå igen ville John med og han blev meget ulykkelig når faderen gik.

Dag efter dag blev det være og John holdt op med at græde og blev mere og mere indelukket og passiv. Når faderen var på besøg og skulle af sted igen vendte John ryggen til ham så ham ikke kunne se ham gå. John ville ikke tage afsked.

16

Den nye Psykologi håndbog 2003 Gyldendal side 64-66

Side 12

[navn fjernet] SSO - Omsorgssvigt Tirsdag d 20/12 05

Varde Gymnasium og HF 12

Da Johns mor kom og hentede ham ville ikke acceptere hende og lod som om at han ikke så hende men gik grædende frem og tilbage. Da moderen tog ham op blev han ved med at græde og søgte over mod faderen som ikke havde svigtet ham så meget.

John havde mistet hans tillid til hans forældre. Dette bliver ofte fejltolket af forældrene som om at barnet havde haft det bedre under forløbet og derfor ikke interesseret i kontakt. Det er langt fra tilfældet det er barnets tillid til forældrene det er ødelagt og det kan tage lang tid at genoprette. [17] Behandling af Kontaktskade

I Johns tilfælde er adskillelses reaktionerne så små at hvis forældrene forstår problemet er det forholdsvis let at tilfredsstille barnets behov for meget opmærksomhed i en kortere periode.

I tilfælde hvor skaden større kan man bruge regressionsterapi hvor man vender tilbage til et tidligere punkt i udviklingen f. eks hvis et barn på 5 år lider af kontaktskade, kan man vende tilbage til en tidligere fase i udviklingen og prøve at starte udviklingen derfra. Dette er en stor krævende opgave som helst skal udføres at en person det ikke forlader barnet igen forældre, plejefamilie, eller professionel hjælp. Opgaven er så at give barnet så meget opmærksomhed, tryghed og kropskontakt som et spædbarn normalt kræver og så lade barnet selv udvikle sig derfra. Man lader altså et barn på

5 år opføre sig som et spædbarn og så lader man det selv udvikle sig op til sin rigtige alder.

I sværere tilfælde hvor barnet ikke længere forstår sine egne behov og afviser nærhed. Er professionel hjælp nødvendigt man skal ”kæmpe” sig vej igennem barnets forsvar mod kontakt.

Bryder man igennem giver barnet gerne efter sine behov for kontakt. Men det tager lang tid før barnet tror og stoler på den kontakt og nærhed det får. Barnet skal måske hele tiden høre at det er elsket det kan også udvikle sig til voldeligt opførsel, ødelæggelser eller overskridelser af de grænser de voksne har stillet for lige son at teste ”Elsker du mig højt nok til jeg kan gøre sådan”.

Det er en meget stor opgave der kan tage mange år. Som kræver viden om problemet og det kræver også at man giver barnet kærlighed.

Behandlingerne sker for det meste i behandlingsinstitutioner og i pleje familier.

Er det kontaktskadede unge der er kommet i konflikt med samfundet kommer de ofte på behandlingsinstitutioner og kollektiver hvor de kommer i realitetsterapi.

Disse unge med dyb mistillid til andre. får hele tiden dårlige reaktioner fra omverdenen på grund af deres kontakt problemer, også når de prøver at være positive.

17

L Mousten Identitet og udvikling 1987 side 51-52

Side 13

[navn fjernet] SSO - Omsorgssvigt Tirsdag d 20/12 05

Varde Gymnasium og HF 13

Realitetsterapi er at få de unge til hele tiden tænke på hvad de ønsker af andre. Og så få dem til at tænke om de kan få opfyldt de ønsker på en anden måde end den de først ville bruger. Det er en behandling der er krævende og tager lang tid for her går man ikke tilbage til gamle oplevelser men får de unge til at tænke på realiteter i nutiden og se fremad.

Det er ikke alle spædbørn er for dækket deres behov tryghed og kropskontakt og derfor er der mange voksne der går rundt og er skadede fra deres barndom uden at vide det. Det gør at mange forældre får et narcissistisk forhold til deres børn. Hvor de bruger barnet til at opfylde sine egne behov og ser ikke barnet som et selvstendigt væsen. For at det kan gå bliver barnet nød til at ”smide” nogle behov væk for at kunne opfylde kravet fra den voksne. Og derved allerede som spæd lære barnet at fortrænge sine egne behov og udvikler et falsk selv.

Det sande selv er stadig i barnet sammen med aggressioner, angst, sorg og depression på grund af undertrykkelsen af egne behov.

Dette kan udvikle sig til en maniodepressiv sindssygdom. Hos andre betyder det et liv med angst for afvisning og de er klar til at gøre alt for at leve op til andres forventninger eller ønsker. [18]

18

L Mousten Identitet og udvikling 1987 side 52-53

Side 14

[navn fjernet] SSO - Omsorgssvigt Tirsdag d 20/12 05

Varde Gymnasium og HF 14

Analyse

Hanne 42 år

Jeg vil i denne analyse prøve at finde tegn på kontaktskade hos Hanne. Både fra hendes barndom men også i voksen livet.

Hanne blev indlagt på Odense epidemisygehus med lungebetændelse i 1949.

Og bor nu i udlandet hvor hun har en leder stilling i landets menneskerettighedskommission.

Hvor hun sammen med en terapeut for at finde grunden til hendes mistillid til omverdenen i voksen livet har gennemgået hele hendes barndom.

Hanne huskede intet om opholdet på Odensesepidemihospital da hun var 2 år. Det var først da hendes moder fik fortalt om det og hvor hane så bagefter har gennemgået det med hendes terapeut at hun husker oplevelsen.

Hun erindrer et hospital med kolde fliser på alle væggene. Hun husker det som ensomt og ulykkeligt, hvordan hun står i en bruser og prøver at holde sig oppe mens hun bliver hjælpeløs vasket. Forældrene fortalte senere at da de hentede hende efter et par uger var hun helt livløs og slap, der var ingen gensynsglæde eller førelser denne oplevelse har præget Hanne så meget at hele hendes væremåde og liv er blevet mærket af denne oplevelse.

Jeg vil nu finde tegn på kontaktskade og forsvar derimod hos Hanne

Hun har altid haft en frygt for at forladt. Mangel på tillid til omverdenen. så meget at hun tilsidesætter sine egne behov for at tilfredstile andre og for ikke at skille sig ud fra mængden.

Hun er bange for at føle for meget for andre og når hun endelig for føler for en prøver hun at undertrykke følelsen og tager afstand til det. Pga. hendes frygt for at blive forladt igen.

Hun fortæller også om 2 tætte kollegaer som bliver forfremmet og derfor flytter på samme tid.

Denne oplevelse rammer Hanne så hårdt at hun derfor søgte til en terapeut. Terapeuten som var gravid på det tidspunkt fik Hanne til at open sig og de fandt ind til problemet nemlig de 2 uger på Odensesepidemihospita.

Da terapeuten på grund af personlige problemer stopper kontakten til Hanne bliver Hanne meget fortvivlet og meget såret igen er hun blevet forladt. Men det for hende til at tænke på et tidligere forhold til en mand der havde et travlt kariereliv der gjorde at han tit var nød til at aflyse aftaler.

Dette gjorde Hannes problemer endnu større da det netop var et trygt hjem og støtte hun havde brug for. Hun prøvede også veje hans kærlighed og tid til hende mod hendes formodninger om at hun blev tilsidesat. Dette gjorde hende følelses kold og passiv.

Side 15

[navn fjernet] SSO - Omsorgssvigt Tirsdag d 20/12 05

Varde Gymnasium og HF 15

Det er det samme mønster i alle de forhold hun har haft. hun finder forhold som var dømt på forhånd. Det var først da hun blev klar over dette mønster at hun igen prøvede at kontakte hendes terapeut igen.

Hun fortæller også om nogle drømme hun har haft hvor hun lægger i en seng og hvor hendes nuværende kæreste kommer ind og bare sidder og beskytter hende. Da hun gennemgår denne drøm ser hun at hun ligger i sengen som et spædbarn. Som er et tegn på hendes frygt for at blive afvist og forladt og hendes oplevelser af angst fra hospitalet

Hun har også en drøm hvor hun er med nogle vener og deres børn på vej op af en bakke. Og ned af bakken stormer vilde rådyr Og Hanne prøver alt hvad hun kan for at beskytte disse børn. Igen tegn på frygt for at blive forladt. og hendes forsøg på at leve på at alles forventninger.

Hannes mor fortæller om at forældrene ikke måtte komme i kontakt med Hanne da hun var indlagt de kunne kun se til igennem en glasrude hvordan Hanne lå og blev mere og mere stille. De fik derfor fat i en sang bogen ”De små synger” og gav bogen til en ung sygeplejerske som de bad om at synge for Hanne.

Da Hanne så endelig kom hjem kunne hun flere af sangene uden ad hvilket er tegn på at Hanne har som forsvar måtte udvikle sig hurtigere under indlæggelsen

Hun fik en cykel som hun var aggressiv over for hun kastede rundt med den. Det var lige som Hannes måde at teste om moderen kærlighed var stor nok til det. Moderen fortæller også at efter et stykke tid endags hvor Hanne sad med sangbogen ”de små synger” blev hun lige pludselig meget vred. Da havde hun lige fået en lille bid af følelsen fra indlæggelsen op i sig igen og derfor kastede hun Bogen væk jeg har selv en rigtig god ven der er opvokset i et baglokale til en bodega omsorgssvigt, vold og fulde mennesker var hverdagskost. Han bliver dybt deprimeret når han høre gamle danske folkesange som dem de hørte dengang på bodegaen.

Hanne har fundet grunden til hendes problemer gennemgået alle følelser og oplevelser derfra og det har fået hende til bedre at kunne forstå den måde hun føler og reagere på i det voksne liv, hun er også mere opmærksom på hvad hun forventer fra andre. [19]

19

Hanne 42år fra Sygeplejersken nr.9 1988 også bilag 1

Side 16

[navn fjernet] SSO - Omsorgssvigt Tirsdag d 20/12 05

Varde Gymnasium og HF 16

Konklusion

Det har været et spændende emne at arbejde med og en viden som jeg mener at alle burde have inden de får børn.

Hannes mor skriver at hun den dag i dag 40 efter stadig kan huske den dag hun glemte at klæde hanne ordenligt på, som gjorde at hun fik lungebetændelse og skulle indlægges. Det er tilfælde som John som er så små men har så stor virkning på resten at personens liv.

At jeg mener at alle skulle lave sådan en opgave som denne her inden man fik lov til at få børn.

For når det kommer til omsorg af børn er der en tynd grænse mellem hvad der er skadelig udvikling og på hvad der er god udvikling.

Side 17

[navn fjernet] SSO - Omsorgssvigt Tirsdag d 20/12 05

Varde Gymnasium og HF 17

Kilde liste

• L Mousten Identitet og udvikling 1987

• Den nye Psykologi håndbog 2003 Gyldendal

• Udviklingens veje af Ole Schultz Larsen. Systime

• Hanne 42år fra Sygeplejersken nr.9 1988 også bilag 1

Side 18

[navn fjernet] SSO - Omsorgssvigt Tirsdag d 20/12 05

Varde Gymnasium og HF 18

Bilag 1