SRO - Identitetsdannelse i et multikulturelt samfund

Side 1

English abstract

This study is about identity creation in a multicultural society.

It explains the culture an the identity creation that take place in the late modern society. Through books like “Sociologisk SET” (sociological seen) and articles on the topic, examines the challenges that arise in connection with integration and identity in our present society. Finally, this study illustrates the possibilities which must be present for an optimal integration and possibilities for a multicultural Denmark.

The study will have a sociological and psychological view. It means that the study will focus on foreigners as a group but also look on personal stories.

The conclusion is that there are a big cultural diversity between the countries in the west and the countries in the East. So integration is a difficult thing and there are problems that need to be solved to obtain the optimal integration. The study also shows that the politicians have a responsibility to set the right conditions so the foreigners also get integrated in the social life and therefore can create their identity in the late modern society and perhaps help in a more socio economic perspective. On the question, “Is Denmark a multicultural?” the answer must be “No”, but depend on how a multicultural society is defined.

So integration is an important thing, which must be taken serious. It is everybody’s responsibility but the politicians and the state can easier set the right conditions, so that everyone gets an opportunity to create their identity as they find right.

Side 2

SRO 26. April 2010

Samfundsfag B/Psykologi C

Side 2 af 17

Indhold

English abstract ................................................................................................................................................. 1

1. INDLEDNING .................................................................................................................................................. 3

2. REDEGØRELSE ................................................................................................................................................ 3

2.1 Hvad er kultur? ........................................................................................................................................ 3

2.2 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund ...................................................................................... 4

3. UNDERSØGELSE ............................................................................................................................................. 5

3. 1 Hvilke udfordringer kan integration give? .............................................................................................. 5

3.2 Er vores kulturer forskellige? ................................................................................................................... 6

3.3 Teori i praksis ........................................................................................................................................... 7

3.4 Men hvorfor er det så svært for disse efterkommere? ........................................................................... 8

3. 5 Marshall’s medborgerskabstanke .......................................................................................................... 8

3.6 Uddannelse .............................................................................................................................................. 9

3.7 Integrationspolitik – Statens eller samfundets ansvar? .......................................................................... 9

4. DISKUSSION ................................................................................................................................................. 10

4.1 Integrationsbegreber ............................................................................................................................. 10

4.2 Et job for politikerne .............................................................................................................................. 10

4.3 Samfundsøkonomisk aspekt .................................................................................................................. 11

4.4 Et multikulturelt samfund...................................................................................................................... 11

4.5 Multikulturelt eller multietnisk? ............................................................................................................ 12

5. KONKLUSION ............................................................................................................................................... 12

6. LITTERATURLISTE ......................................................................................................................................... 14

7. BILAG ........................................................................................................................................................... 15

Side 3

SRO 26. April 2010

Samfundsfag B/Psykologi C

Side 3 af 17

3. OPGAVEFORMULERING: IDENTITETSDANNELSE I ET MULTIKULTURELT SAMFUND

SAMFUNDSFAG B

PSYKOLOGI C

Der ønskes en kort samfundsfaglig redegørelse for kultur og identitetsdannelse i det senmoderne samfund.

På baggrund af selvvalgt materiale belyses og undersøges udfordringer i forbindelse med integration og identitet i vores samtid.

Endelig ønskes en diskussion af mulighederne for en optimal integration og et multikulturelt Danmark.

1. INDLEDNING

Integration er blevet et mere hedt emne i Danmark de seneste år. Hovedsagligt er grunden nok, at der kommer flere kulturer til og disse såkaldte kultursammenstød finder sted. Men er det et problem at integrere udlændinge i det danske samfund? Er vores kulturer forskellige? Eller har vi i hovedtræk samme mening om, hvordan et samfund skal være? Og påvirker det vores identitetsdannelse, at disse nye kulturer møder vores? Det vil denne opgave forsøge at give svar på gennem en samfundsfaglig redegørelse af kultur og identitetsdannelse i det senmoderne samfund.

Fokus i denne opgave ligger hovedsagligt på Danmark, som en majoritetskultur og de østlige landes integrationsmuligheder i vores land, altså de østlige lande som minoritetskultur. Her er det vigtigt at understrege, at der er forskelle på udlændinge. Betegnelsen indvandrer, bruges om personer som er født i udlandet, hvor betegnelsen efterkommere, bruges om personer, som er født i Danmark, men ikke af danske statsborgere. Den samlede betegnelse om denne gruppe, er udlændinge.

Grunden til, at der ikke er lagt fokus på de vestlige lande, er på grund af den lille kulturforskel som der er mellem dem og Danmark. Det er altså ikke her, problemet er. Opgaven vil nemlig undersøge de udfordringer, som kan være i forbindelse med integration og identitet i vores samtid. Betyder det noget for især efterkommeres identitetsdannelse, at de vokser op mellem to kulturer? Og har de i samme grad, de samme muligheder, som de danske børn og unge, for at skabe deres identitet, efter det senmoderne samfunds normer? Til undersøgelsen vil der blive brugt selvvalgt materiale, som netop kan belyse den afgrænsning, som opgaven har sat ud fra opgaveformuleringen.

Til sidst vil mulighederne for en optimal integration diskuteres. Hvem har ansvaret for dette? Staten eller danskerne, som et samfund? I den forbindelse vil der også blive diskuteret mulighederne for et multikulturelt Danmark.

2. REDEGØRELSE

2.1 Hvad er kultur?

Kultur kan være svært at definere. Vi lægger ikke mærke til vores kultur. Det er først, når vi møder andre kulturer eller skal til at definerer det, at vi kan sætte ord på vores kultur.

Side 4

SRO 26. April 2010

Samfundsfag B/Psykologi C

Side 4 af 17

I dag bruges kultur mest, som et begreb til at forklare forskelligheder mellem grupper. Fx årsagen til at hiphoppere går i en speciel slags tøj, er fordi de lever i hiphopkulturen.

Derfor kan vi også bruge kulturbegreber til at forklare, hvordan vi danner vores identitet i det senmoderne samfund. Da kulturen i høj grad har indflydelse på, hvordan vi opfatter os selv og det samfund vi lever i.

Kulturen kan formes, den ændrer sig over tid. Engang var Danmark et landbrugsland med en typisk landsbrug kultur, i dag er Danmark et videnssamfund, med en kultur, hvor læring, innovation og nytænkning er i højsæde. Vi ændrer altså kultur og vores kultur er med til at påvirke, hvordan vi lever.

Kultur er i vores sprog, i vores politik, ja i alt. Derfor kan det også være svært, når to eller flere kulturer mødes og skal leve sammen og danne en ny kultur.

2.2 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund

Identitetsdannelsen i det senmoderne samfund, er meget anderledes end identitetsdannelse i det traditionelle samfund. Det senmoderne samfund ændre sig hele tiden, så mennesket skal være omstillingsparat og skal kunne forholde sig til disse ændringer.

Førhen var ens livsforløb determineret, det var fx religion, tradition og i høj grad familien, som var med til at bestemme livsforløbet. I dag er menneskers livsforløb løsrevet fra disse faktorer. I dag former man sit livsforløb selv, igennem de valg man træffer.

Ifølge Giddens^{1} kan man finde tre karakteristiske træk ved det senmoderne samfund:

- Adskillelse af tid og rum

- Refleksivitet 🡪 optræder på forskellige arenaer

- Udlejring af sociale relationer 🡪 abstrakte systemer

Især den med refleksivitet er relevant mht. identitetsdannelse i det senmoderne samfund. Som tidigere beskrevet, er vi ikke styret af traditioner. Vi har et hav af valgmuligheder og derfor er vi nødt til at reflektere over, hvem vi vil være. Dette kan også komme til udtryk i, at vi opfører os forskelligt, alt efter, hvor vi er.

En anden teoritikker Thomas Ziehe^{2} mener også, at denne selvrefleksion er vigtigt, men han forbinder også

en anden ting til denne, ambivalens. På den ene side har vi et utal af muligheder, men dette medfører også et forventningspres.

1

Bundgård, Marie Bruun m.fl., s. 18

2

Bundgård, Marie Bruun m.fl., s. 43

Side 5

SRO 26. April 2010

Samfundsfag B/Psykologi C

Side 5 af 17

Vores identitet er altså ikke længere fastlåst, derfor kan vi også ændre livsstil igennem livet. Vi lever altså i et formbart samfund, hvor alt er muligt.

                                      3
Igennem psykologens Erik Eriksons livsfaseteori

, kan man på en anden måde se, hvordan identitet skabes.

Erikson mener, at vi som individ skal igennem 8 livsfaser, som hver består af et modsætningsforhold, fx skal man i første fase have et afbalanceret forhold mellem tillid og mistillid, hvis dette ikke opnås, så kan næste stadie ikke opnås til fulde, fx hvis individet har fået for meget tillid i 1. stadie, så kan man få en manglende realitetssans i næste. De 8 livsopgaver, som giver disse 8 jeg-styrker, bygger altså ovenpå hinanden, de er epigenetiske. Det er dog vigtigt at pointerer, at Erikson mener, at jeg’et er psykosocialt, dvs. samfundet har en påvirkning af disse faser.

Diskussion af Eriksons teori: Den er deterministisk, man er altså ramt hele livet, hvis man ikke klare den første fase. En nyere måde, er at tænke vi har flere mål som giver flere veje. Vi skal tænke på, at den primære socialisering ikke længere sker i familien, men i højre grad er udlejret til institutioner, som Giddens også forklarer.

Vi har i det senmoderne samfund ændret vores behov fra fysiske behov til et behov om selvrealisering.

Man kan se på Maslows behovspyramide, at den i det senmoderne samfund er blevet vendt på hovedet.

             4
Ingleharts teori om dette bygger på, at vi i takt med at der er sket et skift i vores økonomi, en stigende

velstand, har ændret fokus. Vi har gjort os fri fra traditionerne, og vores behov for at opnå økonomisk stabilitet og tryghed er også i dag i langt højere grad opfyldt. Dette skift har altså påvirket vores kulturelle værdier og normer.

Man kan så spørge sig selv, hvilken betydning identitetsdannelsen har på spørgsmålet omkring integration?

Jeg selv kom til at spekulerer på, om udlændinge, specielt fra østen, overhovedet lever i det senmoderne samfund, som i høj grad er præget af en større individualisme. Som jeg vil komme ind på i opgavens undersøgelse, så har det stor betydning om, man lever i et individorienteret samfund, hvor livets beslutninger er op til den enkle eller om man lever i et kollektivistisk samfund, hvor det i større grad er familien, som bestemmer individets livsforløb.

3. UNDERSØGELSE

3. 1 Hvilke udfordringer kan integration give?

I forbindelse med integration er det vigtigt at slå nogle ting fast. Som tidligere nævnt er indvandrer personer, som er født i udlandet. Efterkommere er født i Danmark, men ikke af danske statsborgere. Den

3

Bundgård, Marie Bruun m.fl., s. 40 + Levander, Martin m.fl., s. 179

4

Bundgård, Marie Bruun m.fl., s. 53

Side 6

SRO 26. April 2010

Samfundsfag B/Psykologi C

Side 6 af 17

samlede betegnelse er udlændinge^{5}. Derfor kan der være andre udfordringer forbundet med

efterkommere end med indvandrer. Efterkommere har hele tiden levet i vores kultur, derfor kan deres identitetsdannelse påvirkes, når de ikke har oplevet andet. Indvandrer kan, alt efter hvor gamle de var da de kom til landet, havde skabt en identitet inden mødet med den nye kultur. Udfordringerne kan derfor være ens, men også forskellige. Udfordringerne og årsagerne skal vi kigge på nu.

3.2 Er vores kulturer forskellige?

Den hollandske professor Geert Hofstede^{6} mener, at alle mennesker har et program som de bliver styret af.

Dette program er både individuelt, men også kollektivt. Det kollektive er præget af tillærte ting. Det er fælles for mennesker der lever i samme kultur og deler den samme holdning til værdier, normer, traditioner og ritualer.

Ud fra hans empiriske undersøgelse, fandt han frem til 4 dimensioner, som kan beskrive den forskel der er mellem kulturer.

- Magtdistance: I kulturer med stor magtdistance accepteres der en hierarkisk inddeling i samfundet.

I kulturer med lille magtdistance søger man at skabe et samfund, hvor alle har lige rettigheder.

- Kollektivisme/individualisme: I den kollektiv kultur forventes det at individet sætter gruppens

interesser over sine egne. Her er store fællesskaber. Familien består ikke kun af kernefamilien, men også af tanter, onkler, fætre og kusiner. I den individualistiske kultur består familien kun af de nære. Her forventes det at individet kan tage vare på sig selv.

- Struktureringsbehov/usikkerhedsundvigelse: Man forsøger i nogle kulturer at minimerer

usikkerheden ved at strukturer samfundet med mange regler og ritualer – derfor føler mennesker sig også som syndere når disse ikke bliver overholdt. Det medfører også, at disse kulturer søger sikkerhed i religion, politik og ideologi. Disse kulturer er derfor ofte fundamentalistiske. Modsat i samfund med lavt struktureringsbehov, hvor der er en tendens til at handle efter det man synes er hensigtsmæssigt og derfor kan regler laves om, hvis det viser sig at de ikke er holdbare. I disse kulturer er der også plads til diskussion.

- Maskulin/feminin: I de maskuline kulturer, forventes det af mændene styrer, kvinderne er mere

omsorgsfulde, derfor findes kvinderne ofte i hjemmet. I sådanne kulturer ser man op til de stærkeste i samfundet. I de feminine kulturer er der ligestilling mellem kønnene. Man har også stor solidaritetsfølelse og hjælper derfor de svage i samfundet.

5

Bundgård, Marie Bruun m.fl., s. 115

6

Bundgård, Marie Bruun m.fl., s. 123

Side 7

SRO 26. April 2010

Samfundsfag B/Psykologi C

Side 7 af 17

3.3 Teori i praksis

I artiklen ”Døtre i dialog – Det var ligesom at have to job” beskriver den irakiskfødte Lina Hashim og tyrkiskfødte Imran Erdogmus udfordringerne ved at vokse op mellem to kulturer. De beskriver, hvordan de skulle leve i det danske samfund med alle de normer og værdier som tilhører dette, samtidig med at bevare den kultur, som de stammer fra, med forældrenes pres og usikkerhed. Hvilket godt til tider kan være en udfordring. Det skal siges, at begge kvinder er indvandrere. Lina Hashim kom til Danmark som 14-årig og Imran som 3-årig. Men begge har støt på problemer, når to kulturer møder hinanden i en piges hoved, lige der hvor hun skal til at skabe sin egen identitet.

”Noget af det sværeste var, at forældrene sagde nej uden at give en forklaring. Det der definitive nej

– ’det må du ikke!’. Hvorfor må jeg ikke? Det må du bare ikke! Og det var ved at drive mig til vanvid.

Fordi sådan oplever man jo ikke tingene i skolen og andre steder, hvor der var forklaringer på alt,” siger Imran.

I dag kan begge kvinder godt se, at det også handlede om en usikkerhed og frygt fra forældrenes side.

Forældrene kendte ikke det danske samfund. De havde ingen personlige erfaringer med lejrskoler

                    7
eller at sove hos veninder .

Her kan vi kæde Hofstedes teori om struktureringsbehov i forskellige kulturer sammen med det kvinderne siger. I Danmark diskuterer vi næsten alt, hvad der kan diskuteres. Vi har et meget lavt struktureringsbehov.

I Danmark handler vi ud fra, hvad der er hensigtsmæssigt. Det gør man ikke i fx Tyrkiet. Her forsøger man at minimere usikkerheden med meget klare regler. Så fordi forældrene var usikre og på baggrund af den kultur de kommer fra, så er det faktisk ikke opsigtsvækkende, at de reagerer som de gør (Se bilag 2).

”Familien er ikke bare mor og far og kernefamilien. Man er styret af, hvad alle mulige andre siger. I

                                                                                8
forhold til ens status som ’den gode pige’ er det alles meninger, der tæller – ikke bare forældrenes.”

Endnu et eksempel på Hofstedes teori. Denne gang er det kollektivisme/individualisme delen. I andre

kulturer, her den irakiske og tyrkiske består familien ikke bare af far, mor og børn, som den gør i den danske kultur. Her er det i høj grad tale om et større fællesskab. Derfor betyder det også mere for forældrene, at blive respekteret i denne kollektive gruppe. I Danmark bliver man opdraget til at være individuel og tage vare på sig selv. Det vil sige i disse kollektive kulturer, er det vigtigt man ikke mister

7

http://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/F8A8DE3D-88B5-
8094E7ECBBEF/0/magasin_dansk.pdf

8

http://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/F8A8DE3D-88B5-
8094E7ECBBEF/0/magasin_dansk.pdf

Side 8

SRO 26. April 2010

Samfundsfag B/Psykologi C

Side 8 af 17 status, da man ikke kan klare sig udenfor fællesskabet. Der kommer derfor også ofte en mere hierarkisk inddeling af magten og flere regler, da det er lettere at styre et fællesskab med faste rammer (Se bilag 2).

”Desværre ved mange udenlandske forældre fra den ældre generation ikke meget om, hvad der foregår, og de gør sig en masse forestillinger. Det er vigtigt, at de får præsenteret det danske

                9
samfund ordentlig.”

Dette synes jeg, er et fint eksempel på, at vores kulturer er forskellige. Det er måske ikke altid, at udlændinge ikke vil integrerer sig, men fordi der er så store forskelle på vores kulturer, at det ligefrem er skræmmende for dem. Det samme ville nok også gælde, hvis situationen var omvendt.

3.4 Men hvorfor er det så svært for disse efterkommere?

Man skulle tro, at disse efterkommere ikke ville have noget problem med disse kulturforskelle, da de jo lever i Danmark og oplever den danske kultur. Problemet er bare, at pga. gruppeidentitet, som Lise

Togeby^{10}, professor i politisk sociologi, beskriver i sin teori om gruppeegenskaber, bunder forskelle mellem

grupperne i den kultur de forskellige er opvokset med. Det er lige meget om man er opvokset i Tyrkiet eller om man er opvokset med tyrkiske forældre i Danmark, så bliver efterkommerne påvirket af deres forældre.

Det betyder, at de kommer til at leve et sted i mellem forældrenes kultur og samfundets kultur. Det er her, at det godt kan give problemer med integrationen. For nogle indvandreforældre vil ikke se deres børn blive for danske, især pigerne. Derfor må disse børn kæmpe en kamp med forældrene, som i værste fald kan føre til æresdrab. Her er det vigtigt samfundet opstiller de rigtige betingelser for, at den bedste integration kan finde sted, som Lise Togeby beskriver i samme teori, så skal de institutionelle rammer være i orden.

Dette er den mere kulturelle integration, men der er også en anden side. Den sociale integration. Det skal vi nu se nærmere på.

For ikke nok med, at det kan give problemer med vores forskellige kulturer, så skal samfundet også opstille nogle rammer for, den optimale integration. Den sociale integration ligger vægt på hvorvidt minoriteten deltager på arbejdsmarkedet, i uddannelsessystemet og i det politiske liv.

3. 5 Marshall’s medborgerskabstanke

Ifølge den engelske sociolog T.H. Marshall definerer han medborgerskab som: ”… en status, der er givet til dem, der er fuldgyldige medlemmer af et samfund. Alle, som besidder denne status, er lige med hensyn til

9

http://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/F8A8DE3D-88B5-
8094E7ECBBEF/0/magasin_dansk.pdf

10

Bundgård, Marie Bruun m.fl., s. 112

Side 9

SRO 26. April 2010

Samfundsfag B/Psykologi C

Side 9 af 17

rettigheder og pligter, som denne status giver.”^{11} Marshall pointerer, at disse rettigheder ikke kun er

politiske fx ytringsfrihed, men også sociale. Det betyder, at alle skal leve med samfundets generelle sociale standarder. Der er også en anden side, at man skal føle sig som et fuldgyldigt medlem. Det skal være en del af ens identitet.

3.6 Uddannelse

Et sted hvor denne sociale integration bliver vigtig, er med hensyn til uddannelse. Hvis flere efterkommere har forældre med lavt uddannelsesniveau, kan disse jo ikke hente hjælp hjemmefra. Man kan så sige, at de danske unge har samme ulempe, men de danske forældre har et gennemsnitligt højre uddannelsesniveau

(Se bilag 3). Disse sociale forhold kan altså forklare, hvorfor efterkommere klare sig dårligere i uddannelsessystemet.

3.7 Integrationspolitik – Statens eller samfundets ansvar?

En andet og meget vigtig ramme, som samfundet stiller for udlændinge, er selvfølgelig integrations-politikken. De seneste år har der været mange stramninger i den danske integrationspolitik.

Bl.a. blev det ændret, at indvandrer ikke får kontanthjælp, men en anden ydelse kaldet introduktions-ydelse, som fås de første 3 år personen opholder sig i Danmark, og så får de starthjælp. Dette er begge mindre beløb end kontanthjælpen. Derudover er introduktionsydelsen forbundet med krav om deltagelse i

                                               12
sprogundervisning og introduktion til det danske samfund .

Målet med integrationspolitikken i dag er selvforsørgelse. Man skal altså kunne få et arbejde, så man ikke lever på offentlige ydelser. Men dette arbejde kræver jo en uddannelse, også er vi igen tilbage til de ulemper udlændinge har. En ond cirkel.

Men hvornår er man integreret? Er det når man ikke lever af offentlige ydelser? Eller er det når man føler sig som et fuldgyldigt medlem af samfundet og deltager i det politiske liv og hvorvidt man har indflydelse på de beslutninger som bliver taget i landet? Eller når man lever efter majoritetens kultur?

Ja, svarene kan være mange, men en ting er sikker, lige meget om det er de forskellige kulturer eller den sociale forskel, der er den største udfordring, så er det tydeligt, at for at nå den optimale integration, så skal disse udfordringer klares. Integration er ikke en let sag, og med blik på det foregående, så er der nok at tage fat på.

11

Bundgård, Marie Bruun m.fl., s. 118

12

Bundgård, Marie Bruun m.fl., s. 116

Side 10

SRO 26. April 2010

Samfundsfag B/Psykologi C

Side 10 af 17

4. DISKUSSION

Mulighederne for den optimale integration er mange. Derfor ville det måske være godt først at definere, hvad den optimale integration ville være.

Der findes flere integrationsbegreber.

4.1 Integrationsbegreber

                                      13
Der findes tre former for integrationsbegreber

- Assimilation: Langsomt forsvinder de etniske særpræg fra minoritetsgruppen, så over tid vil minoriteten smelte sammen med majoriteten. (Kan komme problemer, hvis der er stor forskel)

- Integration: Minoritetsgruppen bevarer væsentlige dele af sin kultur, men involverer sig samtidig i majoritetskulturen. (Samfundets pligt, at betingelserne for dette er til stede)

- Segregation: Fuldstændig adskillelse mellem minoritet og majoritet. Et såkaldt parallelsamfund.

(Minoriteten kan opfattes som trussel)

Det kommer selvfølgelig an på hvilket synspunkt man har, hvilket integrationsbegreb, man synes er mest optimalt, men i Danmark bruger vi integrationsbegrebet Integration. Det er det mest optimale, fordi indvandrerne bliver en del af vores samfund, uden at samfundet tvinger dem til at opgive deres kultur fuldstændig, som der sker i en assimilation, man kan dog sige, at en assimilation er mulig, da man for hver generation mister lidt af sin oprindelige kultur, da man jo faktisk er vokset op i den kultur, man lever i.

Dette beskriver kvinderne i den før beskrevne artikel ”Døtre i dialog – Det var ligesom at have to job”: ”men

de ved også, at de selv som mødre kan og vil gøre mange ting anderledes”^{14} – På den måde mister man jo

lidt af sin oprindelige kultur efterhånden.

4.2 Et job for politikerne

Mulighederne for optimal integration er store vil jeg mene. Jeg synes i dag, vi lever i et samfund, hvor der

skal være plads til alle. Vi lever i et samfund, hvor der er en adskillelse af tid og rum, som Giddens^{15}

beskriver det, vi behøver ikke længere være fysisk tilstede sammen. Med alle de muligheder som teknologien giver, er det let at komme i kontakt med folk fra en anden kultur. Jeg tror også, at vi i langt højere grad byder andre kulturer velkommen. Danskerne rejser i dag mere ud i verden og her oplever de

13

Bundgård, Marie Bruun m.fl., s. 117 + Larsen, Ole Schultz, s. 384

14

http://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/F8A8DE3D-88B5-
8094E7ECBBEF/0/magasin_dansk.pdf

15

Bundgård, Marie Bruun m.fl., s. 18

Side 11

SRO 26. April 2010

Samfundsfag B/Psykologi C

Side 11 af 17 kulturer på egen krop, og man finder måske nogle kulturtræk som man tager med hjem. Se bare på vores madkultur. Vi kan sagtens sige, hvad der er dansk, men danskerne spiser oftere og oftere mad fra andre kultur, sushi for eksempel. Selvfølgelig vil det nok stadig være et kulturchok for udlændinge at komme til Danmark, fordi vores samfund er bygget op på en anden, mere individualistisk måde.

Men jeg vil mene, at dem som skal gøre integrationen optimal er dem på Christiansborg, politikerne. Det er dem, som langt hen ad vejen sætter de institutionelle rammer for vores samfund. Jeg siger ikke, at de skal tilpasse samfundet efter udlændingene, men det er deres ansvar at mulighederne for integration er til stede. De har større mulighed for at finde nogle løsninger på udfordringerne, som blev beskrevet i det foregående afsnit. Derfor kan det også være problematisk, at nogle politikere ikke ønsker et Danmark med minoriteter. Her tænkes på de politikere, som har været med til at indføre stramninger på udlændingeområdet, især Dansk Folkeparti. Men vi lever jo i et land med ytringsfrihed, og der skal jo være nogle til at repræsenterer de fremmedfjendske.

Mange mener, at det er dem som kommer hertil, der skal tilpasse sig, men hvorfor kan man ikke prøve at respektere hinanden og komme hinanden i møde. Måske kunne vi lære noget af dem. Tit glemmer folk, at det som vi vil beskrive som typisk dansk, er noget som for mange hundrede år siden blev transporteret hertil og tænk, hvis man dengang havde sagt, at det vil vi ikke lære af, da det ikke er vores kultur, hvor ville vi så være i dag?

4.3 Samfundsøkonomisk aspekt

På den anden side kan man jo sige, at der ville være mange fordele ved at integrere udlændingene fornuftigt, hvis man ser på det samfundsøkonomisk.

De næste år vil der ske et skift i hvor mange folk, der vil være i arbejdsstyrken. Der vil simpelthen være for mange som skal forsørges og for lidt forsørgere. Så jeg mener, ville det ikke være en idé, at investerer nogle penge i integration, så vi kan få nogle flere hænder på arbejdsmarkedet. Jeg tror ikke det hjælper, at skære i de offentlige ydelser, til udlændinge. Det giver dem måske incitament til at arbejde, men det kan jo ikke hjælpe noget, hvis der ikke er noget arbejde at få, når de ikke kan sproget.

4.4 Et multikulturelt samfund

Er det når man har flere forskellige kulturer? Eller når der bygges broer mellem majoritets og minoritetens kultur? For hvis et multikulturelt Danmark er, når de muslimske indvandrere får egen lovgivning, som tager

højde for deres religion eller at de får deres eget parlament^{16}, så tror jeg sandsynligheden for et

multikulturelt Danmark er minimalt. Det ville ikke længere være Danmark, det ville jo bare være et sted med mange parallelverdner.

16

http://www.denstoredanske.dk/Rejser%2c_geografi_og_historie/Folkeslag/Etnografiske_termer/kultu

rpluralisme

Side 12

SRO 26. April 2010

Samfundsfag B/Psykologi C

Side 12 af 17

4.5 Multikulturelt eller multietnisk?

Noget andet er et multietnisk samfund. Her er en definition af forskellen mellem multikulturelt og multietnisk:

"Med et multikulturelt samfund menes der, at de befolkningsgrupper, der kommer til Danmark, skal have mulighed for på lige fod med danskere at udøve deres kultur i Danmark. Med et multietnisk samfund

menes der et samfund, der i stor udstrækning består af mange etniske gruppe, fx USA."^{17}

Flere politikere mener, at Danmark i dag er et multietnisk land, da vi har så mange racer i Danmark. Det vil jeg give dem ret i. Vi lever i et multietnisk samfund og jeg synes det er fedt. Det er lige netop sådan et, vi skal leve i. Her bygger vi broer mellem hinanden og der sker rigtigt integration. I et multikulturelt samfund vil der ske en segregation, da vi kun vil omgås vores oprindelige kultur. Faktisk kan man sige, at nogle steder i Danmark kan beskrives som multikulturelt. Her tænker jeg på de forskellige ghettoer, som opstår især i storbyerne i Danmark. I Aarhus er det Gjellerupparken og i Odense er det Vollsmose. Det bliver små samfund i samfundet. Størstedelen af de mennesker der bor her, er udlændinge. Derfor kan der let opstår et parallelsamfund, når skolen er fyldt med udlændingebørn, når der hos købmanden snakkes arabisk eller når man kan lugte vandpiberøgen hænge i luften. Derfor er det også utroligt vigtigt, at udlændingene ikke isoleres disse steder og her kan staten og politikerne sætte ind med løsninger på problemerne, så man kan opnå en optimal integration og et multietnisk samfund, ikke et multikulturelt.

Der er derfor store muligheder for en optimal integration, hvis politikerne bare gør noget ved problemerne og hvis alle vi danskere, er åbne og mere forstående for, at det faktisk ikke er så let at tilpasse sig vores samfund, selvom vi synes, at det er helt perfekt. Mulighederne for et multikulturelt samfund er dog ikke lige til at få øje på eller det håber jeg ikke, for det vil jo ikke være ét samfund, hvis vi lever efter forskellige regler, alt efter hvilken hudfarve eller hvilken gud vi tror på. Men et multietnisk samfund, som jeg mener vi allerede har nu, ville ikke være dårligt at forbedre, så vi kunne lære noget af fremmede, ligesom de kunne lære noget af os.

5. KONKLUSION

I konklusionen vil jeg prøve, at besvare nogle af de spørgsmål, jeg stillede i indledningen, på baggrund af den redegørende, undersøgende og diskuterende del i opgaven.

Det kan helt klart være et problem at integrerer udlændinge, ikke bare i det danske samfund, men også i andre samfund, hvor der er stor forskel på majoritetens og minoritetens kulturer. Som man kan se på Hofstedes undersøgelse, så har man langt fra den sammen mening om, hvordan et samfund skal være, i

17

http://www.samfundsfag.dk/kommunal/multikultureltmultietnisk.htm

Side 13

SRO 26. April 2010

Samfundsfag B/Psykologi C

Side 13 af 17

Tyrkiet og i Danmark. Det er derfor, det kan være svært for indvandrer at forstå det danske system. De indvandrer som allerede har skabt en del af deres identitet inden de kommer til en anden kultur, kan have svært ved, at forstå hvorfor det ikke længere er op til familien, at bestemme individets livsforløb. Da de har en mere kollektiv kultur end den individualistiske kultur, som i høj grad præger den vestlige verden.

Man kan så finde det svært at forstå, hvorfor efterkommere, har så svært ved at tilpasse sig det danske samfund. Men ifølge Lise Togebys teori om gruppeegenskaber, står det jo klart, at det er lige meget, hvor man vokser op, da kulturen findes i hjemmet. Derfor kan disse efterkommere let komme i klemme mellem to kulturer, ligesom de to kvinder i ”Døtre i dialog – Det var ligesom at have to job”, beskriver at de fra en tidlig alder, skulle lærer at balancere mellem den kultur de vokser op i og forældrenes kultur. Dette kan godt give problemer i identitetsdannelsen, da de to kulturer er så forskellige.

Efterkommere kan også få andre problemer end den kulturelle forskel, da de i højere grad også har svære ved, fx at få en uddannelse, da deres forældre har et ringere uddannelsesniveau. Man skal altså både tage højde for den kulturelle integration, men også den sociale integration, da de begge kan skabe hindringer i udlændinges integrationsproces.

Hvorvidt det så er staten eller danskerne, som et samfund, som har ansvar for at denne integration sker optimalt, kan jo diskuteres. Men da det er staten, herunder politikerne, som sætter de institutionelle rammer, som Lise Togeby også beskriver i hendes teori. Så må det være dem, som løfter det tungeste læs.

Det er også dem, som kan være med til at skabe en ændring i samfundsholdningen, så vi bliver mindre fremmedfjendske, men da vi jo lever i et land med demokrati og ytringsfrihed, så skal folk med alle meninger jo repræsenteres. Danskerne, som ét samfund, tror jeg også i højere grad ikke lægger så meget vægt på kulturforskelle som et problem. Vi lever i det senmoderne samfund, hvor der ifølge Giddens er sket en adskillelse af tid og rum, hvilket betyder, at vi i dag ser andre kulturer hele tiden enten gennem medierne eller internettet. Vi har vha. teknologiens udvikling fået større muligheder for at besøge andre kulturer end førhen.

Så på sin vis, kan man godt sige, at vi lever i et multikulturelt Danmark, men hvis man skal følge definitionen på forskellen mellem et multikulturelt og et multietnisk samfund, tror jeg aldrig det kommer på tale, at Danmark bliver multikulturelt, da det jo som sagt ikke vil være ét Danmark mere.

Side 14

SRO 26. April 2010

Samfundsfag B/Psykologi C

Side 14 af 17

6. LITTERATURLISTE

Bøger

Bundgård, Marie Bruun m.fl.: Sociologisk SET - En grundbog i sociologi. Systime, 2009.

Hasse, Cathrine: Kulturen og det sociale liv, psykologifagets grundbog. Frydenlund og forfatterne, 2007.

Olsen, Flemming B. (red.)

Larsen, Ole Schultz: Psykologiens Veje. Systime, 2008.

Levander, Martin m.fl.: Anvendt Psykologi. Systime, 2006

Internetmateriale

Artikel fra magasinet ”Mødre og Døtre”

”Døtre i dialog – det var ligesom at have to job”

http://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/F8A8DE3D-88B5-
8094E7ECBBEF/0/magasin_dansk.pdf, besøgt d. 22/4-2010

Figur om kulturforskelle

Geert Hoftedes hjemmeside

http://www.geert-hofstede.com/hofstede_dimensions.php?culture1=23&culture2=93 , besøgt d. 22/4-

2010

Danmarks Statistik

http://dst.dk/ , besøgt d. 22/4-2010

Statistik over uddannelse – Integrationsministeriet

http://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/BA42D1B3-8F3C-4288-B9EB-
42716FA5C13B/0/tal_fakta_dec_2009.pdf , besøgt d. 23/4-2010

Definition af multikulturelt og multietnisk samfund

http://www.samfundsfag.dk/kommunal/multikultureltmultietnisk.htm , besøgt d. 24/4-2010

Den Store Danske

Søgte ord: kulturpluralisme

http://www.denstoredanske.dk/Rejser%2c_geografi_og_historie/Folkeslag/Etnografiske_termer/kulturplur
alisme , besøgt d. 24/4-2010

Side 15

SRO 26. April 2010

Samfundsfag B/Psykologi C

Side 15 af 17

7. BILAG

BILAG 1

Figur 1: Cirkeldiagram over de mest hyppige udlændinge i Danmark, undtagen er de mere vestlige lande (fx Tyskland og Sverige)

Side 16

SRO 26. April 2010

Samfundsfag B/Psykologi C

Side 16 af 17

BILAG 2

Figur 2: Graf over kulturforskelle mellem Tyrkiet og Danmark ifølge Geert Hofstedes teori

PDI: Power Distance Index

IDV: Individualism

MAS: Masculinity

UAI: Uncertainty Advoidance Index

LTO: Long-Term Orientation

Der skal ses bort fra den sidste.

Side 17

SRO 26. April 2010

Samfundsfag B/Psykologi C

Side 17 af 17

BILAG 3

Figur 3: Tabel som viser fordelingen mellem indvandrer, efterkommere og danskere efter højst gennemførte danske uddannelse