Et eksempel fra HF 2. år
SSO om kryptologi og digital signatur
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i HF 2. år i SSO, Matematik A og fylder 23 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Opgavens overskrifter
- INDHOLDSFORTEGNELSE
- INDLEDNING
- KRYPTOLOGI
- KLASSISKE KRYPTERINGSMETODER
- PUBLIC KEY KRYPTERING
- RSA-KRYPTOSYSTEMET
- TALTEORI
- SÆTNING 1 (PRIMTAL – ENTYDIG FAKTORISERING)
- SÆTNING 2 (DIVISION MED REST)
- DEFINITION 2.1
- SÆTNING 3
- BEVIS 3.1
- SÆTNING 4
- BEVIS 4.1
- SÆTNING 5 (EULERS SÆTNING)
- BEVIS 5.1
- ALGORITMEN BAG RSA
- ET RSA EKSEMPEL
- BEVISET
- SIKKERHEDEN BAG RSA – KAN DET BRYDES?
- DIGITAL SIGNATUR
- HF 2. år
- LITTERATURLISTE
- BØGER, ALMENT OM KRYPTOLOGI
- ARTIKLER MV. OM KRYPTOLOGI
- TALTEORI MV. BAG KRYPTOLOGI
- INTERNET ADRESSER
Uddrag fra opgaven
Indledning
I takt med den teknologiske udvikling er kravet om forbedre datasikkerhed også vokset. Ser vi fx på Internettet, der med sin åbenhed gør det let for andre at opsnappe meddelelser, der rejser gennem det – hvilket betyder at det er svært sende fortrolige meddelelser eller økonomiske oplysninger, som fx informationer om kreditkort. For at løse dette problem har man været nødt til at udvikle kryptosystemer, hvilket jeg finder interessant og derfor har jeg valgt at skrive min tredjeårsopgave herom.
Et af de mest kendte/anvendte kryptosystemer der er, er systemet RSA, jeg har derfor i min opgave især lagt vægt på at belyse dette system. Før jeg gør dette, vil jeg først kort gennemgå nogle klassiske krypteringssystemer – de såkaldte konventionelle kryptosystemer, formålet dette med er, udover at være en indledning til emnet også, at man skal kunne se forskellen i måden hvormed der krypteres på i forhold til konventionelle systemer og systemer som RSA. Fra de konventionelle kryptosystemer vil jeg bevæge mig over til Public Key-kryptering, som vil lægge op til det opgaven hovedsageligt vil bygge på – nemlig RSA-systemet. RSA anskueliggøres ved først at gennemgå den væsentligste talteori bag, derefter vises hvordan det fungerer bl.a. ved et eksempel, hvorefter et bevis følger for at vise, at man må gøre som man gør. Herefter vil jeg komme ind på sikkerheden bag RSA-systemet. Jeg vil bl.a. give et eksempel hvor systemet er blevet brudt. Herudfra forklares, hvordan det kan lade sig gøre, og om eksemplet i det hele taget er realistisk.
Jeg vil slutte ved at vise, hvad RSA-systemet også kan benyttes til udover at hemmeligholde en besked, idet jeg vil komme ind på begrebet Digital Signatur, hvad det er og hvad det kan bruges til.
Kryptologi
Kryptologi er læren om, hvordan man kan forvandle en normal læselig tekst, der fx er skrevet på almindelig dansk (klartekst), til en tekst der bliver uforståelig for uvedkommende (kryptotekst), men læsbar for indviede. Et kryptosystem er altså med andre ord en metode, hvormed en tekst kan sendes mellem en modtager og en afsender, uden at andre kan læse denne. Processen hvormed teksten ændres fra klartekst til kryptotekst kaldes enkryptering. Den omvendte proces, hvor kryptoteksten ændres til klartekst, kaldes for dekryptering En traditionel model, kan skitseres således: Fig.1. Konventionelt kryptosystem – secret- key system På figuren ses modellen over et konventionelt kryptosystem .
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.