SRP om Matematiske Modeller i Matematik A og Samfundsfag B

Indledning

Når samfundsøkonomien driller, er det som ofte igennem økonomisk-politiske indgreb man søger at stabilisere den. De specifikke indgreb man vælger bliver som regel udarbejdet på baggrund af viden fra de makroøkonomiske modeller, hvorfor jeg finder dem interessante. Selve arbejdet med de makroøkonomiske modeller har bundet dels i det samfundsfaglige fakultet, som berører samfundsøkonomien og dels i matematikken, som udgør selve redskabet til opbygningen af modellerne, hvorfor jeg i denne opgave både vil have en matematisk- og samfundsvidenskabelig tilgang til opgavens fokus med henblik på at opnå en dækkende besvarelse af opgaveformulering (se s. Selve opgaven er inddelt i 4 kapitler: kapitel et søger at forklare, hvad en makroøkonomisk model er, kapitel to handler om noget af den teori, der ligger til grunde for de makroøkonomiske modeller, kapitel 3 er en grundig gennem gang af opbygningen af en makroøkonomisk model, herunder estimering af parametre, og til slut kapitel 4, som handler om, hvorledes makroøkonomiske modeller afspejler virkeligheden eller ej.

Kapitel 1: Hvad er en model?

Jeg vil i dette kapitel begynde med en grundlæggende redegørelse for selve modelbegrebet og dets anvendelse. Dernæst vil fokus blive snævret ind til matematiske og makroøkonomiske modeller, for til sidst at ende ud i et afsnit om den danske makroøkonomiske model ADAM.

1.1 - Modeller

Selve modelbegrebet må skønnes at have eksisteret i tusinder af år. Fra mayaindianernes lykkebringende modeller af guder til Newtons model for solsystemet. Modeller har altid spillet en betydelig rolle i menneskets opfattelse og forståelse af verden. Men hvad er en model egentlig? Ifølge Gyldendals fremmedordbog er en model ”en kopi af eksisterende ting i lille målestol.”, hvilket må anslås til at kunne dække de fleste dagligdagsforhold, fx legetøjsbiler og modeljernbaner. Ved nærmere eftertanke passer denne definition imidlertid ikke, da en model også kan være en forstørrelse af virkeligheden som fx molekylemodeller, der jo afspejler molekylers sammensætning i ”stor” målestok. Alligevel ville definitionen ikke være dækkende selvom den blev tilpasset til også at dække forstørrelser. Grunden til dette er, at en model også er simplificeret i større eller mindre grad i forhold til virkeligheden, og en model kan derfor ikke siges at være en kopi. En legetøjsbil besidder f.eks. ikke de samme egenskaber som en rigtig bil. Den har jo bl.a. ikke nogen rigtig motor, og kan derfor ikke bruges som transportmiddel.