SRP: Finanskrisen og Økonomisk Teori i Samfundsfag og Matematik

Side 1

Studieretningsprojekt 2009 [navn fjernet]

Fagkombination: Samfundsfag A og Matematik A NAG 3.M

1

Studieretningsprojekt – Finanskrisen og økonomiske teorier

Fagkombination – Samfundsfag A og Mat A

STX 3.g

Side 2

Studieretningsprojekt 2009 [navn fjernet]

Fagkombination: Samfundsfag A og Matematik A NAG 3.M

2

Abstract:

This paper reports of economical politics and the rising of the relevant financial crisis. The part focusing on the financial crisis is divided into two sections; one concerning the growth in the years before the financial crack and one regarding the actual financial crack. In the reporting section of the financial crisis, there is a clear focus on the American Subprime-mortgages and the expanding economical politics led before the crisis. The paper examines the rising of the financial crisis with reference to the Keynesian- and the monetaristic economical theory. The Keynesian and the monetaristic theory contains a small amount of mathematic tools such as the multiplier effect, The Phillipscurve and the supply and demand function, which are explained in the paper. The paper finishes with a discussion of alternative solving possibilities of the financial crisis, in which national depth and economical politics play a great part.

Side 3

Studieretningsprojekt 2009 [navn fjernet]

Fagkombination: Samfundsfag A og Matematik A NAG 3.M

3

A - Indholdsfortegnelse:

Abstract………………………………………………………………………………………..…….2

A…………………………………………………………………………………………..………….3

Indledning – Boblen der bristede……………………………………………………..……………4

1.1Økonomiske redskaber og den aktuelle finanskrise………………………….…………………

1.2 Konjunkturteori…………………………………………………………………………………………….5

1.3 Pengepolitik……………………………………………………………………………...............................5

1.4 Finanspolitik………………………………………………………………………………..………………6

1.5 Finanskrisen………………………………………………………………………………………………..6

1.5.1 Konjunkturens himmelflugt ()………………………………..………………………………6

1.5.2 Selve knækket………………………………………………………………..…………………………..8

2.1 Økonomiske teorier og finanskrisens opståen og udvikling……….…………………………..

2.2 Keynesiansk økonomisk teori………………………………………….…………………………………..9

2.2.1 Multiplikatoreffekten…………………………………………………………………………………...10

2.2.2 Multiplikatoreffekten – en anden vinkling…………….………………………………………………..12

2.3 Monetaristisk økonomisk teori……………….…………………………………………………………...13

2.3.1 Phillipskurven…………………………………………………………………………………………..14

2.4 Udbud og efterspørgselsfunktion…………………………………………………………………………15

2.5 Finanskrisens opståen og udvikling med keynesiansk udgangspunkt……………………………………19

2.6 Finanskrisens opståen og udvikling med monetaristisk udgangspunkt…………………………………..20

3.1 Diskutér løsnings muligheder på finanskrisen……………………………………………….21

4.1 Konklusion……………………………………………………………………………………..23

5.1 Litteraturliste…………………………………………………………………………………..24

Side 4

Studieretningsprojekt 2009 [navn fjernet]

Fagkombination: Samfundsfag A og Matematik A NAG 3.M

4

Indledning. Boblen der bristede

En finansboble dannes når priserne på fx aktie- og/eller boligmarkedet stiger til en urimelig høj

værdi, som er højere end den materielle og fremtidige værdi af markedet. Det sker når størstedelen af investorerne formoder, at de kan investere nu og sælge til en højere værdi inden for et kort tidsrum. Det store antal af investeringer inden for samme marked skaber en stor vækst i markedet.

Usikkerheden kommer af, at investorerne søger væksten som investorerne de selv skaber ved investering, men som størstedelen har i sinde at sælge inden boblen krakelere [1].

I en bobles voksende fase, er der en stigende efterspørgsel på likviditet. Dette kaldes et bull-marked.

Bankerne udnytter efterspørgslen på likviditet ved at øge udbuddet, og for at øge udbuddet på penge sænker man renten. Når renten sænkes øges kreditproduktionen i den finansielle sektor, som betyder at pengemængden i markedet stiger. En boble topper når efterspørgslen i det gældende marked falder og derfor vil efterspørgslen på penge også falde. Det sker fx ved at flere investorer henter gevinst ved salg, hvorved udbuddet stiger og efterspørgslen falder. Spekulationen om fremtidige fald kan bidrage til at markedet vælter. Pengemængden i markedet reduceres og det sælgende marked indledes, som kaldes et bear-marked. En finansboble kaldes også en spekulationsboble. Den dannes af formodning og spekulation om fremtidig vækst 2 som brister når formodningerne svinder og spekulationerne stopper. Dette har vi været vidne til globalt i år 2008 og

2009 og herom handler denne opgave.

1.2 Konjunkturteori

Et væsentligt begreb indenfor makroøkonomi er konjunktur. Konjunkturen er summen af makroøkonomiske faktorer som Produktion, beskæftigelse, priser og efterspørgsel. Højkonjunktur er når økonomien befinder sig i en vækstfase, dvs. stor produktion, lav ledighed og høj efterspørgsel. Højkonjunktur kan lidt upræcist oversættes til positiv økonomisk vækstrate, og lav konjunktur til en negativ økonomisk vækstrate. Oftest i gode konjunkturer opstår der lønpres og inflationstendenser. Prisen på varer og formuegoder som fx Ejendom og aktier stiger. [3]

1.3 Pengepolitik

1

Markus K. Brunnermeier, Artikel “Bubbles” Second Edition, 2008 fra “The New Palgrave Dictionary of Economics”

2

Aktiekursus af Dansk aktionær forening 25/11 2009, Axel Steuch, uddannet cand.polit.

3

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/Konjunkturteori_og_inflation/konjunktur

Side 5

Studieretningsprojekt 2009 [navn fjernet]

Fagkombination: Samfundsfag A og Matematik A NAG 3.M

5

Pengepolitik er et begreb som dækker over alle former for indgreb på pengemarkedet. Det er

indgreb rettet mod pengeudbuddet og/eller efterspørgslen v. ha. renteniveauet. Pengepolitik er altså

et redskab der bruges til at korrigere den økonomiske vækst ved at ændrer prisen på penge (dvs.

renten). Der findes forskellige former for pengepolitik, men de to mest iøjefaldende er den kontraktive- og ekspansive pengepolitik. Kontraktivpengepolitik er aktuel i tilfælde af højkonjunktur, hvor renten hæves i et ønske om at reducere den økonomiske vækst, i en situation med fx høj inflationsfare. Når det er dyrere at låne penge vil en tendens for opsparing komme til syne, da det også er blevet dyrere at investere.

Den ekspansive pengepolitik er aktuel i tilfælde af lavkonjunktur, og er et redskab til at igangsætte den økonomiske vækst. Når renten sænkes sker der en forøgelse af investeringerne, da det er billigere at investere, og fordi investorerne har en forhåbning om fremtidigvækst. Flere investeringer vil resultere i en øget efterspørgsel. En øget efterspørgsel vil resultere i en produktionsstigning - som yderligere forstærkes af multiplikatoreffekten (Denne vil blive beskrevet senere). Den øgede produktion vil bevirke en lavere ledighed, da behovet for arbejdskraft i

                   4
virksomhederne stiger.

1.4 Finanspolitik

Begrebet finanspolitik har samme formål som pengepolitik, at ændre pengeudbuddet og/eller

efterspørgslen. Finanspolitikken er dog ingen indgriben på pengemarkedet, men en indgriben i de offentlige finanser. Der ændres i de offentlige udgifter til forbrug, indkomstoverførsler mm. Og påvirkning af det offentliges indtægter via justering i skatte- og afgiftniveauet. Ligesom pengepolitik findes der ekspansiv- og kontraktiv finanspolitik. Ved en kontraktivfinanspolitik handler det om at hive penge ud af markedet, i et forsøg på at lempe forbruget som sker ved offentlige besparelser og skatteforhøjelser. Så ved en kontraktivfinanspolitik er der altså en faldende pengemængde i markedet, men en stigende pengemængde hos staten. Ved en ekspansivfinanspolitik er målet at poste flere penge i markedet, i et forsøg på at øge forbruget. Der sker ved at staten udbyder noget af den likviditet som staten har til rådighed. Det sker gennem fx skattelettelser og øgede udgifter i form af fx overførselsindkomster. På samme måde som pengepolitikken påvirker

4

Nationaløkonomi, s.307

Side 6

Studieretningsprojekt 2009 [navn fjernet]

Fagkombination: Samfundsfag A og Matematik A NAG 3.M

6 den ekspansive form antallet af investeringer, som påvirker de andre makroøkonomiske faktorer som giver det økonomiske opsving og den opgående trend i konjunkturudviklingen. [5]

1.5 Finanskrisen

Finanskrisen var resultat af en ekstrem økonomisk vækst i årene optil krisen og et pludseligt knæk i den finansielle verden. Jeg vil i følgende afsnit opstille muligheder for den ekstreme vækst før krisen, og derefter opstille muligheder for selve knækket.

1.5.1 Konjunkturens himmelflugt ()

Ved terrorangrebet mod USA d. 11. september 2001 opstår der kaos og panik i USA. Dette medfører at fondsbørsen på Wall str. lukker midlertidigt. Lukningen af verdens største handelsbørs medvirker en stor usikkerhed på aktiemarkedet. Nationalbanken i USA, The Fed, handler af frygt for afmatning og fører en ekspansiv pengepolitik, der egentligt kun var beregnet som en midlertidig løsning.

Sepmtember 11. 2001

”…In the days that followed, the Fed lowered the interest rates and loaned more than $45 billion

                                                            6
to financial institutions in order to provide stability to the U.S economy”

Renten sænkes til et lavt niveau for at stabilisere USA’s økonomi. Den lave rente forbliver kunstig lav de efterfølgende år, og væksten tiltager nu for alvor. Antallet af investeringer var stigende, efterspørgslen og produktionen var stigende, ledigheden var faldende, men ikke mindst var priserne stigende og særligt på boligmarkedet. Der var nu indledt en klassisk højkonjunktur.

Regeringen i USA havde i perioden omkring 2000 et ønske om, at udvide andelen af boligejere i USA [7]. Bill Clintons revision af lovgivningen for udlån finder sted i 1995, som skulle bevirke at flere kunne låne penge til ejendom. Han legaliserede de såkaldte subprime-lån, som er et lån rettet

5

Nationaløkonomi, s.294

6

http://www.federalreserveeducation.org/fed101/history/

7

Martin Ågerups blogindlæg på Berlingske tidende

Side 7

Studieretningsprojekt 2009 [navn fjernet]

Fagkombination: Samfundsfag A og Matematik A NAG 3.M

7 mod de mindre kreditværdige individer. Det er lån for de som tidligere har haft problemer med at betale penge tilbage, eller for folk som ikke kan lægge de normale 20 % i udbetaling. For at sikre sig, at banken ikke taber sine penge, tages der pant i boligen, der er altså tale om en slags pantebrevslån. Dette er lån med en variable rente som betyder, at renten ikke er fastlåst lav hvis udlånsrenten stiger. Subprime-lån er altså dårlige lån. [8]

Politikerne skabte lånegiganterne Fannie Mae og Freddie Mac, ved at give dem særlige politiske privilegier i forhold til andre långivere. Deres lån var udelukkende dårlige subprime-lån. Antallet af disse subprime-lån var stigende i perioden fra 2000 til 2008 og i 2008 bestod 16 % af alle lån af subprime-lån. [9] Det var i denne periode også her boligmarkedet boomede, og der blev lånt mange penge til investeringer. Bankerne mente selv de var sikre på at få deres penge igen, da disse lån foregik, samtidig med den store vækst i boligmarkedet og der ikke var nogen udsigt til at låntagerne kunne miste penge i den nærmeste fremtid. Den amerikanske centralbank har ført en al for ekspansiv pengepolitik i en længere årrække, som har medvirket til ekstremvæksten. Bush-administrationen har forværret situationen ved, at føre en ekspansiv finanspolitik via et stort offentligt forbrug.

1.5.2 Selve knækket

I 2006 var antallet af subprime-lån stort og nogle långiverne heriblandt Fannie Mae og Freddie Mac gennemskuede, at disse lån indebar en stigende finansiel risiko. De inddelte dårlige lån i puljer kaldet CDO’er (collaterized debt obligation) og formåede at få kreditrating-bureauer til at klassificere puljerne som særdeles kreditværdige svarende til højeste kreditratingen AAA. De dårlige lån fik således et fejlagtigt mærkat af at være lån med stor sikkerhed for indfrielse og dermed lille finansiel risiko. Dette svindelnummer medførte at flere direktører for kreditrating-bureauerne senere blev politimeldt for at have ”fiflet” med vurderingerne af lånene [10]. De finansielle institutioner handler lån indbyrdes. CDO pulje lånene blev handlet og gik som varmt brød. Banker som fx Lehman Brothers opkøbte lånene i den tro, at de gjorde en god handel, da disse lån lignede en regulær indtægtskilde for bankerne. I starten af 2007 var subprime-lånene (de falske AAA lån)

8

http://www.ourfuture.org/blog-entry/30/firing-back-cra-strikeoutexcuse-diversionstrikeout-libel

9

Faktalink - Finanskrise

10

Sådan startede den aktuelle finanskrise, Artikel i Erhvervsbladet,

Side 8

Studieretningsprojekt 2009 [navn fjernet]

Fagkombination: Samfundsfag A og Matematik A NAG 3.M

8 spredt overalt i USA, og også solgt til Europa med den franske bank ”Société Génerale” som en af de største opkøbere.

Det var på dette tidspunkt at regeringerne blev opmærksomme på tegn på overophedning af økonomien, - bl.a. som følge af subprime-lånene. Nationalbanken i USA indførte en kontraktiv pengepolitik for at lægge en dæmper på økonomien, men dette kom til at være den udløsende faktor for at knækket sker og boblen brister. Nationalbanken hæver renten. Subprime-lånene har variable rente og bliver derfor dyrere at betale. Låntagerne skal nu betale mere i rente end de har planlagt, og da de har marginal likviditet kan mange husejere ikke længere betale afdragene på deres lån. De sætter deres huse til salg, men bolighandlen går i stå, hvorved husene handles til så lav værdi, at salgsprovenuet ikke kan betale huslånene. Boligejeren går derfor fallit, og bankerne taber penge på at lånene ikke indfris. Mangel på likviditet hos boligejerne og stigende tilbageholdenhed med långivning fra bankerne resulterer i at forbruget, antallet af investeringer og låntagninger aftager.

Efterspørgslen falder. Den faldende efterspørgsel bevirker yderligere fald i boligmarkedet og dermed er økonomien kommet ind i en ond nedadgående cyklus, hvor forholdene kun kan forværres, og kun indgreb fra regeringerne kan bryde denne cyklus.

2.2 Keynesiansk økonomisk teori

Den Keynesianske teori er dannet på den makroøkonomiske teori som fremgår af John M. Keynes’ hovedværk ”The General Theory og Employment, Interest and Money”. Keynes ønsker at der satses på 3 politisk/økonomiske områder for at opnå den utopisk optimale økonomi: 1) Effektivitet, forstået som fuld beskæftigelse. 2) Social retfærdighed sikret gennem fordelingspolitik. 3)Individuel frihed og markedsadgang. Dette er modsat monetaristerne, der ønsker at man ikke forsøger at mindske den ”naturlige arbejdsløshed”, og som i det hele taget har et mere liberalistisk udgangspunkt nemlig de frie markedsmekanismer. De 3 områder omfatter en bevidst prioritering af fuld beskæftigelse, som var Keynes væsentligste forudsætning for et rigt samfund. En høj beskæftigelse skulle sikre en høj effektivitet, som betyder en bedre udnyttelse af samfundets resurser. En overdreven laissez-faire [11] agtig politik vil ifølge Keynes, have konsekvenserne af social uretfærdighed og manglende individuel frihed. Den rigtige balance findes mellem makroøkonomisk styring og egeninteresse, som skal være nøglen til en stigende velstand og social retfærdighed, der i

11

Ordforklaring: Laissez-faire udtrykker den opfattelse af at staten ikke bør intervenere i markedsmekanismen.

Side 9

Studieretningsprojekt 2009 [navn fjernet]

Fagkombination: Samfundsfag A og Matematik A NAG 3.M

9 sidste ende skal være til fordel for både virksomhederne og husholdningerne. Keynes mener således at økonomien skal reguleres af den styrende hånd, der skal føre til Keynes’ eget utopiske mål for

økonomien^{12}.

I den Keynesianske teori spiller efterspørgsel en afgørende rolle. Det antages i Keynesismen at efterspørgslen påvirker produktionen, og at produktionen ikke påvirker efterspørgslen. Keynes var tilhænger af forsyningsbalancen, der fortæller efterspørgslen dannes af forbruget og investeringerne.

Når det antages at en stigende produktion resulterer i en lavere ledighed, kan sammenhængen kortfattes til, at et større forbrug vil resultere i lavere ledighed. Det større forbrug sikrer således en bedre udnyttelse af samfundets resurser via høj effektivitet. Forbruget mindskes i tilfælde af stor

opsparing og omvendt^{13}.

Den onde cirkel

En lav efterspørgsel vil tvinge produktionen ned, og derfor mindske behovet for arbejdskraft i virksomhederne. Det nye antal af arbejdsløse vil have en mindre indkomst og derfor et mindre forbrug grundet mindre økonomisk formåen. Faldet i forbruget vil yderligere påvirke efterspørgslen negativt og dermed således også beskæftigelsen. Dette er et eksempel på en negativ multiplikator effekt, som også kaldes den onde cirkel.

En lav efterspørgsel kan udover dårlig likviditet skyldes flere ting, så som at husholdningerne vælger at opspare penge i stedet for at bruge penge. Opsparingen er defineret som den del af den disponible indkomst, der ikke bliver forbrugt. Disse penge bidrager derved ikke til forbruget og efterspørgslen. Opsparingen øver således en negativ påvirkning på efterspørgslen. Des mere der bliver sparet op, des mindre bliver der efterspurgt til forbrug. Opsparingen er bestemt af samfundets generelle tendens, som styres af folkelige bølger af optimisme og pessimisme. De kan skyldes en øget frygt for arbejdsløshed, politiske indgreb, olieprisstigninger mv. [14]

Multiplikatoreffekten underbygger den keynesianske økonomiske teori, som er beskrevet i følgende

    15
afsnit .

2.2.1Multiplikatoreffekten

12

Introduktion til makroøkonomi. s. 214

13

Økonomiens Konger, John M. Keynes. s. 10

14

Oikos, Jesper Jespersen. s. 81

15

Oikos. Jesper Jespersen s. 78

Side 10

Studieretningsprojekt 2009 [navn fjernet]

Fagkombination: Samfundsfag A og Matematik A NAG 3.M

10

Multiplikatoreffekten er den faktor som de økonomiske værdier multipliceres med, for at finde den samlede effekt af den aktuelle økonomi. En bølge i økonomien sættes fx i gang ved at indkomsten stiger, som sætter skub i hele det økonomiske kredsløb. Bølgens endelige påvirkning af økonomien

                            16
bestemmes af multiplikatoreffekten .

Jeg opstiller nu formler for multiplikatoreffekten og bogstavsforklaring er vedhæftet som reference.

Ligning 1:

17

Forbrugs- og opsparingskvoten hænger uløseligt sammen ved:

Det er derfor lettere at læse ligningen hvis jeg omskriver den til:

Ligning 2:

18

Det fremgår nu tydeligt af ligningen at multiplikator effekten afhænger fuldt ud af opsparing, skatter og importandelen. En høj opsparing reducerer købekraften og forringer vækstmulighederne.

Øgede skatter vil samle pengene i statskassen i stedet for i kredsløbet, og en øget importandel vil resultere i at købekraften går til udlandet.

Jeg vil udregne multiplikatoreffekten i år 2005 og den aktuelle her i 2009. Forbrugskvoten er fra

1990 til 2008 svingende fra 0,75 til 0,80. Vi befinder os netop i recessionen af den værste krise længe, og jeg antager derfor at den estimerede forbrugskvote for 2009 er ca. 0,70. Skattetrykket er marginalt det samme.

16

Oikos, Jesper Jespersen s.86

17

Ligning 1:

c = Forbrugskvoten
t =Skattemarginalen
m = Importandelen af BNP

18

Ligning 2:

s = opsparingskvote

Side 11

Studieretningsprojekt 2009 [navn fjernet]

Fagkombination: Samfundsfag A og Matematik A NAG 3.M

11

Opsparingskvote 2005 (s) = (1-0,78) = 0,22svarende til 22 %
Opsparingskvote 2009 (s) = (1-0,70) =0,30 svarende til 30 %
Skattetryk (t) = 0,50 svarende til 50 %
Importandelen af BNP 2005 (m) = 0,15 svarende til 15 %
Importandelen af BNP 2009 (m) = 0,28 svarende til 28 %

Multiplikator for hhv. 2005 og 2009:

Som det fremgår af resultaterne er der en ”positiv” multiplikator i 2005, men en ”negativ” multiplikator i 2009. Den negative multiplikator betyder, at når en bølge sættes igennem kredsløbet vil den endelige påvirkning på økonomien være mindre, end det stød der skabte bølgen. Det skyldes den lavere forbrugskvote i 09 og importens store andel af BNP’en. Hvis vi fx forestiller os et stød i form af en indkomststigning på 10 milliarder, vil opsparingen og den importerede andel af det forbrugte være for stor, og pengene vil påvirke kredsløbet med en værdi som er mindre end de 10 milliarder i dette tilfælde. Men derimod hvis husholdningerne brugte flere penge i stedet for at opspare dem, og købte danskproducerede varer for pengene vil importen falde. Hvis danskerne kunne tvinge importen ned til 20 % af den samlede BNP, og ville forbruge 75 % af deres disponible indkomst så ville multiplikatoren blive:

De 10 milliarders endelige påvirkning på økonomien er

Således positiv igen og vækstdannende.

2.2.2 Multiplikatoreffekten – en anden vinkling

I denne vinkling af multiplikatoreffekten vil jeg tage udgangspunkt i de følgende ligninger:

Ligning 3:

19

19

Ligning 3:

Side 12

Studieretningsprojekt 2009 [navn fjernet]

Fagkombination: Samfundsfag A og Matematik A NAG 3.M

12

Ligning 4:

20

Ligning 5:

21

Ligning 3 fortæller at den samlede efterspørgsel er lig summen af det private forbrug, offentlige forbrug, investeringerne plus eksporten fratrukket importen. En ændring indenfor disse faktorer vil altså påvirke efterspørgslen. Denne ligning er også kaldet forsyningsbalancen.

Ligning 4 antager at den samlede produktion tilpasser sig den samlede efterspørgsel. Dvs. at en ændring i ligning 3 vil påvirke en ændring i den samlede produktion. Vi kan forestille os at en bølge igangsættes ved at det offentlige forbrug steg med 20 milliarder, som ville påvirke efterspørgslen og derved også produktionen.

Ligning 5 viser en effekt af bølgen på det private forbrug som altså har en gentagende effekt på efterspørgslen i ligning 3. I ligning 5 ses det at det private forbrug afhænger af den nye Y-

værdi(Yd+20 efterspørgsel/produktion) Stigningen i det offentlige forbrug havde altså en

længerevarende virkning på økonomien, således en bølge i kredsløbet.

2.3 Monetarismen

Monetarismen er en makroøkonomiskteori som lægger vægt på pengemængden og prisniveauet i samfundet. Monetaristerne er modsat keynesianerne og mener at samfundet på længere sigt er selvregulerende og stabil. Monetarismens omdrejningspunkt er markedsmekanismen, der via den frie konkurrence fører konjunkturen mod stabilitet. Kvantitetsteorien er væsentlig i den monetaristiske teori. Kvantitetsteorien indebærer at en ændring i pengemængden på længere sigt vil påvirke en tilsvarende ændring i prisniveauet, uden at påvirke hverken produktion eller beskæftigelse. I denne teori menes der, at finanspolitik og pengepolitik modspiller hinanden. I den

Yd = efterspørgsel ; C = Privat forbrug (Consume); G = Offentligt forbrug (Government); I = Investeringer
X = Eksport; M = Import

20

Ligning 4:

Yp = Produktion

21

Ligning 5:

C0 = Det nødvendige forbrug som ikke umiddelbart ændrer sig
Y = Ny Y værdi (efterspørgsel/produktion)

Side 13

Studieretningsprojekt 2009 [navn fjernet]

Fagkombination: Samfundsfag A og Matematik A NAG 3.M

13 forstand, at en eksempelvis ekspansiv finanspolitik vil føre til en kontraktiv pengepolitik og omvendt. Teorien er imod regulering af økonomien, og der menes at udbuddet per automatik skaber efterspørgslen, som igen er en direkte modsætning til keynesismen [22]. Der menes også at beskæftigelsen tilpasser sig selv den ” naturlige beskæftigelse”, og at regulering ikke har nogen virkning andet end at påvirke prisudviklingen.

Når pengemængden forøges vil en del af pengene omsættes til forbrug og presse renten ned. Når renten falder stiger forbruget og antallet af investeringer og således efterspørgslen. Den øgede efterspørgsel vil påvirke prisniveauet og dermed inflationen.

Den klassiske kvantitetsligning ser således ud:

23

Monetaristernes syn på inflation og ledighed er væsentlig, for forståelse af den monetaristiske tankegang. Deres syn på de to makroøkonomiske faktorer er afspejlet i kritikken af Phillipskurven, som er beskrevet i følgende afsnit.

2.3.1 Phillipskurven

Phillipskurven viser en sammenhæng mellem arbejdsløshed og pengelønskravet/inflation. Modellen

viser hvorledes inflationsraten bevæger sig iht. arbejdsløsheden. Den simple Philllipskurve viser at inflationen er høj ved en lav arbejdsløshed og omvendt. Det forstås således, at hvis der er mangel på arbejdskraft kan lønmodtagerne stille større lønkrav og herefter vil lønningerne stige [24].

Når lønmodtagerne får flere penge stiger efterspørgslen, og priserne kan derfor presses op. I tilfælde af overskud af arbejdskraft vil arbejdsgiverne kunne presse lønningerne ned, og derfor vil prisniveauet være faldende. Des tættere på fuld beskæftigelse des større risiko for uhæmmet inflation [25]. Der er en bred enighed om, at Phillipskurven giver en dårlig empirisk beskrivelse af sammenhængen mellem inflation og arbejdsløshed. De nationale Phillipskurver har simpelthen ikke passet, med den simple Phillipskurve de seneste årtier. Den Phillipskurve som lignede den simple Phillipskurve mest, var USA’s Phillipskurve i 1960’erne. (Vedhæftet i Bilag 1)

22

Introduktion til makroøkonomi. s. 200

23

M – pengemængden; P – Prisniveauet; Q – Den reale produktion (varemængden)

24

National økonomi på dansk. s. 356

25

Introduktion til makroøkonomi, s.144

Side 14

Studieretningsprojekt 2009 [navn fjernet]

Fagkombination: Samfundsfag A og Matematik A NAG 3.M

14

(Ligevægtsteorien mellem udbud og efterspørgsel er vedhæftet i bilag 2)

Kritik af Phillipskurven

Monetaristerne kritiserede Phillipskurven via ligevægtsteorien i udbud - og efterspørgsels modellen.

De mente at Phillipskurven på længere sigt var lodret i den forstand, at uden økonomiskpolitiske tiltag ville arbejdsløsheden finde sin naturlige ligevægt vha. forholdet mellem udbud og efterspørgsel. Den arbejdsløshed der er ved skæringspunktet af udbuds – og efterspørgsels kurverne kaldes den ”naturlige arbejdsløshed”. Det skal siges at monetaristerne antog, at en ekspansiv ændring i finanspolitikken medvirkede en lempelse i pengepolitikken. De advarede derfor om, at forsøge at mindske den ”naturlige arbejdsløshed”, da det kun var muligt at reducere arbejdsløsheden kortvarigt, men med en effekt af en vedvarende højere inflationsrate [26]. Monetarismens antagelse om at flere penge i omløb ikke påvirker arbejdsløsheden på sigt, men derimod påvirker prisniveauet kan sammenfattes til den lodrette Phillipskurve. Det skal dog nævnes at, Keynesianerne er skeptiske overfor det synspunkt, at markedskræfterne er i stand til at trække markoefterspørgslen, hen til ligevægt i udbuddet og efterspørgslen. Hvis markedskræfterne ikke er i stand til det, vil teorien om den naturlige arbejdsløshed styrte sammen, og teorien om den lodrette Phillipskurve dermed forkastet.

2.4 Udbud – og efterspørgselsfunktion

Efterspørgsel:

26

Introduktion til makroøkonomi. S. 149

Side 15

Studieretningsprojekt 2009 [navn fjernet]

Fagkombination: Samfundsfag A og Matematik A NAG 3.M

15

Efterspørgslen afhænger af hvor meget kunderne ønsker varen og vil betale for varen. Den pris som folk højst vil betale for varen kaldes reservationsprisen. Des større reservationspris des større interesse for varen. Sættes prisen højt vil det begrænse antallet af købere, mens lav pris øge antallet af købere. Den efterspurgte mængde er således større ved en lavere pris. Der er vedhæftet kurve for den efterspurgte mængdes udvikling i forhold til prisen på varen.

Se efterspørgselskurve (vedhæftet i Bilag 1)

Efterspørgsel kan betragtes matematisk udfra:

Hvor P angiver prisen, og konstanten a sammenfatter alle andre forhold af betydning for efterspørgslen

Koefficienten b viser, hvorledes efterspørgslen afhænger af prisen – desto højere pris, desto mindre efterspørgsel. Jeg har differentieret funktionen, og differentialkvotienten er givet ved:

Det betyder at når prisen stiger med 1, så vil efterspørgslen falde med b

Udbud:

Udbuddet afhænger af hvilken pris udbyderne vil sælge deres produkt for. Reservationsprisen indenfor udbud, er den laveste pris en udbyder vil sælge produktet for. De mest effektive udbydere kan producere produktet billigt og derfor sælge produktet til en lavere pris. Ved en høj pris er der mange udbydere, og ved en lav pris er der få udbydere. Den udbudte mængde er således større ved en højere pris.

Hvis det antages at udbuddet er en lineær funktion af prisen, og er funktionen givet ved: hvor p angiver prisen, og c angiver mindsteprisen som udbyderne vil producere varen til.

Koefficienten β angiver hvordan udbuddet reagerer på en ændring i prisen.

For at finde forholdet mellem pris og udbud har jeg differentieret funktionen, og differentialkvotienten er givet ved:

Side 16

Studieretningsprojekt 2009 [navn fjernet]

Fagkombination: Samfundsfag A og Matematik A NAG 3.M

16

Det betyder at når prisen stiger med 1 så stiger udbuddet med β.

Ligevægt:

Ved en høj pris vil efterspørgslen være mindre end udbuddet, og udbydere vil have problemer med at få afsat deres varer. Ved en lav pris vil efterspørgslen overgå udbuddet, og ikke alle købere vil kunne få varen. Den størst mulige afsætning findes ved ligevægtspunktet, som er skæringspunktet af de 2 kurver. Prisen i skæringspunktet kaldes ligevægtsprisen. Den mængde der findes i skæringspunktet, er den optimale udbudte - og efterspurgte mængde. Når der er ligevægt i udbud – og efterspørgslen, udbydes varen af alle udbydere, der er villige til at sælge varen for ligevægtsprisen eller lavere. Samtidig vil varen blive afsat til de kunder, der har en reservationspris lig med ligevægtsprisen eller højere. Se ligevægten i udbud – og efterspørgselsgrafen (vedhæftet i bilag 1).

Markedsligevægten bestemmer den pris og den mængde, der er forenelig med både efterspørgernes planer og udbydernes planer. Den udbudte – og den efterspurgte mængde er den samme ved ligevægtsprisen. Ligevægtsbetingelsen kan matematisk formuleres således:

Når vi samler ligningerne har vi følgende model for markedet [27]:

Ligning 1:

Ligning 2:

Ligning 3:

Dette efterlader 3 ligninger med 3 ubekendte, som er hhv. prisen, udbuddet og efterspørgslen. De kan løses ved at indsætte ligning 1 og ligning 2 i ligning 3:

Dette er løsningen for ligevægtsprisen

27

Økonomi på formler, Torben Andersen, systime, s. 22

Side 17

Studieretningsprojekt 2009 [navn fjernet]

Fagkombination: Samfundsfag A og Matematik A NAG 3.M

17

Løsningen for p indsættes nu i ligning 1 og ligning 2

(udregningerne er vedhæftet i bilag)

Eksempel på udbud og efterspørgsels funktion

Mit eksempel på en udbud og efterspørgsels funktion er begge funktioner af p (ligevægtsprisen) og givet ved:

Jeg ønsker at finde ligevægtsprisen og den udbudte - og efterspurgte mængde ved ligevægtsprisen.

Jeg tegner graferne i et diagram for at få overblik over funktionerne. (vedhæftet i bilag) Dette er et P-Q diagram, som betyder at prisen angives ud ad abscisseaksen, og mængden op ad ordinataksen. Jeg ønsker at finde skæringspunktet mellem de to grafer, og det gør jeg ved at sætte funktionerne lig hinanden og derefter finde P(prisen).

Jeg har tidligere defineret de to funktioner, og kan nu sætte dem lig hinanden:

Jeg bruger regnemekanismens ”solve” som løser den for mig. Ligevægtsprisen i dette tilfælde er således 16. Jeg vil finde mængden af det efterspurgte og udbudte, ved at indsætte ligevægtsprisen i min funktion for enten efterspørgslen eller udbud. Jeg vælger efterspørgslens funktion.

Eftersom efterspørgslen er en funktion af p, kan jeg nøjes med at sige:

Dvs at mængden er 18 ved en pris må 16.

Eksempel med ændret efterspørgsel

Men hvis man nu forestillede sig at efterspørgslen steg, og efter 1 år havde flere forhold ændret sig, og funktionen for efterspørgslen hed nu: i stedet for:

Udbuds funktionen havde ikke ændret sig.

Side 18

Studieretningsprojekt 2009 [navn fjernet]

Fagkombination: Samfundsfag A og Matematik A NAG 3.M

18

Når efterspørgslen stiger, så stiger interessen for produktet, og dermed vil ligevægtsprisen også stige for at det skal være økonomisk rentabelt for udbyderne. Jeg vil nu tegne et diagram med en graf for den nye efterspørgsel. (vedhæftet i bilag). Dette er et P-Q diagram, som betyder at prisen løber ud ad abscisseaksen, og mængden løber op ad ordinataksen. Jeg forventer en højere ligevægtspris, samt en højere udbudt mængde, da efterspørgslen er steget.

Skæringspunktet, er ligesom før, fundet ved at sætte funktionerne lig hinanden og derefter finde p:

Ligevægtsprisen er nu 22.

Den udbudte mængde er fundet ved at indsætte ligevægtsprisen i udbuds funktionen:

Dvs. at ændringen i efterspørgslen gjorde at ligevægtsprisen rykkede sig fra 16 til 22 og den udbudte – og efterspurgte mængde ved ligevægtsprisen rykkede sig fra 18 til 36.

2.5 Finanskrisens opståen og udvikling

Keynesiansk udgangspunkt

Uanset om man anskuer den stigende ophedning af økonomierne i årene op til boblens brist, med monetaristiske eller keynesianske øjne, er det tydeligt at arbejdsløsheden faldt og forbruget steg og da penge- og finanspolitikken blev drejet om i kontraktiv retning bristede boblen. Udviklingen af ophedningen synes at have fulgt et keynesiansk forløb, idet et øget forbrug og dermed øget efterspørgsel fremmede produktionen og følgelig faldt antallet af ledige. Det synes at være efterspørgslen, der bestemmer over arbejdsstyrken. Den øgede efterspørgsel støttes af øget kapital frembragt af sub-prime lån og tro på fremdrift. Anvendes multiplikatorpåvirkningen vil man finde multiplikatorværdier over 1, da de dominerende parametre i formlerne er øget privat forbrug, øget efterspørgsel, øget produktion og investeringer mens skatteniveauet og det offentlige forbrug er relativt stabilt, opsparingen er ikke væsentligt stigende og eksporten i mange lande er større end importen. Multiplikatorværdierne bevirker en forstærkende effekt på den stigende mængde likviditet, efterspørgsel og produktion som i forvejen er i systemet, hvilket bidrager til overophedningen. Hvis den økonomiske proces fik lov at fortsætte uden styring ville man opnå en situation med væsentlig arbejdsmangel medførende ukontrollabelt stigende arbejdspriser og

Side 19

Studieretningsprojekt 2009 [navn fjernet]

Fagkombination: Samfundsfag A og Matematik A NAG 3.M

19 stigende varepriser og dermed inflation. Følgen vil være stigende priser, mindre forbrug og efterspørgsel og et sammenbrud i økonomien. Begyndelsen hertil oplevede man i EU med stigning i inflationen fra en mangeårig stabil inflation på 2 % til 4 % i 2008 [28]. Det er mindre end inflationen i

70érne men dog stadig en stor stigning. Havde monetarismen været rådende skulle sammenbruddet have haft lov til at ske, hvorefter der med tiden ville indfinde sig en ligevægt, da markederne er selvstyrende. Efter Keynes’ makroøkonomiske teori skulle der være en central ”styrende hånd” fra regeringerne og centralbankerne, der burde have ført en politik, der hindrede den store inflation.

Den kontraktive pengepolitik blev indført men for sent og for svagt til undgå et regulært boble-brist og økonomisk krise. Vi har således set en samfundsøkonomisk udvikling og følgende krise, der er forløbet i et scenarie rummende såvel monetaristiske som Keynesianske teoretiske aspekter.

2.6 Finanskrisens opståen og udvikling

Monetaristisk udgangspunkt

Finanskrisen opstod af overophedning af økonomierne i de nationale økonomier. Den globale ophedning gav sit udtryk i større likviditet, stigende boligpriser, faldende arbejdsløshed, stigende efterspørgsel på materielle varer og stigende lønninger i det mindste i den private sektor. Går man ud fra at priserne er markedsbestemte, kan man anskue krisen ud fra en monetaristisk synsvinkel.

Subprime-lånene har øget pengemængden på markedet, hvilket har bevirket at priserne stiger. Dette er bl.a. forårsaget af øget individuel indkomst, der er en følge af det større udbud af penge kombineret med en stabil pengeefterspørgsel. Pengeefterspørgslen kan dog næppe anses for at være stabil. De økonomiske institutioner ændrer adfærd, og den finansielle industri tilbyder nye finansielle produkter f.eks. subprime-lån, der påvirker pengemængden. Det kan være en årsag til at lønningerne ikke er steget væsentligt i perioden. Med stigende priser uden ledsagende lønstigning har visse lønmodtagere oplevet et fald i reallønnen. Dette er antageligt mest udtalt blandt offentligt ansatte, hvis løn er reguleret af overenskomster eller andre fællesaftaler med arbejdsgiveren.

I forbindelse med den faldende arbejdsløshed burde man have set en stigende inflation iht.

monetarismens tolkning af philips-kurven over sammenhængen mellem arbejdsløshed og inflation.

Dette skete kun i beskeden grad, hvilket antageligt skyldes finans- og pengepolitisk styring fra regeringer og centralbanker.

28

Inflation udvikling i Europa, se bilag

Side 20

Studieretningsprojekt 2009 [navn fjernet]

Fagkombination: Samfundsfag A og Matematik A NAG 3.M

20

En af monetarismens antagelser er at den reale økonomi er selvstabiliserende, således at produktion og beskæftigelse af sig selv når frem til deres ligevægtsniveauer, dvs. at den langsigtede philips-kurve er lodret. Man skulle derfor forvente at samfundet på laissez faire-præget facon på lang sigt løser krisen og finder en ligevægt for økonomien.

Såfremt monetarismens anden antagelse om at pengeefterspørgslen er stabil, hvilket betyder, at den nominelle indkomst kan styres af udbuddet af penge, bør en konsekvent pengepolitik, dvs. en styring af pengeudbuddet, kunne sikre fuld beskæftigelse med stabile priser. En konjunkturregulerende finanspolitik skulle derfor ikke være nødvendig. Monetarismen udtaler sig imidlertid ikke om en tidsfaktor for hvor lang tid der går til ligevægtsdannelse med fuld beskæftigelse og stabile priser opnås. Depressionen i 30érne viste, at det tager tid at komme på fode igen efter en depression, hvilket taler for udførsel af finans- og pengepolitik til afkortning af reetableringsperioden efter krisen.

Monetarister kan med rette sige, at der ikke er ført en konsekvent pengepolitik med styring af pengeudbudet. Bankerne opfandt subprime-lånene, hvilket øgede pengeudbudet. Hvis nu subprime-lån pengene ikke var kommet på markedet var grundlaget for overophedningen og den følgende krise muligvis ikke opstået, hvilket ville have støttet monetarismens økonomiske teorier.

3.1 Diskussion af alternative løsningsmuligheder på finanskrisen

Den finansielle krise har medført recession som fremtræder i form af faldende likviditet, lavere forbrug, højere arbejdsløshed og mistillid til den finansielle sektor. Disse forhold er generelt uhensigtsmæssige for et samfund hvis man mener at social, psykologisk og økonomisk stabilitet og kapacitet er til samfundets fordel. Resultatet af recession er at staten får færre skatter indbetalt, - der skal udbetales flere sociale ydelser fx dagpenge, forbruget og dermed indtægt af afgifter falder alt sammen medførende et stigende underskud på statens finanser. Set med monetarismens øjne kan man enten lade markedskræfterne løse tingene selv og således blot være afventende. Problemet er hvor store skader på produktion og befolkning vil man få i den proces, og hvor længe ville den vare.

Alternativt kunne man øge pengemængden blandt forbrugerne og industri, - sænke vareprisen eller øge varemængde. Sidstnævnte vil næppe hjælpe på krisen. Varepriser kan nedsættes ved at reducere afgifter fx på benzin, eller biler men disse tiltag vil blot øge forbruget af importerede varer som ville gøre yderligere skade på økonomien, fordi penge på importvarer forlader landet og bidrager ikke til den lokale økonomi. Pengemængden kunne øges ved enten at staten sendte flere penge på markedet fx som ved udbetaling af den tvungne opsparing, - ved at reducere skatterne eller øge det offentlige

Side 21

Studieretningsprojekt 2009 [navn fjernet]

Fagkombination: Samfundsfag A og Matematik A NAG 3.M

21

forbrug, og dermed øge arbejds/penge udbuddet på markedet. Uanset hvad vil handlingerne give

staten en stigende gæld udover den gældproces, recessionen allerede har iværksat.

Set med Keynes teoris øjne kan krisen håndteres ved central styring og regulering. Fx kan forbruget

stimuleres enten ved en af ovenstående mekanismer eller ved at øge/sikre likviditeten på markedet.

Primært har regeringerne sikret likviditeten ved i Danmark at etablere de 2 bankpakker, der sikrer at bankerne kan låne hos staten og derved med sikkerhed være likvide. Derved skulle bankerne ikke nødvendigvis være restriktive med udlån. Centralbanken kan sænke renter hvorved likviditet bliver billigere til forbrugslån og til investeringer. Indgreb som sænker opsparing kunne indføres fx nedsat fordel af pensionsordninger som tilfældet er med den nye skattereform, hvor kun de første 100.000 kr på ratepensioner kan fratrækkes modsat tidligere ubegrænset. For så vidt angår mikroøkonomierne kan ligevægtspunktet for udbud og efterspørgsel vurderes og ved enten at optimere vareudbydernes profit vil det være muligt at få rykket ligevægtsprisen og muligvis øget forbruget indenfor den aktuelle økonomi. Endelig kan staten øge sit forbrug ved fx at sætte anlægsarbejder i gang. Men, - igen må man erkende at handlingerne giver staten en stigende gæld udover den gældproces, recessionen allerede har forårsaget.

Disse aspekter har fokus hos de kriseramte regeringer specielt for de med stor statsgæld og underskud på statsfinanserne. Det handler dermed om at forkorte perioden med recession og således statsgælden. Men hvilke økonomiske redskaber skal føre økonomien tilbage på sporet?

Finanspolitik, pengepolitik eller sågar almindelig politik? Og i hvilken form skal politikken træde frem?

Lande med særdeles stor statsgæld, vil ønske at færre penge løber ud af statskassen, og således fristes til at lede en kontraktiv finanspolitik. Ved indførelsen af en kontraktiv finanspolitik vil der blive skåret i statsudgifterne, i et ønske om at de statslige indtægter overgår de statslige udgifter.

Men i trænge tider, med lave skatteindtægter, og høje udgifter til arbejdsløse, er det ikke sikkert at en skæring i det offentlige forbrug kan tvinge de statslige udgifter, til et lavere niveau end de statslige indtægter. Godt nok vil statsgælden, muligvis, på kort sigt kunne reduceres og risikoen for umiddelbar statsbankerot mindskes. Men de færre penge i omløb vil på længere sigt, ifølge den keynesianske - og monetaristiske teori, påvirke et fald i produktionen og dermed et større antal arbejdsløse der lægger et yderligere pres på det statslige budget. På længere sigt vil den kontraktive finanspolitik dermed svække statsbudgettet.

Side 22

Studieretningsprojekt 2009 [navn fjernet]

Fagkombination: Samfundsfag A og Matematik A NAG 3.M

22

Selvom den umiddelbare intention siger, at der skal skæres i udgifterne kan det muligvis, afhængig af forholdene, være mere hensigtsmæssigt at lede en ekspansiv finanspolitik, på trods af at det vil medføre at penge strømmer ud af den i forvejen tomme statskasse. Det kan være svært for regeringer, at have muligheden for at reducere udstrømningerne, og samtidig undlade at gøre det, fordi økonomiske teorier taler for det. Risikoen for kortsigtet statsbankerot er dermed højere, men chancen for fremtidig økonomisk stabilitet øges. Når det offentlige forbrug øges, vil det påvirke efterspørgslen, der er støttet af den keynesianske teori. Den ekspansive politik ledes i håb om at ”kickstarte” produktionen, og dermed lette, statens tunge byrde, udgifterne til arbejdsløse og højere skatteindtægter.

Men hvor stor statsgæld kan der tillades, uden at statsbankerot bliver en realitet? Er stor statsgæld overhovedet et væsentligt problem? Det er forskelligt hvor meget statsgæld de enkelte lande kan tåle uden at gå bankerot. Men for at få et godt indblik, kan man fx kigge på statsgælden af den samlede BNP i Storbritannien og USA under de verdensomspændende kriser. Storbritannien kunne, i sammenhæng med deres høje udgifter til 2. verdenskrig, håndtere en statsgæld på 250 % af deres samlede BNP. USA formåede også at håndtere en kolossal statsgæld i årene efter 2. verdenskrig.

Hverken Storbritannien eller USA led af inflation eller stigende renter i årene efter [29]. De lande der lader staten finansiere vækstpakker og tvinger statens penge gennem det økonomiske kredsløb, kan altså med stor sandsynlighed håndtere en kortsigtet stigende gæld.

Men kan de økonomiske teorier fejle? Kan mistilliden til bankerne modvirke den ekspansive finanspolitik? Her i recessionen er renten rekord lav, som skulle bevirke at det er attraktivt at forbruge frem for at opspare. Men den store mistillid til bankerne omfatter, at folk ikke tør låne penge og således standser forbruget. I Danmark forsøgte staten at skabe tillid til bankerne ved at sige, at alle tabte indlån i bankerne ville blive refunderet. Det fremstod i form af bankpakke 1 og bankpakke 2. Det kan være tillidsfremmende, og folket kan nu føle sig en smule sikrere hvad angår likviditetsbeholdning. Vi lever i et samfund, hvor den fjerde statsmagt, i form af massemedierne, altid har noget at sige. Politikere kan via massemedier skabe optimisme for fremtiden, og kan i trænge tider skabe debat om vækst og fremadrettethed. Det behøvedes ikke være igennem ren og

skær løgne, men gennem et nutidigt begreb ”spin^{30} ” Optimisme i samfundet kan skabe en regulær

vækst, da det er væsentligt bestemmende for forbruget, som er beskrevet tidligere i opgaven.

29

Artikel i Berlingske Business, ”Når statsgælden vokser eksplosivt”

30

Ordforklaring: Spin er et politisk redskab der bruges til at få begivenheder til at lyde så positivt og godt som muligt

Side 23

Studieretningsprojekt 2009 [navn fjernet]

Fagkombination: Samfundsfag A og Matematik A NAG 3.M

23

Konklusion:

Finanskrisen er opstået i forbindelse med en overophedning af den globale økonomi bl.a. grundet en manglende styring af bankernes udlån. Den iøjefaldende ekspansive regulering af økonomien var med til at skabe krisen og den øgede pengemængde lagde pres på prisniveauet De politiske tiltag under finanskrisen kan således spores ind på en blanding af den Keynesianske - og Monetaristiske teori. Via en omfattende indsats fra regeringerne synes økonomien efterhånden af have overstået recessionens hårdeste slag, men på bekostning af stor stigning i statsgæld og stor arbejdsløshed.

Fremtidige kriser håbes at kunne undgås ved bedre styring og kontrol af bankerne og tidligere finansielle indgreb.

Side 24

Studieretningsprojekt 2009 [navn fjernet]

Fagkombination: Samfundsfag A og Matematik A NAG 3.M

24

5.1 Litteraturliste

• Bøger:

• Jespersen, Jesper : Introduktion til makroøkonomi. 1. udg. Jurist - og økonomforbundets forlag,

2009. (Bog)

• Christensen, Thomas m.fl.: Nationaløkonomi på dansk. Side 5-440. 9. udg. Samfundslitteratur, 2008.

(Bog)

• Jespersen, Jesper: John Maynard Keynes, Økonomiens konger. 1. udg. Jurist - og økonomforbundets forlag, 2002. (Bog)

• Jespersen, Jesper m.fl.: Oikos. 1. udg. Columbus og forfatterne, 2005. (Bog)

• Andersen, Torben og Mikael Stæhr: Økonomi på formler. 1. udg. Systime, 2009. (Bog)

• Artikler:

• Lassen, Laurits: Når statsgælden stiger eksplosivt. I: Berlingske Business, , s. 1-2

(Artikel)

• Brunnermeier, Markus: Bubbles. I: The New Palgrave Dictonary nr. 2, , s. 1-3 (Artikel)

• Hansen, Per : Sådan startede den aktuelle finanskrise. I: Erhvervsbladet, , s. 1-3 (Artikel)

• Internet og andet:

• Axel Steuch Uddannet cand. polit.: Kursus. Dansk aktionær forening, Niels brock,

• Den store Danske encyklopædi: Konjunktur teori. Udgivet af Gyldendal. Internetadresse:

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/Konjunkturteori_og_infl
ation/konjunktur - Besøgt d. (Internet)

• Federal reserve education: History og the Federal reserve. Udgivet af Teachers resources.

Internetadresse: http://www.federalreserveeducation.org/fed101/history/ - Besøgt d.

(Internet)

• Martin Ågerups, Direktør i Cepos, Finanskrise skyldes for meget politisk regulering: Blogindlæg.

• Blog for our future: Firing Back on the CRA Libel. Udgivet af Campaign for America\'s future.

Internetadresse: http://www.ourfuture.org/blog-entry/30/firing-back-cra-strikeoutexcuse-

diversionstrikeout-libel - Besøgt d. (Internet)

Side 25

Studieretningsprojekt 2009 [navn fjernet]

Fagkombination: Samfundsfag A og Matematik A NAG 3.M

25

Bilag 1

                            31
(Phillipskurve i USA fra 1960’erne )

31 www.federalreserveeducation.org

Side 26

Studieretningsprojekt 2009 [navn fjernet]

Fagkombination: Samfundsfag A og Matematik A NAG 3.M

26

(kilde: økonomi på formler, Torben Andersen.)

(kilde: økonomi på formler, Torben Andersen.)

Ligning 1:

Side 27

Studieretningsprojekt 2009 [navn fjernet]

Fagkombination: Samfundsfag A og Matematik A NAG 3.M

27

Ligning 2:

Side 28

Studieretningsprojekt 2009 [navn fjernet]

Fagkombination: Samfundsfag A og Matematik A NAG 3.M

28