Et eksempel fra STX 2.g
Repetition af matematik 2.g STX
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find overskrifterne. Følger noterne en bog, et forløb eller deres egen orden?
- 4 min
Vælg ét begreb og læs forklaringen. Kan du forklare det med et eksempel, noterne ikke giver?
- 4 min
Find det, der mangler. Hvilke spørgsmål ville en eksamen stille, som noterne ikke svarer på?
- 3 min
Din egen opgave: Hvilke tre begreber fra dine egne noter kan du forklare uden at kigge?
Vil du bruge noterne i din egen opgave? Faget har en samlet side her: Matematik i gymnasiet
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 2.g, Matematik A, 2 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder matematik giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Matematik i gymnasiet.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
Regningsarternes hierarki
• Parenteser
• Potenser og rødder
• Multiplikation og division
• Addition og subtraktion
Regning med fortegn
• En plus-parentes kan uden videre hæves.
• En minus-parentes hæves ved at skifte fortegn på hvert af leddene.
Brøkregler
• Brøker adderes eller subtraheres ved først at skaffe en fællesnævner, og så addere eller subtrahere tællerne og lade nævneren være urørt.
• To brøker ganges ved at gange tæller med tæller og nævner med nævner.
• Man dividerer med en brøk ved at gange med den omvendte brøk.
Kvadratsætninger
• Kvadratet på en toleddet størrelse er lig kvadratet på første led plus kvadratet på andet led plus eller minus det dobbelte produkt.
• To tals sum gange de samme to tals differens er lig kvadratet på første tal minus kvadratet på andet tal.
Potenser og rødder
• a^{n} ∙a^{m} = a^{n+m}
• a^{n} /a^{m} = a^{n-m}
• a^{n} ∙b^{n} = (a∙b)^{n}
• a^{n} /b^{n} = (a/b)^{n}
• (a^{n})^{m} = a^{n∙m}
• a^{0} = 1
• a^{-n} = 1/a^{n}
• aa=p p q / q
Ligninger
• Man må lægge det samme tal til eller trække det samme tal fra på begge sider af lighedstegnet.
• Man må gange eller dividere med det samme tal på begge sider af lighedstegnet, dog ikke med 0.
• Nulreglen: Et produkt er 0, netop når én af faktorerne er 0.
• Andengradsligning: a∙x^{2} + b∙x + c = 0
Diskriminant: d = b^{2} – 4∙a∙cHvis d er negativ har ligningen ingen løsninger, hvis d er ikke-negativ fås løsning(er):
2 ⋅ a
−± bd x =
Andengradspolynomier
• Bestemme fortegn for a, b, c og d ud fra parablen.
Trigonometri
• Ensvinklede trekanter har en skalafaktor: Hvis man ganger sidelængderne i den ene trekant med skalafaktoren får man sidelængderne i den anden trekant.
• Pythagoras: I en retvinklet trekant er summen af kateternes kvadrater lig hypotenusens kvadrat.
Side 2
Differentialkvotienter
f(x) k x x^{n} ln(x) e^{k∙x}
f^{´} (x) 0 1 n∙x^{n-1} 1/x k∙e^{k∙x}Regneregler for differentiation
• Konstante faktorer kan sættes udenfor ved differentiation.
• Man kan differentiere ledvist.
Tangentligning
• y = f`(x 0)∙(x – x 0) + f(x 0)
Stamfunktioner
Funktion f(x) a x^{a} 1/x, x>0 e^{a∙x}
Stamfunktion F(x) a∙x + k 1 ln(x) + k 1
⋅+ xk^{a}^{+}^{1} ⋅+ ek^{ax}^{⋅}
a + 1 aBestemt integral
• f x dx F x F b F a= = − ( ) ( ) ( ) ( )^{b}_{a}b
⎡⎤ ∫ ⎣⎦ a
• For ikke-negative funktioner svarer tallet til arealet under grafen.
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.