Et eksempel fra HTX 3. år

Saltopløsning i vandbeholdere

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

Matematik A 9 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find stedet, hvor opgaven indfører et begreb eller en sætning. Står der en definition før beregningen?

  2. 4 min

    Følg et bevis eller en udledning. Kan du forklare hvert trin med dine egne ord?

  3. 4 min

    Find et eksempel. Viser det, hvad sætningen kan bruges til?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Kan du forklare den centrale formel i dit eget projekt til en klassekammerat uden at skrive den op?

Skal du selv skrive matematikopgave? Metoder og emner står her: Matematik i gymnasiet

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: HTX 3. år, Matematik A, 9 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder matematik giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Matematik i gymnasiet.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

Saltopløsning i vandbeholdere

Formål

Formålet med denne rapport er at fortage beregninger på nogle saltopløsninger i 3 beholdere. Disse beregninger fortages ved hjælp af differentialligninger.

Forudsætninger

De 3 beholdere er hver på 1000 liter og indeholder 500 liter vand med 25 kg opløst salt hver.

Teori

Ved en differentialligning forstås en ligning hvori en eller flere afledede af en funktion y = f(x)
indgår. Hvis den højest forekommende afledede funktion er f^{(n)} (x), kaldes ligningen en n-te ordens

differentialligning.

Enhver funktion der passer i ligningen kaldes en løsning til differentialligningen, og dens graf kaldes en løsningskurve eller en integralkurve.

Mængden af samtlige løsninger kaldes den fuldstændige løsning.

Hvis man har en differentialligning_{dx}^{dy} og et punkt ( ) yx, kan man finde en ligning for tangenten i

punktet til den løsningskurve til differentialligningen.

Når man taler om differentialligninger, har man en række sætninger man bruger, til denne opgave skal vi bruge de første 3 af disse:

Sætning 1

Denne sætning kladdes separation af de variable.

Lad h være kontinuert i intervallet I, og lad g være kontinuert og forskellig fra 0 i intervallet J. Det gælder så, at

y = f(x) er løsning til ( ) ( ) ⇔= xhxg

dx dy

y = f(x) er løsning til = dxxhdy ( )
1
( ) yg
∫∫

Side 2

Bevis:

( ) ( ) ⋅= xhyg ( ) xH er stamfunktion til ( ) xh, dvs. ′ ( ) ( ) xhxH =

dx dy

                         1
( ) yG er stamfunktion til , dvs. ′ ( ) yG =
               ( )       ( ) yg

yg

1

Det gælder i området hvor ( )_{( )}^{1} xh og kan defineres.

yg

Stamfunktionerne til funktionerne ovenover skal findes.

′ ( )( ) ( ) = ′ xfxfG_{xfg} ⋅^{1}

( )( )

′ ( )( ) ( ) − ′ xHxfG = 0
       ′
( )( ) ( )( ) − xHxfG = 0
( )( ) ( ) =− kxHxfG
( )( ) ( ) += kxHxfG
Dermed må det være bevist at^{1} ( ) kan omskrives til ( ) ( ) kxHyG +=

( )

∫ ∫_{yg}^{= dxxhdy}

Sætning 2

Den fuldstændige læsning til differentialligningen.

⋅= yk eller ′ ( ) ( ) xfkxf ⋅=,

dx dy hvor k er en reel konstant, er givet ved

( ) ∈⋅= , Rxecxf

kx

Bevis:

c = konstant
( ) ( ) ( ) =⋅= xfyxhyg
′ ( ) ( ) ( )( ) ( )( ) xfgxfgxhxf ≠⋅= 0

( )( ) xfg

⋅ ′ ( ) ( ) = xhxf

( )( ) xfg

⋅ ′ ( ) ( ) xhxf =− 0

1

1 dx dy

  kx
⋅= ecy
  k
±=⋅±= eceey
kx k_{2}
    + kkx
     2
= ey

y

ln      += kkxy
           2
ykdxdy ≠= 0
∫^{1}

Side 3

Sætning 3

Den fuldstændige løsning til differentialligningen.

+= bay eller^{'} bxafxf += )()(,

dx dy hvor a og b er reelle tal og a ikke er 0, er giver ved

y ⋅+−= ec^{ax}, Rx∈

a b

Bevis: denne differentialligning vises ved hjælp af substitution.

= ep^{+}^{kax}

a pa ap

+ bay
ln += kaxp
ln += kxp
+= kxdp
+=⋅ kxdp
∫∫^{1}^{dxdy}
=
∫_{1}^{11}
∫^{11}

1

  1
=  dpdy
  a
= a
+= bayp

dy dp

 ax
     b
ecy −⋅=
     a
 axk
     b
eey −⋅±=
     a

a

  + kax
      b
ey  −±=
      a

a

+ kax
    + kax
±=+ ebay
ep^{+}^{kax} ∧±=
−±= beay

1

1 a

bayp +=
=± ce

k

1

Side 4

Udregninger

Beholder A

Indstrømning af vand: 2^{l} /

min

Udstrømning af vand: 2^{l} /

min

y = saltindholdet i kg
−=⋅−= 004,02 y

dy y dt 500 volumen saltkg

l_{ud} ⋅=

dt dy

Da der hele tiden kommer nyt saltfrit vand ind og strømmer saltholdigt vand ud, vil salt koncentrationen blive mindre og mindre.

     − 004,0 t
( ) ⋅= ectf
  kktky
±=⋅±=±= eceeey
+− kt

y y

= ey^{004,0}
004,0ln +−= kty

004,0 dtdy

∫ ∫^{1}^{=}^{kdtdy}
−+− 004,0004,0
∫ ∫^{1}^{−=}
( )_{⋅−}_{0004,0} ⇒= 250f
c = 25
ec 25 ⇒=⋅
     − 004,0 t
( ) = 25 etf
004,0−= y

dt dy

0 240 300

5

10

15

20

25

30

25e

0.004− x( )⋅

x

Side 5

Saltindhold = 20 kg:
( ) ⇒= 20tf_{e^{004,0}}_{−}
Saltindhold = 10 kg:
( ) ⇒=10tf_{e^{004,0}}_{−}

Saltindhold efter 4 timer

( ) ef == kg 57,925240
t minutter 024 timer4 ⇒==
⋅− 240004,0

Beholder B

Indstrømning af vand: 2^{l} / + 0,020^{kg salt} / = 0,040^{kg/min}

min l

Udstrømning af vand: 2^{l} /

min

t = = min 79,55
− 004,0
ln_{25}^{20}
     20
t =− ln004,0
     25
= 2025
 − 004,0
       20
e     =
       25

t t

t = = min 07,229
− 004,0
ln^{10}_{25}
     10
t =− ln004,0
     25
= 1025
 − 004,0
       10
e     =
       25

t t

Side 6

04,0004,0 +−= y

dt dy

l ⋅+⋅=              lind salt
                     indud

dt dy volumen saltkg

   004,0 +− 04,0
ecy    −⋅=
         − 004,0
004,0 −− 004,0 004,0 −− 004,0

1 1 1

004,0 +− 04,0
   004,0  04,0
ey     −±=
         − 004,0
− 004,0

1

ey^{004,0} −±=− 04,0004,0
        004,0 +− kt
04,0004,0 ±=+− ey
+− kt
+− kt
 kktk
eceey ⇒=−±⋅=

kt

      04,0
            − 004,0 t
( ) −=     ⋅+ ectf
    −
        − 004,0 t
( ) 10 ⋅+= ectf

004,0

( )   ⇒= 250f
       ⋅− 0004,0
c =−= 151025
ec 2510 ⇒=⋅+
        − 004,0 t
( )  += 1510 etf
Saltindhold = 20 kg:
( ) ⇒= 20tf t_{=+}
( ) 04,0004,02020,0004,0 +−=⋅+−= yy

dt dy

t = = min 37,101
− 004,0
ln_{15}^{10}
    10
t =− ln004,0
    15
e^{−}^{004,0_{201510}}
 − 004,0
        −
e     =
        15

1020 t

04,0004,0^{+−}^{kt} =+− ey^{004,0}
004,0 y +−− 04,0004,0
y 04,0004,0 −+− 004,0
y +− 04,0004,0
+ bay
004,004,0004,0ln +−=+− kxy
04,0004,0ln +=+− kxy
+= kxdp
+=⋅ kxdp
= dtdy

dtdy

− 004,0
∫ ∫^{1}^{=}
∫
∫
   1                 dp
                                 dp
∫ ∫                  dy         004,0

1

1 1

1 1

yp +−= 04,0004,0
          1
004,0 ⇒−=
         −

600

5

10

15

20

25

30

10 15e^{0.004− x⋅} +

x

Side 7

Saltindhold = 10 kg:
( ) ⇒=10tf t_{=+}

Saltkoncentrationen falder aldrig under de 10 kg.

Saltindhold efter 4 timer

( ) ef =+= kg 74,0
t minutter 024 timer4 ⇒==
⋅− 240004,0

Beholder C

Indstrømning af vand: 2^{l} /

min

Udstrømning af vand: 1^{l} /

min

= −= ⋅ y
500 + 500 + tt
− y − 1

dt dy

( ) ( ) ⋅= thyg

⎜ ⎟

⎝ ⎠

⎛ 1 ⎞

500 + t
y −⋅=

dt dy dt dy

     0
t =− ln004,0
     15
 − 004,0
        −
e     =
        15

1010

e^{−}^{004,0_{101510}}

t

Side 8

1
( ) yg
= ( )
500 + t
cy ⋅=
  1
cy ⋅=
  p
   1
cy ⋅=
   ln p
  e
  − ln p
⋅= ecy
  − ln pk
⋅= eey
= ey^{ln}^{+−}
lnln +−= kpy
∫^{dty}

dt

500 + t
∫ ∫^{1}^{dy}^{−=}
∫∫^{dtthdy}

kp

        1
ln   −=
        p

y

1

1

( ) ⇒= 250f
c =⋅= 25
c ⋅ 25 ⇒= 20
500 + t

1

   12500
( ) tf =
   500
+ t
Vand + salt = 1000 l. vand:
( ) ⇒= kg 250f V = 500 l.
   12500
( ) 1f = kg 24,95 ⇒= V = 501 l.
      + 1500
      12500
( ) 500f = kg 12,5 ⇒= V = 1000 l.
       + 500500
tV +=500
t =−= min 00
V = 1000

50 1000

5

10

15

25

30

12500

500 x+ x

Side 9

Saltindhold efter 500 min:

       12500
f ( ) 500 = =   kg ,512
+ 500500
V = 1000
t = 500
                                                    l
På dette tidspunkt øges mængden af vand der forlader karet, til 2 / .

min

Saltindhold efter yderligere 4 timer:

V = 1000 l.
′_{1000} −=⋅− yyy 002,0

2

( ) ⋅= ectf^{002,0−}^{y}
( )_{⋅−}_{0002,0} ⇒= 5,120f
c = 5,12
ec 5,12 ⇒=⋅
       − 002,0 t
( ) 5,12 ⋅= etf

Vi skal nu finde hvornår saltindholdet er på 0,1 kg, så først finder vi der nuværende saltindhold:

Saltindhold efter 4 timer

( ) ef =⋅= kg 573,75,12240
t minutter 024 timer4 ⇒==
⋅− 240002,0

Nu finder vi så hvor lang tid der går inden saltindhold er 0,1 kg

( ) ⇒= kg 1,0tf
t_{−} == min157,2414
      1,0
t =− ln002,0
      5,12
e^{−}^{002,0} =⋅ 1,05,12

002,0

ln^{1,0}_{5,12}
 − 002,0 1,0
e     =
         5,12

t t

min 571,2914min 005min 715,2414 =+

Dette kan så omregnes til: timer48,569 eller ca. 2,5 døgn.

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.