Et eksempel fra HTX 3. år
Saltopløsning i vandbeholdere
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find stedet, hvor opgaven indfører et begreb eller en sætning. Står der en definition før beregningen?
- 4 min
Følg et bevis eller en udledning. Kan du forklare hvert trin med dine egne ord?
- 4 min
Find et eksempel. Viser det, hvad sætningen kan bruges til?
- 3 min
Din egen opgave: Kan du forklare den centrale formel i dit eget projekt til en klassekammerat uden at skrive den op?
Skal du selv skrive matematikopgave? Metoder og emner står her: Matematik i gymnasiet
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: HTX 3. år, Matematik A, 9 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder matematik giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Matematik i gymnasiet.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
Saltopløsning i vandbeholdere
Formål
Formålet med denne rapport er at fortage beregninger på nogle saltopløsninger i 3 beholdere. Disse beregninger fortages ved hjælp af differentialligninger.
Forudsætninger
De 3 beholdere er hver på 1000 liter og indeholder 500 liter vand med 25 kg opløst salt hver.
Teori
Ved en differentialligning forstås en ligning hvori en eller flere afledede af en funktion y = f(x)
indgår. Hvis den højest forekommende afledede funktion er f^{(n)} (x), kaldes ligningen en n-te ordensdifferentialligning.
Enhver funktion der passer i ligningen kaldes en løsning til differentialligningen, og dens graf kaldes en løsningskurve eller en integralkurve.
Mængden af samtlige løsninger kaldes den fuldstændige løsning.
Hvis man har en differentialligning_{dx}^{dy} og et punkt ( ) yx, kan man finde en ligning for tangenten ipunktet til den løsningskurve til differentialligningen.
Når man taler om differentialligninger, har man en række sætninger man bruger, til denne opgave skal vi bruge de første 3 af disse:
Sætning 1
Denne sætning kladdes separation af de variable.
Lad h være kontinuert i intervallet I, og lad g være kontinuert og forskellig fra 0 i intervallet J. Det gælder så, at
y = f(x) er løsning til ( ) ( ) ⇔= xhxg
dx dy
y = f(x) er løsning til = dxxhdy ( )
1 ( ) yg
∫∫
Side 2
Bevis:
( ) ( ) ⋅= xhyg ( ) xH er stamfunktion til ( ) xh, dvs. ′ ( ) ( ) xhxH =
dx dy
1
( ) yG er stamfunktion til , dvs. ′ ( ) yG =
( ) ( ) ygyg
1
Det gælder i området hvor ( )_{( )}^{1} xh og kan defineres.yg
Stamfunktionerne til funktionerne ovenover skal findes.
′ ( )( ) ( ) = ′ xfxfG_{xfg} ⋅^{1}( )( )
′ ( )( ) ( ) − ′ xHxfG = 0
′ ( )( ) ( )( ) − xHxfG = 0
( )( ) ( ) =− kxHxfG ( )( ) ( ) += kxHxfG
Dermed må det være bevist at^{1} ( ) kan omskrives til ( ) ( ) kxHyG +=( )
∫ ∫_{yg}^{= dxxhdy}Sætning 2
Den fuldstændige læsning til differentialligningen.
⋅= yk eller ′ ( ) ( ) xfkxf ⋅=,
dx dy hvor k er en reel konstant, er givet ved
( ) ∈⋅= , Rxecxf
kx
Bevis:
c = konstant
( ) ( ) ( ) =⋅= xfyxhyg ′ ( ) ( ) ( )( ) ( )( ) xfgxfgxhxf ≠⋅= 0
( )( ) xfg
⋅ ′ ( ) ( ) = xhxf
( )( ) xfg
⋅ ′ ( ) ( ) xhxf =− 0
1
1 dx dy
kx ⋅= ecy
k ±=⋅±= eceey
kx k_{2} + kkx
2
= eyy
ln += kkxy
2ykdxdy ≠= 0
∫^{1}Side 3
Sætning 3
Den fuldstændige løsning til differentialligningen.
+= bay eller^{'} bxafxf += )()(,dx dy hvor a og b er reelle tal og a ikke er 0, er giver ved
y ⋅+−= ec^{ax}, Rx∈a b
Bevis: denne differentialligning vises ved hjælp af substitution.
= ep^{+}^{kax}a pa ap
+ bay
ln += kaxp
ln += kxp
+= kxdp
+=⋅ kxdp
∫∫^{1}^{dxdy}=
∫_{1}^{11}∫^{11}1
1 = dpdy a
= a
+= bayp
dy dp
ax
b
ecy −⋅=
a axk
b
eey −⋅±=
aa
+ kax
b
ey −±=
aa
+ kax
+ kax ±=+ ebay
ep^{+}^{kax} ∧±=−±= beay
1
1 a
bayp +=
=± ce
k
1
Side 4
Udregninger
Beholder A
Indstrømning af vand: 2^{l} /min
Udstrømning af vand: 2^{l} /min
y = saltindholdet i kg
−=⋅−= 004,02 y
dy y dt 500 volumen saltkg
l_{ud} ⋅=dt dy
Da der hele tiden kommer nyt saltfrit vand ind og strømmer saltholdigt vand ud, vil salt koncentrationen blive mindre og mindre.
− 004,0 t ( ) ⋅= ectf
kktky ±=⋅±=±= eceeey
+− kt
y y
= ey^{004,0}004,0ln +−= kty
004,0 dtdy
∫ ∫^{1}^{=}^{kdtdy}−+− 004,0004,0
∫ ∫^{1}^{−=}( )_{⋅−}_{0004,0} ⇒= 250fc = 25
ec 25 ⇒=⋅
− 004,0 t ( ) = 25 etf
004,0−= y
dt dy
0 240 300
5
10
15
20
25
30
25e
0.004− x( )⋅
x
Side 5
Saltindhold = 20 kg:
( ) ⇒= 20tf_{e^{004,0}}_{−}Saltindhold = 10 kg:
( ) ⇒=10tf_{e^{004,0}}_{−}Saltindhold efter 4 timer
( ) ef == kg 57,925240
t minutter 024 timer4 ⇒== ⋅− 240004,0
Beholder B
Indstrømning af vand: 2^{l} / + 0,020^{kg salt} / = 0,040^{kg/min}min l
Udstrømning af vand: 2^{l} /min
t = = min 79,55 − 004,0
ln_{25}^{20} 20
t =− ln004,0
25= 2025
− 004,0
20
e =
25t t
t = = min 07,229 − 004,0
ln^{10}_{25} 10
t =− ln004,0
25= 1025
− 004,0
10
e =
25t t
Side 6
04,0004,0 +−= y
dt dy
l ⋅+⋅= lind salt
induddt dy volumen saltkg
004,0 +− 04,0
ecy −⋅=
− 004,0004,0 −− 004,0 004,0 −− 004,0
1 1 1
004,0 +− 04,0
004,0 04,0
ey −±=
− 004,0− 004,0
1
ey^{004,0} −±=− 04,0004,0004,0 +− kt 04,0004,0 ±=+− ey
+− kt
+− kt
kktk eceey ⇒=−±⋅=
kt
04,0
− 004,0 t
( ) −= ⋅+ ectf
−− 004,0 t ( ) 10 ⋅+= ectf
004,0
( ) ⇒= 250f
⋅− 0004,0c =−= 151025
ec 2510 ⇒=⋅+
− 004,0 t ( ) += 1510 etf
Saltindhold = 20 kg:
( ) ⇒= 20tf t_{=+}( ) 04,0004,02020,0004,0 +−=⋅+−= yy
dt dy
t = = min 37,101 − 004,0
ln_{15}^{10} 10
t =− ln004,0
15e^{−}^{004,0_{201510}} − 004,0
−
e =
151020 t
04,0004,0^{+−}^{kt} =+− ey^{004,0}004,0 y +−− 04,0004,0
y 04,0004,0 −+− 004,0
y +− 04,0004,0
+ bay
004,004,0004,0ln +−=+− kxy
04,0004,0ln +=+− kxy
+= kxdp
+=⋅ kxdp
= dtdy
dtdy
− 004,0
∫ ∫^{1}^{=}∫
∫
1 dp
dp
∫ ∫ dy 004,01
1 1
1 1
yp +−= 04,0004,0
1
004,0 ⇒−=
−600
5
10
15
20
25
30
10 15e^{0.004− x⋅} +x
Side 7
Saltindhold = 10 kg:
( ) ⇒=10tf t_{=+}Saltkoncentrationen falder aldrig under de 10 kg.
Saltindhold efter 4 timer
( ) ef =+= kg 74,0
t minutter 024 timer4 ⇒== ⋅− 240004,0
Beholder C
Indstrømning af vand: 2^{l} /min
Udstrømning af vand: 1^{l} /min
= −= ⋅ y 500 + 500 + tt
− y − 1
dt dy
( ) ( ) ⋅= thyg
⎜ ⎟
⎝ ⎠
⎛ 1 ⎞
500 + t
y −⋅=
dt dy dt dy
0
t =− ln004,0
15 − 004,0
−
e =
151010
e^{−}^{004,0_{101510}}t
Side 8
1 ( ) yg
= ( )
500 + t
cy ⋅=
1 cy ⋅= p
1 cy ⋅= ln p e
− ln p ⋅= ecy
− ln pk ⋅= eey
= ey^{ln}^{+−}lnln +−= kpy
∫^{dty}dt
500 + t
∫ ∫^{1}^{dy}^{−=}∫∫^{dtthdy}kp
1
ln −=
py
1
1
( ) ⇒= 250f
c =⋅= 25
c ⋅ 25 ⇒= 20 500 + t
1
12500 ( ) tf = 500
+ t
Vand + salt = 1000 l. vand: ( ) ⇒= kg 250f V = 500 l.
12500
( ) 1f = kg 24,95 ⇒= V = 501 l.
+ 1500 12500
( ) 500f = kg 12,5 ⇒= V = 1000 l.
+ 500500tV +=500
t =−= min 00
V = 1000
50 1000
5
10
15
25
30
12500
500 x+ x
Side 9
Saltindhold efter 500 min:
12500 f ( ) 500 = = kg ,512
+ 500500
V = 1000
t = 500
l På dette tidspunkt øges mængden af vand der forlader karet, til 2 / .
min
Saltindhold efter yderligere 4 timer:
V = 1000 l.
′_{1000} −=⋅− yyy 002,02
( ) ⋅= ectf^{002,0−}^{y}
( )_{⋅−}_{0002,0} ⇒= 5,120fc = 5,12
ec 5,12 ⇒=⋅
− 002,0 t ( ) 5,12 ⋅= etf
Vi skal nu finde hvornår saltindholdet er på 0,1 kg, så først finder vi der nuværende saltindhold:
Saltindhold efter 4 timer
( ) ef =⋅= kg 573,75,12240
t minutter 024 timer4 ⇒== ⋅− 240002,0
Nu finder vi så hvor lang tid der går inden saltindhold er 0,1 kg
( ) ⇒= kg 1,0tf
t_{−} == min157,2414 1,0
t =− ln002,0
5,12e^{−}^{002,0} =⋅ 1,05,12002,0
ln^{1,0}_{5,12} − 002,0 1,0
e =
5,12t t
min 571,2914min 005min 715,2414 =+
Dette kan så omregnes til: timer48,569 eller ca. 2,5 døgn.
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.