SRO - Isborekerner og matematiske modeller

INDLEDNING

I denne opgave vil jeg beskæftige mig med isborekerner og matematiske modeller til brug ved analyse af samme. Af disse modeller vil jeg særligt beskæftige mig med sandwichmodellen, og hvordan/til hvad den bruges. Endvidere vil jeg sammenligne sandwichmodellen med data fra henholdsvis Grønland og Antarktis, for at se hvor brugbar den er i praksis. Derudover vil jeg komme ind på hvad man kan aflæse af isborekernerne, og hvad man kan bruge denne viden til.

Opgaven afsluttes med en diskussion/konklusion, hvor jeg sammenholder mine forskellige pointer.

ISBOREKERNER

Den is som ligger på Nordpolen, Sydpolen og Grønland er oprindeligt faldet som sne. For hvert år lægger der sig et nyt lag sne, og med tiden, når der er kommet mange lag oven på hinanden, bliver snelagene trykket så meget sammen at de bliver til tynde islag. Man kan sige at sneen bliver til is, når der ikke længere er en sammenhængende forbindelse mellem luften i sneen, således at den bliver isoleret og sammenpresset som små bobler.

Isen ligger sig imidlertid ikke bare som en sandwich, men tager form som en bolledej, ligesom på billedet. Det sne som lander i midten af ”bolledejen” bevæger sig antageligt (meget langsomt) lige nedad, mens det som lander til højre og til venstre for midten, følger pilene og efter rigtig rigtig mange år ender med at smelte af som vand eller knække af som isbjerge.

Det man udnytter når man laver isboringerne er, at den is som lægger sig i midten teoretisk set aldrig forsvinder, men bare bliver ved med at bevæge sig nedad og lægge sig i stadig tyndere og tyndere lag.

I disse lag er opfanget alt det som nedbøren trak med sig ned det pågældende år hvor det faldt, hvilket man ved hjælp af simple analyser kan få rigtig meget data ud af. Fx kan man måle mængden af Delta- O for at bestemme hvordan klimaet har været et bestemt år (jo større indhold af Delta- O desto varmere har der været), hvilket kan man sammenholde med luftens indhold af CO , for at finde ud af om der virkelig er et sammenhænge mellem CO -forurening og global opvarmning!

DEN MATEMATISKE MODEL

For at kunne forstå et særligt fænomen i omverdenen, er man nødt til at afgrænse det og prøve at beskrive det så godt man nu kan, med de hjælpemidler man er i besiddelse af.

De matematiske modeller er et af de …