Et eksempel fra STX 2.g
Per Nørgaards uendelighedsrække som kompositorisk princip
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 2.g i SRO, Matematik A, Musik A og fylder 8 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Opgavens overskrifter
- Per Nørgaards uendelighedsrække som
- kompositorisk princip
- Baggrund
- Matematik
- • Undersøg hvordan man kan frembringe uendelighedsrækken ved rekursion. Gør nøje rede
- Musik
- Per Nørgaard
- Serialismen
- Per Nørgaards forhold til serialismen
- Uendelighedsrækker
- Uendelighedsrækken ved rekursion
- Voyage into the golden screen
- Det gyldne snit
- Konklusion
Uddrag fra opgaven
Per Nørgaards uendelighedsrække som
kompositorisk princip
STX 2.g
Baggrund
• Lav en kort introduktion til Per Nørgaards forhold til den serielle musik.
Matematik
• Undersøg hvordan Per Nørgaard anvender det gyldne snit og fibonacci-rækken i sine kompositioner. Kan man finde ”gyldne snit” i partituren til ”Voyage into the golden screen” (2. Sats).
• Per Nørgaard bruger i sin komposition ofte ”uendelighedsrækken”. Denne kan blandt andet fremkomme ved rekursion. Princippet kendes fra definitionen af fibonaccitallene.
• Undersøg hvordan man kan frembringe uendelighedsrækken ved rekursion. Gør nøje rede
for dette i opgavebesvarelsen.
• Redegør kort for det binære talsystem og med eksempler på tal skrevet i det binære system, og forklar hvordan man kan bestemme en tone i uendelighedsrækken ved hjælp af binære tal. Hvad er fordelen ved denne metode frem for rekursion?
Musik
• Undersøg og beskriv partiturets ide og opbygning. • Undersøg de fire første takter efter A, og beskriv instrumenternes forhold til hinanden rytmisk og melodisk.
Per Nørgaard
Den 13. juli 1932 kom Per Nørgaard til verden. Rent historisk set var det midt i mellemkrigstiden, og en tid hvor den moderne musik var på vej frem. Per Nørgaard begyndte gå til lærer i klaver som 7-årig, men der gik ikke lang tid før han droppede øvningen og begyndte at improvisere og komponere. Som 11-årig lavede Per Nørgaard nogle mini-musicals - i stil med Disney. Han tegnede i øvrigt selv tegningerne! Men fik støtte og hjælp til det hele af sin storebror Bent. Per Nørgaard blev i 1941 optaget på Københavns Kommunes Sangskole og gik militæret. Efter dette droppede Per Nørgaard tegningerne. Han gad ikke lave dem alene. I stedet valgte han at fokusere udelukkende på komposition og det var på det tidspunkt han vidste, at han ville være komponist.
Serialismen
Som sagt blev Per Nørgaard født i en tid hvor moderne musik begyndte at dominere. En af disse grene inden for moderne musik kaldes serialismen. Serialismen bygger på 12-tones-idéen. 12-tonesidéen handler om at alle toner skal være lige. Man skal ikke kunne opfatte nogen toner med fx en dominantisk effekt. Dette betyder at når musikken skrives, så skal alle 12 toner spilles før de må spilles igen. Der må desuden heller ikke forekomme halvtonespring, da dette kan få hjernen til at opfatte den ene tone som ledetone til den anden, og det vil dermed give denne tone en anden status end de andre.
Ovenfor ses et eksempel på en …
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.