Fattigdom og ulighed i Indien | SRO

Indledning

Velkommen til Indien. Landet hvor næsten 1/3 af landets befolkning lever for under 1,25$ om dagen og hvor 56 ud af 1000 børn dør før de er fyldt 5. Fattigdommen og konsekvenser heraf er så eksplicitte og evidente, som de næsten kan blive, men omfanget er samtidig så enormt – ja nærmest uoverskueligt – at en løsning på problemet umiddelbart svært lader sig finde. Først og fremmest handler det rimeligvis om at skabe sig et begreb om de svært definerbare begreber fattigdom og ulighed. Opgaven vil desformedelst beskæftige sig med en matematisk definition af ulighed og hvordan denne kan anvendes til at bestemme udviklinger. Endvidere vil opgaven på baggrund af de to samfundsfaglige definitioner af fattigdom, absolut- og relativ fattigdom, gøre sig en forestilling om graden af den indiske fattigdom og udviklingen i selvsamme.

Afslutningsvis vil opgaven diskutere bud på, hvordan den enorme ulighed og fattigdom i Indien kan forbedres; både ved at se på økonomiske forhold og grænser, men også ved at tage udgangspunkt i nogle af de alvorlige problemer, der i Indien er et resultat af uligheden og fattigdommen.

1 Matematisk ulighed

1.1 Lorentz-diagrammer og Gini-koefficient

Når der arbejdes med emner som fattigdom og ulighed, er det nærtliggende at gøre brug af matematikken. Fattigdom og ulighed handler om mængden af ressourcer(som oftest opgjort i penge) og fordelingen af disse. I den sammenhæng kan matematikken benyttes til at frembringe håndgribelig data i både tal og grafiske fremstillinger, der kan anvendes til at vise udviklinger, bemærke forskelle og sammenligne.

I samfundsfaglig statistisk anvendes Lorentz-diagrammer til at illustrere ulige fordelinger i en befolknings disponible indkomst. Lorentz-diagrammer kan derfor anvendes, når der arbejdes med ulighed.

En Lorentz-kurve/diagram frembringes ved at indføre, hvor store procentdele af den samlede indkomstmassen i en befolkning, som forskellige af procentdele af befolkningen råder over, i et koordinat system. Eksempelvis hvor stor en del af indkomsten de 10% fattigste i en befolkning råder over og så fremdeles.

Nedenfor ses en illustration af en Lorentz kurve. På x-aksen indføres en kumuleret procent af befolkningen, mens der på y-aksen indføres en kumuleret procent af den samlede indkomst. Akserne går fra 0 til 1 og procentdelene og er altså omregnet til decimaltal, da de tal(Gini- Koefficient, se nedenfor) der skal udregnes af Lorentz kurven, forudsætter dette. Samtidig indlægges der i koordinatsystemet en ret linje (y=x), der repræsenterer en lige fordeling af ressourcerne.