SRO om politiske partier og meningsmålinger i samf A og mat A

Side 1

[navn fjernet] 2.d SRO –Rødkilde gymnasium 12/5 09

1

Indhold

Abstract ............................................................................................................................................................. 2

1. Redegør for SF’s valg ..................................................................................................................................... 3

2. Redegør for teorien bag binomialtest ........................................................................................................... 3

3. Udfør binomialtest ........................................................................................................................................ 5

3.1 En reel udvikling i vælgertilslutning? ..................................................................................................... 6

4. Indflydelse på SF’s opgang ............................................................................................................................. 6

4.1Fortsat succes? ............................................................................................................................................. 8

5. Konklusion ..................................................................................................................................................... 9 Litteraturliste ................................................................................................................................................... 10 Bilag 1 .............................................................................................................................................................. 11 Bilag 2 .............................................................................................................................................................. 12

Side 2

[navn fjernet] 2.d SRO –Rødkilde gymnasium 12/5 09

2

Abstract

I have in the two subjects: math and social studies made a combined exercise named “SF og meningsmålinger”. By letting these faculties work together I have made a problem statement in which I shall give an account of the Danish socialistic party SF and by means of a binomial test examine whether the party has experienced a gain or a decline. Furthermore I shall discuss which causes that lie behind SF’s development and how the party’s future looks like. In my search for results I have discovered that SF in the last four years with the new party leader Villy Søvndal in the lead, has achieved great success and a three times doubling in supporters with a poll on 18,2 %

– a progress SF never before in its 50 years history has seen. Both my Sources and my binomial test on an opinion poll confirm gains – as the test I made had a hypothesis called: The party won’t experience gains – but I had to reject my hypothesis because my result of the binomial test was in the critically quantity. The aspects that lie behind the achievement are Villy Søvndal’s ability to take responsibility and show the Danish people, that his party is ready to be in the lead of Denmark

– a party in the government. Furthermore has SF changed its target group from a small very socialistic one, to a wider and lesser socialistic target group, which a wide section of the population can appeal to. The future of SF is unknown, but by looking on some of the newest opinion polls we actual sees a small decline, a sign that shows us that SF maybe has reached its summit. In spite of this SF would still be the 3. biggest party in Denmark if we had a general election today, and that is why SF makes a serious threat to the right-wing VK-government.

Side 3

[navn fjernet] 2.d SRO –Rødkilde gymnasium 12/5 09

3

1. Redegør for SF’s valg

Den 24. oktober 2007 udskrev den forhåndsværende statsminister Anders Fogh Rasmussen folketingsvalg, og den 13. november fik SF den højeste stemmeprocent siden år 1988 [1], efter over et årti med nedgang, løb SF med 13 % af stemmerne og et mandatantal på 23. – Hvilket var over en fordobling i mandatantallet i forhold til forrige valg i 2005 [2], som blot lå på 11 mandater.

Folketingsvalget for SF i 2007 bar stort præg af parti formanden Villy Søvndal, som har været en stabil og markant frontfigur for partiet, og bærer en stor del af skylden for de sidste års fremgang, siden han i 2005 blev partiformand. En fremgang der ikke er set så markant, siden Aksel Larsen i

1959 stiftede SF^{3}. Kigger man på de seneste målinger for vælgertilslutning til SF, foretaget d. 10/5

2009 inde på meningsmåleren [4] foretaget af Megafon for TV2 og Politiken, står SF til at få 18,2 % af stemmerne, svarende til 34 mandater hvis der var valg i dag. Hvilket ville gøre SF til Danmarks tredje største parti. Meningsmålingsinstituttet Megafon er ikke ene om denne placering af SF.

Rambøll [5] sætter SF til 18,7 % af stemmerne, mens Gallup og Greens analyseinstitut sætter dem lidt lavere, nemlig til 17,8 % og 18,1 % af stemmerne. Dette er nogle høje stigninger, men om det reelt er en fremgang der er tale om, vil jeg via matematiske veje undersøge.

2. Redegør for teorien bag binomialtest

Når der laves meningsmålinger, er binomialtest en af måderne hvorpå, man kan undersøge om en evt. frem- eller tilbagegang har fundet sted. Selve binomialtesten har nogle forudsætninger for at den kan finde sted, der er nogle krav:

- Der er kun to udfald; succes eller fiasko. I forbindelse med folketingsvalg, er udfaldene enten at personen stemmer eller ikke stemmer på et parti.

- Sandsynligheden for, at personen stemmer på et parti, vil være den samme for en anden eller tredje person og samtidig helt uafhængig af den foregåendes persons valg. Altså skal eksperimenterne være uafhængige af hinanden.

Først benævnes binomialkoefficienten K(n,r), som angiver kombinationsmuligheder uafhængig af rækkefølge med den samlede n elementer.

For at udregne sandsynlighedsfordelingen, fx sandsynligheden for at et antal personer stemmer på et parti, har vi formlen givet ved:

1

http://www.sf.dk/default.aspx?func=article.view&menuID=10964&topmenuID=238&id=10963

2

Se bilag 1

3

Sf.dk

4

Se bilag 2

5

Se bilag 2

Side 4

[navn fjernet] 2.d SRO –Rødkilde gymnasium 12/5 09

4

P(X = r) = K(n,r)p^{r} (1 – p)^{n-r}
p = sandsynligheden for vilkårlig person vil stemme på et bestemt parti, -sandsynligheden for

basishændelsen H – fx de 13 % som stemte SF i 2007

X = stokastisk størrelse som er antal gange vi har basishændelsen H
n = stikprøve på antal personer, her er det vigtigt at den er repræsentativ for at meningsmålingen

kan give et reelt billede af virkeligheden – og her benyttes stratificeret stikprøve

r = sandsynlighed for at bestemt mængde personer stemmer på et parti

Dette giver mulighed for at finde sandsynlighederne i binomialfordelingen, hvor et bestemt antal personer stemmer på et parti.

Men, for at kunne undersøge en evt. frem- eller tilbagegang for et parti, opstilles en hypotese kaldet nulhypotesen H. Nulhypotesen kunne fx lyde på; ”SF har ikke fået fremgang”, denne H skal nu

0 0 forkastes eller ikke forkaste – dette gøres ved hjælp af en række faktorer som jeg nu vil komme ind på. Først må man tage højde for den kritiske mængde K. Ved en binomialtest vil man altid placere resultaterne i den kritiske mængde K eller den accepterede mængde A. Ligger resultat i den kritiske mængde K, vil vores H

0 forkastes, men ligger resultatet omvendt i den accepterede mængde, har man ikke grundlag for at forkaste nulhypotesen – dog har man heller ikke bevist at hypotesen er sand. Da man ved binomialtest kan begå to typer fejl. Første mulige fejl kommer i forbindelse med, at man opstiller en kritisk mængde. Her vil der være en sandsynlighed for, at forkaste en sand H og

0 derved begå en fejl af 1. Art. Havde man derimod ingen eller en meget lille kritisk mængde, vil sandsynligheden for at begå fejl af 2. art vokse, som lyder; H

0 forkastes ikke, selvom den er forkert.

Sandsynlighed for at begå fejl af 1. Art kaldes testens kritiske niveau.

Tidligere nævnte jeg den kritiske mængde. Størrelsen af denne kaldes signifikansniveauet og sættes ofte til 5 %, således at hvis H

0 er sand, er der højest 5 % risiko for at begå fejl af 1. Art.

Ved binomialfordeling findes der både en dobbeltsiddet hypotesetest og en ensidet (kan være til højre eller venstre alt efter hvad H

0 lyder på). Ved en dobbeltsiddet test vil signifikansniveauet som vi før satte til 5 % fordele sig med højest 2,5 % i hver ende af tallinjen. Ved ensidet test vil signifikansniveauet på de 5 % eksempelvis lægge sig nederst på tallinjen, dette kaldes en højresidet test, og bruges i forbindelse af påvisning af et partis fremgang, da den er i stand til at bevise om en tilbagegang har fundet sted, altså om udfaldet ender i den kritiske mængde. Lader udfaldet i en accepteret mængde har man dermed påvist ingen tilbagegang – altså en fremgang (eller stilstand).

Side 5

[navn fjernet] 2.d SRO –Rødkilde gymnasium 12/5 09

5

3. Udfør binomialtest

Jeg vil her udføre en binomialtest på SF- vælgertilslutning siden valget i 2007 hvor stemmeprocenten lå på 13%. Min selvvalgte meningsmåling som jeg vil udføre binomialtest på, er

                                           6
foretaget af Rambøll Management for Jyllands-Posten . Den er lavet den 10/5 2009 og har målt SF

stemmeprocent til 18,7 % - stikprøven, har jeg sat til 1329 repræsentative udvalgte personer, altså en stratificeret stikprøve, for at forudsætningerne for at lave en reel binomialtest er i orden.

(Rambøll oplyser ikke selv størrelsen på stikprøven, men da Rambøll er et accepteret analyseinstitut, kan jeg med god samvittighed sætte n stikprøven indenfor de 900-1400 adspurgte personer som gør stikprøven repræsentativ når den samtidig er stratificeret).

Først opstilles en nulhypotese: - tosidet test

H = vi antager, at der ikke har været nogen ændring i SF’s vælgertilslutning.

0

Først vil jeg lave en tosidet test for at kunne forkaste eller ikke forkaste den opstillede nulhypotese.

Signifikansniveauet sættes til 5 %, altså bliver den fordelt i 2,5 % nederst og øverst på tallinjen.

Bestem kritisk mængde:

Lad x være binomialfordelt ved vores antalsparameter n = 1329 og sandsynlighedsparameteren p =
0,13. For at bestemme den største værdi for x, skal P(X≤x)< 0,025, og den mindste værdi for x,

i i i

bliver så P(x ≤X) ≤ 0,025

i

Den kritiske mængde kan findes på TI-89:

gå til Y= editoren, tryk KATALOG, F3 binomCdf( 1329 , 0.13 , x)

Tast diamant, F4, 0 og 1 så enter. Trykker man igen på diamant og derefter F5 kommer en tabel

frem, som viser sandsynlighederne for de forskellige udfald. Grænsen findes, så den største x =148

i

og den mindste x = 198 som findes på tilsvarende måde, der skrives blot i stedet: binomCdf( 1329 ,

i

0.13 , x , 1329).

Altså den kritiske mængde {0,1,2,… 148,198…1329}

Frekvens af SF-vælgere i stikprøven: 0,187 * 1329 = 248
Frekvens af SF-vælgere til valget i 2007: 0,13 * 1329 = 172

Heraf ses, at vi ved denne tosidet test, bliver nødt til at forkaste vores opstillede H

0

, som lyder på at

SF hverken har fået en frem- eller tilbagegang. Vi må forkaste den, fordi frekvensen på de 248 ligger i den kritiske mængde til højre side.

Ensidet test

H = SF’s vælgertilslutning er steget markant siden folketingsvalget år 2007.

0

6

Bilag 2

Side 6

[navn fjernet] 2.d SRO –Rødkilde gymnasium 12/5 09

6

Signifikansniveauet til 5 %. Her laver jeg en ensidet test, da det er en fremgang jeg vil påvise, altså en højresidet test, således at den kritiske mængde kommer til at ligge til venstre og acceptmængden til højre - øverst.

Bestem kritisk mængde: (som før)

Grænsen findes, for at bestemme den største værdi for x, skal P(X≤x)< 0,050, så den største x

i i i

=152.

Altså den kritiske mængde {0,1,2,… 152}

Frekvens af SF-vælgere i stikprøven: 0,187 * 1329 = 248 – som før
Frekvens af SF-vælgere til valget i 2007: 0,13 * 1329 = 172 – som før

H - ifølge den ensidet binomialtest jeg har foretaget, er der ikke grundlag for at forkaste vores H,

0 0 fordi at stikprøven falder indenfor den accepterede mængde, altså er ingen tilbagegang blevet bevist.

3.1 En reel udvikling i vælgertilslutning?

Både min ensidet og min tosidet binomialtest bekræfter en reel fremgang hos partiet SF. Så da min tosidet test viste en forandring i vælgertilslutning for SF, og min ensidet samtidig beviste at denne forandring ikke var en tilbagegang, kan jeg på baggrund af mine binomialtest og fundne meningsmålinger konkludere at SF har haft en signifikant fremgang i vælgertilslutning.

4. Indflydelse på SF’s opgang

Det står hermed klart, at partiet socialistisk folkeparti har haft en betydningsfuld fremgang. Partiet har før haft tider med stor vælgertilslutning og fremgang som i 1987 [7] hvor socialistisk folkeparti toppede med 27 mandater hvor Gert Petersen var partiformand, men aldrig har tilslutningen været så markant som her i begyndelsen af 2009. Hvad skyldes denne fremgang? Faktum er, at SF, siden

2005 hvor Villy Søvndal fik formandsposten, har gennemgået store forandringer, men hvilke af partiets tiltag har haft indflydelse på SF’s reelle opgang? SF har i mange år været en mindre og mere markant venstreorienteret parti, et parti med smal målgruppe, og fast værdipolitik, som ikke ønskede at gå på kompromis med sine holdninger. Denne fastlåshed medførte i midlertidig en meget begrænset indflydelse på beslutningerne i folketinget. At SF nu er gået op, kan skyldes, at de fra den meget faste værdipolitik, har fået flere elementer fra fordelingspoliti, som fx da SF opgav

7

Billag 1

Side 7

[navn fjernet] 2.d SRO –Rødkilde gymnasium 12/5 09

7 sine krav om at få fjernet 24-årsreglen [8] og i stedet accepteret dens tilstedeværelse. Altså indgik de kompromis for at øge egen indflydelse. Samtidig fremstiller SF sig selv som et mere moden og regeringsparatparti, fx i og med at de var med ved forhandlingsboret ved bankpakke 2, og indgik et forlig om denne til trods for, at de ikke var med i den forrige. Oveni dette, stemte de for første gang for finansloven i januar 2009 [9], og dette bevis på modenhed i forhold til ansvar for økonomien, og desuden også udlændinge- og retspolitikken, har uden tvivl appelleret til mange vælgere.

Derudover ser partiet fremtidige muligheder i, at danne regering med socialdemokraterne ved et rødt flertal. Pga. denne mulighed for magt og indflydelse, har partiet bevæget sig nærmere midten og nærmere S – fx da SF lavede skattealliance med S med fælles forudsætninger for en skattereform [10]. Men har denne store forandring ikke forårsaget tab af SF’s kernevælgere? – og på den måde virket hæmmende for SF’s vælgertilslutning? Man kunne godt argumentere for, at SF har haft et tab i sine kernevælgere, mest af alt pga. den kritik SF’s bagland er kommet med bl.a. i forhold til omlæggelsen af organisationsstrukturen [11]. Her blev der på partiets landsmøde vedtaget en mere topstyret struktur, som betyder at hovedbestyrelsen er gået fra at have en størrelse på 37 til nu 17 medlemmer, for på den måde at gøre partiet mere effektiv når der skal tages beslutninger.

Beskyldningen lå i at den lokale repræsentation fra oplandet forsvandt/blev begrænset og dermed

også SF’s medlemsdemokrati. Også i andre forbindelser er der opstået kritik fra kernevælgerne, men på trods af denne kritik, er det tvivlsomt hvor mange som egentlig har forladt SF. Grunden kan være den store fremgang SF som parti har oplevet, den stigende vælgertilslutning især fra midtervælgerne og marginalvælgerne har fået kritikken til at forstumme. Det gør i midlertidig ikke, at der ikke kan være følelser i klemme, hos SF’s bagland, når de benytter sig af stadig flere muligheder for at få magt og indflydelse. Som et eksempel har vi SF’s nylige ønske om at være en del af forsvarsbrødrenes klub [12]. Dette kommer i forbindelse med de nye forhandlinger på forsvarsområdet med forsvarsminister Søren Gade (V) i spidsen, hvor SF – uden bombastiske krav, melder sig ind ved forhandlingerne. Bagtanken har igen været fordelene ved at kunne tilslutte sig et sådan forlig i tilfælde af en S-ledet regering og SF som regeringsdueligt. Men spørger man baglandet kan lige netop tiltag som denne skabe røre i kernevælgerne, og så tvivl om hvor SF egentligt hører hjemme, måske lige netop fordi SF’s udgangspunkt er antimilitaristisk. Altså kan for

8

Artikel: folke-socialisterne fejrer forvandlingen

9

Artikel: folke-socialisterne fejrer forvandlingen

10

Artikel: folke-socialisterne fejrer forvandlingen

11

Artikel: søvndal sejrer i opgør på landsmøde

12

Artikel: Holger K. og SF bejler til forsvarsbrødrenes klub

Side 8

[navn fjernet] 2.d SRO –Rødkilde gymnasium 12/5 09

8 ekstreme tiltag, hvis ikke give bagslag for SF’s fremtidige vælgertilslutning, så heller ikke fremme den.

Kan omlægning af struktur og nye tiltag alene være skyld i den store fremgang for SF? De nye tiltag har en del af æren, men ville disse overhovedet eksistere uden initiativtageren Villy Søvndal?

Søvndal har med sit parti bag sig, formået at være politisk talerør for befolkningens stigende utilfredshed over manglende velfærd, fx i sundhedssektoren [13]. Samtidig har Villy Søvndal, da Danmark deltog i Irakkrigen, ved enhver mulig lejlighed, kritiseret regeringens valg herom, og bl.a.

på den måde gjort sig til hovedmodstander af regeringen. Villy Søvndal har formået, at blive en af tidens mest populære og respekteret politikker [14] ved bl.a. at tale velfærd, skabe fornyelse og samtidig demonstrere overfor baglandet, at de socialistiske værdier stadig er i højsæde, således at der ikke kan være tvivl om, at SF er venstre orienteret parti med socialisme som ideologi – Vil mange mene.

4.1Fortsat succes?

I det forrige afsnit har jeg begrundet SF’s store vælgertilslutning og fremgang, men vil SF’s fremgang fortsætte? Kigger man på meningsmåleren [15], har der for første gang siden Villy Søvndal fik formandsposten, været en lille tilbagegang på ca. 1 % fra omkring marts måned 2009 i vælgertilslutningen. Ud fra Thomas Larsens artikler, ”Søvndal under beskyldning”, samt ”Rødt flertal før skatteopgør”, kan man argumentere for, at SF’s succes har rundet sit toppunkt. Hans begrundelse ligger i, at SF og dermed også Villy Søvndal, indtil nu ikke har mødt modstand fra den forhåndsværende statsminister Anders Fogh Rasmussen og resten af VKO-lejren. Her har man nærmest givet Villy Søvndal en kærlig omfavnelse og talt ham op, for på den måde at kunne fjerne fokus fra Helle Thorning og gøre hende mindre populær [16]. Da det i midlertidig er lykkes så godt, at SF er gået hen og blevet en direkte trussel for regeringen, ligger argumenterne i, vil denne velvilje overfor SF ophører, og Villy Søvndal vil dermed møde øget modstand og kritik, som vil begrænse hans popularitet og medføre mere tilbagegang i vælgertilslutningen. Også tænketanken CEPOS [17], har udtalt sig som, at de mener at SF ihærdigt har forsøgt at dække hele venstrefløjen, lige fra socialdemokraterne til enhedslisten. De argumenterer for, at SF’s ”samba-socialisme” vil ende ud

13

http://www.sf.dk/default.aspx?func=article.view&id=11261

14

Artikel: ”Søvndal under beskydning” Thomas Larsen

15

Bilag 2

16

Artikel: Rødt flertal før skatteopgør

17

Artikel: Rødt flertal før skatteopgør

Side 9

[navn fjernet] 2.d SRO –Rødkilde gymnasium 12/5 09

9 med at give bagslag, da det er svært at holde på en så bred målgruppe. Ud fra disse argumenter står SF til en tilbagegang, men da er det vigtigt at tage i betragtning, at det er bl.a. CEPOS, en liberal tænketank, som argumenterer for en fremtidig tilbagegang for SF. Mennesker som for enhver pris vil udelukke SF for indflydelse, og er tilknyttet en hel anden ideologi – og derfor også tankegang.

Skulle man på den anden side argumentere for SF’s fortsatte fremgang, vil Villy Søvndal være et godt argument. For jo, han har ikke mødt den store modgang endnu, men her er det vigtigt at huske på, at Villy Søvndal siden han blev formand, har formået at tredoble vælgertilslutningen og han har formået at vinde store dele af befolkningens velvilje. Så hvis Villy Søvndal er en så talentfuld og dygtigt politikker, som han har lagt ud med at være, ville mit argument være, at han, på trods af hårdere tider med mere modgang, vil være i stand til at opretholde SF’s store vælgertilslutning.

5. Konklusion

Som opsamling på emnet ”SF og meningsmålinger” vil jeg konkludere, at jeg ved hjælp af en kombination af matematiske analysemetoder, - her mine binomialtest og kildesøgning, har været i stand til at kunne bekræfte en reel fremgang i vælgertilslutningen for partiet SF. Igennem en klarlægning af teorien bag binomialtest, samt en konkret udførelse af en binomialfordelt stikprøve, er jeg blevet i stand til at teste sandhedsværdien i meningsmålinger (dog kun i det lidt begrænset omfang en binomialtest er i stand til). Samtidig har jeg kigget på SF’s valgresultater fra folketingsvalget i 2007 – og kigget på den markante stigende tilslutning der har været til SF siden

2005 og på den måde konstateret, at SF har skrevet historie med hensyn til vælgertilslutning. Som afsluttende del diskuterede jeg årsagerne til partiets fremgang, hvori jeg kom frem til, at fremgangen skyldes flere faktorer. Den initiativrige og populære formand Villy Søvndal, samt den store fornyelse, der har fundet sted i parti, hvor man har realiseret både at beholde kernevælgerne og samtidig tilegne sig mange marginalvælger. Som en sidste brik i puslespillet, vil mange mene, at SF har vist sig regeringsmodent og er parat til at tage ansvar for både økonomi, men også udlændinge-og retspolitikken.

Side 10

[navn fjernet] 2.d SRO –Rødkilde gymnasium 12/5 09

10

Litteraturliste

Bøger

Carstensen, mat c til b 1. Udgave 2006 systime s.268-275 (ark fra bog)

Clausen Flemming m.fl. grundbog B2 gyldendals 2006 kapitel 4

Friisberg Gregers, titel: ”Politik og Økonomi” Columbus 2006

Jacobsen Benny, m.fl. titel: ”Liv i Danmark” Columbus 2005

Artikler

Christian Lehmann, Marchen Neel Gjertsen ”Folke-socialisterne fejrer forvandlingen”

informationen.dk, 13/2 2009

Chritine Cordsen, ”Holger K. og SF bejler til forsvarsbrødrenes klub” Politiken 3. Sekton ps s. 6 10 maj 2009

”Søvndal sejrer i opgør på landsmøde” Politikken.dk 26/4 2009

”Søvndal søger forsoning på landsmøde” politikken 26/4 2009

Thomas Larsen: ”Søvndal under beskydning” berlinsketidende.dk 25. april 2009

Thomas Larsen ”Rødt flertal før skatteopgør” berlinsketidende.dk 21. februar 2009 internetsider www.sf.dk

http://www.sf.dk/default.aspx?func=article.view&menuID=10964&topmenuID=238&id=10963

Andet

Thyregod, Helle (ark fra matematik lærer), med ex. og gennemgang af fastlæggelse af kritiskmængde i forbindelse med binomialtest.

Side 11

[navn fjernet] 2.d SRO –Rødkilde gymnasium 12/5 09

11

Bilag 1

SF’s

Valgresultater ved folketingsvalgene fra 1960:

År Stemmer % af stemmer Mandater

1960 | 149.440 | 6,1 | 11
1964 | 151.697 | 5,9 | 10

1966 | 304.437 | 10,9 | 20

1968 | 174.553 | 6,1 | 11
1971 | 262.756 | 9,1 | 17
1973 | 183.522 | 6,0 | 11

1975 150.963 5,0 9

1977 120.357 3,9 7

1979 | 187.284 | 5,9 | 11

1981 | 353.373 | 11,3 | 21
1984 | 387.122 | 11,5 | 21
1987 | 490.176 | 14,6 | 27
1988 | 433.261 | 13,0 | 24

1990 | 268,795 | 8,3 | 15
1994 | 242.398 | 7,9 | 13
1998 | 257.406 | 7,6 | 13
2001 | 219.842 | 6,4 | 12
2005 | 201.047 | 6,0 | 11

2007 | 450.975 | 13,0 | 23

Side 12

[navn  fjernet]  2.d SRO   —Rødkilde   gymnasium     12/5  09


                                                          Partier                Blokke                  Enkeltmålinger


                                                             Vis «+ Procenter   |) Mandatskøn                   \aigiamp?07
   .                                                                                                          ©) Tre måneder

Bilag     2                                              60


                                                         50


                                                         40


                                                         30


                                                         Pn         >                            18,7% - 10/05/2009 Rambøll


                                                          10


                                                          a      Speerregraense OOoooooooo—m—mm— ——


                                                                       Mar, '09            Apr. 709           Maj. 709      |


                                                             KR Tilbage                                              Frem 8)


                                                             Vis parti(er) | Alle ] [Ingen]     Vis institut(ter)


                                                             "] A-  Socialdemokratiet          @  Catinét Research


                                                             TI B-  Det Radikale Venstre          ror ee


                                                             "] C- ag Det Konservative ‘i Folkeparti @ Gallup Berlingske instituttet Tidende for


                                                             8] F - Socialistisk Folkeparti    mG        ener


                                                             [I K-  Kristendemokraterne           fer copbindac wares


                                                             [| 0 - Dansk Folkeparti           fm Magaton  Tor TV og Pata

                                                             _] V-  Venstre


                                                             "] Y- Ny Alliance                 EH Rambøll Management

                                                             T  Ø - Enhedslisten                  for Jyllands-Posten


   Mandater   fordelt på blokke


                                   ~,
                                 Flertal
                                   +


   Fordeling  pa partier af   + Procenter   _ Mandatskon


   24,4                                   24,8
                       18,2

                11,3               14,3


          4,4    E     I     0,2    i            04    17     0,2

           ø                  a                  ø     oe      «#

     a     8      Cc    er    cr    0      VY          Ø    Øvrige

   (25,5)  (5,1) (10,4) (13) (0,9) (13,8) (26,3) (2,8) (2,2     0


  « Tali parentes viser seneste valgresultat

  * undefined


  + Sp  "Hvilket parti ville du stemme phvis der var folketingsvalg i

    morgen?".  Mandatsk ikke tilgelige pldre mnger fra Megafon.

    Resultaterne i undersen mgnes en statistisk usikkerhed. For de

    enkelte observationer ger, at de faktiske procenttal med 95%

    sikkerhed befinder sig inden for en gennemsnitlig margin pa. +/- 1

    %epoints af de observerede procenttal for de mindste partier og

    +/- 3 Yepoints af de observerede procenttal for de st partier.


  + Kilde: Megafon for TV 2


                                                                                                                           12