Emneopgave - Regnskabsanalyse

Side 1

1

Emneaflevering - Regnskabsanalyse

Ved regnskabsanalyse forstås en grundig undersøgelse af en virksomheds årsregnskab. På baggrund HHX 2. år nomiske situation og samtidig få et overblik over hvordan virksomheden har udviklet sig gennem årene. Desuden kan regnskabsanalysen give et praj om hvordan det vil gå med virksomhedens økonomi i fremtiden. Desuden kan regnskabsanalysens indhold fx med fordel tages med i overvejelserne omkring hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at investere i eller samarbejde med en given virksomhed i fremtiden, eller om risikoen der er forbundet med dette, vil være for stor.

En regnskabsanalyse udarbejdes typisk af virksomheden selv (som en del af virksomhedens økonomistyring - en slags evaluering) eller af virksomhedens eksterne interessegrupper (som fx virksomhedens bankforbindelse eller leverandører). En analyse der udarbejdes af virksomheden selv kaldes en intern regnskabsanalyse, mens en regnskabsanalyse der udarbejdes af virksomhedens eksterne interessegrupper kaldes en ekstern regnskabsanalyse. En regnskabsanalyse kan anvendes som enten en tidssammenligning, hvor man sammenligner virksomhedens økonomiske udvikling igennem en årrække (fx 3-5 år), for at gøre virksomheden i stand til at give en vurdering af den forventede økonomiske udvikling i fremtiden eller en virksomhedssammenligning, hvor man sammenligner virksomheden med en tilsvarende virksomhed (ofte en konkurrent) fra samme branche.

HHX 2. år indholdet af en regnskabsanalyse variere. En regnskabsanalyse baseret på en tidssammenligning bør beskrive følgende:

• Det økonomiske niveau i virksomheden

• Den økonomiske udviklingsretning i virksomheden

• Den økonomiske udviklingshastighed i virksomheden

• De økonomiske sammenhænge i virksomheden

Det skal i øvrigt nævnes at ikke alle virksomheder offentliggør alle de tal, der er nødvendige for at lave en fuldkommen regnskabsanalyse. Man er derfor nødsaget til at undlade at beregne de nøgletal, hvor disse tal indgår. I virkeligheden vil en vigtig interessent til en virksomhed normalt kræve at få disse tal oplyst.

HHX 2. år

• Nettoomsætning

• Dækningsbidrag (DB)

• Resultat før renter

• Årets resultat

• Aktiver

• Egenkapital

Side 2

2

• Gældsforpligtelser

En regnskabsanalyse indeholder overordnet set en analyse af henholdsvis virksomhedens rentabilitet, indtjeningsevne og kapitaltilpasningsevne. I de efterfølgende afsnit vil jeg udførligt redegøre for disse tre analyser. For at give en bedre forståelse af de forskellige dele af regnskabsanalysen har jeg i alle afsnit inddraget eksempler, som bygger på følgende resultat-

opgørelse og balance for handelsvirksomheden Slipstream A/S:
Resultatopgørelse i 1.000 kr. for Slipstream A/S

Årstal 2007 2008 2009

Nettoomsætning………………………...... | 31.000 | 36.000 | 41.000
- Vareforbrug……………………………... | 18.700 | 21.600 | 24.200

= Bruttofortjeneste……………………….. 12.300 14.400 16.800

- Andre eksterne omkostninger………….. | 4.700 | 5.250 | 5.500
- Personaleomkostninger……………….... | 5.100 | 5.800 | 6.675

= Indtjeningsbidrag………………………. 2.500 3.340 4.625

- Afskrivninger…………………………… | 800 | 820 | 825

= Resultat før renter…………………….. 1.700 2.520 3.800

- Renteomkostninger…………………….. | 600 | 720 | 700

= Resultat før skat……………………….. 1.100 1.800 3.100

OBS: Der er i virksomheden ingen variable omkostninger ud over vareforbrug.

Andre eksterne omkostninger og personaleomkostninger er derfor kontante kapacitetsomkostninger Bruttofortjenesten er derfor svarende til dækningsbidraget.

Side 3

3

Balance for Slipstream A/S pr. 31.12.20xx i 1000 kr.

Aktiver

Anlægsaktiver 2009

Inventar…………………………………………... | 3.400 | 3.600 | 3.900

Omsætningsaktiver

Varelager…………………………………………. | 3.170 | 3.525 | 3.650
Varedebitorer…………………………………….. | 4.200 | 4.850 | 5.230
Likvide beholdninger…………………………….. | 630 | 925 | 820
I alt……………………………………………….. | 8000 | 9300 | 9700
Aktiver i alt……………………………………….. | 11.400 | 12.900 | 13.600

Passiver

Egenkapital 2009

Aktiekapital………………………………………. | 2.200 | 2.200 | 2.200
Overført overskud………………………………... | 1.800 | 2.300 | 2.600
I alt………………………………………………. | 4.000 | 4.500 | 4.800

Gældsforpligtelser - kortfristede

Kassekredit……………………………………….. | 3.450 | 4.275 | 3.225
Varekreditorer……………………………………. | 2.400 | 2.725 | 3.600
Anden kortfristet gæld…………………………… | 1.550 | 1.400 | 1.975
I alt………………………………………………. | 7.400 | 8.400 | 8.800

Passiver i alt……………………………………... | 11.400 | 12.900 | 13.600

Side 4

4

Analyse af rentabilitet

Ved en rentabilitetsanalyse undersøges virksomhedens evne til at forrente den i virksomheden investerede kapital. I forbindelse med udarbejdelse af en rentabilitetsanalyse beregnes og vurderes følgende nøgletal:

• Afkastningsgrad (viser hvor meget man opnår i forrentning af den investerede kapital) Afkastningsgraden er hovednøgletallet i rentabilitetsanalysen, og er udtrykt i procent. Når man ser på afkastningsgraden skal man have den såkaldte markedsrente i baghovedet, der pt. ligger på ca. 4-

5 %. Da man ved at investere sine penge i drift af en virksomhed løber en væsentligt større risiko end ved indlån i et pengeinstitut eller investering i obligationer, bør afkastningsgraden da også mindst overstige markedsrenten for at kunne betegnes som tilfredsstillende (skal gerne overstige markedsrenten forholdsvist meget). Afkastningsgraden beregnes således: aktiver renterførresultat 100⋅

sgradAfkastning =

Sammenhængen mellem henholdsvis afkastningsgraden, overskudsgraden og aktivernes omsætningshastighed kan ses nedenfor:

Som det ses, giver overskudsgraden ganget med aktivernes omsætningshastighed altså afkastningsgraden. Altså kan man konkludere at forklaringen på en bestemt udvikling i

virksomhedens afkastningsgrad kan findes i ændringer i virksomhedens overskudsgrad og/eller i

virksomhedens omsætningshastighed i forhold til aktiverne.

Afkastningsgrad

Overskudsgrad

Aktivernes omsætningshastighed x

Side 5

5

I virksomheden Slipstream A/S kan afkastningsgraden for de tre år beregnes således:

Beløb i 1000 kr. 2007 2008 2009

Afkastningsgrad ⋅ 1001700 ⋅ 1002520 ⋅ 1003800

= %9,14 = %5,19 = %9,27

11400 12900 600.13

Afkastningsgraden i virksomheden er i perioden steget fra 14,9 % til 27,9 %. Der er tale om en stigning på 13 % -point, hvilket svarer til en stigning på 87,2 %. Rentabiliteten i

Slipstream A/S er altså væsentlig forbedret i analyseperioden. Sammenlignet med en

markedsrente på 4-5 % har afkastningsgraden ligget på et særdeles imponerende niveau.

Stigningen i afkastningsgraden må skyldes en stigning i overskudsgraden og/eller i

aktivernes omsætningshastighed.

• Overskudsgrad (viser hvor stor en del af omsætningen der bliver til indtjening)

Overskudsgraden viser altså hvor god virksomheden har været til at tilpasse omkostningerne til indtægterne og derved indtjene overskud (virksomhedens indtjeningsevne).

ningnettoomsæt renterførresultat 100⋅

radOverskudsg =

I virksomheden Slipstream A/S kan overskudsgraden for de tre år beregnes således:

Beløb i 1000 kr. 2007 2008 2009

Overskudsgrad ⋅ 1001700 ⋅ 1002520 ⋅ 1003800

= %5,5 = %0,7 = %3,9

31000 36000 41000

Virksomhedens indtjeningsevne er stærkt forbedret i analyseperioden, idet overskudsgraden er steget fra 5,5 % i 2007 til 9,3 % i 2009, dvs. en stigning på 3,8 %-point, hvilket svarer til en stigning på 69,1 %. Stigningen i overskudsgraden har påvirket afkastningsgraden positivt. Af tallene kan tolkes at virksomheden i 2007 havde et overskud før renter på 5,5 øre for hver omsætningskrone, mens man i 2009 havde et overskud før renter på 9,3 øre for hver omsætningskrone.

• Aktivernes omsætningshastighed (viser hvor stor en aktivitet virksomheden har opnået i forhold til den investerede kapital)

Aktivernes omsætningshastighed viser altså hvor god virksomheden har været til at tilpasse den investerede kapital til aktiviteten (kapitaltilpasningsevne).

aktiver ningnettoomsæt

hastighedomsætningsAktivernes =

Side 6

6

I virksomheden Slipstream A/S kan aktivernes omsætningshastighed for de tre år beregnes således:

Beløb i 1000 kr. 2007 2008 2009

Aktivernes 31000 36000 41000 omsætningshastighed

= g7,2 = g8,2 = g0,3

11400 12900 13600

Virksomhedens kapitaltilpasning er forbedret i analyseperioden, idet aktivernes omsætningshastighed er steget fra 2,7 gange i 2007 til 3,0 gange i 2009, dvs. en stigning på

0,3 gange svarende til ca. 11,1 %. Stigningen i aktivernes omsætningshastighed har påvirket afkastningsgraden positivt.

Dog har stigningen i overskudsgraden været større end stigningen i aktivernes omsætningshastighed, hvilket betyder at det er aktivernes omsætningshastighed der i overvejende grad har været med til at påvirke afkastningsgraden i en positiv retning.

For at bevise at afkastningsgraden kan beregnes ved at sige overskudsgraden ganget med aktivernes omsætningshastighed, vil jeg nu tage et eksempel fra ovenstående. Vi så at afkastningsgraden i 2007 var på 14,9 %. Overskudsgraden var på 5,5 % mens aktivernes omsætningshastighed var på 2,7 gange. Og disse to sidste tal ganget sammen giver rigtig nok 14,9, svarende til afkastningsgraden.

• Egenkapitalens forrentning (viser hvor meget ejerne har opnået i forrentning af den kapital, de har investeret i virksomheden)

Ved hjælp af nøgletallet egenkapitalens forrentning, kan det beregnes, hvorledes egenkapitalen er blevet forrentet, hvilket bl.a. kunne være interessant for virksomhedens ejere at vide. Det kan i øvrigt nævnes, at grunden til, at det er resultat efter renter, der anvendes her, er at det jo er dette resultat der i givet fald tilfalder ejerne (renterne tilskrives gælden).

legenkapita renterefterresultat 100⋅

gforrentninlensEgenkapita =

I virksomheden Slipstream A/S kan egenkapitalens forrentning for de tre år beregnes således:

Beløb i 1000 kr. 2007 2008 2009

Egenkapitalens ⋅ 1001100 ⋅ 1001800 ⋅ 1003100 forrentning

= %5,27 = %0,40 = %6,64

4000 4500 4800

Egenkapitalens forrentning er steget kraftigt i analyseperioden fra 27,5 % i 2007 til 64,6 % i

2009, dvs. en fremgang på 37,1 % -point, svarende til en stigning på 134,9 %!

Egenkapitalens forrentning ligger i begge år altså på et fantastisk tilfredsstillende niveau for ejerne sammenlignet med en markedsrente på blot 4-5 %. Desuden kan det nævnes at egenkapitalens forrentning i alle år ligger langt over afkastningsgraden – virksomheden har altså tjent godt på at arbejde med gæld (afkastningsgrad>gældsrente). I 2007 fik ejerne et

Side 7

7 overskud på 27,5 øre for hver investeret krone, mens dette beløb i 2009 var på hele 64,6 øre for hver investeret krone.

• Gældsrente (viser den rente som virksomheden i gennemsnit betaler af sine gældsforpligtelser)

Virksomhedens evne til at indtjene overskud skal gerne overstige den rente som virksomheden betaler for at låne penge til finansiering af virksomhedens drift.

igtelserGældsforpl tningerrenteomkos 100⋅

Gældsrente =

I virksomheden Slipstream A/S kan gældsrenten for de tre år beregnes således:

Beløb i 1000 kr. 2007 2008 2009

Gældsrente ⋅ 100600 ⋅ 100720 ⋅ 100700

= %1,8 = %6,8 = %0,8

7400 8400 8800

Gældsrenten ligger i alle år et pænt stykke under afkastningsgraden, hvilket vil sige at man har tjent på at arbejde med gæld. Som eksempel kan tages år 2008 hvor afkastningsgraden var på 19,5 %, mens gældsrenten var på 8,6 %. Dette medfører at der er opnået en fortjeneste på kr. 10, 9 kr. (19,5

– 8,6) for hver lånt krone. Gældsrenten ligger forholdsvist stabilt gennem de tre år – gældsrenten er faldet med 0,1 % - point svarende til 1,2 % fra år 2007 til 2009.

Konklusion på rentabilitetsanalyse

Der har været en særdeles fordelagtig udvikling for virksomheden i analyseperioden, hvilket hovedsageligt skyldes den forbedrede overskudsgrad, men også en forbedret kapitaltilpasningsgrad.

Side 8

8

Analyse af indtjeningsevne

Ved en analyse af indtjeningsevnen er overskudsgraden det overordnede nøgletal (se i øvrigt rentabilitetsanalysen, hvor dette nøgletal ligeledes indgår). Analysen af virksomhedens indtjeningsevne omfatter en beregning, og herefter en vurdering, af nedenstående nøgletal:

• Overskudsgrad (viser hvor stor en del af omsætningen der bliver til indtjening)

Dette nøgletal er allerede beskrevet, jf. rentabilitetsanalysen.

• Dækningsgrad (viser forholdet mellem virksomhedens omsætning og virksomhedens variable omkostninger)

Dækningsgraden viser med andre ord hvor stor en del af virksomhedens omsætning der indtjenes til dækning af virksomhedens kapacitetsomkostninger, renteomkostninger og overskud.

ningNettoomsæt dragDækningsbi 100⋅

adDækningsgr =

I virksomheden Slipstream A/S kan dækningsgraden for de tre år beregnes således:

Beløb i 1000 kr. 2007 2008 2009

Dækningsgrad ⋅ ⋅ ⋅

= %7,39 = %0,40 = %1,40

31000 36000 41000

Der har i analyseperioden været en lettere gunstig udvikling i forholdet mellem virksomhedens omsætning og virksomhedens variable omkostninger, idet dækningsgraden er steget fra 39,7 % i

2007 til 40,1 % i 2009, altså en stigning på 0,4 % - point, svarende til 1,0 %. Stigningen i dækningsgraden har således påvirket overskudsgraden i positiv retning. Sagt med andre ord er virksomheden gået fra at 39, 7 % i 2007 af virksomhedens omsætning gik til dækning af virksomhedens kapacitetsomkostninger, renteomkostninger og overskud, til 40,1 % I 2009.

• Bruttoavanceprocent (viser forholdet mellem virksomhedens omsætning og dens vareforbrug) ningNettoomsæt jenesteBruttofort 100⋅

ceprocentBruttoavan =

I dette tilfælde er dækningsgraden og bruttoavanceprocenten ens.

Side 9

9

• Indekstal for omsætning (viser udviklingen i virksomhedens nettoomsætning i et indeks) talBasisårets omsætningÅrets 100⋅

omsætningforIndekstal =

I virksomheden Slipstream A/S kan indekstal for omsætning for de tre år beregnes således:

Beløb i 1000 kr. 2007 2008 2009

Indekstal for 100 ⋅ ⋅ omsætning

= 116 = 132

31000 31000

Der har været en positiv udvikling i virksomhedens omsætning fra 2007 til 2009, idet den i analyseperioden er steget med 32 %. I denne periode er kapacitetsomkostningerne kun steget med

24 %.

• Indekstal for kapacitetsomkostninger (viser udviklingen i virksomhedens kapacitetsomkostninger i et indeks) talBasisårets eromkostningkapacitetsÅrets 100⋅

eromkostningkapacitetsforIndekstal =

I virksomheden Slipstream A/S kan indekstal for kapacitetsomkostninger for de tre år beregnes

således:

Beløb i 1000 kr. 2007 2008 2009

Indekstal for 100 ⋅ ⋅ kapacitetsomkostninger

= 113 = 124

9800 9800

Der har været en negativ udvikling i virksomhedens kapacitetsomkostninger fra 2007 til 2009, idet den i analyseperioden er steget med 24 %. Omsætningen er i perioden dog steget forholdsvist mere end kapacitetsomkostningerne i samme periode, hvorfor der samlet set har været en gunstig udvikling for virksomheden.

Konklusion på analyse af indtjeningsevne

Den forbedrede indtjeningsevne skyldes overvejende en forbedring i forholdet mellem omsætningen og kapacitetsomkostningerne. Der har dog også været en mindre forbedring af dækningsgraden.

Side 10

10

Analyse af kapitaltilpasningsevnen

Ved en analyse af kapitaltilpasningsevnen undersøges virksomhedens evne til at skabe aktivitet, herved forstås omsætning, på grundlag af den investerede kapital i virksomheden i form af aktiver.

Hovednøgletallet i forbindelse med en analyse af kapitaltilpasningsevnen er aktivernes omsætningshastighed. Den samlede analyse af kapitaltilpasningsevnen består i beregning og vurdering af følgende nøgletal:

• Aktivernes omsætningshastighed (viser hvor stor en aktivitet virksomheden har opnået i forhold til den investerede kapital)

Dette nøgletal er allerede beskrevet, jf. rentabilitetsanalysen.

• Anlægsaktivernes omsætningshastighed (viser virksomhedens evne til at skabe omsætning på grundlag af de anlægsaktiver, den har investeret i)

Man bør ikke sammenligne handels – og produktionsvirksomheder når man taler om anlægsaktivernes omsætningshastighed, da dette tal naturligvis vil være højere i produktionsvirksomheder med et produktionsapparat.

verAnlægsakti ningNettoomsæt

hastighedomsætningsvernesAnlægsakti =

I virksomheden Slipstream A/S kan anlægsaktivernes omsætningshastighed for de tre år beregnes

således:

Beløb i 1000 kr. 2007 2008 2009

Anlægsaktivernes 31000 36000 41000 omsætningshastighed

= g1,9 = g0,10 = g5,10

3400 3600 3900

Beregningerne viser, at anlægsaktiverne omsætningshastighed er forbedret i analyseperioden, idet den er steget fra 9,1 gange i 2007 til 10,5 gange i 2009, dvs. en stigning svarende til 15,4 %. For hver krone investeret i anlægsaktiver havde virksomheden i 2007 en omsætning på 9,1 kroner. I

2009 var dette tal på 10,5 kroner. Stigningen i anlægsaktivernes omsætningshastighed har naturligvis påvirket omsætningshastigheden for de samlede aktiver positivt.

• Varelagerets omsætningshastighed (viser hvor mange gange en virksomhed er i stand til at omsætte sit varelager i løbet af et år)

Varelager gVareforbru

hastighedomsætningstsVarelagere =

Side 11

11

I virksomheden Slipstream A/S kan varelagerets omsætningshastighed for de tre år beregnes

således:

Beløb i 1000 kr. 2007 2008 2009

Varelagerets 18700 21600 24200 omsætningshastighed

= g9,5 = g1,6 = g6,6

3170 3525 3650

Varelagerets omsætningshastighed er steget fra 5,9 gange i 2007 til 6,6 gange i 2009, hvilket har medvirket til en forbedring af den samlede kapitaltilpasningsevne i virksomheden. Forbedringen i varelagerets omsætningshastighed betyder i praksis at varelageret ”udskiftes” oftere (i 2007 udskiftedes det 5,9 gange pr. år, i 2009 var dette tal 6,6), hvilket betyder at lagertiden er formindsket. På denne måde formindskes lageromkostningerne også.

• Varedebitorernes omsætningshastighed (viser hvor mange gange en virksomhed er i stand til at omsætte sine tilgodehavender hos kunderne i løbet af et år) rerVaredebito ningNettoomsæt

hastighedomsætningsrernesVaredebito =

I virksomheden Slipstream A/S kan varedebitorernes omsætningshastighed for de tre år beregnes

således:

Beløb i 1000 kr. 2007 2008 2009

Varedebitorernes 31000 36000 41000 omsætningshastighed

= g4,7 = g4,7 = g8,7

4200 4850 5230

Varedebitorernes omsætningshastighed er steget en smule fra 2008 til 2009 (fra 7,4 gange til

7,8 gange), mens der ikke har været nogen ændring fra 2007 til 2008. Man har med andre ord mindsket kredittiden til kunderne fra 2008 til 2009.

• Varekreditorernes omsætningshastighed (viser hvor mange gange en virksomhed omsætter sin gæld til leverandørerne i løbet af et år) orerVarekredit

Varekøb

hastighedomsætningsorernesVarekredit =

Side 12

12

Beregning af varekøb:

Beløb i 1000 kr. 2007 2008 2009

Vareforbrug……………………... 18700 21600 24200

+ Varelager ultimo……………… 3170 3525 3650

- Varelager primo……………….. 3170 3170 3525

= Varekøb……………………….

21870 25125 27850

18700 21955 24325

I virksomheden Slipstream A/S kan varekreditorernes omsætningshastighed for de tre år beregnes

således:

Beløb i 1000 kr. 2007 2008 2009

Varekreditorernes 18700 21955 24325 omsætningshastighed

= g8,7 = g1,8 = g8,6

2400 2725 3600

Varekreditorernes omsætningshastighed er først steget en smule fra 7,8 til 8,1 gange fra 2007 til

2008, for dernæst at falde til 6,8 gange i 2009. Totalt set har man således øget skyldtiden til varekreditorerne. Stigningen i varekreditorerne skyldes altså en kombination af et øget varekøb og en længere skyldtid til leverandørerne. Denne udvikling har påvirket likviditeten i virksomheden positivt.

Konklusion på analyse af kapitaltilpasningsevne

Der har i virksomheden i analyseperioden været en god udvikling, hvad angår virksomhedens kapitaltilpasningsevne. Anlægsaktivernes, varelagerets og varedebitorernes omsætningshastighed er steget, og har dermed påvirket aktivernes omsætningshastighed positivt. Varekreditorernes omsætningshastighed er faldet, hvilket har påvirket likviditeten i virksomheden positivt.