Et eksempel fra STX 3.g

Uendelige rækker

Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.

Matematik A 20 sider

Om opgaven

Opgaven er skrevet af en elev i STX 3.g i Matematik A og fylder 20 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.

Opgavens overskrifter

  • INDHOLD
  • INDLEDNING
  • HISTORIE
  • TALFØLGER
  • RÆKKER
  • KONVERGENS OG DIVERGEN
  • KVOTIENTRÆKKER
  • KONVERGENSKRITERIER
  • SAMMENLIGNINGSTESTEN
  • CAUCHY´S KRITERIER
  • RODKRITERIET
  • KVOTIENTKRITERIET
  • INTEGRALKRITERIET
  • RESTLED
  •  - ET IRRATIONALT TAL
  • KONVERGENSHASTIGHED OG FORBEDRING AF ARCTAN
  • TAYLORRÆKKEN
  • LITTERATURLISTE
  • Uendelige rækker
  • Uendelige rækker er en metode, der bl.a. gør det muligt at beskrive størrelser, der eller
  • denne opgave også komme forbi den særlig gren af uendelige rækker, der kaldes Taylorrækker
  • der sker med rækken, når man lægger uendeligt mange led sammen
  • Ideen om at beskrive størrelser ved hjælp af rækker opstod allerede for næsten 4000 år
  • historiens store matematikere behandlet emnet. Indtil ca. 1635 havde man kun opereret med
  • endelige rækker som fx
  • skakbrætopgaven fra omkring år 880. Men efter 1635 begyndte folk som
  • Definition: En talfølge er en tællelig uendelig række af tal med komma imellem
  • 321 n
  • sss
  • Eksempler på talfølger

Uddrag fra opgaven

aaaaS aaaS aaS aS Man siger så at lim Sa Men normalt skriver man bare at summen er aaaaaS

Konvergens og divergens

Det interessante, når man arbejder med rækker, er selvfølgelig om den pågældende række konvergerer, dvs. at partialsummerne går mod en grænseværdi for n gående mod uendelig, eller om rækken divergerer, dvs. at rækken ikke konvergerer, men fx går mod uendelig for n gående mod uendeligt. Gennem historien er der fundet mange metoder til at bestemme dette, og jeg vil i dette afsnit redegøre for en del af dem. Men først en matematiske definition af konvergens, som kommer af talfølgers konvergens: Definition: En række konvergerer, hvis der til ethvert > 0 findes et tal N, så der når n > N om rækkens sum S og den n'te partialsum S gælder at |S - S

Kvotientrækker

De første rækker man kender til er som nævnt de geometriske rækker eller kvotientrækker, som de mest bliver kaldt. Det er en familie af rækker, der er forholdsvis lette at regne på. De består af en konstant a , hvorpå der i hvert led bliver ganget en kvotient r. Rækken kommer så til at sådan ud: arararraa Kvotientrækken har den gode egenskab, at det er let at finde ud af, om rækken konvergerer eller divergerer. Det afhænger kun af r. Sætning 1: Hvis |r| < 1 er kvotientrækken konvergent og dens sum er

Konvergenskriterier

Sammenligningstesten

Det er selvfølgelig langt fra alle rækker, der er kvotientrækker. På trods af det kan de alligevel være en hjælp til at bestemme konvergens og divergens af andre rækker. Det kan lade sig gøre ved hjælp af sammenligningstesten der er ganske indlysende. Den siger: Sætning 2: Hvis man har to rækker a og b med positive led, hvor konvergensforholdene for b er kendt. Så gælder at a konvergerer hvis b konvergerer og ba  og a divergerer hvis b divergerer og ba  Denne sætning vil jeg ikke bevise, da jeg mener at den er indlysende. Eksempel: Jeg går ud fra, jeg ved, at n er en divergent række (Dette beviser jeg senere i forbindelse med intgralkriteriet). Så kan man med sikkerhed sige at en række som fx n , som man ikke lige umiddelbart kan se konvergensforholdene for, også divergerer da nn  . Så hvert eneste led bliver større i n end i n da nævnerne i den første række er mindst.

Cauchy´s kriterier

Princippet bag …

Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.

Elevopgaven

Fuld skærm