SRP om stamceller og etik i Dansk A og Biologi A

Indledning

En 150-årig kvinde indlægges pga. feber og en urinvejsinfektion. Hun behandles med vækstfaktor; selekteret og ekspanderede immunforsvarsceller, som også er genmanipulerede for at gøre dem rettede mod den mikroorganisme, som forårsager urinvejsinfektionen. Patienten har en interessant livshistorie, da hun mange år tilbage har haft en hjertesygdom, som er blevet behandlet med en muskel dyrket fra stamceller. Hun har desuden fået behandling med genterapi siden hen, da hun havde diabetes. Som 87-årig fik hun en knæprotese, hvor man havde fjernet hovedet af hendes lårbensknogle og lavet et nyt lårbensknoglehoved af stamceller stimuleret af vækstfaktorer.

(Med udgangspunkt i Moustapha Kassem; Etik og Livets byggesten). Umiddelbart lyder dette scenarie som noget fra en science fiction film, men skal Professor i stamceller, Moustapha Kassem, komme med et bud på, hvordan en profil af en typisk patient ser ud om 150 år, lyder det nogenlunde således.

Det er ikke længe siden, at de første humane embryonale stamcellelinjer blev beskrevet. Faktisk er det kun 10 år siden (Thomson, 1998), og alligevel lader stamceller til at være noget, som kan komme til at betyde utrolig meget indenfor fremtidige behandlingsformer. Begrebet stamceller dækker over en blandet gruppe af celler, som alle har det tilfælles, at de har potentiale til at udvikle sig til vidt forskellige celle- og vævstyper; hudceller, muskelceller, blodceller mm. – og dermed vil de kunne benyttes til behandling af specielt celledegenerative tilstande (C. Berg, 2008). Men brugen af stamceller er ikke bare ligetil. For det første er forskere indenfor området endnu ikke nået langt nok til, at der i dag benyttes stamceller som behandlingsform indenfor særlig mange sygdomme. For det andet skaber den nye viden om stamceller en del etiske spørgsmål: er det fair at benytte fosteranlæg til forskning og måske senere hen til behandling, for derefter at destruere dette fosteranlæg, som jo i princippet kunne have givet ophav til et nyt menneske?

Nogle mener, at den nye genteknologi – herunder stamceller, vil føre til menneskets afskaffelse, da vi pludselig kan gå ind og ændre på naturens gang af menneskets tilblivelse. Andre ser positivt på den nye teknologi, da vi formentlig kan kurere og helt undgå flere sygdomme i takt med forskningens udvikling.

Problemformulering

Redegør for stamcellefoskning og -behandling i forbindelse med diabetes. Medudgangspunkt i en analyse af to til tre tekster om stamcellebehandling skal du give en fremstilling af etiske problemstillinger i forbindelse med stamcellebehandling. Diskuter fremtidsperspektiverne inden for stamcelleforskning og -behandling.