SRP om stamceller og etik i Dansk A og Biologi A

Side 1

SRP December 2008 Dansk/biologi

- 1 -

STAMCELLER

SRP

Biologi/dansk

Side 2

SRP December 2008 Dansk/biologi

- 2 -

Indledning

En 150-årig kvinde indlægges pga. feber og en urinvejsinfektion. Hun behandles med vækstfaktor; selekteret og ekspanderede immunforsvarsceller, som også er genmanipulerede for at gøre dem rettede mod den mikroorganisme, som forårsager urinvejsinfektionen.

Patienten har en interessant livshistorie, da hun mange år tilbage har haft en hjertesygdom, som er blevet behandlet med en muskel dyrket fra stamceller. Hun har desuden fået behandling med genterapi siden hen, da hun havde diabetes. Som 87-årig fik hun en knæprotese, hvor man havde fjernet hovedet af hendes lårbensknogle og lavet et nyt lårbensknoglehoved af stamceller stimuleret af vækstfaktorer.

(Med udgangspunkt i Moustapha Kassem; Etik og Livets byggesten).

Umiddelbart lyder dette scenarie som noget fra en science fiction film, men skal Professor i stamceller, Moustapha Kassem, komme med et bud på, hvordan en profil af en typisk patient ser ud om 150 år, lyder det nogenlunde således.

Det er ikke længe siden, at de første humane embryonale stamcellelinjer blev beskrevet. Faktisk er det kun 10 år siden (Thomson, 1998), og alligevel lader stamceller til at være noget, som kan komme til at betyde utrolig meget indenfor fremtidige behandlingsformer. Begrebet stamceller dækker over en blandet gruppe af celler, som alle har det tilfælles, at de har potentiale til at udvikle sig til vidt forskellige celle- og vævstyper; hudceller, muskelceller, blodceller mm. – og dermed vil de kunne benyttes til behandling af specielt celledegenerative tilstande (C. Berg, 2008). Men brugen af stamceller er ikke bare ligetil. For det første er forskere indenfor området endnu ikke nået langt nok til, at der i dag benyttes stamceller som behandlingsform indenfor særlig mange sygdomme.

For det andet skaber den nye viden om stamceller en del etiske spørgsmål: er det fair at benytte fosteranlæg til forskning og måske senere hen til behandling, for derefter at destruere dette fosteranlæg, som jo i princippet kunne have givet ophav til et nyt menneske?

Nogle mener, at den nye genteknologi – herunder stamceller, vil føre til menneskets afskaffelse, da vi pludselig kan gå ind og ændre på naturens gang af menneskets tilblivelse. Andre ser positivt på den nye teknologi, da vi formentlig kan kurere og helt undgå flere sygdomme i takt med forskningens udvikling.

Side 3

SRP December 2008 Dansk/biologi

- 3 -

Problemformulering

Redegør for stamcellefoskning og -behandling i forbindelse med diabetes.

Medudgangspunkt i en analyse af to til tre tekster om stamcellebehandling skal du give en fremstilling af etiske problemstillinger i forbindelse med stamcellebehandling.

Diskuter fremtidsperspektiverne inden for stamcelleforskning og -behandling.

Jeg vil i denne opgave gøre rede for det generelle begreb stamceller, da jeg ønsker at give en baggrundsviden af det stof, jeg ellers vil gennemgå.

Diabetes er en sygdom, som stamceller ser ud til at kunne helbrede om nogle år. Jeg vil give en kort gennemgang af sygdommen og derefter komme ind på, hvordan man har tænkt sig at benytte stamceller som behandlingsform – herunder også hvilke dyreforsøg, der allerede er lykkedes.

Den nye viden om stamceller har, som sagt, ført til mange diskussioner i forhold til etiske problemstillinger. Disse vil jeg fremstille ved at analysere 2 tekster, som har flere forskellige syn på brugen af stamceller.

Slutteligt vil jeg diskutere fremtidsperspektiverne indenfor stamcelleforskning- og behandling.

Stamceller

Kroppen består af mange forskellige celle – og vævstyper i form af blod, muskler, hud, knogler osv.

Det er stamceller, som under fosterudviklingen er ansvarlige for, at alle disse celletyper bliver dannet. Og efter fødslen er det også stamcellerne, som, i større eller mindre grad, sørger for, at vævscellerne bliver regenererede i vores krop (Vermehren, 2006).

Stamceller dækker, som sagt, over en blandet gruppe af celler, som alle har det tilfælles, at de har potentiale til at udvikle sig til vidt forskellige celle- og vævstyper, og derfor vil de være en oplagt mulighed som behandlingsform af celledegenererende sygdomme.

For at for kendskab til stamcellernes evner og det potentiale, de har, må man også kende til forskellen på de forskellige typer af stamceller, som der er. Overordnet kan man inddele stamceller i tre typer; embryonale stamceller, germceller og voksenstamceller.

De embryonale stamceller

Embryonale stamceller eksisterer helt tidligt hos alle fosteranlæg, og er kendetegnet ved, at de ikke er begrænsede i deres udvikling.

Side 4

SRP December 2008 Dansk/biologi

- 4 -

Når et foster skabes, sker det ved, at en sædcelle befrugter en ægcelle. Herved dannes en zygote, som, ca. 30 timer efter befrugtningen, deler sig for første gang. Dette fører til to celler, der er nøjagtig ens – disse kan i princippet give ophav til to genetisk identiske individer, hvis de altså adskilles (Fogd, 2006). Zygoten karakteriseres også som en stamcelle, da den har mulighed for at udnytte alle de informationer i arvemassen (genomet), der skal til for at udvikle sig til et embryon - en betegnelse man bruger om et menneskeligt foster, indtil det er 2 måneder gammelt (Vermehren,

2006). Zygoten er totipotent, da den ikke bare kan danne de celler og væv, som indgår i embryonet, men også de celler, som bliver til bl.a. fosterhinder, moderkage og navlestreng. En totipotent celle kan altså danne et helt nyt individ med alle de celler, som individet indeholder; gliaceller i nervesystemet, fedt, muskler osv. (Vermehren, 2006). Den første deling af zygoten fører til det, man kalder to-cellestadiet, da der altså er to celler. Herefter forekommer anden og tredje mitotiske deling, som fører til henholdsvis fire-cellestadiet og otte-cellestadiet. Antallet af celler forøges, men det gør størrelsen på embryoet ikke. I stedet bliver cellerne mindre, for hver gang de deles, pga. at embryoet er begrænset af den næring, som ægget havde med sig – det modtager nemlig ikke ny næring, før det har sat sig fast oppe i livmoderen (Sadler, 2001). Her dannes moderkagen, og derfra udledes den næring, fosteret får fra moderen.

Indtil embryoet når 12.-16. cellestadie, vil cellerne være løst organiseret og holdt sammen af zona pellucida, som er den proteinkappe, der omgiver ægget.

Godt fire dage efter befrugtningen er embryoet nået til morulastadiet og har udviklet sig til en kompakt celleklump bestående af 32-128 totipotente celler (Sadler, 2001). Det kan i denne klump være svært at se afgrænsningen mellem de enkelte celler, da der dannes tight junctions; tætte bindinger mellem cellerne. Desuden dannes også gap junctions, som muliggør, at en celle kan kommunikere med sine naboceller (Fogd, 2006). Cellerne har denne tætte fysiske kontakt for at udvikle embryoet bedst muligt. Cellerne er, ligesom ved den allerførste deling af zygoten, alle identiske og derfor også totipotente. Dermed har de altså alle sammen mulighed for at danne et helt individ, hvis de isoleres fra hinanden.

Efter 12-16 cellestadie sker der en akkumulering (ophobning) af væske i embryonet. Dette resulterer i, at der kommer en synlig adskillelse i to celletyper – nemlig de ydre, som danner trofoblasten og de indre, som danner indre-cellemassen (ICM) – se figur 1. Denne adskillelse af celletyperne, kaldes differentiering, hvilket vil sige, at der sker en opgavedeling mellem celletyperne.

Side 5

SRP December 2008 Dansk/biologi

- 5 -

Det er indre-cellemassen, som fosteret dannes ud fra, mens trofoblastlaget er med til at danne placenta (moderkagen) (Sadler, 2001).

De ca. 30 celler, som indre-cellemassen består af, kaldes efter isolering for embryonale stamceller

(Vermehren, 2006).

Embryonale stamceller karakteriseres ved, at de er pluripotente. Det vil sige, at hvis de dyrkes in vitro (på laboratorium), har de mulighed for, under påvirkning fra de rette signaler, at udvikle sig til alle organismens specialiserede celletyper, som fx insulinproducerende beta-celler, neuroner og muskelvæv (Andersen, 2008). Dog kan de pluripotente stamceller ikke selv danne et nyt individ, da de gener, som bl.a. koder for placenta, er blokeret. Havde embryonale stamceller kunnet dette, havde de været totipotente (Vermehren, 2006).

Indre-cellemassen deles op i to cellelag – epiblastlaget og hypoblastlaget. Hypoblastlaget er ikke så relevant, da det ikke kommer til at indgå direkte i fosterets væv. Det gør derimod epiblastlaget, da det giver ophav til tre overordnede vævstyper hos embryoet, nemlig de tre kimlag; endoderm, mesoderm og ektoderm (Fogd, 2006). Disse tre kimlag skaber tilsammen alle de typer af celler, som findes i et færdigudviklet individ.

Epiblasten deler sig til de tre kimlag ved, at nogle af cellerne fra epiblasten vandrer ud og danner et nyt lag af celler mellem epiblasten og hypoblasten – som bliver til endodermen og erstatter hypoblasten i embryoet. Dernæst vandrer et nyt lag celler fra epiblastlaget ud og lægger sig imellem endodermen og epiblasten, hvilket bliver til mesodermen. Til sidst dannes ektodermen ud fra epiblastlaget selv (Fogd, 2006).

Det særlige ved de embryonale stamceller er, at de ikke har differentieret sig til et de tre kimlag

(Kassem, 2008). De kan derfor give ophav til alle typer af celler – hvis de behandles rigtigt, og derfor har de et utrolig stort potentiale som en mulig behandlingsform mod celle-degenererende sygdomme.

Desuden vil de embryonale stamceller, til forskel fra de fleste andre celler i den voksne organisme, i princippet kunne blive ved med at dele sig i al uendelighed i et dyrkningsmedium, hvis de lever under de rette vilkår. Dette skyldes enzymet telomerase, som sørger for, at kromosomernes endestykker bevarer deres længde efter hver celledeling – til forskel fra normal celledeling, hvor kromosomerne afkortes.

Figur 1: Blastocyst med indre-cellemasse (ICM)

Og trofoblast samt hulrum..

http://gensidene.uib.no/bilder/blastocyst.gif.jpg

Side 6

SRP December 2008 Dansk/biologi

- 6 -

Alle efterkommere af cellen, man sætter ned i et dyrkningsmedium, vil være identiske kloner. De udgør tilsammen, hvad man kalder for en embryonal stamcellelinje (Vermehren, 2006).

Germceller

Ca. 2 måneder efter befrugtningen af en ægcelle og indtil fødslen, kaldes fosteret for føtus, og her har man, ligesom ved de embryonale stamceller, fundet pluripotente stamceller i form af de såkaldte germceller. Germcellerne opstår i den bagerste del af fosterets blommesæk – som er det, der ernærer fosteret, indtil moderkagen er dannet (www.min-mave.dk). Når fosteret er 5-8 uger gammelt, kan man isolere germcellerne fra kønskirtelanlægget. Senere hen bliver de omdannet til æg- og sædceller (Vermehren, 2006).

Humane pluripotente germceller kaldes også for humane embryonale germceller, da de har samme karakteristika som de humane embryonale stamceller. Det er dog ikke lykkedes, at dyrke germcellerne in vitro ligeså længe, som man har med de embryonale stamceller (Vermehren, 2006).

Dermed er potentialet for dem ikke så stort, som det er for embryonale stamceller, og man har derfor ikke forsket så meget i dem. Der vil derfor heller ikke være mere uddybende informationer om disse i denne opgave.

Voksen-stamceller

Gennem hele vores liv har kroppen brug for at generere og regenerere celler og væv. Til dette formål har kroppen de såkaldte voksen-stamceller, som kan ses som en slags reservelager af stamceller med forskellige evner.

”Reservelageret” af stamceller har vi gennem hele livet, men mængden og kvaliteten af stamcellerne falder med alderen (Kassem, 2008).

Betegnelsen ”voksen-stamceller” eller somatiske stamceller, som de også kaldes, dækker over stamceller, som kan isoleres fra fostervæv, navlestrengsblod og fra både børn og voksne

(Vermehren, 2006). Hos børn og voksne findes voksen-stamcellerne mellem de almindelige vævsceller, men der er ikke mange af dem. I fx knoglemarven regner man med, at ca. 1 ud af

10.000 normale celler, er en bloddannende stamcelle (Fogd, 2006).

Til forskel fra embryonale stamceller, er voksen-stamceller differentierede til et af de tre kimlag – deres potentiale til at udvikle sig til andre celler, er derfor ikke ligeså stort, som det er for de embryonale stamceller. De fleste voksen-stamceller er dermed det, man kalder for multipotente og unipotente.

Side 7

SRP December 2008 Dansk/biologi

- 7 -

Stamceller med et multipotent udviklingspotentiale kan udvikle sig til celletyper, som har ophav fra samme kimlag, som dem selv. Alt efter hvorhenne de findes, og hvilke celler de normalt giver ophav til, kan de multipotente stamceller opdeles i fx bloddannende stamceller, som skal danne forskellige blodlegemer og neurale stamceller, der kan danne nerveceller og gliaceller (Dansk Center for Stamceller, 2006).

Unipotente stamceller forekommer, når multipotente stamcellers datterceller udspecialiserer sig yderligere, så de kun kan udvikle sig til få eller evt. bare én celletype i et bestemt væv eller organsystem. Fx nerveceller i hjernen eller muskelceller i skeletmuskulatur (Dansk Center for Stamceller, 2006).

Det er, som sagt, kun de fleste voksen-stamceller, der er multi- og unipotente – der findes undtagelser, hvor voksen-stamceller er pluripotente. Dette er fx de mesenkymale stamceller, som stammer fra mesodermen. Meget naturligt kan disse udvikle sig til mesodermale væv såsom knogle, brusk og fedtvæv. Men de er endvidere også i stand til at danne nerveceller og leverceller, som oprinder fra henholdsvis det ektoderme og endoderme kimlag (Fogd, 2006).

Der er altså betydelig forskel på de forskellige typer af stamceller, men fælles for dem alle, kan det fastslås, at;

- de kan, i større eller mindre grad, udvikle sig til specialiserede celletyper (Fogd, 2006)

- de er selvforsynende, da de ved mitose deler sig på en måde, hvorledes den ene dattercelle forbliver en stamcelle, imens den anden dattercelle vil kunne specialiseres (Fogd, 2006).

Forskning i stamceller

Stamcelleforskningen er stadig i stor udvikling, da det, som tidligere nævnt, ikke er mere end 10 år siden, at man beskrev den første humane stamcellelinje (Thomson, 1998). Da der hele tiden findes ny og revolutionerende viden på området, er der endnu heller ikke enighed blandt forskerne om alting vedrørende stamceller. Men de fleste er dog enige om, at der i stamcellerne ligger et utroligt potentiale.

Til stamcelleforskning benyttes mange stamceller, som er udviklet in vitro – fx består forskningen i embryonale stamceller næsten udelukkende af celler, som har udviklet sig i et dyrkningsmedium.

Side 8

SRP December 2008 Dansk/biologi

- 8 -

For at skaffe stamceller til dyrkning in vitro, må man først kende kilderne til de forskellige stamceller.

Det er nok de færreste mennesker, som vil stå model til forsøg med stamceller. Ofte vil indgrebene være store, og dermed vil risikoen for skader på kroppen også være høj, hvis det er forsøg, som ikke før er udført. Derfor benytter man sig af forsøg med dyr, før man tester noget på mennesker. Der findes allerede mange vellykkede dyreforsøg, hvor stamceller har kunnet helbrede celle-degenererende sygdomme som fx Alzheimers og Parkinsons.

Stamcellekilder

Embryonale stamceller fås normalt gennem in vitro fertilisation (IVF), og der er her tre forskellige kilder til cellerne:

Den første er de befrugtede æg, som ikke er egnede til opsættelse i uterus (ca. 10.000 æg om året).

Disse kan anvendes til fremstilling af stamceller, men der er dog ikke tale om så mange, da det jo kræver, at de når blastocyststadiet, hvilket kun meget få af disse gør (Vermehren, 2006).

Den anden kilde til embryonale stamceller er hvis folk vælger at få nedfrosset deres resterende befrugtede æg under kunstig befrugtning. Loven siger her, at de maksimalt må nedfryses i to år, og herefter skal æggene kasseres. Men nogle vælger i stedet for at kassere dem, at donere dem til stamcelleforskningen (Vermehren, 2006).

Den tredje kilde er befrugtede æg, der hverken skal bruges til nedfrysning eller opsættelse i uterus.

Dette er klart den bedste kilde, men desværre er den også den allermest sparsomme, da det ikke er lovligt at fremstille embryoner udelukkende til formål for forskning Vermehren, 2006).

Voksen-stamceller findes i hele kroppen, og måden man isolerer dem på, er forskellig alt efter hvor i kroppen, man ønsker dem fra.

Diabetes og stamceller

Diabetes Mellitus, som også kaldes for sukkersyge, dækker over en række af kroniske sygdomme, som har det tilfælles, at de primært karakteriseres ved en unormalt stor mængde glukose i blodet

(Fogd, 2006). De to mest almindelige former for diabetes er type 1- og type 2-diabetes.

Omkring 150 millioner mennesker verden over lider af sukkersyge, og antallet er stigende

(Vermehren, 2006). I år 2006 var der bare i Danmark 226.463 personer, som var diagnosticeret med

Side 9

SRP December 2008 Dansk/biologi

- 9 - sygdommen (www.diabetes.dk). Hertil skal det nævnes, at mange også går rundt med diabetes uden at vide det.

Sukkersyge er altså en udbredt sygdom, men man har endnu ikke fundet en løsning til at helbrede den. Forskere er nu begyndt at kigge på stamceller, som en mulig behandlingsform – og der er allerede lavet forsøg med mus, hvor behandlingen ser ud til at kunne helbrede diabetes (Paddock,

2008).

Type 1-diabetes, kaldes også for den juvenile eller insulinkrævende diabetes. Det er kroppens beta-celler, som danner og udskiller hormonet insulin ud til blodet. Ved den autoimmune sygdom, type

1-diabetes, går patientens eget immunsystem ind og nedbryder betacellerne i bugspytkirtlens Langerhans´ske øer, som er små cellegrupper indeni bugspytkirtlen (Falkenberg, 1998). Dette betyder, at betacellerne helt eller delvist holder op med at fungere, hvilket fører til, at kroppen ikke udskiller insulin. Insulin er et peptidhormon, som bl.a. regulerer kulhydraters metabolisme

(stofskifte), ved at øge optagelsen af glukose i celler (Falkenberg, 1998).

Uden insulin kan glukosen ikke optages i tilstrækkelig grad i de insulinafhængige væv – og derfor hober insulinen sig op i blodet.

Det er type 1-diabetes, der er den diabetesform, som oftest rammer børn og unge – hvilket kunne forklares ved, at genetiske årsager også kan spille ind, når man får denne form for sukkersyge

(Vermehren, 2006).

Det er vigtigt at holde nøje øje med kroppens blodsukkerniveau for at kunne give den rette behandling, som primært består i daglige injektioner af insulin. Desuden spiser man også en nøje tilpasset kost, da det ellers vil være nærmest umuligt at holde blodsukkeret i balance (Fogd, 2006) I Danmark er type 2-diabetes fem gange hyppigere forekommende end type 1-diabetes (Bergmann,

2004). Denne form for sukkersyge bliver ofte kaldt ”gammelmandssukkersyge”, men dette er egentligt misvisende, da sygdommen især rammer overvægtige mennesker, der ikke motionerer nok, men som desuden også ofte er genetisk disponerede for at udvikle sygdommen (Vermehren,

2006).

Ved type 2-diabetes forekommer insulinresistens, hvilket vil sige, at både leveren og det perifere insulinafhængige væv ikke i tilstrækkelig grad kan udnytte insulinen, som udskilles fra beta-cellerne. Resistensen betyder, at glukosen hobes op i blodet og ikke kan omsættes normalt i kroppen. Desuden vil også fedt- og proteinstofskiftet være unormalt (Vermehren, 2006).

Side 10

SRP December 2008 Dansk/biologi

- 10 -

Ved type 2-diabetes vil betacellerne i de Langerhans´ske øer som regel producere insulin – til forskel fra type 1-diabetes, hvor der ikke bliver produceret insulin. Men dannelsen af insulinen er ikke normal, hvilket forhindrer, at der kan udskilles den nødvendige ekstra insulin, som kompensation for insulinresistensen, der altså finder sted, hvis man har type 2-diabetes (Vermehren

2006).

Det ses endvidere nogle gange, at insulinudskillelsen bliver stærkt nedsat, ligesom ved type 1- diabetes.

Behandlingen af type 2-diabetes går ud på at kombinere motion med en sund kost, og i nogle tilfælde indtages også medicin. Med tiden kan det være nødvendigt med insulininjektioner, da betacellernes antal reduceres (Vermehren, 2006).

Behandlingen af diabetes i dag helbreder ikke sygdommen, men fjerner til dels symptomerne.

Patienter med type 1-diabetes kan have svært ved at regulere deres glukoseindhold i blodet ligesom raske personer, så det svarer til deres behov på et givent tidspunkt. Dette kan medføre komplikationer i form af alvorlige skader på både de små og store blodkar i kroppen. Derudover kan det også ødelægge øjets nedhinde, så man bliver blind, og endvidere kan der opstå skader i nyrerne samt sygdom i hjertet og nervesystemet. En anden slem følge af diabetes kan også være kredsløbslidelser i form af åreforkalkning, og dette kan medføre amputationer (Vermehren, 2006).

Alle disse følgesygdomme kan også ramme patienter med type 2-diabetes, hvis ikke patienterne får diagnosticeret sygdommen tidligt nok – hermed kan der nemlig allerede være sket uoprettelige skader.

For patienter, der har specielt svært ved at regulere glukosekoncentrationen i blodet, behandler man dem i nogle tilfælde med bugspytkirteltransplantationer. Flere af disse patienter har i et år været symptomfri - det har altså ikke været nødvendigt for dem at tage insulin. Til gengæld har de været nødt til at tage medicin for at bekæmpe deres eget immunsystem, da dette ellers kan afstøde den nye bugspytkirtel. Desuden er mængden af bugspytkirtler fra organdonorer heller ikke stor nok, til at alle patienters behov kan dækkes.

Der er altså god grund til, at man forsker i stamceller som en mulig behandlingsform mod diabetes.

Flere behandlingsmuligheder været oppe at vende, når det kommer til behandling af diabetes med stamceller; både behandling med voksne og med embryonale stamceller.

De voksne stamceller, man ville bruge, kunne være de såkaldte pancreas-stamceller. Men man har

Side 11

SRP December 2008 Dansk/biologi

- 11 - fundet ud af, at andre voksenstamceller i kroppen også har et stort potentiale, når det kommer til diabetesbehandling.

Dyreforsøg på mus har vist, at nogle hjernestamcellerne ved udsættelse for rette stimuleringer kan modnes i stort set alle retninger (Vermehren, 2006). Man har også iagttaget, at de haematopietiske stamceller genetisk set er nært beslægtede med leverceller, der igen er nært beslægtede med pancreasceller. Det er derfor tænkeligt, at begge typer af voksne stamceller vil kunne udvikles til betaceller i fremtiden. Dette kræver blot, at man finder ud af, hvorledes man kan stimulere disse celler til deres udvikling (Diabetes.dk)

Drømmen er imidlertid, at man kan komme til at behandle Type 1 Diabetes med embryonale stamceller.

Man har gennem teori og dyreforsøg fundet ”vejen til betacellen” – altså en stamcelles modningsvej for at ende som en insulinproducerende celle i pancreas. Det er altså muligt at producere de såkaldte langerhanske øer til transplantation i pancreas. Dog er der stadig en hel del forskning, der skal udføres, før det kan komme på tale, at man vil bruge embryonale stamceller til behandling af Type

1 Diabetes. De celler, der indtil videre er produceret, har godt nok udskilt insulin afhængig af blodsukkerkoncentrationen, men andre vigtige stoffer mangler stadig.

Det er derfor ikke muligt at fremstille de ”perfekte” celler, før man finder frem til de stimuli, der kan få stamcellerne til at undergå den rette differentiering. Dog skal man her være opmærksom på problemet med vævstypeforenelighed.

I det øjeblik det lykkes forskere at fremstille de perfekte betaceller til transplantation, vil det være muligt at kurere Type 1 Diabetes. Dvs. insulinproduktionen vil blive normal. Men som autoimmun sygdom vil de nye celler såvel som de gamle blive angrebet af individets egen immunforsvar, og derfor er man nødt til at behandle med immunhæmmende medicin. Skal dette undgås, kræver det, at forskere finder en helt ny behandlingsmetode, hvor man kan reparere immunsystemet for den defekt, der gør, at det angriber kroppens egne celler.

De etiske spørgsmål ved stamcelleforskning

Da forskningen i stamceller for alvor gik i gang, blev der samtidig lagt op til en del diskussion om, hvorledes det var etisk korrekt at benytte sig af stamceller til både forskning og behandling.

Specielt de embryonale stamceller er blevet diskuteret, da man ved disse går ind og destruerer fosteranlæg, når man benytter sig af dem til henholdsvis forskning og behandling.

Side 12

SRP December 2008 Dansk/biologi

- 12 -

Diskussionerne om de etiske problemstillinger er stadig i fuld gang, og mange blander sig; både politikere og forskere, men også fx særligt kristne personer, da det, set ud fra et konservativt syn på biblen, er meget forkert at benytte sig af embryonale stamceller, da det, ifølge dem, krænker det menneskelige liv og den menneskelige ånd.

Jeg vil i dette afsnit se nærmere på to tekster, som hver især fremlægger synspunkter på de etiske spørgsmål vedrørende brugen af stamceller. Det er særligt etikken omkring de embryonale stamceller, der diskuteres i artiklerne, og jeg vil dermed ikke lægge særlig vægt på de andre typer af stamceller.

Den første tekst stammer fra Etisk Råds hjemmeside og er en dialog mellem to medlemmer af det etiske råd.

Den anden tekst er fra et kristent tidsskrift på internettet, der har et meget konservativt syn på biblen.

Stamceller og etik – interview om etik

Det etiske råd, som består af 17 ulønnede personer med forskellig faglig baggrund, beskæftiger sig med at vurdere etiske spørgsmål i forbindelse med bio- og genteknologier, såsom fx stamceller. De rådgiver Folketinget og sundhedsmyndighederne, og endvidere opfordrer de til debat ude mellem landets borgere, da de mener, at alle har ret til at blande sig i etiske problemstillinger i forbindelse med bio- og genteknologier, da det vedkommer hele samfundet (Etisk Råd, 2008).

På rådets hjemmeside findes alverdens materiale om etik, bl.a. dette interview mellem to medlemmer af det Etiske Råd, som her diskuterer etikken i forbindelse med brugen af stamceller.

De to forskere er enige om flere ting, men grundlæggende har de et forskelligt syn på de etiske problemstillinger i forbindelse med forskning og behandling med embryonale stamceller.

Klemens Kappel er uddannet læge, men har senere læst filosofi og beskæftiger sig i dag med dette på Københavns Universitet. Klemens Kappel har intet bestemt standpunkt til etik, men forholder sig til den konkrete problemstilling, han står overfor. Han kigger på de konsekvenser, en konkret etisk holdning kan have, og hvordan den påvirker folk (Etik og Livets Byggeklodser, 2008).

Peter Ørhstrøm er uddannet i fysik, matematik og idéhistorie. Desuden har han også en doktorgrad i informationsvidenskab og beskæftiger sig i dag med videnskabshistorie og videnskabsteori på Ålborg Universitet. Peter Ørhstrøm har et kristent synspunkt og ser en forbindelse mellem etik og kristne normer. Det er dog ikke sådan, at han ser kristendommen som en facitliste til etiske

Side 13

SRP December 2008 Dansk/biologi

- 13 - spørgsmål - han bruger i stedet troen som et slags pejlemærke, når han skal tage stilling.

Pejlemærkerne er fx næstekærligheden, menneskesynet og forvalteransvaret; at vi mennesker på Jorden, har et ansvar for det, der skabes (Etik og Livets Byggeklodser, 2008).

I teksten fremstilles de etiske problemstillinger i forhold til stamceller via en dialog imellem Klemmens Kappel og Peter Ørhstrøm.

De fastslår først, at de er enige omkring etiske problemstillinger i forhold til behandling med voksen-stamceller. Her ser de ikke egentlige problematikker omkring etiske aspekter, men generaliserer det snarere til de generelle problemer, som er omkring al medicinsk forskning (bilag

1).

De etiske problemstillinger ligger altså i de embryonale stamceller, og det er primært ud fra disse, diskussionen i interviewet går.

For at tilkendegive deres meninger, kommer både Klemens Kappel og Peter Ørhstrøm med forskellige påstande for deres holdninger – som de derefter bekræfter via belæg for disse (Holmboe,

2006).

Interviewet er jo lavet for Etisk Råd, og det henvender sig primært til folk, der i forvejen har bare en lille viden om stamceller. Ikke at der bliver brugt specielt faglige eller teoretiske vendinger, men fordi det ikke på nogen måde defineres, hvad fx en embryonal stamcelle er.

”Derfor bør forbrug af fosteranlæg i forskningen efter min mening forbydes” (Bilag 1, side 1, linje

14-15).

Her kommer Peter Øhrstrøm med sin hovedpåstand for sin holdning i forhold til benyttelse af embryonale stamceller i forskning og behandling. Han er imod brugen af embryonale stamceller, da det kræver fosteranlæg, for at benytte sig af disse. For at forstærke sit argument, må han også komme med et eller flere belæg for sin påstand - hvilket han gør i form af bl.a:

”Hovedproblemet er, at man for at få fat i de embryonale stamceller destruerer et eller flere fosteranlæg (befrugtede æg)” (Bilag 1, side 1, linje 10-11).

Peter Ørhstrøm uddyber her, hvorfor han ikke synes, at fosteranlæg og dermed embryonale stamceller skal benyttes – og hans grund er, at fosteranlæggene destrueres, efter man har brugt dem til forskning. Belægget kommer sådan set allerede før påstanden, og dette betyder, at modtageren

(Klemmens Kappel eller den udefrakommende læser) ser hovedpåstanden som troværdig, allerede når vedkommende bliver præsenteret for den (Henriksen, 2007).

Side 14

SRP December 2008 Dansk/biologi

- 14 -

Belægget fungerer også som en underordnet påstand, da det også argumenterer for noget – og på den måde yderligere kan beskrives ned i endnu et belæg (Holmboe, 2006):

”Jeg mener, at man skal regne et befrugtet æg og et fosteranlæg for menneskeligt liv med den ukrænkelighed og den værdighed, som efter min mening tilkommer alt menneskeligt liv” (Bilag 1, side 1, linje 12-13).

Her understreger Peter Ørhstrøm, hvorfor han ikke synes, man kan destruere fosteranlæg. Han går ind og spiller på en kristen værdi i form af forvalteransvaret; at destruere et fosteranlæg, vil være at krænke noget, som vi selv har skabt (Etik og Livets Byggeklodser). Samtidig benytter han sig også af appelformen patos, idet han går ind og får modtageren til at føle en stærk og umiddelbar stolthed for mennesket i form af ordene ukrænkelighed og værdighed (Akti.dk). Ved at skabe denne følelse hos modtageren, fører han os tilbage til sin hovedpåstand – at han er imod benyttelsen af fosteranlæg i forskningen. Han får os til at føle en form for ”sympati” med fosteranlæg, hvilket kan føre til, at modtageren tilslutter sig hans overordnede argument – som formentlig må siges at være hans mål, da det som regel er selve meningen med at argumentere (Holmboe, 2006).

Da Peter Ørhstrøm har udtalt sig om sine overordnede argumenter og er kommet med belæg for samme, udtaler Klemens Kappel sig om sine overordnede synspunkter i forbindelse med brugen af embryonale stamceller.

Han ser også problemet i, at man destruerer fosteranlæg for at få fat på stamceller. Dog mener han ikke, at man skal se på et fosteranlæg på samme måde, som man kigger på et voksent menneske

(Bilag 1).

”Jeg synes, vi skal skabe en forståelse af værdighed, som indebærer, at man ikke må gøre hvad som helst med embryoner” (Bilag 1, side 1, linje 25-27).

Klemens Kappel kommer her med sin hovedpåstand. Han argumenterer for, at embryonale stamceller gerne må benyttes – hvis vi skaber en værdighed omkring benyttelsen af dem. At han benytter sig af ordvalget værdighed, fungerer som svar på Peter Ørhstrøms holdning til et embryons værdighed. Klemens Kappen definerer, at han ikke har samme holdning til embryoets status, men at han mener, vi bør skabe en forståelse for værdighed, som gør det muligt, at vi kan benytte os af embryonale stamceller til forskning og behandling. Hertil kommer også et af belæggene for hans overordnede påstand:

Side 15

SRP December 2008 Dansk/biologi

- 15 -

”Man må kun anvende dem [embryonale stamceller] til fornuftige mål, og man skal destruere dem på en ordentlig måde og ikke bare lave sjov med dem eller skylle dem ud i kloakken og den slags ting” (Bilag 1, side 1, linje 27-29).

Den værdighed, Klemens Kappel taler om i sin hovedpåstand, indebærer, ifølge ham selv, at embryoerne destrueres på en ordentlig måde.

Han definerer ikke hvad, han kendetegner som fornuftige formål, men man må tage udgangspunkt i, at han her mener forskning, da dette er temaet i interviewet. Argumentet virker dog ikke så stærkt, da han ikke uddyber det, han kalder for fornuftige formål – da dette jo egentlig er omdrejningspunktet i hele belægget; de fornuftige formål.

Til gengæld kommer han med et eksempel på, hvad der ikke er fornuftigt. Ved at nævne et skrækscenarie, som udskylning i kloakken, viser Klemens Kappel, at han ikke bare er kold og kynisk med hensyn til brugen af embryonale stamceller. Han appellerer til patos (Holmboe, 2006), og viser herigennem, at han, ligesom Peter Ørhstedt, har stor respekt for fosteranlæggene – dog er han ikke enig i, at man overhovedet ikke bør benytte embryonale stamceller til forskning og behandling. Dette skrækscenarie skaber et tillidsforhold mellem ham selv og modtageren (Peter Ørhstrøm eller udefrakommende læsere).

”Jeg mener ikke, at man bare kan tage et embryon ind under det moralske mikroskop og så finde ud af, hvilken etisk status det har” (Bilag 1, side 1, linje ca. 26-27).

Man kan nærmest sige, at Klemens Kappel her fremlægger et belæg, som modsiger hovedpåstanden. Han proklamerer, at han ikke mener, man kan finde ud af, hvilken status et embryon har – hvor han før sagde, at embryoets etiske status skal findes ved, at vi skaber en værdighed omkring embryoet i forbindelse med forskning i de embryonale stamceller.

Derefter kommer han dog med endnu et belæg, som sammenfatter overnævnte belæg med hovedargumentet:

”Derfor synes jeg, man skal se sådan på det, at det er en form for valg, vi skal træffe, om hvordan vi vil forstå værdighed, når det drejer sig om embryoner” (Bilag 1, side 1, linje 24-25).

Ifølge Klemens Kappel, må vi træffe et valg om, hvorledes vi vil forstå begrebet værdighed i forbindelse med stamceller – og derefter kan vi opstille etiske problemstillinger i forbindelse med brugen af embryonale stamceller i forskning og behandling.

Peter Ørhstrøm argumenterer herefter igen for sine synspunkter.

Side 16

SRP December 2008 Dansk/biologi

- 16 -

”Værdigheden er efter min mening knyttet til det menneskelige liv som sådan” (Bilag 1, side 1, linje

30).

Her refererer han tilbage til sin hovedpåstand, og svarer samtidig igen, på de holdninger Klemens Kappel har til værdighed.

Herefter fortsætter interviewet i en snak om åndelighed, prævention, lovgivning og etik generelt.

En diskussion om, hvordan etik generelt kan defineres, er meget relevant, når man skal tage stilling til en konkret etisk problemstilling. Det er dog irrelevant for en fremstilling af etiske problemstillinger i forhold til stamcelleforskning og -behandling, og jeg har derfor udeladt at gå dybere ned i disse temaer af interviewet.

Afslutningsvis i interviewet, konkluderer begge parter på de holdninger og argumenter, de har fremsagt igennem interviewet. Klemens Kappel slutter:

”Min egen opfattelse er, at det afgørende er, om forskningen der anvender embryonale stamceller, har et fornuftigt formål, men det er vanskeligt at argumentere for dette synspunkt på en måde, der ikke bare tager afsæt i antagelser, som modparten vil afvise” (Bilag 1, side 3, linje 45-47).

Han understreger her, hvor svært det er at komme til enighed i debatten om de etiske problemstillinger i forhold til stamcelleforskning og -behandling.

Stamceller – kontroversiel vej til helbredelse

Et noget mere ekstremt syn på stamcelleforskningen, findes i en artikel fra Kristent Perspektiv.

Kristent Perspektiv er et tidsskrift på internettet, som har et konservativt syn på biblen.

Hjemmesidens forfattere tror på, at biblen er Guds ord, hvilket også betyder, at de mener, ”biblen er fuldt tilstrækkelig og fuldt pålidelig i alle spørgsmål vedrørende liv, frelse og gudsfrygt”

(kristentperspektiv.dk/bibelsyn). Hermed tyer tilhængerne af denne hjemmeside altså også til

biblen, når de skal tage stilling til, hvorvidt man kan benytte sig af stamceller til forskning og som behandlingsform eller ej.

Carsten Thomsen er ansvarlig for Kristent Perspektiv, og han har skrevet en artikel til tidsskriftet, som omhandler stamceller, og hvordan han og andre ser på de etiske spørgsmål omkring benyttelsen af stamceller.

Da Kristent Perspektiv ikke henvender sig til læsere, der nødvendigvis allerede har en viden omkring stamceller, redegør Carsten Thomsen først ganske kort for begrebet embryonale

Side 17

SRP December 2008 Dansk/biologi

- 17 - stamceller. Dette appellerer til appelformen logos, da det giver os en følelse af fornuft fra afsenderens side (Holmboe, 2006).

Herefter redegør Carsten Thomsen for forskellige argumenter for benyttelsen af embryonale stamceller.

”Embryonerne skal jo alligevel destrueres [da det er fosteranlæg, som er blevet tilovers efter kunstig befrugtning], så derfor kan man lige så godt gøre brug af dem til forskning” (Bilag 2, side

1, linje 23-24).

Her benytter han sig af et argument, som mange stamcelleforskere bruger – dette får argumentet til at fungere som en gendrivelse.

I afsnittet med argumenter for benyttelsen af embryonale stamceller, giver Carsten Thomsen ikke sin egen mening til kende. Afsnittet fungerer udelukkende som en slags opremsning – og formålet med denne er formentlig at skabe en tillid til modtageren, idet afsenderen sætter sig ind i de ting, han er imod.

Afsnittet efter er argumenter imod benyttelse af embryonale stamceller, og her kommer Carsten Thomsens egen mening til kende:

”Personligt mener jeg, at denne celleklump, også selvom vi kun snakker om en minutiøs otte-cellet embryon, allerede her bør beskyttes og betragtes som liv skabt i Guds billede” (Bilag 2, side 2, linje

9-10).

Han tager stilling til de etiske problemstillinger set ud fra et konservativt, kristent syn på biblen – og dermed er han logisk nok imod brugen af embryonale stamceller.

Argumenterne i dette afsnit er mere følelsesladede, og det er tydeligt, at Carsten Thomsen ser det som en stor krænkelse af livets essentielle værdier, at man slår et fosteranlæg ihjel for at forske i embryonale stamceller.

”Men udover deres enorme potentiale, så er denne forskning også højst kontroversiel – fordi liv skal destrueres for at redde liv” (Bilag 2, side 1, linje 12-13).

Allerede i slutningen af sin redegørelse for embryonale stamceller, kommer Carsten Thomsen ind på sit overordnede argument.

Hovedpåstanden i hans artikel er, at man ikke skal forske i embryonale stamceller. Hovedpåstanden står ingen steder direkte nedskrevet, men den fremgår alligevel klart og tydeligt, som en indlysende påstand (Holmboe, 2006).

Side 18

SRP December 2008 Dansk/biologi

- 18 -

Den intenderede modtager af denne artikel er en kristen læser. Carsten Thomsen forsøger derfor, logisk nok, at skabe en fællesskabsfølelse omkring den kristne tro og dennes værdier.

”Helt spontant udvikler cellen sig f.eks. til andre former for væv, end det man søger, eller der er problemer med, at cellerne ofte udvikler svuvlster” (Bilag 2, side 3, linje 3-4).

Carsten Thomsen benytter sig af flere udtalelser fra forskere, hvilket appellerer til Etos – da vi finder tillid til folk, som har ekspertise på området.

Dog er det værd at tage til eftertanke, at stort set alle af udtalelserne fra eksperter i teksten, fremstiller negative sider ved benyttelsen af embryonale stamceller. Carsten Thomsen er selv er dette synspunkt, og han har selv kunnet udvælge, hvilke udtalelser han ha ville bruge – han har bestræbt dig på at skabe det billede, han ønsker at vise sine læsere omkring benyttelsen af embryonale stamceller.

De to tekster, ”Stamceller og etik – interview om etik” samt ”Stamceller – kontroversiel vej til helbredelse”, er meget forskellige.

Hvor ”Stamceller og etik – interview om etik” forsøger at skabe diskussion, og forsøger at få modtageren til selv at tage stilling ved at fremlægge de to forskeres meningstilkendegivelser, så er ”Stamceller – kontroversiel vej til helbredelse” en artikel, der forsøger at få modtageren til at tilslutte sig afsenderens synspunkter.

Artiklen fra Kristent Perspektiv kan ses som et pejlemærke, den konservative, kristne person, kan bruge som en hjælp til at skabe en holdning om etik i forbindelse med stamcelleforskning og - behandling.

Artiklen fra Etisk Råd forsøger derimod ikke at få modtageren til at tilslutte sig nogle holdninger – hvilket meget tydeligt fremgår, idet de to afsendere hver især har forskellige meninger. Artiklen har derimod den intention at få folk til selv at danne en holdning. Dette stemmer godt overens med det Etiske Råds værdigrundlag, da de mener, at alle burde deltage i debatten om etik (EtiskRåd.dk). Det Etiske Råd eksisterer, som sagt, for at vejlede og rådgive omkring etiske problemstillinger i forhold til bio- og genteknologier (EtiskRåd.dk).

De to teksters forskellighed viser også, at der er forskel på målgrupperne, de henvender sig til

(akti.dk).

”Stamceller og etik – interview om etik” henvender sig i princippet til alle og enhver der ønsker at tage stilling til etikken omkring stamcelleforskning og -behandling – som dog har en lille viden omkring stamceller. Dette kan altså være både kristne og ikke-kristne – artiklen har ingen, som

Side 19

SRP December 2008 Dansk/biologi

- 19 - sådan, intenderede modtagere, da det Etiske Råd henvender sig til en bred skarre og står til ansvar for, at folk kan danne sig netop deres egen holdning til tingene. Dermed er interviewet ikke et forsøg på at påvirke modtageren til at tilslutte sig bestemte holdninger.

Artiklen fra Kristent Perspektiv, kan derimod ”tillade” sig at puffe til folk med den hensigt, at få dem til at træffe et valg, der er nogenlunde ens med afsenderens. Dette legitimeres, idet man må tage udgangspunkt i, at modtageren støtter op omkring tidsskriftets standpunkter og værdigrundlag.

Diskussion

Om forskningen i stamceller er en så fantastisk ting, som mange forskere fremlægger, er endnu et uklart spørgsmål – men meget tyder på det!

Utallige dyreforsøg med stamceller har været vellykkede, og vellykkede behandlinger af mennesker ses efterhånden også.

Så hvad er problemet egentlig i, at vi fortsætter denne forskning på stamcelleområdet? Noget kunne jo tyde på, at vi står overfor helt nye muligheder indenfor behandlingsformer af alverdens sygdomme, man ikke før har kunnet helbrede.

Om få år kan det være, at diabetespatienter ikke længere behøves at tage insulin injektioner, Parkinsonpatienter vil måske også kunne helbredes eller om ikke andet behandles bedre, end de kan i dag og Alzheimerpatienter vil pludselig stå med muligheden for ikke længere at glemme i så store omfang, som hidtil tilfældet.

Det lyder jo alt sammen godt, men der er også en bagside af medaljen, når man kigger på udviklingen i stamcelleforskning.

For det første er der det etiske dilemma omkring specielt benyttelsen af embryonale stamceller. Er det virkelig rimeligt, at mange fosteranlæg slås ihjel – udelukkende for at vi kan redde andre liv?

Konklusion

Stamceller er en ny og revolutionerende opdagelse, man har gjort sig, specielt inden for de seneste

10 år.

Med baggrund i en redegørelse af begrebet stamceller, kommer denne opgave ind på mange aspekter i stamcelleforskningen.

Side 20

SRP December 2008 Dansk/biologi

- 20 -

De to artikler, ”Stamceller og etik – interview om etik” samt ”Stamceller – kontroversiel vej til helbredelse”, handler om etiske problemstillinger i forhold til stamcelleforskning og -behandling.

Til trods for forskelligheden af artiklerne lykkedes det stadig dem begge at fremlægge etiske problemstillinger i forhold til stamcelleforskning og -behandling, specielt med henblik på embryonale stamceller.

Opsummerende kan disse opridses i korte træk. Den største og mest grundlæggende etiske problemstilling fremstilles som værende problematikken omkring destrueringen af fosteranlæg ved benyttelse af embryonale stamceller.

Denne problemstilling fører til yderligere problemstillinger i form af fosteranlægs etiske status.

Vi kan, ud fra både Peter Ørhstrøm og Carsten Thomsens holdninger, konkludere, at flere kristne ser det som en krænkelse af menneskets værdighed at destruere fosteranlæg med det formål at forske i embryonale stamceller, da de opfatter embryoer som et individ med en iboende værdighed på højde med voksne menneskers.

De to tekster gør brug af forskellige retoriske virkemidler for at skabe tillid til modtageren. Carsten Thomsen gør brug af appelformen etos via udtalelser fra forskellige autoriteter, som er eksperter i stamceller (Holmboe, 2006).

Peter Ørhsted og Klemens Kappel fremlægger deres etiske problemstillinger ved at skabe en dialog med hinanden. På den måde lægger de op til, at tekstens læsere også skal starte en debat omkring de etiske problemstillinger omkring stamcelleforskningen i specielt de embryonale stamceller.

- Fremtidsperspektiverne indenfor stamcellebehandling

- Brug af embryonale stamceller

- Brug af voksne stamceller

- Ændret lovgivning 🡪 Etisk Råd

- Afskaffelse af det egentlige menneske

- Løsning kunne være brug af voksne stamceller, dog sværere (og også nogle, som er imod brugen af disse pga. fx natursynet)

Side 21

SRP December 2008 Dansk/biologi

- 21 -

Bilag

Litteraturliste

Bøger:

- Fogd, Kirsten, ”Stamceller”. Systime, 2006

- Holdboe, Ellen, ”Kort og godt om at argumentere for en holdning”. DLF, 2006

- Vermehren Kaj, ”Stamceller og celleterapi”. Gyldendal, 2006

- Sadler, T. W, ”Langmans Embryologi”, 9. udgave, overs. af Niels Saxtrup m.fl.,

Munksgaard Danmark, 2001

Artikler:

- Thomson JA, Itskovitz-Eldor J, Shapiro SS. “Embryronic stem cell lines derived from human blastocysts”. Science, 1998

-

Artikler fra internettet – med bestemt forfatter:

- Andersen, Claus Yding og Roberto S. Oliveri. ”Humane embryonale stamceller: potentiale og aktuelle udfordringer”, Ugeskrift for Læger, nr. 21, 2008

http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/UGESKRIFT_FOR_LAEGER/TIDLIG
ERE_NUMRE/2008/UFL_EKCMA_2008_21/UFL_EKCMA_2008_21_

- Berg, Lise C. og Thomas G. Koch. ”Stamceller del 1 – hvad er de, og hvad kan de bruges til?” Dansk Veterinærtidsskrift, nummer 14, 15. juli 2008

http://infolink2003.elbo.dk/DVT/dokumenter/doc/11400.pdf

- Bergmann, Olav J. ” Diabetes mellitus og oral sundhed” Ugeskrift for Læger, nr. 48, 2004

http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/UGESKRIFT_FOR_LAEGER/TIDLIG
ERE_NUMRE/2004/UFL_2004_48/UFL__2004_48_44163

- Paddock, Cathrine, ” Scientists Change Living Pancreatic Cells Into Insulin Producers”, Medical News Today, 28. august 2008

http://www.medicalnewstoday.com/articles/119537.php

- Rosenqvist, Heidi. “Kroppen har reservedele på lager”. Biokemisk Forening, Biozoom nr.

3, 2005

Side 22

SRP December 2008 Dansk/biologi

- 22 -

http://images.google.dk/imgres?imgurl=http://www.biokemi.org/biozoom/2005_3/images/rosenqvis
t_1.gif&imgrefurl=http://www.biokemi.org/biozoom/2005_3/bz_0305k.htm

Artikler fra internettet – uden bestemt forfatter

- Akti, ”Talerteknik, 3. appelformerne – de tre veje til overbevisning”. www.akti.dk

http://www.akti.dk/talerteknik/images/Kap.%203.pdf

- Dansk Center for Stamcelleforskning og Forskerskolen for Stamceller, ”introduktion til celler og stamceller”, Odense, 2006

http://www.dasc.dk/Pdf_files/StamcelleABC.pdf

Hjemmesider:

- Diabetes Foreningen www.diabetes.dk

- Etik og Livets Byggeklodser, Etisk Råd, 2008

http://www.etikoglivet.dk

- Etisk Råd www.etiskraad.dk

- Figur 1

http://gensidene.uib.no/bilder/blastocyst.gif.jpg

- forsidebillede

http://www.virtualsciencefair.org/2004/mcgo4s0/public_html/t5/stem_cell.jpg

- Kristens Perspektiv

http://www.kristentperspektiv.dk/bibelsyn.html

- www.mit-barn.dk

http://www.min-mave.dk/index.php?vis=artikler&gaatil=3227&id=366

Diverse:

- Kassem, Moustapha, ”Stamceller”, Forelæsning på Århus Folkeuniversitet, 29/09-2008