SRP om spiseforstyrrelser og "De tre veninder" i Dansk A og Biologi A

Side 1

[navn fjernet], 3.d

SRP -

SPISEFORSTYRRELSER

STX 3.g

Side 2

[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013

1

SRP - SPISEFORSTYRRELSER

ABSTRACT

This study investigates the eating disorder bulimia. Bulimia is an eating disorder which is about eating as little as you can, but then the person loses control and eats excessive quantities of food - and then throws it up again. By examining various factors such as the physiological consequences of bulimia and the emergence of these, the study shows that there are a lot of consequences of having an eating disorder. Furthermore it is discovered that there is still no definite biological explanation for the onset of an eating disorder, but some theories are intensively studied such as genetic heredity and the hormone leptin. Through looking at a novel called "The tree friends" by Jepser Wung-Sung, it is revealed how a girl with bulimia thinks, acts and how she is living in a world which she creates. Bulimia is something evil which is taking over your body - and the only thing that you can do is to become thinner. Also the question "who can we blame" is asked, but it also suggests that an eating disorder starts in the childhood. The study indicated that you will always live with scars on your soul from having an eating disorder but also that there is help to find in the public system - but that it has some flaws. It is proved also that an eating disorder can not only be treated by psychology but that it would have to go hand in hand with medical biology fabrications. At last we must convince all girls in the world, that beauty is indefinable and that they have to close their eyes for the screwy female ideal of the body in the fashion industry.

Side 3

[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013

2

INDHOLDSFORTEGNELSE

Abstract ...................................................................................................................................... 1 Indholdsfortegnelse ..................................................................................................................... 2 Indledning .................................................................................................................................. 4 Hvad er en spiseforstyrrelse? ........................................................................................................ 4 De forskellige spiseforstyrrelser.................................................................................................... 5

- Nervøs overspisning ......................................................................................... 5 Fysiologiske konsekvenser ved ............................................................................. 6 Nedsættelse af energiindtagelse .................................................................................................... 7 Energiforholdene under normale omstændigheder .......................................................................... 7 Energiforholdene under faste eller ekstrem nedsættelse af fødeindtagelsen ....................................... 7 Neurotransmittere ........................................................................................................................ 9 Antidepressiv medicin ............................................................................................................... 10 Spiserørskatar ........................................................................................................................... 10 Forekomsten af spiseforstyrrelser................................................................................................ 11 Tvillingforsøg ........................................................................................................................... 11 Koncentrationen af leptin ........................................................................................................... 12 De tre veninder af Jesper Wung-Sung (2000) ............................................................................... 14 Bulimikeren Sara....................................................................................................................... 14 Saras eventyr ............................................................................................................................ 16 De sproglige billeder, som formidler en bulimikers tanker ............................................................ 18 Fremstillingen af spiseforstyrrelsen bulimi .................................................................................. 19 Budskab og stillingstagen ........................................................................................................... 20 Perspektivering ......................................................................................................................... 21 Diskussion af behandlingsmetoder i DK ...................................................................................... 21 Vurdering af forebyggelse og afhjælpning ................................................................................... 22 Konklusion ............................................................................................................................... 24

Side 4

[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013

3

Dato og underskrift .................................................................................................................... 25 Litteraturliste ............................................................................................................................ 26 Bilag ........................................................................................................................................ 28 Bilag 1 - De fire andre spiseforstyrrelser ..................................................................................... 28 Bilag 2 - Skema over BMI ......................................................................................................... 29 Bilag 3 - Stofskifteprocesserne ................................................................................................... 30 Bilag 4 - Placering af locus coeruleus .......................................................................................... 31 Bilag 5 - Skematisk tegning af menneskets hjerne ........................................................................ 32 Bilag 6 - Sult- og mæthedscenteret ............................................................................................. 33 Bilag 7 - Billede af Kate Moss .................................................................................................... 34 Bilag 8 - Billede af Kate Moss .................................................................................................... 34 Bilag 9 - Billede af Claudia Schiffer ........................................................................................... 34 Bilag 10 - Billede af Claudia Schiffer .......................................................................................... 34 Bilag 11 - Billede af Naomi Campbell ......................................................................................... 34 Bilag 12 - Billede af Naomi Campbell ......................................................................................... 34 Bilag 13 - Eventyret Hans og Grete af Brødrene Grimm ............................................................... 34 Bilag 14 - Tegn på dårlig trivsel.................................................................................................. 39 Bilag 15 - Tegn på sygdom ........................................................................................................ 40 Bilag 14 - De tre veninder (2000) af Jesper Wung-Sung ............................................................... 40

Side 5

[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013

4

INDLEDNING

Mange unge mennesker, særligt piger, lider af en spiseforstyrrelse af forskellig art og grad. En spiseforstyrrelse er en psykisk lidelse, dog bliver denne nødt til at forstås med biologisk viden, da der opstår mange fysiologiske konsekvenser ved de forskellige spiseforstyrrelser. Med fokus på diagnosen bulimi vil disse fysiologiske konsekvenser ved sygdommen undersøgers. Derudover er det en nødvendighed at vende, hvilke årsager til fremkomsten af bulimi der bliver forsket i. Selvom der ikke findes et entydigt svar på, hvad årsagen skyldes, findes der alligevel en række elementer indenfor biologien, som er værd at undersøge nærmere. Derudover forekommer det interessant at diskutere, hvordan sygdommen bulimi bliver fremstillet i det 21. århundrede. Hvordan er en bulimikers verden, hvorledes kan man litterært fremstille en spiseforstyrrelsesramt piges tankegang og dertil at stille spørgsmålet; kan vi give modebranchens forskruet kvindekropsideal skylden for, at så mange unge piger bliver ramt af en spiseforstyrrelse?

Med udgangspunkt i dette vil behandlingsmetoder af spiseforstyrrelser bliver belyst, samt en vurdering af hvorledes vi kan forebygge og afhjælpe de unge, som lider af denne komplicerede sygdom med dens mange bivirkninger på kroppen og psyken.

HVAD ER EN SPISEFORSTYRRELSE?

Mange mennesker forbinder ordet spiseforstyrrelse med et individ, som er sygeligt undervægtig - men i virkeligheden er spiseforstyrrelser meget mere end dét. Ordet spiseforstyrrelser dækker over fænomenet at have "forstyrrelser i spisemønstret", [1] hvilket betyder, at man har et forstyrret forhold til mad. Individer med spiseforstyrrelser opfatter ofte deres krop som værende anderledes, end de ønsker - altså er der tale om, at der opstår en forstyrrelse i kropsbilledet.

Generelt for spiseforstyrrelser gælder det, at den sygdomsramte har en forskruet selvopfattelse med tilhørende tvangstanker samt en forvrænget kropsopfattelse. En spiseforstyrrelse er en psykisk sygdom, som har somatiske konsekvenser. Sygdommen har derudover også en negativ indvirkning på den sociale, psykologiske og fysiske udvikling. [2]

1

Byhl, C. (1992). tyranni. København: Hans Reizels forlag A/S. Side 13

Kroppens

2

Crisp, A.H. (1996). Anorexia nervosa - En biologisk løsning på et eksistentielt problem?. København:

Hans Reitzels Forlag A/S. Side9

Side 6

[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013

5

DE FORSKELLIGE SPISEFORSTYRRELSER

Der findes en række forskellige former for spiseforstyrrelser, dog er nogle ikke blevet optaget som en egentlig diagnose i det officielle diagnosesystem. Under bilag 1 findes en kort redegørelse af disse forskellige spiseforstyrrelser, da det er vigtigt at forstå forskellen (og lighederne) på de forskellige spiseforstyrrelser.

- NERVØS OVERSPISNING

Bulimi er et syndrom. [3] Lider man af bulimi, kan der forekomme træk, som man ser ved andre spiseforstyrrelser - bulimikeren oplever også den vedvarende optagethed af vægt og mad. I mange tilfælde har kvinder med bulimi på et tidligere tidspunkt haft anorektiske problemer. [4] Særligt ved bulimi er, at den pågældende person ikke nødvendigvis er sygeligt tynd, men i visse tilfælde kan have et BMI (Body Mass Index) som viser, at man har en normalvægt eller i visse tilfælde er overvægtig. (Se bilag 2). Men på samme måde som ved andre spiseforstyrrelser er kropsopfattelsen ved bulimi forstyrret. De ramte er skrækslagne for at være eller blive fede og har ofte opfattelsen af, at de er fede, selvom de ikke altid er dét. [5]

Bulimikeren har et kaotisk spisemønster, som indebærer episoder med såkaldte ædeflip - eller med andre ord tilbagevendende episoder med ukontrolleret madindtagelse. Disse ædeflip skaber følelsen af manglende kontrol hos den syge. Da bulimikerens hverdag består af frygt for kalorier, er det særligt skræmmende for den syge med disse ædeflip, hvor store mængder af kalorier bliver indtaget. Efter sådan en handling tyer bulimikeren til forskellige

bortskaffelsesmetoder. Dette kan være i form af selvfremkaldte opkastninger, overforbrug/misbrug

af afførings- eller vanddrivende midler eller i nogle tilfælde overdreven motion. Lider et individ af bulimi, er det meget typisk, at vægten svinger meget - på få uger kan vægten ændre sig med 5-10 kg. [6] Dette skyldes det kaotiske spisemønster med henholdsvis at sulte sig selv efterfulgt af et ædeflip med efterfølgende bortskaffelse. Men bortskaffelsen af maden gør ikke, at bulimikeren slet ikke optager nogle af de kalorier, som vedkommende har indtaget i store mængder. En tredjedel af disse kalorier bliver optaget i organismen. Det viser sig, at jo hyppigere disse selvfremkaldte opkastninger sker, desto flere kalorier vil den pågældende person optage pr. gang. Dette skyldes, at

3

Syndrom: En samling af symptomer

4

Rokkedal, K., Valbak, K., red. (1996).

Spiseforstyrrelser - The national eating disorder information center

. Århus: Psykoterapeutisk Forlag. Side 8

5

Hecht, L. K., Schousboe, B. H. (2012).

Spiseforstyrrelser - Symptomer, årsager og behandling.

København: Psykiatrifonden. Side 25

6

Hecht og Schousboe. Side 26

Spiseforstyrrelser - Symptomer, årsager og behandling.

Side 7

[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013

6 fordøjelsesmekanismerne tilpasser sig på sådan en måde, at absorptionshastigheden i de tidlige faser af fordøjelsen bliver så at sige "sat i vejret". [7]

Dette skyldes kroppens iver for at overleve, da denne har brug for næring.

FYSIOLOGISKE KONSEKVENSER VED

Statistisk set er bulimikerens vægt "normal" eller måske endda over gennemsnittet, men alligevel lider vedkommende af underernæring. Alle vores fysiske og, for den sags skyld, psykiske funktioner har et vist behov for næringsstoffer. Når kroppen ikke får de næringsstoffer, som den behøver, sker der en række fysiske reaktioner, hvori kroppen prøver at "spare på energien".

Herunder ses et billede, at de somatiske komplikationer ved bulimi.

8

De fleste af disse fysiologiske konsekvenser er ikke synlige for pårørende, og bulimikeren negligerer dem ofte selv. Disse konsekvenser hænger direkte sammen med den utilstrækkelige

7

Rokkedal, K., Valbak, K., red. (1996).

Spiseforstyrrelser - The national eating disorder information center

. Århus: Psykoterapeutisk Forlag. Side 9

8

Lau og Waadegaard. side 14

Spiseforstyrrelser.

Side 8

[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013

7 tilføjelse af ernæring og har intet at gøre med den følelsesmæssige ustabilitet.

Dødelighedsfrekvensen for bulimi svinger mellem 5-20 % af dem, som får stillet diagnosen. [9] NEDSÆTTELSE AF ENERGIINDTAGELSE

Som sagt kan man sige, at en bulimiker konstant er på slankekur og i nogle tilfælde sulter/faster

vedkommende også. For at forstå hvad der sker under en faste, vil jeg først forklare om energiforholdene under normale omstændigheder og derefter forklare energiforholdene under faste.

ENERGIFORHOLDENE UNDER NORMALE OMSTÆNDIGHEDER

Den kost, som vi indtager, indeholder blandt andet de organiske bestanddele, som består af både fedt, kulhydrater og proteiner. En ideal fordeling af de energigivende næringsstoffer vil bestå af henholdsvis højst 35 % fedt, ca. 53 % kulhydrat og mindst 12 % protein. [10] Fedt i de indtagne fødevarer bliver nedbrudt i fordøjelsessystemet til glycerol og fri fedtsyre. Disse transporteres til leveren og til fedtcellerne, hvorefter de sammenbygges til (menneske)fedt. Fedtet bliver oplagret i fedtdepoterne, hvor de kan "hentes", hvis der er brug for energi. Kulhydrater, som kan fordøjes, bliver omdannet i leveren til glukose. Herefter bliver de transporteret til disparate væv, hvorefter de enten bliver forbrændt eller omdannet til fedt. I muskelvævet bliver glukosen enten omdannet eller forbrændt til glykogen. Proteiner i kosten vil blive nedbrudt i fordøjelsessystemet til aminosyrer.

Disse vil musklerne omdanne til "menneskeprotein", eller også bliver de nedbrudt i leveren og derefter bliver aminosyrerne forbrændt eller omdannet til fedtsyre. [11]

ENERGIFORHOLDENE UNDER FASTE ELLER EKSTREM NEDSÆTTELSE AF

FØDEINDTAGELSEN

Hvis vi ikke indtager føde, vil kroppen begynde at benytte nogle af de depoter for organiske stoffer, som den har opbygget under normal fødeindtagelse (Se figur 1). Først vil kroppen tære på de aktuelle kulhydratreserver (glykogen) og bruge disse op. Dette vil ca. tage to dage. Man vil gå mange kilo ned i vægt efter to dage med minimal fødeindtagelse eller faste, fordi der er bundet meget vand til glykogen. Efter glukogenlageret er brugt op, nedbrydes der protein fra musklerne til

9

Rokkedal, K., Valbak, K., red. (1996).

Spiseforstyrrelser - The national eating disorder information center

. Århus: Psykoterapeutisk Forlag. Side 26

10

Marcussen. Side 53

Ernæring - spæd, ung, gammel.

11

Marcussen. Side 76

Ernæring - spæd, ung, gammel.

Side 9

[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013

8 aminosyrer. Disse vil, i leveren, blive omdannet til glukose. Det er vanskeligt at omdanne fedt til glukose, men da glukose er den vigtigste energileverandør til nervesystemet, må kroppen finde andre metoder, og det gør den netop ved at nedbryde proteinerne. Protein er, ligesom glykogen, et hydrofilt stof - derfor er der også en stor mængde vand bundet i protein, så igen vil man have et

stort vægttab i form af vand. Under det beskrevne forløb vil vægttabet bestå af 4/5 vand og kun 1/5

glykogen og protein. Sagte vil der nu ske en tilpasning til fedtforbrændingen - som jo egentlig er det primære ønske ved faste. Under fedt- og proteinforbrændingen vil der blive frigjort nogle ketonstoffer. Ketonstoffer dannes i leveren ud fra fedtsyrer og, sjældent, også fra visse aminosyrer.

Muskler, nyrer og i nogle tilfælde også hjernevæv kan udnytte disse ketonstoffer til energiproduktion. [12] Det har vist sig, at i løbet af otte dages minimal fødeindtagelse kan hjernen vænne sig til at forbrænde disse ketonstoffer i stedet for glukose. I modsætning til protein og kulhydrat er fedt et hydrofobt stof. Derudover indeholder fedt over dobbelt så meget energi pr.

gram, som protein og kulhydrat gør. Derfor oplever folk på kur eller faste ofte, at vægttabet efter seks-ni dages tid er laverestående, dog kan man trøste sig selv med, at det nu er fedt, som man

taber.^{13} (Se bilag 3)

14

Figur 1 - Deponering og mobilisering af stof og energi.

12

Den store danske. (u.d.). Hentede 13 december 2013 fra

http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Biokemi_og_molekyl%C3%A6rbiologi/Biokemi/k

etonstoffer

13

Marcussen. Side 78

Ernæring - spæd, ung, gammel.

14

Christoffersen, G., Nielsen Johansen, B., Olesen Larsen, L., Lomholt, J. P., Rosenkilde, P. og Phaff Ussing, A. (1998).. Århus: Nucleus - Foreningen af Danske Biologers

Fysiologi - kroppens funktioner

Forlag ApS. Side 41

Side 10

[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013

9

Da spiseforstyrrelser ofte finder sted i de tidligere teenageår, er der mange komplikationer ved den før beskrevne proces ved faste eller minimal fødeindtagelse. Eftersom kroppen ikke får nok næringsstoffer, vil væksten af bulimikeren langsomt stoppe, da vækst forudsætter næringsstoffer.

NEUROTRANSMITTERE

Ved bulimi findes multiple neuroendokrine abnormiteter men også ændringer i både hypothalamus-hypofyse-gonade aksen og hypothalamus-hypofyse-binyre aksen (hovedaktør ved stress-respons).

Derudover ses der ændringer i væksthormon og i væskebalancen. I de fleste tilfælde normaliseres disse forandringer ved vægtøgningen i forbindelse med behandling. Ved sygdommen bulimi oplever man, at individer får et forhøjet niveau af binyrebarkhormonet cortisol, fordi der er tale om abnormitet enten på eller over hypothalamisk niveau. Dette vil medføre hypersekretion af CRH

(kortikotropinløsende hormon, som frigives som respons til lav koncentration af binyrebarkhormoner), hvilket vil give et forhøjet niveau cortisol (stress hormon). Derudover er der en forøgelse af beta endorfiner ved en bulimiker, som er et stof, der er med til at regulere smerte, temperatur, energiforbrug og spisning. Man mener, at dette bidrager til euforien ved sult og opkastninger. Også andre neurotransmittere menes at have en afgørende betydning hos en bulimiker, fx. noradrenalin og dopamin:

Noradrenalin bliver produceret i neuroner, som er placeret i locus coeruleus (se bilag 4 for placering af locus coeruleus). Herfra findes der forbindelser til mange andre dele af hjernen. Mest interessant er forbindelsen til hypothalamus, grundet i at hypothalamus regulerer funktioner som

temperatur, hjerte/kar-forhold, metabolisme, humør men også sult og mæthed, som jeg senere vil

komme mere ind på. Når neurotransmitten noradreanalin er forhøjet ved bulimi, er det også en fysiologisk konsekvens hos en bulimiker grundet de før nævnte reguleringer af funktionerne.

Dopamin menes at bidrage til fysiologien ved spiseforstyrrelsen bulimi. Normalt kender man amfetamin som et dopaminstimulerende stof, som blandt andet har en appetitregulerende virkning i form af at nedsætte denne. Nogle forskere mener, at en nedsat dopaminaktivitet hos en bulimiker kan bidrage til de velkendte spiseanfald, som sygdommen medfører. I og med at der også findes en

Side 11

[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013

10

række psykologiske faktorer ved bulimi, er bulimikeren ofte i dårligt humør og/eller nedtrykt,

hvilket også er et medvirkende element til den nedsatte dopaminaktivitet. [15]

ANTIDEPRESSIV MEDICIN

Selvom depression ikke konkret er en fysiologisk konsekvens ved bulimi, behandler man ofte bulimikere med antidepressiv medicin - som har en virkning på hjernen. Derfor er det interessant at se på, hvordan antidepressiv medicin virker på hjernen. En depression er en ubalance i systemet, som skyldes afsporing af serotoninsystemet eller noradreanalinforstyrrelser. Stresshormonerne (fx cordisol), som jeg tidligere forklarede om, spiller også en rolle indenfor depression. [16] Der findes en lang række antidepressive præparater, men jeg vil tage udgangspunkt i SSRI. SSRI betyder selektiv serotonin reoptame inhibitor - altså selektiv serotonin genoptagelses hæmmer. For at hjernecellerne i hjernen kan kommunikere med hinanden, bruger hjernecellerne nogle forskellige kemiske stoffer, ved at disse stoffer afgives fra én nervecelle og påvirker andre nerveceller. Serotonin er et vigtigt signalstof i hjernen, og medicinen SSRI sørger for, at serotonin befinder sig ved nerveenderne, dog uden at de bliver optaget i nervecellen. Når serotonin er længere tid udenfor cellerne, giver det en højere koncentration - på denne måde bliver der overført flere signaler gennem serotonin-systemet.

Da dette system regulerer vores humør, virker SSRI netop på depressionen og gives derfor ofte i

forbindelse med sygdommen bulimi.^{17}

SPISERØRSKATAR

Den mest altoverskyggende faktor, som adskiller bulimi fra andre spiseforstyrrelser, er spiseanfaldende med efterfølgende opkast. Bortskaffelsesmetoden opkastning giver den fysiologiske konsekvens, at bulimikere ofte har spiserørskatar - derfor er det essentielt at se nærmere på denne lidelse. Spiserørskatar (refluks-øsofagitis) bryder ud, på grund af at spiserøret bliver irriteret af den mavesyre, som bulimikeren kaster op - det er ikke kun den indtagne føde, som kommer op under opkastning - men også mavesyre fra mavesækken. Mavesyren ætser den nederste del af spiserøret og giver en betændelsestilstand i slimhinden i spiserøret. Spiserørskatar giver blandt andet halsbrand hos bulimikeren, som er en brændende fornemmelse, som breder sig fra

15

Andreasen, J. og Christiansen, E. (2000). Spiseforstyrrelser - København:

En tværfaglig antologi.

Frydenlund Grafisk. Side 126-129

16

Netdoktor. (u.d.). Hentede 15 december 2013 fra

http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/hjernensnetvaerk.htm

17

Sundhed. (u.d.). Hentede15 december 201

fra https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/psyke/sygdomme/laegemidler/ssri-antidepressivum/

Side 12

[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013

11 brystet og opadtil. Spiserørskatar er en livslang lidelse, som til evig tid vil være et minde om sygdommen bulimi. Lider en person af bulimi over længere tid, vil spiserørskatar kunne udvikle sig og danne komplicerede ar og striktuer (forsnævringer) i spiserøret, hvilket i værste tilfælde kan udvikle sig til kræft. Derudover giver disse forsnævringer mekaniske gener i form af synkebesvær.

Længerevarende kontakt med maveindholdet - som er tilfældet ved bulimi, kan gøre, at spiserørskatar udvikler sig til syreætsninger og sårdannelse, som kaldes svær spiserørskatar. [18] I forbindelse med de gentagne opkastninger, vil bulimikeren også få syreskader på tænderne.

FOREKOMSTEN AF SPISEFORSTYRRELSER

I og med at spiseforstyrrelser er en psykisk lidelse, findes der selvfølgelig en lang række teorier om, hvorledes en spiseforstyrrelse opstår indenfor den psykiatriske verden. Det er en grundlæggende antagelse, at spiseforstyrrelser ikke blot handler om mad, men derimod om kontrol, usikkerhed og frygten for at vokse op uden en identitet. Jeg mener ikke, at det er tilstrækkeligt at forklare spiseforstyrrelser udelukkende med psykologien, da biologien også er en vigtig faktor for denne lidelse. Herunder findes et udpluk af teorier, som beskriver de biologiske faktorer for forekomsten af spiseforstyrrelser.

TVILLINGFORSØG

Et såkaldt "tvillingeforsøg" viser netop, at der også ligger genetiske faktorer til grund for en spiseforstyrrelse. Risikoen for at en søster eller en bror til en spiseforstyrrelsesramt udvikler en spiseforstyrrelse forhøjes nemlig med 2-5 %. Tager man skridtet videre end fra blot at være søskende, til at man er tveæggede tvillinger, er risikoen 5% - altså stort set det samme som for søskende. Ser man da på enæggede tvillinger, er risikoen for, at en søster eller en bror til en spiseforstyrrelsesramt udvikler en spiseforstyrrelse helt oppe på 50-60%. [19] I starten af disse undersøgelser mente man blot, at disse resultater understøttede de mange psykosociale teorier, da tvillinger ikke kun har gener tilfælles men også familiemiljøet. Men da man opdagede den meget store forskel på en- og tveæggede tvillinger, er teorien om, at der må ligge en genetisk arvelig faktor til grund for udviklingen af en spiseforstyrrelse blevet understøttet, i og med at enæggede tvillinger

18

Raskovs Klinik. (u.d.). Hentede 14 december 2013 fra http://raskov.org/patientinformationer/reflux-

og-spiseroersbrok

19

Berström, Gillberg og Gillberg.. Side 58

Nervøs spisevægring

Side 13

[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013

12 har 100 % genfællesskab. Det er endnu meget ukendt, hvad det helt præcist er, som bliver arvet, men de hormonelle og neurohumorale faktorer er meget diskuteret og endnu under undersøgelse.

KONCENTRATIONEN AF LEPTIN

Det viser sig, at en forhøjet koncentration af leptin i blodet kan forbindes med en spiseforstyrrelse.

Marianne Hertz, overlæge i psykiatri på Rigshospitalet, har undersøgt dette hos spiseforstyrrelsesramte sammenlignet med en kontrolgruppe. Leptin er et mæthedsstof, som bliver dannet i fedtcellerne. I hjernen (hypothalamus) finder vi sult- og mæthedscentreret, som bliver påvirket af nogle bestemte hormoner og transmittere (signalstoffer). [20] Leptin i blodet stimulerer mæthedscenteret i hypothalamus, og på den måde bliver sultfornemmelsen nedsat, og derved bliver fødeindtagelsen også nedsat i og med, at aktivitet i mæthedscenteret hæmmer sultcenteret. [21] Det vil sige, at har man en høj koncentration af leptin i blodet, føler man ikke så stor sult - og derfor har man lettere ved at tabe sig end andre har, hvilket kan tyde på, at spiseforstyrrelsesramte lettere udvikler denne sygdom, grundet den højere koncentration af leptin i blodet. Hvorvidt leptin niveauet ændrer sig i forbindelse med en spiseforstyrrelse, og altså ikke er medfødt højt, vides dog ikke.

Sultcenteret er konstant aktivt. Dette betyder, at hvis sulten ikke bliver holdt under kontrol, (fx af hormonet leptin, men også andre stimuli), ville man føle sult uafbrudt. Hvis sultcenteret derimod blev ødelagt, ville man aldrig føle sult. Mæthedscenterets aktivitet afhænger af den mængde glukose, som man har i blodet. Når et individ indtager føde, stiger glukosekoncentrationen, hvorefter aktiviteten i mæthedscenteret øges - hvilket virker hæmmende på sultcenteret. Når glukosekoncentrationen falder igen, vil aktiviteten i mæthedscenteret falde, og aktiviteten i sultcenteret stiger derved igen. [22] (Se bilag 5 og 6)

20

Falkenberg, Gasbjerg og Nielsen. Side 115

Fysiologi - Fra molekyle til individ.

21

Falkenberg, Gasbjerg og Nielsen. Side 122

Fysiologi - Fra molekyle til individ.

22

Marcussen, L. (1979) København: Nucleus-Biologilærerforeningens

Ernæring - spæd, ung, gammel.

forlag ApS. Side 70

Side 14

[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013

13

23

Figur 2 - Ydre og indre faktorer af betydning for fødeindtagelse hos pattedyr, inklusiv mennesker.

På figur 2 ser man en oversigt over de ydre og indre faktorer, som påvirker sult- og mæthedscenteret, hvilket har en betydning for et individs fødeindtagelse. Fødeindtagelsen er en vigtig del af bulimi, da bulimikeren undgår føde det meste af dagen, men ofte får de førnævnte ædeflip, hvor utrolig store mængder af kalorier bliver indtaget. Det er nemlig ikke frugt og grøntsager, som bulimikeren kaster sig over under ædeflippet, men derimod meget usunde fødevarer. Derfor er det interessant at se på, hvilke faktorer der påvirker sult og mætheden.

Tidligere forklarede jeg om sult og mæthedscenteret i hjernen - hypothalamus. Umiddelbart virker sanseindtrykkene både stimulerende og hæmmende på sult og mæthedscenteret i hjernen. Nogle af de reaktioner, vi har på mad, kan både være medfødte og genetisk fastlagte reaktionsmønstre. Der findes også en række komplicerede forhold i hjernen, som kan bygge på tidligere erfaringer med en bestemt type føde, som gør, at det enten virker stimulerende eller hæmmende på sulten. Under den biologiske afdeling beskæftiger vi os med de nervøse stimuli. Disse stimuli oplever vi ofte fra en fuld og udspændt mave eller fra sansestimuli, som trækker sig sammen. Mave-tarm-kanalens hormoner spiller også en rolle her. I den anabole fase vil niveauet af blodglukose og insulin stige - når glukose i blodet stiger, når vi spiser et måltid, vil dette fører til insulinafgivelsen. Til sidst vil de førnævnte hjernecentre (sult- og mæthedscentrene) reagere på det forhøjet indhold af glukose og insulin, og derfor ophører sultfornemmelsen, og mæthedsfornemmelsen træder i den anledning i

23

Christoffersen, Nielsen Johannsen, Olesen Larsen, Lomholt, Rosenkilde og Phaff Ussing.

Fysiologi - kroppens funktioner

. Side 42

Side 15

[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013

14 kræft. Derfor skulle man tro, at en bulimiker (og andre med spiseforstyrrelser) ville føle en konstant sult. Her mener nogle forskere, at det netop er leptin, som jeg forklarede om tidligere, der spiller en rolle. Som sagt går leptin ind og "snyder" hjernen ved at stimulere mæthedscenteret. Leptin bliver stadigvæk studeret intensivt, hvori forskerne prøver at komme med det endelige bevis for, at det forhøjet niveau spiller en rolle indenfor spiseforstyrrelser. [24]

DE TRE VENINDER AF JESPER WUNG-SUNG (2000)

Novellen De tre veninder er skrevet af forfatteren Jesper Wung-Sung i anno 2000. Novellen stammer fra novellesamlingen Og havet klapper fra samme år. Wung-Sung er kendt for at formidle sine tekster således, at den danske hverdag bliver formidlet på en anderledes måde. Han griber fat i problemer, som han mener, er nødt til at blive sat under debat. Han skriver med den såkaldte "isbjergsteknik", hvilket betyder, at vi kun får toppen af isbjerget (fortællingen), men resten ligger lige under overfladen klar til at blive fortolket. Novellen er skrevet i den litteraturhistoriske periode realisme og selvbiografi [25], som blandt andet har fokus på det sociale, men også på virkeligligheden som den er - hvilket også kommer til udtryk i Wung-Sungs novelle De tre veninder.

BULIMIKEREN SARA

De tre veninder handler om gymnasieeleven Sara. Sara lider af spiseforstyrrelsen bulimi samt andre psykiske lidelser såsom tvangstanker og hallucinationer. Sara er på besøg hos sin mormor, hvor der bliver serveret kage. Dette er selvfølgelig en hård konflikt for Sara, da hun bliver nødt til at spise kagen, for at hendes sygdom ikke bliver opdaget, men samtidig også skal skjule at hun bliver nødt til at kaste kagen op igen. Sara har tre veninde, Kate, Claudia og Naomi. På vej hjem fra mormoren går Sara igennem parken, hvor hun møder en lille pige ved navn Zara. Zara bliver udsat for en test for at få det andet stykke kage, som Sara har smuglet ud fra mormoren. Novellen ender brat med en fortælling om tykke børn og udtalelsen "du blev spist".

Novellen strækker sig over meget kort tid. Alt efter hvor lang tid det tager at gå ned til parken, strækker novellen sig over en halv til en hel time. I denne novelle er der både tale om et realistisk og et urealistisk miljø. Da der befinder sig ti personer i denne novelle (Sara, Zara, mormor, Kate,

24

Christoffersen, Nielsen Johannsen, Olesen Larsen, Lomholt, Rosenkilde og Phaff Ussing.

Fysiologi - kroppens funktioner.

Side 41

25

Dansk Fag. (2010). Hentede 10 december 2013 fra https://sites.google.com/site/danskfag/litteratur-
1/litteraturhistorisk-oversigt

Side 16

[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013

15

Claudia, Naomi, manden i parken og hans tre sønner), men kun to af dem er reelle personer, derfor er der altså også tale om et urealistisk miljø.

Sara er som sagt en ung pige, som går i gymnasiet. Hun lider af spiseforstyrrelsen bulimi - en sygdom hvor hun kaster den indtagne føde op igen. Dette ses lige i starten af novellen "Det gik ned som et isbjerg der kælvede, men små chokoladestykker blev bagefter flydende i overfladen som vraggods." (s. 16, l. 1-2) - En meget billedrig beskrivelse af Saras bortskaffelsesmetode - opkastning. Sara har tre veninder - eller rettere sagt tre imaginære veninder. Disse tre veninder bærer navnene Kate, Claudia og Naomi. Navnene på Saras selvopfundne og ikke-eksisterende veninder er meget bevidst valgt, da de deler navne med de meget tynde supermodeller Kate Moss, Claudia Schiffer og Naomi Campbell (se bilag 7,8,9,10,11 og 12). Sara er meget optaget af sin sygdom, hvilket medvirker til, at hun opfinder disse veninder. Sara har svært ved at tage imod den kærlighed, som hun får fra sin mormor. Hun svarer hende meget kort og kontant "Ja" (s. 16, l. 11 og

16) og "Næ" (s. 16, l. 13), selvom mormoren sidder og roser hende til skyerne: "Det er så flot! Det er det virkelig! (s. 16, l. 14.) Derudover har Sara ikke meget empati med andre mennesker. Da Zara, den lille pige i sandkassen, svarer forkert på hendes historie, fejer Sara blot kagen ned i sandkassen.

Forsætter man personkarakteristikken af Sara, må man se dybere ned end blot toppen af isbjerget.

Den lille pige Zara, som sidder i sandkassen, kan tolkes til at være Sara selv som barn. Zara er en lille pige med et rundt ansigt "Pigen havde hætten bundet stramt om det runde ansigt. Der sad stykker af grå snot om næsen" (s. 17, l. 13.). Allerede her får læseren det indtryk af Zara, at hun er en ensom lille pige, der ikke rigtig har nogle venner - præcis sådan som Sara har det nu. Det, at Zara er pakket ind i en gul flyverdragt, har også en vis betydning. Som læser får vi opfattelsen af, at fortællingen tager form over en sommerdag "Solen skinnede..." (s. 17, l. 1.) Også da vi hører om de tre sønner "den ene fladere end den anden" (s. 17, l. 3.). I hvert fald forstås det som om, at det ikke er kold vinter, da Sara kan se drengenes figur, og derved er de ikke pakket ind i det store vintertøj.

Men det er lille Zara derimod - hun bærer både en gul flyverdragt og en hætte, som er bundet stramt om hendes hoved. Dette har to betydninger: Den ene er, at Sara havde lidt sul på kroppen som barn.

Dét, at Sara vælger at pakke den imaginære Zara ind i en flyverdragt, er, for at de overflødige kilo ikke viser sig for tydeligt. Den anden betydning er farven på flyverdragten, nemlig gul. Ser man på

                                                                        26
farvesymbolikken, symboliserer den gule farve blandt andet fejhed, falskhed og sygdom. Dette er

tre ord, som Sara sagtens kan sætte på sig selv. Fej - fordi hun lyver over for alle omkring sin

26

Danskundervisning. (u.d.). Hentede 10 december 2013 fra

http://danskundervising.wikispaces.com/file/view/Farvesymbolik.pdf

Side 17

[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013

16 sygdom. Falsk - fordi hun opfatter hele sin hverdag og hele sit liv som noget falsk med tilhørende falske veninder, falskhed overfor sin mormor osv.. Til sidst sygdom - fordi Sara lider meget af sygdommen bulimi. Derfor kan man sige, at den lille pige, som Sara ser sidde der alene og ensom i sandkassen, er hende selv som barn, som hun opfinder til at sidde der - alene og en smule ynkelig, hvilket er den opfattelse, som hun har af sig selv. Der findes en del grunde til, at Sara ser sig selv sidde der i sandkassen: En af grundene til at man udvikler bulimi, er frygten for at vokse op - særligt uden en identitet. Derfor ser Sara sig selv som barn, da hun et eller andet sted ønsker, at hun stadigvæk var en lille pige, uden det ansvar som følger med i teenageårene og særligt i gymnasiet.

En anden grund kan være, at Sara foragter den person, som hun var som barn - en lille rund pige som med glæde takkede ja til et stykke kage - vel at mærke uden at få dårlig samvittighed og uden at skulle kaste kagen op igen. Et sted i teksten viser også, at Sara ikke kan fordrage Zara - altså den person hun var som barn: "Hun havde lyst til at tage pinden og stikke til hende, stikke hul på hende, skære i hende." (s. 17, l. 18.) Denne pludselig opstående lyst fra Saras side viser meget tydeligt, at hun ikke bryder sig om Zara. En helt anden ting er, at dette stykke i novellen også kan pege i retning af, at på grund af Saras sygdom, er Sara begyndt at skære i sig selv. Dette er en reaktion man ofte ser hos individer, som har det psykisk dårligt med sig selv. En såkaldt måde at selvmedicinere sig på. Denne handling begrundes ofte med, at den pågældende person ønsker at fjerne smerten indefra ud til et fysisk punkt på kroppen. Da vi ved, at Sara har en dårlig selvopfattelse - fordi hun lider af bulimi, kan det meget muligt være tilfældet, at Sara skærer i sig selv, og at det er derfor, hun ønsker at såre Zara.

SARAS EVENTYR

Novellen De tre veninder har en del eventyrlige træk. For det første er det meget kendt for eventyr, at der findes overnaturlige væsner. Parallellen fra eventyr til Wung-Sungs novelle De tre veninde drages i denne forbindelse med Saras "fantasivenner". Kate, Claudia og Naomi er ikke virkelige personer men blot tre veninder, som Sara har opfundet ud fra sin fantasi med inspiration fra de tre supermodeller, som jeg tidligere kom ind på. Derudover er der også manden i parken med hans tre sønner. Disse er heller ikke reelle personer; "Så var der en mand der havde tre sønner - den ene fladere end den anden. Den yngste var så flad at han kunne slå smut over asfalten i regnvejr". (s. 17,

l. 2-4.) Dette er en meget klar indikator på, at disse fire personer ikke eksisterer, men blot er hallucinationer fra Saras side. Ser man på talsymbolikken i novellen, er der også en del eventyrlige træk - dette drejer sig om tallet tre. Først og fremmest er der selve titlen "De tre veninder". Dernæst

Side 18

[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013

17 støder vi på manden i parken, som har tre sønner. Til sidst har Zara tre chancer for at svare rigtigt på Saras historie om, hvem prinsen ville gifte sig med. Disse tre steder i teksten er meget bevidst eksempel, hvor Zara skulle svare på Saras historie om prinsen - dette giver også novellen eventyrlige træk i og med, at det er en prins, som skal vælge en at blive gift med, hvilket også er et typisk eventyrtræk. Det sidste eventyrlige træk i novellen, er den prøve, som Zara bliver udsat for til sidst i novellen. Ofte i eventyr bliver prinsen udsat for en prøve, hvortil der er en præmie eller et trofæ, hvis han klarer prøven. Det samme udsætter Sara Zara for - prøven er at svare rigtigt på, hvem prinsen vil gifte sig med - præmien er at få lagkagen. Dog er der intet korrekt svar, og Zara får aldrig kagen.

Et andet element, som Wung-Sung har benyttet sig af i denne novelle, er at inddrage et eventyr af brødrene Grimm. Da Zara er lige ved at græde, da hun ikke får kagen, fortæller Sara hende en historie mere. Denne gang har Wung-Sung ladet Sara inspirere sig af brødrene Grimms eventyr Hans og Grete (Se bilag 13). Sara har dog fortolket på Hans og Grete således, at de tykke børn bliver spist og de tynde børn slipper fri. Grunden til at Sara fortæller denne historie med inspiration fra Hans og Grete, finder man i hendes fortælling: "Så blev de pludselig taget til fange af en ond heks." (s. 17, l. 40.) Her mener hun, at det er heksens skyld, at de er så tynde - for når hun siger, at de blev taget til fange af heksen, referer hun til, at hun føler, at hun er blevet "taget til fange af sin egen krop og tanker". Sara føler simpelthen, at bulimien er hendes heks, som har taget hende til fange - men hvis hun bare bliver ved med at være tynd, så kan hun slippe fri. Dét, at alle de tykke børn bliver spist i novellen, betyder for Sara, at hun så at sige "vinder" over de tykke børn, bare hun forbliver tynd. Det er meget interessant, at Wung-Sung har fortolket således på brødrene Grimms eventyr, så det giver lige netop dette udfald - men tænker man over det, så overlever Hans og Grete lige netop, fordi Hans er så afmagret.

Kompositionen i denne novelle er også meget interessant at se på, da den også har træk fra eventyr, da den følger modellen hjemme-ude-hjemme i form af folkevisen og folkeeventyrets komposition.

Denne komposition tager udgangspunkt i eksposition, transformation og til sidst konsekvens.

Inddelingen forløber således:

Eksposition karakteriseres ved, at handlingen starter hjemme, hvor udrejsen skal til at ske, hvori problemet skabes. I starten af novellen er Sara hjemme hos sin mormor. Her kan man sige, at man

Side 19

[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013

18 normalt er i trygge og vante rammer, men alligevel er der en vis utryghed for Sara i og med, at hun bliver nødt til at skjule sin sygdom. På denne måde skabes problemet, og Sara bliver nødt til at starte udrejsen - altså at tage hen i parken for at skaffe sig af med kagen.

Transformationen tager udgangspunkt i, at hovedpersonen rejser ud, hvor vi ser en krise, altså at problemet viser sig. I denne del af novellen oplever vi, at Sara virkelig er syg i og med, at hun ser personer, som ikke er der. Krisen består derved i, at hun skal skaffe sig af med kagen.

Konsekvensen består ofte i, at det gode eller onde lykkedes og til sidst, at problemet får en afslutning. I denne del af novellen viser det onde sig i Sara - altså hendes sygdom. Problemet afsluttes, da hun vælger at feje kagen ned i sandet. Dertil skal det selvfølelig siges, at problemet med Saras sygdom ikke er afsluttet, men at fortællingens problem, med at få kagen af vejen, er afviklet.

Det er interessant, at Wung-Sung benytter lige netop denne komposition i sin novelle, da det endnu engang viser tegn på eventyrgenren. De tre veninder er dog ikke et eventyr, trods dens mange ligheder med et eventyr. Wung-Sung har blot valgt at benytte sig af disse elementer, for at læseren skal forstå, hvordan det er at leve med en spiseforstyrrelse - at en bulimiker starter sygdommen som noget godt, en måde at tabe sig på, at slippe for at vokse og at blive tilfreds med sig selv, men som ofte ender med et mareridt. Et mareridt hvor vrangforestillinger og tvangstanker fylder så meget, at man helt lukker den virkelige verden udenfor.

Novellen er skrevet med en 3. personsfortæller og endvidere med personalfortæller - hvilket betyder, at vi som læser har begrænset viden i fortællingen. Dertil forekommer der en kombineret ydre og indre synsvinkel. Dette betyder, at vi som læser ser begivenhederne udefra, men også fra Saras indre synsvinkel. Det er klart, at synsvinklen bliver nødt til at være således i og med, at novellen både læses som et realistisk univers, men også fra Saras forskruet opfattelse af verden.

DE SPROGLIGE BILLEDER, SOM FORMIDLER EN BULIMIKERS TANKER

Der er mange sproglige billeder, i form af sammenligninger, i De tre veninder, som ofte hænger sammen med enten mad eller dét at spise mad. "Det gik ned som et isbjerg der kælvede, men små chokoladestykker blev bagefter flydende i overfladen som vraggods" (s. 16, l. 1.). Her beskrives situationen, hvor Sara kaster det første lagkagestykke, som hun har spist, op. Sammenligningen gør, at vi associerer opkastningen med et skibsbrud i forbindelse med et isbjerg. Denne sammenligning

Side 20

[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013

19 beskriver Saras følelser, når hun kaster op - man kan sige, at det hele kælver for hende, men ligeså snart hun har trukket op, og bevismaterialet er væk, er det hele fint igen.

"Hendes kinder strålede, mens hals- og hageparti arbejdede som på et dyr." (s. 16, l. 21) I dette sproglige billede sammenligner Sara sin mormor med et dyr. Men egentlig er det ikke selve mormoren, som hun ser som et dyr, men det dyriske finder sted ved, at mormoren spiser en kage. På grund af Saras sygdom, er hun meget "kalorieforskrækket". Denne sammenligning beskriver rigtig godt, hvordan en bulimikers hverdag er - at man skaber en afstand til de personer, som holder af en, og som man egentlig også selv holder meget af. Derfor bliver Sara nødt til at overbevise sig selv om, at hun elsker sin mormor, selvom hun ser hende spise lagkagestykket. "Jeg elsker min mormor, sagde hun til sig selv. Jeg elsker min mormor." (s. 16, l. 23.)

"Solen skinnede, og de var næsten gennemsigtige som danskvand, citronvand og cola." (s. 17, l. 1.)

og "Hans hjerte svulmede som et popcorn, da han så de tre veninder komme gående." (s. 17, l. 4.) er to sammenligninger, som beskriver Saras tankegang. I og med at Sara lider af spiseforstyrrelsen bulimi, kredser hendes tanker sig meget om mad. Sodavand og popcorn er kalorieholdige fødevarer, som Sara overbeviser sig selv om, at hun absolut ikke må indtage, selvom hun (som mange andre mennesker) til tider får en lyst og trang til dette. Når Sara mister kontrollen og kommer til at spise det alligevel, ser hun ingen anden udvej end at bruge bortskaffelsesmetoden, at kaste det op igen.

Sammenligningerne her fremstiller Saras lyst til usund mad.

"Pigen lignede noget der kunne lette lige pludselig, som en astronaut, og forsvinde herfra." (s. 17, l.

16.) Denne sammenligning af Zara og en astronaut beskriver Saras følelser med den person, hun var som barn. Hun ønsker, at den identitet, hun havde som barn, ville forsvinde langt væk. Dette kan også være et udtryk for, at Sara går med selvmordstanker, fordi hun er tynget så meget af sin sygdom. Dette er en vigtig fremstilling, som beskriver en bulimikers følelser.

FREMSTILLINGEN AF SPISEFORSTYRRELSEN BULIMI

Temaet i denne novelle er selvfølgelig spiseforstyrrelser, herunder bulimi. Temaet kommer klart til udtryk i den måde, som Wung-Sung har valgt at fremstille denne sygdom. Sygdommen bulimi bliver, ved hjælp af Sara, fremstillet som det, den er - en psykisk lidelse. Saras verden bliver fremstillet som et surrealistisk miljø, hvor der ikke skelnes mellem virkelighed og fantasi.

Sygdommen bulimi bliver også frembragt som "den onde heks", der kommer i dit mareridt, og kun hvis du bliver tynd nok, overlever du, og derved bliver du ikke spist - hvilket jo selvfølgelig er en

Side 21

[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013

20 bulimikers tankegang. Derudover bliver sygdommen formidlet således, at piger med bulimi er udenfor fællesskabet. Sara har ingen venner, og derfor må hun opfinde sine egne. Selvom hun siger, at de tre veninder er hendes, føler hun alligevel ikke, at hun er en del af dem: "De tre veninder gik en tur sammen i det gode vejr." (s. 16, l. 36.)

Når Wung-Sung vælger at benytte sig af de førnævnte eventyrlige træk, fremstiller han sygdommen som om, at man lever i en verden, hvor alting kan ske - en verden som man selv former. Derudover bliver bulimikerens hverdag også fremstillet som en ond cirkel - en evig dialog med sig selv. En bulimikers hverdag består hver dag af en kamp - en kamp for ikke at blive opdaget af sine nærmeste. Det vil sige, at sygdommen fremstilles som noget forfærdeligt at gennemgå. Sara er konstant på vagt, for hun må for Guds skyld ikke blive opdaget. På denne måde fremstilles det ikke nemt at lide under denne sygdom. For sygdommen medfører en tankegang som er præget af mad - som man ikke må indtage, og når man mister kontrollen og alligevel indtage disse kalorier, må man bortskaffe dem - uden at blive opdaget.

BUDSKAB OG STILLINGSTAGEN

Budskabet kommer frem på den måde, som Wung-Sung tager stilling til sygdommen bulimi.

Budskabet er først og fremmest rettet mod det samfund, som vi lever i. I dag findes der en idealisme indenfor modebranchen om, at kvindekroppen skal være afmagret. Det er netop derfor, at Wung- Sung vælger disse navne til de tre veninder, som jeg tidligere kom ind på. På denne måde lægger han en del af skylden hen på modebranchens valg af fremstillingsmåden af kvinder. Samtidig tager Wung-Sung også stilling til den psykologiske del af spiseforstyrrelsen bulimi. Da Sara forstiller sig selv som barn i sandkassen, formidler Wung-Sung den del af spiseforstyrrelsen, som ligger tilbage i et individs barndom. En bulimiker udvikler ofte sin sygdom i de tidligere år - overgangen fra barn til voksen. Sygdommen kan opstå som en reaktion på dét at blive ældre. Hvis et barn fx har oplevet store krav fra forældrene, ønsker vedkommende at blive i barndommen. Dette ønske virkeliggøres ved at udvikle denne sygdom. Wung-Sung tager derfor stilling til sygdommen som et alvorligt problem i den danske hverdag. Han formidler problemet fra et anderledes synspunkt, som virkelig beskriver en bulimikers hverdag - og ikke mindst hvor svært det er at leve med denne sygdom.

Side 22

[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013

21

PERSPEKTIVERING

Novellen De tre veninder kan sættes i relation til genren eventyr. Som sagt indeholder denne novelle rigtig mange eventyrtræk, hvilket er essentielt i forhold til Wung-Sungs fremstilling af spiseforstyrrelsen bulimi. Genren eventyr er en episk storgenre. Ser man på ordet eventyr, bliver det i al almindelighed brugt til at beskrive en fortælling med et overnaturligt præg. Folklorister bruger derimod ordet eventyr til at betegne en fiktiv beretning, som bliver fremført til underholdningsbrug. [27] Egentlig kan man sige, at Wung-Sung har brugt disse eventyrtræk i sin novelle til at formidle en fiktiv beretning til underholdningsbrug. Derfor sætter jeg De tre veninder i relation til eventyrgenren.

DISKUSSION AF BEHANDLINGSMETODER I DK

Da internettet et let og tilgængeligt, er det ofte det første sted den danske befolkning søger hjælp, når de har et problem eller en sygdom - også hvis sygdommen er bulimi. Derfor er det interessant at se på behandlingsmetoder i Danmark, som man kan finde på nettet. Hjemmesiden Sunhed.dk giver en gennemgang af behandlingsforløbet for en bulimiker [28]. Her finder man både en såkaldt hovedbehandling men også andre behandlinger. Ved hovedbehandlingen består behandlingen for bulimi af psykoterapi og antidepressiv medicin. Her tilbydes der både én af disse eller begge to samtidig. Som jeg beskrev tidligere, er antidepressiv medicin en vigtig del af det at komme ud af bulimi. Jeg forstiller mig ikke, at det er tilstrækkeligt blot at føre en række samtaler med en psykiater, men at det også er nødvendigt, at se på "biologidelen" af en spiseforstyrrelse. Her er det vigtigt, at afsporingen af serotoninsystemet hjælpes på plads ved hjælp af antidepressiv medicin - fx. SSRI. For nogle patienter kan en psykiater gå ind og hjælpe og have en medvirkende hjælpende hånd på bulimikerens depression. Da det er meget forskelligt fra person til person, hvorvidt de ønsker hjælp fra en psykiater eller blot ønsker at tage medicin eller en kombination, ser jeg det som et vigtigt element, at man som patient selv er med til at vælge behandlingsformen.

Under behandlingsmetoden "kognitiv adfærdsbehandling og psykoedukation", som sundhed.dk også forklarer om, beskrives der blandt andet, at en bulimiker ofte har negative tanker om sig selv.

Her forklares også, at det er vigtigt at opdage de positive sider af sig selv, nu hvor alt er forsvundet i

27

Den store danske. (u.d.). Hentede 13 december 2013 fra

http://www.denstoredanske.dk/Livsstil%2c_sport_og_fritid/Folketro_og_folkemindevidenskab/eventyr

28

Sundhed. (u.d.). Hentede d. 15 december 2013 fra https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-
aa/psyke-hos-boern/sygdomme/bulimi/bulimi-behandling/

Side 23

[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013

22 det negative. Jeg mener, at dette er en vigtig del af behandlingen, da man i novellen De tre veninder ser, hvordan alt positivitet forsvinder fra Saras verden. Derudover kommer hendes negative tanker om sig selv også tydeligt i spil, da det fortolkes, at Sara går med selvmordstanker og skærer i sig selv. Jeg forstiller mig, at antidepressiv medicin også spiller en vigtig rolle i dette forløb af behandlingen. Under det beskrevne behandlingsforløb på sundhed.dk, mangler jeg noget, som jeg finder meget relevant ved spiseforstyrrelsen bulimi. Da de fleste bulimikere lever med spiserørskatar, som jeg tidligere forklarede, og at de ofte skal leve med det resten af deres liv, savner jeg hjælp til dette! Når en bulimiker er kommet ud af sygdommen efter behandlingen, vil vedkommende blive mindet om sin tidligere sygdom resten af sit liv. Er det ikke essentielt af hjælpe bulimikeren med at have denne følgesygdom resten af sit liv?

Ved denne behandling lærer bulimikeren også at takle det vanskelige forhold, som vedkommende kan udvikle til personer, som man egentlig holder af. Som vi så i eksemplet med Sara, kan sygdommen let gøre, at man får et forskruet forhold til verden - men også til dem som man elsker og holder af, netop som vi så ved Sara og hendes mormor. Derfor ser jeg store fordele ved denne del af behandlingen, dog mangler jeg en inddragelses af de pårørende. Man kan spørge sig selv, om det ikke også er vanskeligt at være pårørende i denne situation?

Sundhed.dk forklarer også, at man må se på, hvor bulimien har sin rod. Som vi så ved Sara i De tre veninder, kan sygdommen ligge helt tilbage i barndommen. Derfor ser jeg det som et vigtigt element i behandlingsmetoden, at man får snakket om dette.

Til sidst beskrives det, at under psykoedukationen vil man få information om sund kost, kroppens behov for ernæring samt de fysiologiske konsekvenser af spiseforstyrret adfærd. Jeg tror, at det er vigtigt, at bulimikeren forstår, hvad der rent faktisk sker i kroppen, når denne får for lidt ernæring.

Som jeg forklarede under "omstændighederne under minimal fødeindtagelse eller faste", sker der en række ting i kroppen, som den ikke har godt af. Bulimikeren kan have en fordel i at vide rent biologisk, hvor vigtigt det er, at kroppen får sin næring.

VURDERING AF FOREBYGGELSE OG AFHJÆLPNING

Som tidligere nævnt, er det ofte i de tidlige ungdomsår, at en spiseforstyrrelse bliver udviklet. Dette skyldes kroppens forandring ved puberteten, som den unge opfatter som en negativ ting. For at forebygge en spiseforstyrrelse kan der gøres en del ting. Som vi så i novellen De tre veninder, så Sara meget op til de tre super(tynde)modeller Kate Moss, Claudia Schiffer og Naomi Campbell. Her

Side 24

[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013

23 kan det diskuteres, hvorvidt modebranchen har en del af denne skyld. Hvis modebranchen gjorde en indsats ved at nægte at bruge så tynde og underernærede modeller - ville de unge piger ikke have nogen (som var så tynde) at se op til. På den anden side kan man sige, at modebranchen blot gør deres arbejde - at skabe mode. En anden måde, at forebygge en spiseforstyrrelse hos unge, er en tidlig indsats. Ofte kan man, som voksen, se tegn på, at en ung pige ikke trives eller har en usund holdning til krop, vægt og mad, før sygdommen bryder ud! Når man som voksen, forældre, pædagog, lærer, læge, sygeplejerske, tandlæge - ja såvel en nabo kan se tegn på en spiseforstyrrelse hos en ung, må man altså gribe ind, inden denne sygdom udvikler sig (se bilag 14 for tegn på dårlig trivsel og bilag 15 for tegn på sygdom). Det er også vigtigt, at man, fx i skolerne, skaber en bevidsthed om, at den "normale" krop kan se ud på mange forskellige måder. Den unge skal lære at acceptere sin krop, selvom den ikke lever op til de sygelige kropsidealer, som man ser i modebranchen. På baggrund af alt dette vil jeg mene, at man kan forebygge en spiseforstyrrelse til dels ved at få nogle sunde modeller ind i modebranchen og til dels ved at informere de unge og sidst men ikke mindst - ved at lave en tidlig indsats og træde til allerede inden sygdommen udvikler sig.

For at hjælpe en spiseforstyrrelsesramt mener jeg, at det er vigtigt, at hjælpe vedkommende på den

måde han/hun ønsker det (med mindre den sygdomsramte er i en livstruende situation). Ønsker

vedkommende ikke at tale med en psykiater - er dette ikke vejen frem. Ønsker vedkommende ikke at tage nogle form for medicin, skal vedkommende ligeledes heller ikke det. Jeg mener ikke, at spiseforstyrrelser skal afhjælpes ved hjælp af tvang (medmindre sygdommen bliver livstruende). Da sygdommen også handler meget om kontrol og mangel på samme, er det vigtigt, at den spiseforstyrrelsesramte kan få denne følelse af kontrol. Ofte tænker en spiseforstyrrelsesramt, at hvis de ikke kan have kontrol over fx. forældrenes evige skænderier eller kontrol over deres karakterer i skolen osv. - kan de da have kontrol over vægten! Hvis de også mister denne kontrol i

et behandlingsforløb, ville jeg ikke mene, at det er til nogen gavn. Derfor er det vigtigt, at han/hun

får en følelse af kontrol. Dette kunne fx være, hvordan forløbet skal være, hvem skal kende til det, hvor meget skal jeg nu spise om dagen, hvor langt må jeg nu løbe pr. gang og så videre.

Selvfølgelig skal den syge have hjælp til at sætte disse grænser. Derfor vurderes det, at den bedste måde at afhjælpe en spiseforstyrrelse er ved at inddrage den syges behov. Dertil vil jeg nævne, at jeg håber, at vi om nogle år kan se flere biologiske tiltag i forbindelse med at afhjælpe spiseforstyrrelser - fx ved af afkode den genetiske arvelige faktor og kunne forebygge denne, samt at mere viden om hormonet leptin kan hjælpe de unge spiseforstyrrelsesramte.

Side 25

[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013

24

KONKLUSION

En spiseforstyrrelse handler om meget mere end blot at være tynd og have fokus på, hvad man indtager. En bulimikers hverdag består af ekstremt nedsat fødeindtagelse, hvorefter vedkommende mister kontrollen og udfører det såkaldte spiseanfald. Herefter ser den sygdomsramte ingen anden udvej end at komme af med de mange kalorier via bortskaffelsesmetoder - fx ved selvfremkaldte opkastninger. Der opstår en lang række fysiologiske konsekvenser ved spiseforstyrrelsen bulimia nervosa - nogle af disse skal man leve med resten af livet, såsom spiserørskatar, som opstår, grundet den kontakt slimhinderne i spiserøret får med mavesyren under gentagne selvfremkaldte opkastninger. Derudover udsættes kroppen for voldsom underernæring, som udløser en række overlevelsesmekanismer i form af at tære på kroppens energidepoter. Spiseforstyrrelsen bulimi er ofte tæt knyttet med en depression, som ikke altid kan løses ved hjælp af en psykiater alene - men ofte i et tæt samarbejde med den biologiske viden om neurotransmitter samt den udviklede antidepressive medicin, hvor man prøver at genoprette den ubalance, som opstår i systemet, der skyldes afsporingen af serotoninsystemet eller noradreanalinforstyrrelser.

Der findes endnu ikke en konkret biologisk forklaring på, hvorledes en spiseforstyrrelse opstår hos et individ. Dog forskes der intensivt i at afkode den genetiske arvelige faktor, som man mener findes - grundet en lang række tvillingeforsøg, som viser, at enæggede tvillinger øger risikoen for at udvikle en spiseforstyrrelse med hele 50-60 %, hvis søsteren eller broderen lider af en spiseforstyrrelse. Derudover forskes der i hormonet leptin, som man finder et forhøjet niveau af hos piger med spiseforstyrrelser. Dette hormon går nemlig ind og påvirker sult- og mæthedscenteret i hjernen således, at individer, med et forhøjet niveau af dette hormon, føler mindre sult end andre.

I Jesper Wung-Sungs novelle De tre veninder bliver sygdommen bulimi fremstillet således, at en bulimiker lever så at sige "i sin egen verden". Her opstiller vedkommende sit eget surrealistiske miljø. Derudover viser novellen, at bulimi kan opfattes som en ond sygdom, der tager dig til fange - kun ved at forblive tynd kan du slippe fri. Novellen bærer også præg af, at en bulimiker ofte er udenfor fællesskabet. Jesper Wung-Sung har også understreget, at en bulimikers tankegang er præget af mad på grund af, at vedkommende har mangel på ernæring. Spørgsmålet om hvorledes man kan give modebranchen en del af skylden for den store udvikling af spiseforstyrrelser hos unger piger, svarer Wung-Sung på, da han vælger at give de tre fantasivenner navnene på tre meget tynde supermodeller. Her giver han modebranchens idealisme af kvindekroppen et ansvar - men

Side 26

[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013

25 også en øjenåbner for, at dette må forandres. Desuden tager han også stilling til, at sygdommen ofte har sin rod i barndommen.

De forskellige behandlingsmetoder i Danmark giver et klart billede af, at psykologien og biologien må gå hånd i hånd for at hjælpe de unge piger. Hjælpen består ofte af antidepressiv medicin med sideløbende samtaler med en psykiater. Dog findes der mangler i behandlingen såsom at hjælpe pigerne med at leve med det evige bevis på deres sygdom - nemlig den livslange lidelse spiserørskatar. Til sidst konkluderes det, at en tidlig indsats er det vigtigste, vi kan gøre for at afhjælpe og forebygge en spiseforstyrrelse. Pigerne må forstå, at skønhed er udefinerbart, samt at hver og én er smukke, som de ser ud.

DATO OG UNDERSKRIFT

________________________________________________________________________________

20/12 2013 [navn fjernet]

Side 27

[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013

26

LITTERATURLISTE

Andersen, H. mf. (1999) Spiseforstyrrelser - se signalerne BB Serigrafi og Offset

Andreasen, J. og Christiansen, E. (2000). Spiseforstyrrelser - En tværfaglig antologi. København:

Frydenlund Grafisk

Bergström, M. R., C, Gillberg., C, Gillberg. (1999) Nervøs Spisevægring. København:

Gyldendalske Boghandel.

Byhl, C. (1992). Kroppens tyranni. København: Hans Reizels forlag A/S

Christoffersen, G., Nielsen Johansen, B., Olesen Larsen, L., Lomholt, J. P., Rosenkilde, P. og Phaff Ussing, A. (1998). Fysiologi - kroppens funktioner. Århus: Nucleus - Foreningen af Danske Biologers Forlag ApS.

Crisp, A.H. (1996). Anorexia nervosa - En biologisk løsning på et eksistentielt problem?.

København: Hans Reitzels Forlag A/S.

Dansk Fag. (2010). Hentede 10 december 2013 fra https://sites.google.com/site/danskfag/litteratur-
1/litteraturhistorisk-oversigt

Danskundervisning. (u.d.). Hentede 10 december 2013 fra

http://danskundervising.wikispaces.com/file/view/Farvesymbolik.pdf

Den store danske. (u.d.). Hentede 13 december 2013 fra

http://www.denstoredanske.dk/Livsstil%2c_sport_og_fritid/Folketro_og_folkemindevidenskab/eve

ntyr

Den store danske. (u.d.). Hentede 13 december 2013 fra

http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Biokemi_og_molekyl%C3%A6rbiologi/Bi
okemi/ketonstoffer

Falkenberg, H., Gasbjerg, P. K., Nielsen, L. H. (2000). Fysiologi - Fra molekyle til individ, 2.

udgave. Århus: SYSTIME.

Side 28

[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013

27

Hecht, L. K., Schousboe, B. H. (2012). Spiseforstyrrelser - Symptomer, årsager og behandling.

København: Psykiatrifonden

Lau, M., Waadegaard, M. (2006). Spiseforstyrrelser. Varde: PE offset A/S

Marcussen, L. (1979) Ernæring - spæd, ung, gammel. København: Nucleus-

Biologilærerforeningens forlag ApS

Megareksi. (u.d). Hentede 8. december 2013 fra www.netdoktor.dk:

http://www.netdoktor.dk/psykiskeproblemer/megareksi.htm

Netdoktor. (u.d.). Hentede 15 december 2013 fra

http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/hjernensnetvaerk.htm

Raskovs Klinik. (u.d.). Hentede 14 december 2013 fra http://raskov.org/patientinformationer/reflux-

og-spiseroersbrok

Rokkedal, K., Valbak, K., red. (1996). Spiseforstyrrelser - The national eating disorder information center. Århus: Psykoterapeutisk Forlag.

Sundhed. (u.d.). Hentede d. 15 december 2013 fra https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-
aa/psyke-hos-boern/sygdomme/bulimi/bulimi-behandling/

Sundhed. (u.d.). Hentede15 december 201

fra https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/psyke/sygdomme/laegemidler/ssri-

antidepressivum/

Sundhedsstyrelsen. (u.d.). Hentede 15 december 2013 fra

http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/materialer/spiseforstyrrelser/tidligetegn/tidligetegn.html

Wung-Sung, J. (2000). De tre veninder fra Og havet klapper. Samleren

Side 29

[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013

28

BILAG

BILAG 1 - DE FIRE ANDRE SPISEFORSTYRRELSER

Anorexia nervosa - Nervøs spisevægring

Anoreksi er en sygdom, som oftest rammer unge piger og kvinder. En anorektikers tanker kredser sig om mad. Det er meget små mængder af mad (det vil sige at sulte sig selv), som den sygdomsramte indtager, og dét som rent faktisk kommer ned er meget bevidst og sundhedspræget.

Motion er også en stor del af anorektikerens hverdag - dette forekommer dog ikke af lyst men af tvangstanker. Det minimale fødeindtag og den ekstreme kalorieforbrænding gør, at de bliver ekstremt undervægtige (under 85 % af normalvægt). [29]

På grund af den lave vægt opstår der en række somatiske konsekvenser. Derudover er anorektikerens tankergang præget af tvang. Den syge

har et forskruet kropsbilledet og kan ofte ikke selv se, at han/hun er meget tynd.

Nervøs tvangsspisning

I USA kaldes denne spiseforstyrrelse på fagsprog "Binge Eating Disorder, BED". Ved denne sygdom opstår der ikke regelmæssige vægtregulerende tiltag. Individer med nervøs tvangsspisning får simpelthen anfald af overspisning. Ved denne sygdom er der ikke en forstyrret kropsopfattelse.

Dette kontroltab overskrider mæthedsgrænsen og giver typisk følelsen af at være ulækker og skyldig. Amerikanske undersøgelser viser, at mellem 30-50 %, som er overvægtige, lider af BED. [30] Megareksi

Det er ofte mænd, som udvikler megareksi. Et individ som lider af megareksi har et enormt behov for at være stor i form af muskler, men opfatter sig selv som værende "lille og uden (store) muskler"

- igen kan der tales om det forskruede kropsbillede med hallucinerende træk. Vedkommendes kostvaner er meget kontrolleret, så der er så stort et indhold af proteiner som overhovedet muligt.

Derudover opstår der et overdrevent træningsbehov - her i form af styrketræning. Denne spiseforstyrrelse er endnu ikke blevet godkendt som en diagnose i det officielle diagnosesystem.

Ofte er der også tale om et misbrug af anabolske steroider i forbindelse med sygdommen. [31]

29

Lau, M., Waadegaard, M. (2006).. Varde: PE offset A/S. Side 5

Spiseforstyrrelser

30

Andersen, H. mf. (1999) BB Serigrafi og Offset, side 21

Spiseforstyrrelser - se signalerne

31

Megareksi. (u.d). Hentede 8. december 2013 fra www.netdoktor.dk:

http://www.netdoktor.dk/psykiskeproblemer/megareksi.htm

Side 30

[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013

29

Ortoreksi

Ortoreksi handler om, at have overdreven fokus på sund mad. Ved andre spiseforstyrrelser er fokus på mængden af mad, men ved ortoreksi handler besættelsen om madens kvalitet. Ved denne spiseforstyrrelse handler det ikke nødvendigvis om at tabe sig, men om at leve så sundt som overhovedet muligt. En ortorektiker danner sit eget billede af, hvad sund mad er og går på diæter.

Denne sygdom er endnu ikke blevet godkendt som en reel diagnose.

BILAG 2 - SKEMA OVER BMI

Fedme klassificering BMI (kg/m2)

Undervægtig <18.5

Normal 18.5-24.9

Overvægtig 25.0-29.9

Fedme I 30.0-34.9

II 35.0-39.9

Ekstrem fedme III 40+

32

Klassificering af overvægt og fedme i forhold til BMI, herunder også undervægtig, normal og overvægtig.

32

Motion Online. (u.d). Hentede 9. december 2013 fra http://www.motion-
online.dk/sundhed_og_vaegt/fedtprocent/beregn_dit_body_mass_index_-_bmi/

Side 31

[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013

30

BILAG 3 - STOFSKIFTEPROCESSERNE

Diagram over stofskifteprocesserne ved henholdsvis normal fødeindtagelse og efter nogle dages faste.

Side 32

[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013

31

BILAG 4 - PLACERING AF LOCUS COERULEUS

Side 33

[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013

32

BILAG 5 - SKEMATISK TEGNING AF MENNESKETS HJERNE

33

- Hvor hypothalamus med sult- og mæthedscentrene er angivet

33

Marcussen. Side 70

Ernæring - spæd, ung gammel.

Side 34

[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013

33

BILAG 6 - SULT- OG MÆTHEDSCENTERET

34

En skematisk tegning af sult- og mæthedscenteret

34

Marcussen. Side 71

Ernæring - spæd, ung, gammel.

Side 35

[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013

34

BILAG 7 - BILLEDE AF KATE MOSS

BILAG 8 - BILLEDE AF KATE MOSS

BILAG 9 - BILLEDE AF CLAUDIA SCHIFFER

BILAG 10 - BILLEDE AF CLAUDIA SCHIFFER

BILAG 11 - BILLEDE AF NAOMI CAMPBELL

BILAG 12 - BILLEDE AF NAOMI CAMPBELL

BILAG 13 - EVENTYRET HANS OG GRETE AF BRØDRENE GRIMM

Hans og Grete - Et eventyr af brødrene Grimm

Ved udkanten af en stor skov boede der en fattig brændehugger med sin kone og sine to børn.

Drengen hed Hans og pigen bed Grete. De havde kun lidt at bide og brænde og engang, da der var dyrtid i landet, vidste manden slet ikke, hvordan han skulle skaffe det daglige brød. Om aftenen, da han var kommet i seng og lå og tænkte over sin ulykke, sukkede han og sagde til sin kone: "Hvad skal der dog blive af os. Vi har slet ingen mad til børnene, knap nok til os selv." - "Ved du hvad," sagde konen, "i morgen tidlig følger vi børnene ind i den tætte skov, og tænder et bål der. Vi giver dem hver et stykke brød, og så går vi på arbejde. De kan ikke finde hjem igen, og så er vi af med

Side 36

[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013

35 dem." - "Nej, det gør jeg ikke," sagde manden, "jeg kan virkelig ikke nænne at lade mine børn blive ganske alene i den store skov. De bliver jo ædt af de vilde dyr." - "Du er et rigtigt tossehovede," sagde hans kone vredt, "vi dør jo allesammen af sult. Du kan såmænd godt begynde at tømre kisterne sammen." Hun blev ved at plage ham, til han gav efter. "Men det gør mig dog skrækkelig ondt for de stakkels børn," sagde han.

De to børn havde ikke kunnet sove af sult og havde hørt, hvad deres mor havde sagt. Grete græd og sagde til Hans: "Nu er det ude med os." - "Vær stille, Grete," svarede han, "jeg skal nok finde på råd." Da de gamle var faldet i søvn, stod han op og listede sig ud. Månen skinnede klart, og de hvide kiselstene, der lå udenfor på vejen, lyste som sølv. Han stoppede sine lommer fulde af dem og gik hjem igen og sagde til Grete: "Læg du dig kun roligt til at sove, lille søster. Den gode Gud vil ikke forlade os." Derpå krøb han op i sin seng igen.

Da det gryede ad dag, vækkede konen børnene. "Stå op I dovenkroppe," sagde hun, "nu skal vi ud i skoven og hente brænde." Hun gav hver af dem et stykke brød og sagde: "Der har I jeres middagsmad. Mere får I ikke." Grete tog brødet ind under forklædet, fordi Hans havde lommen fuld af sten, og de begav sig nu allesammen på vej. Da de havde gået et lille stykke, stod Hans stille og vendte sig om og kiggede efter huset, og da de var kommet lidt videre, vendte han sig om igen.

"Hvorfor vender du dig hele tiden om?" spurgte faderen, "det har vi ikke tid til, tag benene med dig." - "Jeg ser efter min hvide kat," sagde Hans, "den sidder oppe på taget og vil sige farvel til mig." - "Hvor du dog kan vrøvle," sagde moderen, "det er jo ikke andet end solen, der skinner på skorstenen." Hans havde imidlertid slet ikke kigget efter katten, men bare kastet kiselstene bagved sig på vejen.

Da de var kommet dybt ind i skoven, sagde faderen: "Kan I nu samle brænde, lille børn. Så tænder jeg ild, for at I ikke skal fryse." Hans og Grete samlede en lille bunke riskviste, faderen stak ild på det, og da det var kommet godt i brand, sagde konen: "Sæt jer så ned ved ilden og hvil jer, mens vi går ind i skoven og hugger brænde. Når vi er færdige, kommer vi igen og henter jer."

Hans og Grete satte sig ved ilden, og ved middagstid spiste de deres tørre brød. De kunne høre slagene af en økse og troede derfor, at faderen var i nærheden, men lyden kom kun af, at han havde bundet en gren fast ved et træ, og nu slog vinden den derimod. Til sidst blev de søvnige og faldt da

Side 37

[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013

36 også i søvn, og da de vågnede var det allerede mørk nat. Grete gav sig til at græde. "Hvordan skal vi dog finde ud af skoven," sagde hun. Men Hans trøstede hende. "Vent bare til månen kommer frem," sagde han, "så skal vi nok finde vej hjem." Og da månen var stået op, tog Hans sin søster i hånden og de lysende kiselstene viste ham vej. De gik hele natten, og først om morgenen nåede de deres fars hus. De bankede på, og da konen lukkede op og så, at det var dem, sagde hun: "Hvor har I dog været henne, I slemme børn. Vi troede slet ikke, I var kommet hjem mere." Men faderen blev glad, da han så dem, for han havde haft samvittighedsnag, fordi han havde ladet dem blive alene tilbage i skoven.

Kort tid efter var der stor elendighed igen, og børnene hørte, at moderen om natten sagde til faderen: "Nu har vi kun et halvt rugbrød tilbage, så er den potte ude. Hvis børnene ikke kommer af vejen, er vi fortabt allesammen. Vi må bringe dem endnu længere ind i skoven, så de ikke kan finde vej hjem." Det gjorde manden meget ondt og han tænkte: "Det var smukkere at dele den sidste mundfuld med sine børn." Men konen brød sig aldeles ikke om, hvad han sagde. Når man har sagt A må man også sige B, og da han havde givet efter første gang, måtte han også bøje sig nu.

Børnene havde imidlertid igen ligget vågne og havde hørt det hele. Da de gamle var faldet i søvn, stod Hans op og ville ud og samle kiselstene ligesom forrige gang, men moderen havde låset døren.

Alligevel trøstede han sin søster og sagde: "Du skal ikke græde, Grete. Den gode Gud hjælper os nok."

Tidlig næste morgen kom konen og sagde til børnene, at de skulle stå op. De fik hver et stykke brød, men det var meget mindre end forrige gang. Han tog brødet i lommen og brækkede det i små stykker, og mens de gik, vendte han sig hvert øjeblik om og kastede et lille stykke på jorden.

"Skynd dig dog lidt, Hans," sagde faderen, "hvad er det dog nu, du kigger efter." - "Det er min due, der sidder oppe på taget og vil sige farvel til mig," sagde Hans. "Din dumrian," skændte konen, "det er jo ikke andet end solen, der skinner på skorstenen." Men efterhånden som de gik, kastede Hans alle brødsmulerne på vejen.

Konen førte børnene så dybt ind i skoven, som de aldrig i deres liv havde været. Der tændte manden et bål og moderen sagde: "Sæt jer nu her og hvil jer, og sov, hvis I er søvnige. I aften, når vi er færdige med at hugge brænde, kommer vi og henter jer." Ved middagstid tog Grete sit stykke brød

Side 38

[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013

37 frem og delte det med Hans, der jo havde strøet sit på vejen. Så faldt de i søvn, og det blev aften, men der kom ingen og hentede de stakkels børn. Da de vågnede, var det mørk nat, men Hans trøstede sin søster og sagde: "Vent bare til månen kommer frem, og vi kan se brødsmulerne, så kan vi nok finde hjem." Men skovens tusind fugle havde hakket alle brødkrummerne op, og der var ikke en tilbage. "Vi finder nok vej alligevel," sagde Hans, men det gjorde de ikke. De gik hele natten og hele næste dag, men de kom ikke ud af skoven. De havde ikke fået andet at spise end et par bær, de havde fundet, og var så trætte, at de ikke kunne stå på benene. Så lagde de sig under et træ og faldt snart i søvn.

Den næste dag gik de videre, men de kom kun dybere og dybere ind i skoven, og de var lige ved at dø af sult. Ved middagstid fik de øje på en snehvid fugl, som sad på en gren og sang så dejligt, at de blev stående for at høre på den. Da den havde sunget lidt, fløj den op fra grenen, og de fulgte så bagefter den og kom til et lille hus, og fuglen satte sig på taget. Da de kom helt hen til huset, så de, at det var lavet af brød og taget af pandekager. Ruderne var af hvidt sukker. "Nu kan vi da få noget at spise," råbte Hans glad. "Kom Grete, tag du et stykke af vinduet, det er dejlig sødt, så spiser jeg noget af taget." Hans stillede sig nu på tæerne og brækkede et lille stykke af taget for at prøve, hvordan det smagte, og Grete gav sig til at gnave løs på ruden. Da hørte de inde fra stuen en tynd stemme der råbte:

"Hvem er det derude, som gnaver på min rude?"

Børnene svarede:

"Det er bare stormens sus, der tuder og hviner gennem jert hus," og spiste videre uden at lade sig forstyrre. Hans, der syntes at taget smagte dejligt, brækkede et stort stykke af, og Grete stødte en hel lille rude ind og gjorde sig rigtig til gode dermed. Pludselig gik døren op og en ældgammel kone, der støttede sig på en krykke, kom ud. Hans og Grete blev så bange, at de tabte det, de holdt i hånden. Den gamle rokkede med hovedet og sagde: "Hvordan er I kommet herhen, lille børn. Kom ind med mig og bliv hos mig, jeg skal ikke gøre jer fortræd." Hun tog dem i hånden og gik med dem ind i huset. Der fik de dejlig mad, mælk og pandekager med sukker og æbler og nødder. Derpå puttede hun dem i to små bløde senge, og Hans og Grete troede, de var kommet i himlen.

Side 39

[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013

38

Den gamle var imidlertid en ond heks, og slet ikke så rar, som hun lod. Hun havde kun bygget kagehuset for at lokke børn til sig. Når hun havde fået et barn i sin magt, dræbte hun det kogte det og spiste det, og så var det rigtig en festdag for hende. Heksene har røde øjne og er temmelig nærsynede, men de har en fin næse ligesom dyrene og kan lugte, så snart der er mennesker i nærheden. Da Hans og Grete kom henimod huset, grinede hun ondskabsfuldt og sagde: "De skal ikke slippe fra mig." Tidlig næste morgen, før børnene var vågnede, stod hun op, og da hun så dem ligge der med deres røde runde kinder og sove trygt, tænkte hun: "Det bliver en lækkerbidsken."

Hun tog så fat i Hans med sin tørre hænder, bar ham ud i stalden og lukkede ham inde bag et gitter, uden at bryde sig om, at han græd og bad for sig. Så gik hun ind og ruskede Grete vågen og sagde:

"Stå op, din drivert, og hent noget vand og lav noget god mad til din bror. Han sidder ude i stalden, og når han er blevet rigtig tyk og fed, æder jeg ham." Grete gav sig til at græde, men det nyttede ikke, hun måtte gøre, hvad den slemme heks forlangte.

Nu fik Hans den dejligste mad, men den stakkels Grete fik ikke andet end affald. Hver morgen gik den gamle ned til stalden og råbte: "Stik din finger ud, så jeg kan mærke, om du er blevet fed." Han stak imidlertid et afgnavet ben ud mellem tremmerne og den gamle, der ikke kunne se det med sine svage øjne, troede, at det var hans finger, og kunne ikke begribe, at han blev ved at være så mager.

Da der var gået fire uger, og Hans ikke blev en smule tykkere, tabte hun tålmodigheden. "Skynd dig lidt at bringe vand op," sagde hun til Grete, "enten Hans er tyk eller tynd, vil jeg spise ham i morgen." Tårerne løb den stakkels lille Grete ned ad kinderne, men hun måtte gå. "Hjælp os dog, du gode Gud," sagde hun, "bare de vilde dyr i skoven havde ædt os, så var vi dog i det mindste blevet sammen." - "Hold op med det tuderi," sagde den gamle, "det hjælper dog ikke."

Den næste morgen måtte Grete tænde ild på skorstenen og sætte kedlen over. "Vi skal først bage," sagde heksen, "jeg har allerede fyret under bagerovnen og æltet dejen." Hun puffede den stakkels pige hen til ovnen, og flammerne slog ud af den. "Kryb ind og se, om den nu også er rigtig varm," sagde hun. Grete kunne nok mærke, at det var meningen, at hun skulle steges derinde, og sagde derfor: "Hvordan skal jeg dog komme derind? "Din gås," sagde heksen, "åbningen er da stor nok.

Kan du se, der er endogså plads nok til mig," og i det samme stak hun hovedet ind i ovnen. Da gav Grete hende et puf, så hun røg derind, og i en fart smækkede hun jerndøren i og satte slåen for. Den gamle begyndte at hyle og skrige, men Grete skyndte sig blot af sted, og heksen måtte brænde op.

Side 40

[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013

39

Grete løb lige ud til Hans, åbnede gitteret og jublede: "Nu er vi frelst, Hans, den gamle heks er død," og Hans sprang ud, så glad som en fugl, der slipper ud af sit bur. De omfavnede og kyssede hinanden og gik så tilbage til heksens hus, for nu var der jo ikke noget at være bange for. Der stod store kasser fulde af perler og ædelstene. "De er bedre end kiselstene," sagde Grete og tog en hel mængde i sit forklæde. "Lad os nu skynde os at komme ud af skoven," sagde Hans, og de begav sig på vej. Da de havde gået et par timer, kom de til en stor sø. "Den kan vi ikke komme over," sagde Hans, "jeg kan ingen bro se." - "Der er heller ingen skibe," svarede Grete, "men dér svømmer en hvid and. Den hjælper os nok, når vi beder den derom."

Så råbte hun:

"Kom du lille hvide and, bær os til den anden strand."

Anden kom straks svømmende, og Hans satte sig på ryggen af den og ville have, at Grete skulle sætte sig bagved ham. "Nej, det gør jeg ikke," svarede Grete, "det er alt for tungt for anden. Den må hellere komme tilbage og hente mig." Det gjorde den rare and så, og da de lykkelig og vel var kommet i land på den anden bred, syntes de nok, at skoven så dem så bekendt ud, og det varede heller ikke ret længe, før de kunne skimte deres fars hus mellem træerne. Da gav de sig til at løbe af alle kræfter og styrtede ind i stuen og faldt ham om halsen. Manden havde ikke haft en glad time, siden han havde forladt børnene i skoven, og den onde mor var død. Grete kastede perlerne og ædelstene ud af forklædet, og Hans tog den ene håndfuld efter den anden op af lommen. Nu var alle sorger slukt og de levede længe i fryd og glæde. Snip snap snude nu er historien ude. [35] BILAG 14 - TEGN PÅ DÅRLIG TRIVSEL

• Social isolation

• Lavt selvværd

• Stort fokus på mad og på at blive slank

• Føler sig overvægtig

• Brug af slankemidler

35

Grimms Eventyr. (u.d.). Hentede 11. december 2013 fra

http://www.grimmstories.com/da/grimm_eventyr/hans_og_grete

Side 41

[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013

40

BILAG 15 - TEGN PÅ SYGDOM

• Afmagret, vægtsvingninger, vægttab

• Ændringer i spisevaner

• Roder meget i maden i stedet for at spise det

• Toiletbesøg lige efter måltid (opkastninger)

• Forstoppelse

• Oppustet mave

• Ofte hovedpine

• Søvnproblemer

• Svimmelhed

• Manglende energi

• Forsinket pubertetsudvikling

• Manglede menstruation^{36}

• Ønsker at spise alene

• Smider madpakker ud

BILAG 14 - DE TRE VENINDER (2000) AF JESPER WUNG-SUNG

¨

36

Sundhedsstyrelsen. (u.d.). Hentede 15 december 2013 fra

http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/materialer/spiseforstyrrelser/tidligetegn/tidligetegn.html