Et eksempel fra STX 3.g

SRP om Kvantemekanik i Fysik A og Matematik A

Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.

SRPFysik AMatematik A 29 sider

Om opgaven

Opgaven er skrevet af en elev i STX 3.g i SRP, Fysik A, Matematik A og fylder 29 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.

Opgavens overskrifter

  • Indledning og problemformulering
  • I. Matematikken bag kvantemekanikken
  • 1. Komplekse tal
  • De komplekse tals legeme
  • Modulu
  • Komplekse funktioner
  • 2. Matricer
  • 3. Lineære vektorrum
  • Dirac-notation
  • Hvad er et lineært vektorrum?
  • Det indre produkt
  • En vektors norm
  • Basis i et vektorrum
  • 4. Lineære operatorer
  • 5. Egenværdier og egenvektorer
  • 6. Den kvantemekaniske fortolkning
  • 7. Schrödinger-ligningen
  • 8. Positionsrepræsentationen
  • Funktionsvektorrum
  • Positionsrepræsentationen
  • 9. Schrödinger-ligningen i positionsrepræsentationen
  • 10. Stationære tilstande og den tidsuafhængige schrödinger-ligning
  • II. Partikel i endimensional potentialbrønd
  • III. Schrödinger-ligningen og brintatomet
  • Konklusion og perspektivering
  • Litteraturliste

Uddrag fra opgaven

Problemformulering

I. Gør rede for de matematiske begreber, der spiller en rolle i opstillingen og løsningen af Schrödinger-ligningen, herunder komplekse tal og hilbertrum. II. Løs schrödingerligningen i tilfældet: Partikel i endimensional potentialbrønd.

III. Diskuter også schrödinger-ligningen anvendt på brintatomet og sammenlign med Bohrs atommodel, der byggede på De Broglies hypotese om materiebølger.

som for reelle tal Vi skal nu kigge på en størrelse, der især kommer til at spille en rolle for den senere matematik. Vi skal nemlig definere den komplekst konjugerede for et komplekst tal: Definition 1.2 For ethvert komplekst tal z = x+iy defineres den komplekst konjugerede, z*, som: z* = x -iy For konjugering gælder nogle regneregler, som følger herunder men ikke bevises: Givet de komplekse tal z og w er: Sidste regel illustrerer at et komplekst tal minus sit konjugerede kun kan være lig 0, hvis tallet ikke har nogen imaginærdel – med andre ord skal det være reelt. Dette skal vi bruge senere. Modulus Vi skal også definere hvad der forstås ved modulus for et komplekst tal: Definition 1.3: Ved modulus for et komplekst tal z = x +iy forstås størrelsen: |z| = Som det kan ses, er modulus altså altid et positivt reelt tal. Jeg vil egentlig ikke bruge modulus til særlig meget. Jeg vil blot vise, at der for ethvert komplekst tal z = x +iy gælder: –(iy) = x + y = │z│ Denne enkle relation skal nemlig vise sig at være vigtig i den senere matematik.

Komplekse funktioner

Vi skal nu kigge kort på den komplekse funktionsteori og den komplekse funktion, som er vigtig for kvantemekanikken – nemlig den naturlige eksponentialfunktion. En kompleks funktion er en funktion, hvis definitions- og værdimængde tilhører . Man skriver normalt: w = f(z) Den komplekse funktionsteori er ret abstrakt, da et komplekst tal ikke ligesom de reelle tal kan afbildes i et sædvanligt 2-dimensionalt koordinatsystem. For som indikeret i skrivemåden, virker en kompleks funktion ved at sende et komplekst tal fra z-planen over i en ny plan kaldet w-planen, w = u + iv: Da u og v er bestemt for hvert reelt tal x og y, kan de opfattes som uafhængige funktioner af disse to variable således at: En kompleks funktion har altså en real- og en imaginærdel, der virker uafhængigt af hinanden på det Vil man tilbage til formen (x,y) kan man blot gange de reelle tal (x,0) og (y,0) med i.

Også …

Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.

Elevopgaven

Fuld skærm