Et eksempel fra HTX 1. år
Undersøgelse af plasttyper | Kemi B
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i HTX 1. år i Kemi B og fylder 8 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Opgavens overskrifter
- 1. Indledning
- 2. Formål
- 3. Teori
- 5. Materialer, apparatur, kemikalier
- 6. Fremgangsmåde
- Forsøg I: bestemmelse af plasttypens densitet
- Forsøg IV: Chlortest/Flammetest
- Forsøg V: Acetone Test0
- 7. Måledata
- 8. Diskussion/Databehandling
- 9. Konklusion
Uddrag fra opgaven
1. Indledning
I dette forsøg vil vi undersøge forskellige plasttyper, man bruger til at lave forskellige ting, til hverdagen. Ved hjælp af nogle forsøg skal vi undersøges og bevise deres fysiske og kemiske egenskaber.
2. Formål
Plastik dækker over mange forskellige polymerer, se Anvendt kemi 1 s. 161-163. I første del af øvelsen karakteriseres forskellige plasttyper (PP, PS, PVC, LDPE, HDPE og PET) ud fra deres fysiske og kemiske egenskaber. I andel del af øvelsen skal man identificere plasttypen på en medbragt plastprøve.
3. Teori
Beskrivelse af hvad plast er (generelt, dannelse, opbygning og fordele ved at anvende plast) Plast er kemisk opbygget af lange molekyler kaldet polymere, der er sammensat af mindre molekyler, kaldet monomere. Polymere er lange kæder af carbonatomer (C) , mens monomere er små kæder, der kun består af nogle par carbonatomer. Hvis kæden består af mange carbonatomer, vil der være en større overflade, så molekylet klæber sig godt til andre molekyler.
Denne klæben er en intermolekyler binding, og det kræver mere energi at bryde den binding, jo stærkere den er. Det ville sige at smeltepunktet på plasten bliver større. Den intermolekylære binding, kan også blive stærkere ved hjælp af den intramolekylære binding. Den intramolekylære binding foregår imellem atomerne i molekylet. Ved hjælp af en kemisk reaktion kaldet polymerisering, kan flere monomere sættes sammen til en polymer. Hvis reaktionen fraspalter vand (H O), kaldes det for en polykondensation. Hvis der ikke fraspaltes vand, kaldes det for en polyaddition. En kondensation sker typisk, når en OH-gruppe reagerer med en anden monomer med et hydrogen (H) i enden.
Plast kan have flere forskellige stoftyper. Det kan være en alkane, hvis molekylet kun består af enkeltbindinger, eller en alkene, hvis molekylet har en eller flere dobbeltbindinger. Hvis en monomer er en alkene, kan dens dobbeltbindinger nemt brydes, så der kan forekomme en polyaddition.
Plast, der er fremstillet af olie og naturgas, er opbygget af syntetiske polymere. Ved at behandle olien, dannes der små kemiske forbindelser kaldet monomere. De monomere kan senere blive omdannet til polymere, ved hjælp af polymerisering. Disse polymere kan derefter behandles til forskellige typer af plast. Plast giver mange gode formningsmuligheder og er stærk i forhold til sin vægt. Derudover er plast stærkt imod opløsningsmidler og kemikalier, og har en lav ledningsevne for både varme og elektricitet.
4. Beskrivelse af de forskellige plasttyper (PP, PS, PVC, LDPE, HDPE og PET). Dvs.
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.