Vejledning til opgaver om Regnskabsanalyse i VØ

Side 1

Side 1 af 11

Regnskabsanalyse – Model og vejledning

Vejledning til skrifligt eksamen i virksomhedsøkonomi A og B

Regnskabsanalyser vil altid være en opgavetype, der kommer til eksamen i skriftlig virksomhedsøkonomi på både A- og B-niveau og derfor vil det være vigtigt, at du har styr på hvordan du foretager beregningerne af de forskellige nøgletal, deres udvikling og hvordan du konkludere korrekt på dette. Denne vejledning vil indeholde en oversigt over de forskellige nøgletal og hvordan deres udvikling kan forløbe. Dette vil blive vist teoretisk og i opgavesammenhæng. Yderligere vil det blive gennemgået hvordan det forventes, at du konkludere på sammenhængen og udviklingen mellem de forskellige nøgletal samt hvordan du inddrager de ekstramaterialer, du typisk vil blive stillet over for til din skriftlige eksamen.

Vejledningen vil gennemgå rentabilitetsanalysens hovednøgletal, som er afkastningsgraden, overskudsgraden, aktivernes omsætningshastighed, gældsrenten, egenkapitalens forrentning samt gearingen. Hernæst vil der bliver gennemgået en analyse af virksomheders indtjeningsevne samt analyser af soliditets- og likviditetsgrader.

I eksamenssammenhæng vil du altid få stillet udregnede nøgletal til rådighed, men det er stadig en god ide at gøre sig bekendt med formlerne og hvordan de forskellige nøgletal er beregnet, da du på denne måde vil have nemmere ved at konkludere på årsagerne til udviklingen i de forskellige nøgletal.

Side 2

Side 2 af 11

1. Rentabilitetsanalyse

En rentabilitetsanalyse ser nærmere på en række forskellige nøgletal, som alle belyser en form for

indtjening/afkast for virksomheden og dennes ejere. Der forekommer sammenhæng mellem alle nøgletallene,

da disse alle påvirker hinanden på forskellige vis. Dette er belyst i nedenstående model:

I ovenståedende figur ses, hvilke nøgletal, der er med til at udgøre de andre. Afkastningsgraden kan beregnes ud fra overskudsgraden og aktivernes omsætningshastighed og giver samtidig også et indblik i den udvikling som afkastningsgraden gennemløber. Egenkapitalens forretning kan beregnes på baggrund af afkastningsgraden, gældsrenten og gearingen og herved er disse tre nøgletal også med til at belyse den udvikling, som egenkapitalens forrentning gennemløber.

1.1 Afkastningsgrad - AG

Afkastningsgraden er med til at belyse virksomhedens evne til at opnå et afkast, på de investeringer de har foretaget i deres aktiver. Resultatet af beregningen for afkastningsgraden viser altså, hvor stort et afkast, som den gældende virksomhed har opnået, pr. krone de har investeret i deres aktiver. På denne måde ser man ved dette nøgletal nærmere på hvorvidt virksomheden har tjent penge på at investere i deres aktiver og hvorvidt de har forrentet deres investeringer på et tilfredsstillende niveau. Beregningen af afkastningsgraden kan ses i de to nedenstående formler:

𝐴𝑓𝑘𝑎𝑠𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔𝑠𝑔𝑟𝑎𝑑𝑒𝑛 =

𝑅𝑒𝑠𝑢𝑙𝑡𝑎𝑡 𝑎𝑓 𝑝𝑟𝑖𝑚æ𝑟 𝑑𝑟𝑖𝑓𝑡 ∗ 100

𝐺𝑒𝑛𝑛𝑒𝑚𝑠𝑛𝑖𝑡𝑙𝑖𝑔𝑒 𝑎𝑘𝑡𝑖𝑣𝑒𝑟

𝐴𝑓𝑘𝑎𝑠𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔𝑠𝑔𝑟𝑎𝑑𝑒𝑛 =

( 𝑅𝑒𝑠𝑢𝑙𝑡𝑎𝑡 𝑎𝑓 𝑝𝑟𝑖𝑚æ𝑟 𝑑𝑟𝑖𝑓𝑡 + 𝐹𝑖𝑛𝑎𝑛𝑠𝑖𝑒𝑙𝑙𝑒 𝑖𝑛𝑑𝑡æ𝑔𝑡𝑒𝑟) ∗ 100

𝐺𝑒𝑛𝑛𝑒𝑚𝑠𝑛𝑖𝑡𝑙𝑖𝑔𝑒 𝑎𝑘𝑡𝑖𝑣𝑒𝑟

Formel nr. 1 vil være den mest brugte i forbindelse med dette fag, da det er den mest overskuelige løsning.

Dog vil det være mere korrekt at bruge formel nr. 2, da der her medtages renteindtægter, da disse også kan Egenkapitalens forrentning

Afkastningsgrad

Overskudsgrad

Aktivernes omsætningshastighed

Gældsrente

Gearing

Side 3

Side 3 af 11 være med til at belyse det afkast som virksomheden har opnået ved deres investeringer. Resultatet af den primære drift er med til at belyse afkastet af investeringer i virksomhedens driftsmidler, mens de finansielle indtægter viser afkastet af investeringer i bankindestående eller andre former for risikofrie investeringer, som f.eks. obligationer.

En analyse af en virksomheds afkastningsgrad vil kunne inddeles i forskellige hovedområder. Først og fremmest vil der skulle kommenteres på niveauet og udviklingen af selve afkastningsgraden. Herefter vil niveauet for afkastningsgraden skulle sammenholdes med markedsrenten og et risikotillæg, der er specifikt for

                                                 1
virksomheden eller den branche, som denne opererer indenfor .

Afkastningsgraden vil også kunne beregnes ved at gange overskudsgraden med aktivernes omsætningshastighed. På denne måde vil disse to nøgletal også kunne bruges til at belyse udviklingen i afkastningsgraden.

𝐴𝑓𝑘𝑎𝑠𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔𝑠𝑔𝑟𝑎𝑑 = 𝑂𝑣𝑒𝑟𝑠𝑘𝑢𝑑𝑠𝑔𝑟𝑎𝑑 ∗ 𝐴𝑘𝑡𝑖𝑣𝑒𝑟𝑛𝑒𝑠 𝑜𝑚𝑠æ𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔𝑠ℎ𝑎𝑠𝑡𝑖𝑔ℎ𝑒𝑑

En positiv udvikling i overskudsgraden eller aktivernes omsætningshastighed vil herigennem have en positiv påvirkning på afkastningsgraden og modsat vil en negativ udvikling i overskudsgraden og aktivernes omsætningshastighed have en negativ påvirkning på afkastningsgraden.

Udviklingen i afkastningsgraden kan relateres til følgende nøgletal:

- Markedsrenten

- Overskudsgrad

- Akternes omsætningshastighed

- Gældsrenten

- Egenkapitalens forrentning

1.2 Overskudsgrad - OG

Overskudsgraden er belyser virksomheders evne til at skabe et overskud ved at tilpasse deres omkostninger til deres omsætning. Der ses nærmere på hvor stor en del af nettoomsætningen, der i sidste ende bliver til overskud før skat for virksomheden. Overskudsgraden er ét af de to nøgletal, som udgør afkastningsgraden. På denne

1

Ifølge Jyske Bank’s renteprognose fra februar 2014 (http://www.jyskebank.dk/wps/wcm/connect/3bde787f-fbdd-4847-98a9-
d22f6b148044/Renteprognose+feb+2014.pdf?MOD=AJPERES&CACHEID=3bde787f-fbdd-4847-98a9-d22f6b148044) ligger

markedsrenten for langsigtede obligationslån på mellem 2,5 og 3 %. Grunden til, at der tages brug af renten på langsigtede obligationslån er fordi, du bliver nødt til at have fat i en rentesats som kan repræsenterer hvilket afkast virksomheden ville modtage, hvis de havde valgt at investere deres midler i obligationer eller lignende, i stedet for at investere i midler til virksomhedens drift.

Side 4

Side 4 af 11 måde vil overskudsgraden være med til at belyse udviklingen i afkastningsgraden. Beregningen af overskudsgraden kan ses ved de to følgende formler:

𝑂𝑣𝑒𝑟𝑠𝑘𝑢𝑑𝑠𝑔𝑟𝑎𝑑 =

𝑅𝑒𝑠𝑢𝑙𝑡𝑎𝑡 𝑎𝑓 𝑝𝑟𝑖𝑚æ𝑟 𝑑𝑟𝑖𝑓𝑡 ∗ 100

𝐺𝑒𝑛𝑛𝑒𝑚𝑠𝑛𝑖𝑡𝑙𝑖𝑔𝑒 𝑎𝑘𝑡𝑖𝑣𝑒𝑟

𝑂𝑣𝑒𝑟𝑠𝑘𝑢𝑑𝑠𝑔𝑟𝑎𝑑 =

( 𝑅𝑒𝑠𝑢𝑙𝑡𝑎𝑡 𝑎𝑓 𝑝𝑟𝑖𝑚æ𝑟 𝑑𝑟𝑖𝑓𝑡 + 𝐹𝑖𝑛𝑎𝑛𝑠𝑖𝑒𝑙𝑙𝑒 𝑖𝑛𝑑𝑡æ𝑔𝑡𝑒𝑟) ∗ 100

𝐺𝑒𝑛𝑛𝑒𝑚𝑠𝑛𝑖𝑡𝑙𝑖𝑔𝑒 𝑎𝑘𝑡𝑖𝑣𝑒𝑟

Som ved afkastningsgraden vil der være to forskellige formler til beregning af overskudsgraden. Hvis der findes finansielle indtægter hos virksomheden vil disse også skulle medtages, da de er med til at skabe overskud for virksomheden i sidste ende. Resultatet af den primære drift vil igen vise den indtjening, som virksomheden har fra deres drift, mens de finansielle indtægter repræsenterer den indtægt, som kommer fra de midler som virksomheder har investeret i obligationer eller har stående i banken.

Til analysen af overskudsgraden vil der igen skulle ses nærmere på den udvikling denne gennemløber både procentpointsmæssigt og procentvis. Yderligere vil overskudsgraden kunne analyseres gennem et nærmere kig på de forskellige omkostningsposter og hvordan disse hver især udvikler sig, da dette har en direkte påvirkning på overskudsgraden. En analyse af de forskellige omkostningsposter fremkommer i forbindelse med indtjeningsanalysen i nedenstående analyse, men i denne analyse bør overskudsgraden medtages, da disse har en direkte sammenhæng.

1.3 Aktivernes omsætningshastighed - AOH

Aktivernes omsætningshastighed viser virksomheders kapitaltilpasningsevne. Dette nøgletal viser altså hvor stor en omsætning der er skabt i virksomheden på baggrund af den investerede kapital og herigennem hvor god virksomheden er til at tilpasse sine investeringer til den aktivitet, der fremkommer i virksomheden.

Aktivernes omsætningshastighed er det andet nøgletal, som er med til at udgøre afkastningsgraden og herigennem har udviklingen i dette nøgletal også påvirkning på udviklingen i afkastningsgraden.

Beregningen af aktivernes omsætningshastighed kan ses ved følgende:

𝐴𝑘𝑡𝑖𝑣𝑒𝑟𝑛𝑒𝑠 𝑜𝑚𝑠æ𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔𝑠ℎ𝑎𝑠𝑡𝑖𝑔ℎ𝑒𝑑 =

𝑁𝑒𝑡𝑡𝑜𝑜𝑚𝑠æ𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔𝑒𝑛

𝐺𝑒𝑛𝑛𝑒𝑚𝑠𝑛𝑖𝑡𝑙𝑖𝑔𝑒 𝑎𝑘𝑡𝑖𝑣𝑒𝑟

Der findes som sådan ikke noget direkte mål for hvilket niveau aktivernes omsætningshastighed bør ligge på, da det kan være meget forskelligt fra virksomhed til virksomhed. Til dette nøgletal bør der igen ses nærmere på den procentmæssige udvikling samt hvilken påvirkning udviklingen i dette nøgletal har haft på afkastningsgraden.

Side 5

Side 5 af 11

1.4 Egenkapitalens forrentning - EKF

Egenkapitalens forrentning viser hvor meget virksomhedens ejere har opnået i forrentning af deres investering i virksomheden. Resultatet af dette nøgletal vil herigennem repræsentere det afkast, som virksomhedens ejere har opnået pr. investeret krone i virksomheden.

Beregningen af egenkapitalens forretning kan ses i følgende formel:

𝐸𝑔𝑒𝑛𝑘𝑎𝑝𝑖𝑡𝑎𝑙𝑒𝑛𝑠 𝑓𝑜𝑟𝑟𝑒𝑛𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔 =

𝑅𝑒𝑠𝑢𝑙𝑡𝑎𝑡 𝑓ø𝑟 𝑠𝑘𝑎𝑡 ∗ 100

𝐺𝑒𝑛𝑛𝑒𝑚𝑠𝑛𝑖𝑡𝑙𝑖𝑔 𝑒𝑔𝑒𝑛𝑘𝑎𝑝𝑖𝑡𝑎𝑙

Egenkapitalens forrentning vil i analysesammenhæng typisk sammenholdes med markedsrenten, da dette viser niveauet for hvor meget investorerne i virksomheden ellers ville kunne have tjent på at foretage risikofrie investeringer. Det vil herigennem også typisk være et krav fra ejernes side af, at virksomheden opnår en forrentning på egenkapitalen, som overstiger markedsrenten, da der forekommer et risikotillæg ved at investere frem for at placere sine ressourcer i obligationer eller lignende.

Yderligere vil egenkapitalens forrentning kunne sammenholdes med forholdet mellem gældsrenten og afkastningsgraden. Hvis virksomheden tjener penge på at arbejde med gæld, så vil dette medfører at virksomhedens ejere vil opnå et højere afkast end det som virksomheden i sig selv opnår. Dette kan også forklares gennem nedenstående formel, der viser en alternativ beregningsmetode for egenkapitalens forrentning:

𝐸𝑔𝑒𝑛𝑘𝑎𝑝𝑖𝑡𝑎𝑙𝑒𝑛𝑠 𝑓𝑜𝑟𝑟𝑒𝑛𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔 = 𝐴𝑓𝑘𝑎𝑠𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔𝑠𝑔𝑟𝑎𝑑 + ( 𝐴𝑓𝑘𝑎𝑠𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔𝑠𝑔𝑟𝑎𝑑 − 𝐺æ𝑙𝑑𝑠𝑟𝑒𝑛𝑡𝑒) ∗ 𝐺𝑒𝑎𝑟𝑖𝑛𝑔

Egenkapitalens forrentning er herigennem baseret på afkastningsgraden, hvorvidt virksomheden tjener penge på at arbejde med gæld og den gearing som forekommer. Hvis virksomheden tjener penge på at arbejde med gæld samtidig med, at denne opretholder et forholdsvis højt gældsniveau i forhold til egenkapitalen, så vil dette medfører en højere forrentning for egenkapitalen end for aktiverne.

Dette kan slutteligt forklares ved, at forrentningen af aktiverne (afkastningsgraden) er baseret på forholdet mellem resultatet af den primære drift og aktiverne, mens egenkapitalens forrentning er baseret på forholdet mellem resultatet før skat og egenkapitalen. Forrentningen af egenkapitalen er baseret på den forrentning, som virksomheden har opnået på deres aktiver og disse er finansieret både gennem egenkapitalen og gældsforpligtelser. Herigennem opnår ejerne forrentning af deres investering på den forrentningen af aktiverne, som er finansieret af både egenkapitalen og gældsforpligtelser. Ejerne opnår altså også forrentning på den del af aktiverne, som er finansieret af gældsforpligtelser.

Side 6

Side 6 af 11

Udviklingen i egenkapitalens forrentning kan relateres til følgende nøgletal:

- Markedsrenten

- Afkastningsgrad

- Gældsrenten

- Gearing

1.5 Gældsrente

Gældsrenten repræsenterer den gennemsnitlige rente, som virksomheder har betalt på deres gældsforpligtelser i løbet af et givent regnskabsår. Gældsrentens resultat viser altså hvor meget en virksomhed i gennemsnit har betalt i rente pr. lånt krone.

Beregningen af gældsrenten kan ses i følgende formel:

𝐺æ𝑙𝑑𝑠𝑟𝑒𝑛𝑡𝑒 =

𝐹𝑖𝑛𝑎𝑛𝑠𝑖𝑒𝑙𝑙𝑒 𝑜𝑚𝑘𝑜𝑠𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔𝑒𝑟 ∗ 100

𝐺𝑒𝑛𝑛𝑒𝑚𝑠𝑛𝑖𝑡𝑙𝑖𝑔𝑒 𝑔æ𝑙𝑑𝑠𝑓𝑜𝑟𝑝𝑙𝑖𝑔𝑡𝑒𝑙𝑠𝑒𝑟

Gældsrenten vil typisk sammenlignes med afkastningsgraden, da det på denne måde er muligt at vurdere hvorvidt virksomheden har tjent penge på at arbejde med gæld. Hvis afkastningsgraden overstiger gældsrenten, så har virksomheden opnået et højere afkast på deres investeringer end de har betalt i rente, hvorigennem den vil have tjent penge på at arbejde med gæld. Og modsat er gældende, hvis gældsrenten overstiger afkastningsgraden.

Forholdet mellem gældsrenten og afkastningsgraden vil yderligere kunne sammenholdes med gearingen, da denne viser forholdet mellem virksomhedens gældsforpligtelser og egenkapital. Det er herigennem tydeligt, at virksomheder der tjener penge på at arbejde med gæld, som udgangspunkt vil søge at have en højere gældsandel end hvis det modsatte var tilfældet.

Udviklingen i gældsrenten kan relateres til følgende nøgletal:

- Afkastningsgraden

- Egenkapitalens forrentning

- (Soliditetsgraden)

1.6 Gearing

En virksomheds gearing viser forholdet mellem dennes gældsforpligtelser og egenkapital. Herved ses der kun nærmere på poster i balancen og hvordan disse er fordelt imellem de to hovedgrupper. Gearing kan yderligere være et udtryk for hvor meget virksomheden investerer for lånte penge og herigennem hvor stor en risiko virksomheden er villig til at tage.

Side 7

Side 7 af 11

Beregningen af virksomhedens gearing kan ses i følgende formel:

𝐺𝑒𝑎𝑟𝑖𝑛𝑔 =

𝐺𝑒𝑛𝑛𝑒𝑚𝑠𝑛𝑖𝑡𝑙𝑖𝑔𝑒 𝑔æ𝑙𝑑𝑠𝑓𝑜𝑟𝑝𝑙𝑖𝑔𝑡𝑒𝑙𝑠𝑒𝑟

𝐺𝑒𝑛𝑛𝑒𝑚𝑠𝑛𝑖𝑡𝑙𝑖𝑔 𝑒𝑔𝑒𝑛𝑘𝑎𝑝𝑖𝑡𝑎𝑙

Gearingen viser altså hvor stor en andel af virksomhedens aktiver, der er finansieret via gældsforpligtelser.

Som udgangspunkt vil en højere gældsandel medfører et højere risikoniveau, da kreditorer har en tendens til at stille flere krav i forhold til ejerne i en virksomhed.

Gearingen vil dog også være en god indikator at benytte sig af, hvis virksomheden står i en situation, hvor de tjener penge på at arbejde med gæld. Hvis virksomheden tjener penge på at arbejde med gæld, så vil det give mest mening at have en stor gældsandel, da dette giver et højere afkast for virksomheden og dennes ejere.

Udviklingen i gearingen kan relateres til følgende nøgletal:

- Egenkapitalens forrentning

- Gældsrenten

2. Analyse af indtjeningsevnen

I forbindelse med regnskabsanalyser vil du efter rentabilitetsanalysen blive bedt om at se nærmere på virksomhedens indtjeningsevne og udviklingen i denne i løbet af den belyste periode. En analyse af indtjeningsevnen kan indebære et nærmere kig på de forskellige poster i resultatopgørelsen opstillet i form af indekstal, så udviklingen nemmere belyses. Ved at opstille de forskellige poster i resultatopgørelsen vil det også være nemmere at sammenligne udviklingen i de forskellige poster.

Slutteligt vil analysen af de forskellige indekstal kunne sammenholdes med udviklingen i overskudsgraden, da dette nøgletal belyser udviklingen i virksomhedens evne til at skabe et overskud.

Beregningen af de forskellige indekstal til de forskellige poster i resultatopgørelsen, vil gøres på følgende måde:

𝐼𝑛𝑑𝑒𝑘𝑠𝑡𝑎𝑙 =

𝑁𝑢𝑣æ𝑟𝑒𝑛𝑑𝑒 å𝑟 ∗ 100

𝐵𝑎𝑠𝑖𝑠 å𝑟

Herigennem vil beregningen tage udgangspunkt i forholdet mellem en post i resultatopgørelsen på et givent år og værdien af samme post i det første år, som du har at gøre med. Selve indekstallet viser herigennem hvor stor en procentmæssig stigning der forekommer fra det første år til de efterfølgende belyste år.

Hvilke poster fra resultatopgørelsen, der skal benyttes, er i princippet op til dig selv. I forbindelse med eksamensopgaver vil du typisk få stillet en række færdige beregninger af udvalgte poster til rådighed,

Side 8

Side 8 af 11 hvorigennem du blot vil skulle analysere på disse. Hvis du selv skal udvælge en række poster i resultatopgørelsen, vil du typisk skulle tage brug af omsætningen og de største omkostningsposter. På denne måde vil du i højere grad kunne konkludere på den udvikling, der findes i overskudsgraden. Hvis der dog ikke forekommer særligt mange primære omkostningsposter i resultatopgørelsen, vil det altid være bedst at benytte sig af samtlige omkostningsposter, da dette viser at du har udarbejdet en grundig analyse. Slutteligt vil du ikke skulle tage brug af finansielle omkostninger, da overskudsgraden er baseret på resultatet af den primære drift samt de finansielle indtægter. De finansielle omkostninger har på denne måde ikke nogen betydning for virksomhedens evne til at skabe et overskud, på samme måde som de resterende omkostningsposter har.

Til selve analysen af indekstallene vil det være mest overskueligt, at sammenholde den procentmæssige udvikling i omsætningen med den procentmæssige udvikling i de forskellige omkostningsposter. Hvis omsætnignen procentmæssigt generelt stiger mere end de forskellige omkostningsposter, bør dette stemme overens med en positiv udvikling i overskudsgraden.

På denne måde sørger du også for at trække tråde mellem de forskellige dele af regnskabsanalysen, hvilket samlet set giver en bedre konklusion på hele analysen.

3. Analyse af soliditets- og likviditetsgrad

Den sidste delanalyse af den samlede regnskabsanalyse vil være et nærmere kig på virksomhedens soliditets-og likviditetsgrad. Disse to nøgletal vil blive gennemgået særskilt i de efterfølgende afsnit, da de belyser to forholdsvis forskellige områder af en virksomheds økonomiske situation. Soliditetsgraden ser nærmere på forholdet mellem egenkapitalen og de samlede aktiver, mens likviditetsgraden ser nærmere på forholdet mellem omsætningsaktiverne og de kortfristede gældsforpligtelser.

3.1 Soliditetsgrad

Soliditetsgraden hos en virksomhed er med til at belyse forholdet mellem de samlede aktiver og egenkapitalen, så det på denne måde kan vurderes hvor stor en del af virksomhedens aktiviteter, der skal forsvinde, før det kommer til skade for långiverne af virksomheden.

Soliditetsgraden beregnes ved følgende formel:

𝑆𝑜𝑙𝑖𝑑𝑡𝑒𝑡𝑠𝑔𝑟𝑎𝑑 =

𝐸𝑔𝑒𝑛𝑘𝑎𝑝𝑖𝑡𝑎𝑙 ∗ 100

𝑆𝑎𝑚𝑙𝑒𝑑𝑒 𝑎𝑘𝑡𝑖𝑣𝑒𝑟

Soliditetsgraden ser altså nærmere på hvor stor en andel af virskomhedens aktiver, der er finansieret igennem egenkapitalen og herigennem indirekte af virksomhedens ejere. På denne måde viser solidtetsgraden virksomhedens evne til at kunne klare eventuelle tab. Resultatet af ovenstående formel viser, hvor stor en del

Side 9

Side 9 af 11 af virksomhedens aktiviteter, som der vil kunne tabes, før det kommer til at gå ud over virksomhedens kreditorer.

Soliditetsgraden bør, som ved de fleste andre nøgletal analyseres gennem et nærmere kig på den udvikling den gennemløber i forbindelse med den belyste periode. Her vil der igen kunne tages udgangspunkt i hhv.

udviklingen i procentpoint og procent. Dette vil kunne hjælpe til med at give en vurdering af, hvor soliditetsgraden forventes at bevæge sig hen imod i fremtiden.

Yderligere vil der i forbindelse med solidtetsgraden forekomme nogle tommelfingerregler, der giver et preg om hvilket niveau virksomhedens soliditet bør befinde sig på. Ifølge de fleste lærerbøger til virksomhedsøkonomi på A- eller B-niveau vil det fremkomme sådan, at soliditetsgraden bør befinde sig på et minimumsniveau mellem 30 og 40 % for veletablerede virksomheder. Det vil dog ifølge disse bøger være godkendt, at niveauet ligger lavere, hvis der er tale om relativt nye virksomheder.

I praksis er dette dog ikke helt korrekt. I praksis afhænger kravet til en virksomheds solidtetsgrad af flere forskellige forhold, alt efter hvilken virksomhed der er tale om. I praksis vil der skulle ses nærmere på virksomhedens relative størrelse, hvilken branche den befinder sig indenfor, hvor den befinder sig i sin livsfase og hvilket vækstperspektiv der forekommer for virksomheden.

Generelt forekommer det sådan, at mindre virksomheder er ringere polstret end store virksomheder, fordi sandsynligheden for at store virksomheder mister store dele af deres aktiver inden for den nærmeste fremtid typisk vil være væsentligt mindre end for små virksomheder. Ifølge Finansrådets rapport om risikovillig kapital

fra marts 2014^{2} fremkommer det f.eks., at virksomheder med ansatte på 0-99 personer i gennemsnit har en

soliditetsgrad på 38 %, mens virksomheder med 100 ansatte og derover i gennemsnit har en soliditetsgrad på

46 %, hvilket spænder over alle virksomheder på det danske marked.

Generelt vil der også være forskel på hvor høj en soliditetsgrad, der vil være nødvendig for virksomheder, alt efter hvilken branche de tilhører. Virksomheder med høje risikorater vil typisk være pålagt et højere krav til deres soliditetsgrad, da kreditorer vil kræve en større sikkerhed, hvis de skal investere i sådanne virksomheder.

3.2 Likviditetsgrad

En virksomheds likviditetsgrad viser dennes evne til at kunne betale sine kortfristede gældsforpligtelser, når disse skal indfries. Dette gøres ved at se nærmere på forholdet mellem virksomhedens omsætningsaktiver og de kortfristede gældsforpligtelser.

2

http://www.finansraadet.dk/Politik/Documents/Analyser/Rapport_om_risikovillig_kapital_130314.pdf

Side 10

Side 10 af 11

Beregningen af likviditetsgraden kan ses ved følgende formel:

𝐿𝑖𝑘𝑣𝑖𝑑𝑖𝑡𝑒𝑡𝑠𝑔𝑟𝑎𝑑 =

𝑂𝑚𝑠æ𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔𝑠𝑎𝑘𝑡𝑖𝑣𝑒𝑟 ∗ 100

𝐾𝑜𝑟𝑡𝑓𝑟𝑖𝑠𝑡𝑒𝑑𝑒 𝑔æ𝑙𝑑𝑠𝑓𝑜𝑟𝑝𝑙𝑖𝑔𝑡𝑒𝑙𝑠𝑒𝑟

Resultatet af ovenstående formel viser hvor stor en del af virksomhedens omsætningsaktiver, som skal til for at kunne dække de kortfristede gældsforpligtelser. De kortfristede gældsforpligtelser er de forpligtelser, som forfalder inden for et år og omsætningsaktiverne er de aktiver, som vil kunne benyttes til at betale for disse forpligtelser uden videre. Her kan der blandt andet være tale om forskellige likvide midler, bankkonti, varedebitorernes fremtidige indbetalinger, som typisk også forfalder inden for en kortere periode og lignende.

Likviditetsgraden bør, som ved de fleste andre nøgletal analyseres gennem et nærmere kig på den udvikling den gennemløber i forbindelse med den belyste periode. Her vil der igen kunne tages udgangspunkt i hhv.

udviklingen i procentpoint og procent. Dette vil kunne hjælpe til med at give en vurdering af, hvor likviditetsgraden forventes at bevæge sig hen imod i fremtiden.

Likviditetsgraden er, som soliditetsgraden, underlagt et minimumskrav til hvilket niveau nøgletallet bør befinde sig på. I diverse bøger til virksomhedsøkonomi på A- og B-niveau beskrives det, at likviditetsgraden bør ligge på et niveau mellem 100 og 150 %. Dette minimumskrav indebærer, at virksomheden på denne måde vil skulle kunne være i stand til at betale deres kortfristede gældsforpligtelser til tiden og samtidig muligvis have yderligere omsætningsaktiver til rådighed, hvis der skulle ske nogle uventede ting. Som udgangspunkt vil du blot skulle kunne frem til, at så længe virksomheden har en likviditetsgrad på over 100 %, så er der plads til at få betalt de løbende gældsforpligtelser og at alt over 100 % blot vil være en økonomisk fordel for virksomheden.

4. Pengestrømsopgørelse

I forbindelse med en almindelig regnskabsanalyse vil det også være relevant at se nærmere på virksomhedens pengestrømsopgørelsen og hvordan udviklingen i virksomhedens likvide midler har forløbet igennem en given periode. I eksamenssammenhæng vil der typisk kun skulle laves en analyse af pengestrømmene for et enkelt regnskabsår, men princippet for denne ene analyse kan blot videreføres til de tidligere år og sammenholde disse for at skabe en reel udvikling.

En pengestrømsopgørelse er typisk inddelt i tre forskellige aktivitetsområder, som der vil kunne analyseres på.

Disse er virksomhedens driftsaktiviteter, finansieringsaktiviteter og investeringsaktiviteter. Informationerne der benyttes til virksomhedens driftsaktiviteter vil kunne trækkes direkte ud af virksomhedens resultatopgørelse fra det pågældende regnskabsår, mens finansierings- og investeringsaktiviteterne ser

Side 11

Side 11 af 11 nærmere på ændringer køb og salg af aktiver samt ændringer i virksomhedens gældsforpligtelser og egenkapitalandele.

Analysen af en virksomheds pengestrømsopgørelse vil kunne inddeles i to forskellige områder. Først og fremmest vil du skulle se nærmere på den samlede udviklingen i virksomhedens pengestrømme, altså den årlige pengestrøm, som påvirker virksomhedens likvide midler. Denne værdi kan enten være positiv eller negativ og vil forekomme i bunden af pengestrømsopgørelsen sammen med de likvide midlers primo og ultimo værdi. Hernæst vil der skulle foretages en vurdering af hvordan de forskellige aktivitetsområder hver især har påvirket årets samlede pengestrøm. Typisk vil driftsaktiviteterne tilføre positive pengestrømme, mens investerings- og finansieringsaktiviteter vil medføre negative pengestrømme.