Virksomhedsøkonomi emneopgave regnskabsanalyse Arla

Side 1

HHX 2. år

11

HHX 2. år

Regnskabsanalyse

HHX 2. år

HH2ØE

Side 2

HH2ØE 2011

~ 1 ~

Indhold

Produktivitet .................................................................................................................................................. 2 Effektivitet ..................................................................................................................................................... 2 Nøgletal ......................................................................................................................................................... 2 Regnskabsanalyses formål og indhold........................................................................................................... 3 Analyse af Arlas rentabilitet .......................................................................................................................... 4 Analyse af Arlas indtjeningsevne ................................................................................................................... 7 Arlas soliditet og likviditet ............................................................................................................................. 8 Opgave F ........................................................................................................................................................ 8

Side 3

HH2ØE 2011

~ 2 ~

Produktivitet

Produktiviteten er forholdet mellem input og output, input kan f.eks. være arbejdstimer og råvare eks glas til at lave tallerkner. Output er så det du har produceret af dit input, eks tallerkner. Produktiviteten finder du så ved at sige hvor mange tallerkner har du produceret, i forhold til de arbejdstimer du har brugt.

Effektivitet

Effektiviteten er når du sammenligner produktiviteten med de mål virksomheden havde før de begryndte at producer, og man kan se om resurseanvendelse har været tilfredsstillende i forhold til de mål.

Nøgletal

Nøgletal beskriver forholdet mellem to variabler. I virksomheder kan fx beregne nøgletal, der viser virksomhedens udvikling, indenfor økonomi, personaleforhold, miljøpåvirkning. Nøgletallene kan så analyseres og man kan vurdere virksomhedens fremgang og tilbagegang, på forskellige områder. Med nøgletallene kan du også sammenligne virksomheden, med andre virksomheder.

Side 4

HH2ØE 2011

~ 3 ~

Regnskabsanalyses formål og indhold

En regnskabsanalyse er en grundig undersøgelse og vurdering af de informationer fra virksomhedens regnskab. Ved at lave nøgletalsberegninger skaber man et større overblik over situation og udviklingen i regnskabet, så man kan se den økonomiske udvikling over en årrække. Man sammenligner nøgletallene for at se hvordan virksomheden har udviklet sig og hvordan den vil udvikle sig.

Regnskabsanalysen kan laves på to måder, en ”intern regnskabsanalyse” eller en ”ekstern regnskabsanalyse”. En intern regnskabsanalyse laves af virksomheden selv, som et led i deres økonomistyring. En ekstern regnskabsanalyse laves af en af virksomhedens eksterne interessegrupper, eks virksomhedens bank.

Regnskabsanalysen kan anvendes på to måder, man kan kigge på nøgletallene og sammenligne dem, og se på udviklingen, få et overblik og en ide om virksomheden fremtid, det kaldes en ”tidssammenligning”, den bruges til at vurdere virksomhedens bugetter for de kommende år.

Den anden anvendelsesmåde, ”virksomhedssammenligning”, er at sammenligne virksomhedens udvikling med andre virksomheder, i samme branche, for at få et indtryk af hvor godt virksomheden klare sig.

Når man kigger på Regnskabsanalysen og skal beregne nøgletal, er der en række regnskabsposter som hænger sammen, disse poster bruger man til at beregne nøgletalende. Nogle vigtige regnskabsposter er:

Omsætning: viser virksomhedens aktivitet i regnskabsperioden.

Dækningsbidraget: viser indtjening aktiviteten har skabet til dækningen af virksomhedens kapacitetsomkostninger, renter og overskud.

Resultat før renter: Viser virksomheden indtjening fra driften gemen året.

Årets resultat: Viser hvor stor et overskud eller underskud.

Aktivernes sum: angiver investeringerne i virksomheden. Eller hvor stor en kapital virksomheden arbejder med.

Egenkapitalen: viser hvor stor en del af virksomheden kapital der finansieret af ejeren/ejerene.

Gældsforpligtelserne: viser hvor stor en del af virksomhedens kapital der er finansieret af långivere.

Side 5

HH2ØE 2011

~ 4 ~

Analyse af Arlas rentabilitet

Arlas regnskab, perioden 2006 til 2010.

År 2010 2009 2008 2007 2006

Resultatopgørelse

(i 1.000 kr.)

Omsætning

Bruttofortjeneste | 3.714.000 | 2.716.000 | 3.018.000 | 3.016.000 | 2.426.000

Afskrivninger -849.000 -816.000 -788.000 -834.000 -781.000

Kapacitets Omkostninger | 2.181.000 | 2.024.000 | 2.283.000 | 2.182.000 | 1.952.000

Resultat før skat 1.324.000 1.008.000 585.000 970.000 962.000

Årets Resultat 1.268.000 971.000 556.000 938.000 933.000

Udbytte - - - - -

Aktiver (i 1.000 kr.)

Anlægsaktiver 9.954.000

Grunde og bygninger | 1.439.000 | 1.530.000 | 1.585.000 | 1.648.000 | 1.628.000
Omsætningsaktiver | 6.632.000 | 6.273.000 | 7.095.000 | 7.513.000 | 5.843.000
Varebeholdning | 1.750.000 | 1.445.000 | 1.788.000 | 1.551.000 | 1.550.000
Varedebitorer | 1.093.000 | 1.050.000 | 1.105.000 | 1.116.000 | 1.074.000

Likvider 6.000 5.000 2.000 73.000 74.000

Passiver (i 1.000 kr.)

Egenkapital | 8.580.000 | 8.281.000 | 7.797.000 | 8.145.000 | 7.971.000

Hensættelser 10.000 1.000 14.000 50.000 38.000

Langfristet gæld | 2.430.000 | 2.450.000 | 2.781.000 | 2.394.000 | 2.752.000
Kortfristet gæld | 6.654.000 | 6.829.000 | 5.803.000 | 7.033.000 | 3.970.000

Balance

Nøgletal (i %)

Dækningsgrad 14 11 11 12 10

Overskudsgrad | 6 | 3 | 3 | 3 | 2
Kapacitetsgrad | 2 | 1 | 1 | 1 | 1
Afkastningsgrad | 8 | 4 | 4 | 4 | 3

Likviditetsgrad 100 92 122 107 147

Soliditetsgrad 46 45 45 44 50

Egenkapitalens forrentning 15 12 7 12 12

Antal ansatte 5.715 5.563 5.507 5.594 5.823

1

1

https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/nnerhverv//Profil.asp

Side 6

HH2ØE 2011

~ 5 ~

Når jeg analysere Arlas rentabilitet, så omfatter det en beregning og vurdering af disse nøgletal:

- Afkastningsgrad

- Overskudsgrad

- Aktivernes omsætningshastighed

- Egenkapitalens forrentning

- Gældsrenten

Afkastningsgranden viser hvor meget man opnår i forrentning af sin investerede kapital og afkastningsgrad

regnes således: 𝐴𝑓𝑘𝑎𝑠𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔𝑠𝑔𝑟𝑎𝑑 =
                                      𝐴𝑘𝑡𝑖𝑣𝑒𝑟

𝑅𝑒𝑠𝑢𝑙𝑡𝑎𝑡 𝑓ø𝑟 𝑟𝑒𝑛𝑡𝑒𝑟 ∗ 100

Arlas afkastningsgrad:

2010 | 2009 | 2008 | 2007 | 2006
8 | 4 | 4 | 4 | 3

Arlas afkastningsgrad er steget fra 2006 til 2010 dvs. at Arlas rentabilitet er blevet forbedret i perioden, dog er deres afkastningsgrad meget lille, slev om den er steget, da markedsrenten ligger på ca. 5-6% og der er større risiko ved at investere i en virksomhed, frem for eks obligationer.

Overskudsgraden og Aktivernes omsætningshastighed, giver større indblik i hvorfor afkastningsgraden er

steget, da Afkastningsgraden = overskudsgraden * aktivernes omsætningshastighed.

Overskudsgraden viser Arlas indtjeningsevne, og den beregnes: 𝑂𝑣𝑒𝑟𝑠𝑘𝑢𝑑𝑠𝑔𝑟𝑎𝑑 =
                                                                       𝑁𝑒𝑡𝑡𝑜𝑜𝑚𝑠æ𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔

𝑅𝑒𝑠𝑢𝑙𝑡𝑎𝑡 𝑓ø𝑟 𝑟𝑒𝑛𝑡𝑒 ∗ 100

Arlas overskudsgrad:

2010 | 2009 | 2008 | 2007 | 2006
6 | 3 | 3 | 3 | 2

Aktivernes omsætningshastighed viser Arlas kapitaltilpasningsevne, og den beregnes:

                                 𝑁𝑒𝑡𝑡𝑜𝑜𝑚𝑠æ𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔
𝐴𝑘𝑡𝑖𝑣𝑒𝑟𝑛𝑒𝑠 𝑜𝑚𝑠æ𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔𝑠ℎ𝑎𝑠𝑡𝑖𝑔ℎ𝑒𝑑 =
                                     𝐴𝑘𝑡𝑖𝑣𝑒𝑟

Aktivernes omsætningshastighed i Arla

2010 | 2009 | 2008 | 2007 | 2006
1,17g | 1,06g | 1,31g | 1,12g | 1,19g

Vi kan se at Arlas overskudgrad er 3 dobbelt siden 2006, de har nu overskud på 6 øre for hver omsætningskrone, hvor de havde et overskud på 2 øre for hver omsætningskrone. Det skyldes at Arlas

Side 7

HH2ØE 2011

~ 6 ~ omsætning er steget mere end dens omkostninger. Arlas overskudsgrad er også steget flere % end aktivernes omsætningshastighed er faldet mellem 2006 og 2007, derfor er Arlas rentabilitet forbedret.

Egenkapitalens forrentning ser vi på hvordan Arlas egenkapital er blevet forrentet, og den beregnes:

𝑒𝑔𝑒𝑛𝑘𝑎𝑝𝑖𝑡𝑎𝑙𝑒𝑛𝑠 𝑓𝑜𝑟𝑟𝑒𝑛𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔 =

𝑅𝑒𝑠𝑢𝑙𝑡𝑎𝑡 𝑒𝑓𝑡𝑒𝑟 𝑟𝑒𝑛𝑡𝑒𝑟 ∗ 100

𝐸𝑔𝑒𝑛𝑘𝑎𝑝𝑖𝑡𝑎𝑙

Egenkapitalens forrentning i Arla

2010 | 2009 | 2008 | 2007 | 2006
15 | 12 | 7 | 12 | 12

Vi kan se at i 2006 og 2007 fik ejeren/ejerne af Arla 12 øre for hver investeret krone, men i 2008 fik de

”kun” 7 øre, men i 2010 fik de 15 øre for hver investeret krone. Vi kan se at Arlas forrentning ligger over markedsrenten på 6 % alle år. Og når vi sammenligner med afkastningsgraden, kan vi se at Arla har tjent på at arbejde med gæld, da egenkapitalens forrentning er højere % end afkastningsgraden. Det kan også ses ved at kigge på gældsrenten.

Gældsrenten viser renten Arla i gennemsnit betaler af sin gæld, den beregnes:

𝐺æ𝑙𝑑𝑠𝑟𝑒𝑛𝑡𝑒 =

𝑟𝑒𝑛𝑡𝑒𝑜𝑚𝑘𝑜𝑠𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔𝑒𝑟 ∗ 100

𝐺æ𝑙𝑑𝑠𝑓𝑜𝑟𝑝𝑙𝑖𝑔𝑡𝑒𝑙𝑠𝑒𝑟

Gældsrenten i Arla

2010 | 2009 | 2008 | 2007 | 2006
0,61 | 0,41 | 0,32 | 0,40 | 0,43

Vi kan se at Arlas gældsrenten er steget i perioden, det er ikke godt, men da gældsrenten ligger under afkastningsgraden, betyder det at Arla har tjent på at arbejde med gæld.

Vi kan også regne gearing.

Konklusion:

Arlas udvikling i rentabilitetsanalysen er meget positiv. Det skyldes at Arla har forbedret deres indtjeningsevne og kapitaltilpasningsevne.

Side 8

HH2ØE 2011

~ 7 ~

Analyse af Arlas indtjeningsevne

Arlas resultatopgørelse i 1000kr.

År 2010 2009 2008 2007 2006

Resultatopgørelse

(i 1.000 kr.)

Omsætning

Bruttofortjeneste 3.714.000 2.716.000 3.018.000 3.016.000 2.426.000

Afskrivninger -849.000 -816.000 -788.000 -834.000 -781.000

Kapacitets Omkostninger 2.181.000 2.024.000 2.283.000 2.182.000 1.952.000

Resultat før skat 1.324.000 1.008.000 585.000 970.000 962.000

Årets Resultat 1.268.000 971.000 556.000 938.000

933.000

2

Når vi har Arlas resultatopgørelse, kan begynde at beregne nøgletal og vurdere virksomheden indtjeningsevne.

2010 2009 2008 2007 2006

Dækningsgrad | 14% | 11% | 11% | 12% | 10%
Bruttoavanceprocent | 13,9% | 11,3% | 10,5% | 11,71% | 10,1%
Indekstal for | 111,5 | 99,9 | 119,4 | 107,1 | 100

omsætning

Indekstal for | 111,7 | 103,7 | 117 | 111,8 | 100

kapacitet omkostninger

Dækningsgraden:

I perioden mellem 2006 til 2010 har der været en positiv udvikling, da dækningsgraden er steget fra 10% til

14% dvs. 4 procentpoint. Dækningsgraden har haft en positiv indflydelse på overskudsgraden.

Bruttoavanceprocent:

I analyseperioden har der været en positiv udvikling, da bruttoavanceprocenten er steget fra 10,1% (2006) til 13,9% (2010) dvs. 3,8 procentpoint. Bruttoavanceprocenten har haft en positiv indflydelse på overskudsgraden.

Indeks for omsætning og kapacitetsomkostninger:

Indekstallene viser at omsætningen er steget 11,5% i analyseperioden, og kapacitet omkostningerne er steget 11,7% det har en negativ indflydelse på overskudsgraden.

2

https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/nnerhverv//Profil.asp

Side 9

HH2ØE 2011

~ 8 ~

Konklusion:

Udviklingen i Arlas indtjeningsevne er meget positiv, indtjeningsevnen er forbedret, da både dækningsgraden og bruttoavanceprocenten har forbedret sig. dog giver indextallene lidt negativ ændring som Arla bør kigge på, men alt i alt er det meget positiv.

Arlas soliditet og likviditet

Arla | 2010 | 2009 | 2008 | 2007 | 2006
Likviditetsgraden | 100 | 92 | 122 | 107 | 147
Soliditetsgraden | 46 | 45 | 45 | 44 | 50

Soliditetsgraden viser, hvor mange af Arlas samlede aktiver, der er finansieret med egenkapitalen. Den beregnes:

Vi kan se at soliditetsgraden er faldet over perioden, det skyldes at de samlede aktiver er steget mere end egenkapitalen.

Likviditetsgraden viser hvor meget Arlas omsætningsaktiver udgør i % af Arlas kortfristede gældsforpligtelser. Den beregnes

Arlas likviditetsgraden er faldet samlede set over perioden, det skyldes kortfristet gæld er steget mere end Arlas omsætningsaktiver. Den faldt meget fra 2006 til 2007 da Arla fik en meget stor stigning i kortfristet gæld.

Opgave F

Jeg har fået de samme tal i de udregner jeg har lavet, som Arla.